|
Om engle og al deres væsen»
Menu:
|
OM ENGLE OG AL DERES VÆSEN
Engle svæver overalt i juletiden, som sød og stille påmindelse om, at jul har en anden, mere spirituel dimension end flotte gaver og dejlig mad.
De er flygtige væsner, der hører himmelriget til, og som forvandles
med skiftende tiders skiftende tro.
LILLE ENGLEORDBOG
ÆRKEENGLE
I kristendommen er ærkeengle herskerengle eller overengle. De er eneste navngivne engle og er blevet dyrket som helgener med bønner, ofre og gaver. De tre er: Mikael, Guds engel og krigeren, som med et stød i basunen varsler dommedagen, Gabriel, Helligåndens engel, som bringer Guds budskaber til mennesker Rafael, Jesu engel, rejsekammeraten og lægen blandt engle. Nogle steder regnes Urieol for en af ærkeenglene, men ikke i den katolske kirke. Uriel optræder i visse overleveringer som den engel, der vogter Jesu grav, og i andre overleveringer som den engel, der står ved indgangen til Paradiset.
SKYTSENGLE
Det er populært at tro på personlige skytsengle, der beskytter og advarer mennesker mod farer. Måske stammer troen på denne engleopgave fra engles rolle som Guds medhjælpere. Skytsengle er ikke bibelske figurer, men er en del af de kristne traditioner. I stedet er skytsengle menneskets egen forestilling om en personlig god ånd, som følger mennesket fra fødsel til død, som en slags venligsindet guide gennem livet. Skytsenglen skal tale mennesket fra synd og skælde ud, når man synder. De skal beskytte, fordrive dæmoner, belære,, trøste, ledsage og bære menneskets bønner til Gud. Da skytsengle har konkrete funktioner i menneskets liv, er de sikret en plads i vores bevidsthed. For dem, der ikke tror på skytsengle, kan de bedst defineres som positive, intuitive fornemmelser.
PUTTI
(Ental: putto) Renæssancens italienske babyengle, de buttede smådrenge, der flyver rundt oppe i kuplerne på kirkerne, som svæver om jomfru Marias hoved og bruges som pynt overalt i
perioden.
KERUBER
I Kristendommen er en kerub en engel, hvis funktion er at bevogte det hellige. Men der er intet ved kerubernes udseende, der skiller dem fra de egentlige engle. En kerub har vinger og menneskeligt ansigt. I kusten optræder keruber både som frygtindgydende vagter og som buttede, små babyhoveder uden krop, men med vinger bag ørerne. Kerubernes farver er blå og hvid. I kristen kunst optræder keruber også med fire eller seks vinger, fire ansigter, øjne på deres vinger eller krop, en krop skjult af vinger med hjul eller med kalvefødder. Men uanset hvordan de ser ud, er kerubernes opgave altid at bevogte det hellige. Og de buttede små englebasser, som vi alle kender fra glansbilleder, er keruber, hvis fysiske krop med tiden er forsvundet.
SERAFER
Serafer er engle, hvis funktion er at synge lovprisninger til Gud. De skildres ofte med seks vinger, og hvor keruber er blå, er serafer oftest røde. På hebraisk betyder "saraf" at brænde, og i nogle overleveringer har serafer også den funktion, at de kan rense for synd og skyld med brændende kul.
ALLE TIDERS ENGLE
Ordet "engel" stammer fra det græske ord àngelos, som betyder budbringer. Englenes opgave er først og fremmest at være Guds sendebud eller tjener. Og det er i sendebudets skikkelse, at de fleste af os husker biblens engle.
Når ærkeenglen Gabriel viser sig for jomfru Maria og varsler hende om, at hun skal være Jesu mor, kommer han med et budskab fra Gud og varsler på den måde den allerførste jul. Biblen har ingen svar på, hvilket stof engle er gjort af, men historiens kunstnere er nået til en bred enighed om, hvordan engle ser ud. Engle har vinger, menneskekrop og et menneskeligt ansigt - eller et guddommeligt ansigt, hvis man går ud fra at mennesket er skabt i Guds billede, som der står i bibelen. Ofte er der bag engles hoved en glorie eller et lysskær, som stråler ud fra guddommelige og hellige væsener som tegn på deres himmelske natur og værdighed.
Kunsthistorikeren Charlotte Christensen har skrevet en hel bog om engle,
Gyldendals bog om engle ,og har sat sig grundigt ind i englenes væsen.
Herfra er disse uddrag hentet.
STÆRKE UNGE MÆND
I de allertidligste skildringer er kristendommens engle unge mænd, helt uden vinger, som forvaltede deres opgaver med streng autoritet. Omkring år 400 fandt engle en form, som la ret fast i mange år: En bevinget skægløs ung mand med eller uden sværd i hånden. Vingerne har som regel fjer, og englene er iført tunika og enten bare tæer eller sandaler. Nogle engle bærer kapper, bælter eller udsmykning på tøjet. Maskuliniteten og ungdommens styrke som englene er udstyret med udtrykker en kraftfuld og vital skikkelse, men på en ren, naiv måde. Ansigtet er lagt i stramme, alvorlige folder, for det kræver sin mand at være Guds sendebud eller tjener. Engle er heller ikke udelukkende søde og milde væsner. De udfører Guds ordrer, så hvis mennesket skal straffes, er det engle, der fører sværdet på Guds vegne.
"Kristendommen har været en frygtelig hammer, som man kunne slå folk i hovedet med, og der havde engle en irettesættende funktion. De udfører jo de ordrer, som den strenge og retfærdige Gud bestemmer", som Charlotte Christensen udtrykker det.
BLIDE HIMMELSKE VÆSNER
I Middelalderen begynder englenes maskulinitet at blive udvisket. Englene bliver gradvist mere og mere androgyne, helt hinsides kønnets fristelser. Statuer fra periodens kirker viser engle som smukke ynglinge iført løse gevandter, der skjuler kroppen, og med milde udtryk i ansigterne. Englene er ikke længere Guds myndige udsendinge. Nu står de i højere grad til tjeneste for menneskene og er ikke hævet over alt det jordiske. En mulig grund til, at englene smider maskuliniteten, kan være, at tidens normer foreskrev, at unge kvinder ikke måtte være alene sammen med mænd. Ergo kunne jomfru Maria ikke modtage Guds budskab fra den mandlige engel Gabriel, og englen måtte forvandles til kvinde. Men engle, hvis opgave det er spille instrumenter eller lovprise det nyfødte Jesusbarn, som mange skildringer af engle viser, har heller ikke brug for den maskuline, krigeriske kraft, som de tidligere engle besad. Kunsthistorikeren Charlotte Christensen har en anden forklaring på, hvorfor kristendommens engle skifter køn: "Selvom relgionen altid vægter det maskuline, er der altid en drift til at lave balance mellem kønnene. Der er Jesus, som ikke har nogen kvindelige sidestykker i biblen. Så den katolske kirke dyrker jomfru Maria for at skabe balance mellem det maskuline og det feminine. Så kommer Luther og reformationen, og jomfru Maria ryger ud. Til gengæld bliver englene kvinder. Man skal jo også have en rollemodel, hvis man er kvinde. Så kommer der noget positivt kvindeligt tilbage med englene".
FROMHED OG KYSKE VÆSNER
Gradvist bliver engle forvandlet til sarte og yndefulde kvindelige skabninger Disse kvindelige engle udtrykker langt mere livsglæde end deres strenge, mandlige kolleger, og nu kan engle både bære blomster i håret og musik- instrumenter i hånden. De strenge, dystre, maskuline engle dukker kun op, når de optræder som skildvagter for Kristus eller i kamp med dæmoner. Samtidig bliver englene mindre, mere spinkle og skrøbelige, og de optræder flere ad gangen. Englenes udvikling afspejler en udvikling i samfundets normer. Fromhed og renhed er blevet til kristendommens mest prisværdige og agtede dyder. Og da engle er idealmennesker, viser kunsneriske fortolkninger engle i den mest fromme og rene form, nemlig som unge, kvindlelige jomfruer, personifikationer af kyskhed, renhed og lydighed. Engle er forbilleder for unge kvinder, både i krop og sind. Men de mest kyske væsner må være dem uden krop, og snart dukker kropløse engle op i den kirkelige kunst: Voksne engle med hoved, arme og vinger, men uden fysisk legeme og derfor upåvirket af kødets fristelser.
BUTTEDE BABYER
Børn er de reneste og mest uskyldige af alle væsner, og i gotikken (1200-1500) dukker barneenglene op i kunsten. De mest kendte er nok maleren Rafaels babyengle, der hviler deres albuer på skyer, malet i 1513. Disse buttede og bevingede babyer har helt mistet deres kroppe og består kun af arme, ansigter og vinger.
Herfra er der et kort skridt til de splitternøgne og lystige babyengle, også kaldet putti, som renæssancen og barokkens (15- 1700-tallet) vrimler med. De er nøgne, fordi de er fuldstændig fri for menneskelige trængsler, men kan alligevel udføre forskellige himmelske opgaver. De synger, bærer blomster eller spiller instrumenter. Men først og fremmest er børneneglene dekorative, et billede på uskyld uden den store betydning for kristendommen.
Barokken nøjes dog ikke med de buttede og barnlige engle, for engle spiller stadig en væsentlig rolle i religionen. I 1600-tallet troede man på en himmel befolket af engle, og derfor er der masser af englemalerier, der viser flyvende engle, engle på skyer eller engle på vej ned til jorden i en søjle af lys. Når de farter op og ned mellem jorden og himlen, er englene med til at bygge bro mellem mennesket og himmeriget. Men uanset hvor overnaturlige evnerne er, så er englene skildret som naturtro, om end idealiserede og bevingede, kopier af mennesker. Engle i denne periode er mere populære end nogensinde før, og engle bliver menneskets fortrolige hjælpere. De hjælper med at føre de døde til himmels, med at leve et godt og dydigt liv, og optræder i rollen som personlige skytsengle, som passer på, at der ikke sker mennesket noget ondt.
SØDME OG MILDHED
Måske er barokken lidt for flittig til at bruge engle, for med skytsengle, musikengle, babyengle og dødsengle er der en engel til enhver lejlighed. Engle bliver simpelthen udvandede og bagatelliserede. Og i 1800-tallet forsvinder de i høj grad ud af kirkerummet og ind i børneværelserne, hvor engle optræder som en slags forbilleder og beskyttere. Engle er ikke dalet i popularitet, men til gengæld er de strenge engle, der udførte Guds ordrer, også de ubehagelige, helt forsvundet ud af troen.
"For omkring 100 år siden forsvandt de vrede og straffende engle, da man holdt op med at læse bibelen. Dette sker samtidig med at kristendommen går tilbage, at englene vinder frem som disse positive væsner. Samtidig opfinder man nye former for kristendom, som ikke har noget med biblen at gøre", lyder Charlotte Christensens forklaring på englenes voksende sødme og milde væsen.
Engle og alle deres egenskaber bliver idealiseret, og englenes funktion er nu udelukkende positiv. Engle bringer kærlighed, fryd og fred fra himlen til mennesket. Engle er til for at behage mennesket. Billeder og figurer fra 1800-tallet viser engle, der hjælper mennesket med dets gøremål: Engle bærer juletræet ind i stuen, ringer med klokker og holder stearinlys. Engle bliver stadig ofte fremstillet som børn, og børn tilskrives alle englens positive egenskaber. Det bliver almindeligt at tale om børn som "englelige", og udtryk som "engleblid" dukker op. En ret udbredt folketro i 1800-tallet går ud på, at døde mennesker, især børn, optræder i skikkelse af engle.
H.C. Andersen var overbevist om, at børn blev engle, når de døde, og skrev et digt om den lille Maria, som forvandledes til en engel: "Gravminde over lille Maria død 1816 den 26. November", skrevet, da H.C. Andersen var
11 år gammel.
 
Den teknologiske udvikling gør det muligt at masseproducere billeder og brugskunst, og engle bliver populære motiver på postkort, i børnebøger, på glansbilleder og lysestager. Engle er stadig menneskelige idealbilleder, det vil sige kyske, rene, slanke unge kvinder eller børn gerne med lyse krøller og iført en løs, tunikalignende kjortel, der dækker kroppens former.
På grund af reproduktionsmuligheder når disse englebilleder ud til et langt større publkom end tidlere tiders engle. Og da de søde, milde engle, både kvinder og børn, er de første masseproducerede engle, er det i høj grad disse blide englevæsner, der har overlevet i julepynt og i børnebøger.
MODERNE ENGLE
I dag dukker engle op flere steder end nogensinde før, men de optræder kun i positive skikkelser, venligsindede over for mennesket. De optræder som symbol på julen, de pynter børneværelsets møbler, de dukker op i reklamer og på tøj (Nørgaard på Strøget/Englebørn), og de optræder i kulturen. Punkerdigteren Michael Strunge skrev om engle i 1980'erne. Den enfoldige morder i filmen af samme navn Hasse Alfredsson, 1981) bliver ledsaget af engle, når han drager ud for at hævne sig mod den onde fabrikant. Engle spiller en stor rolle i Wien Wenders film "Himlen over Berlin" (1987), og danske Hans Jørgen Nielsen skrev en roan med titlen "Fodboldenglen"
(1979), hvor englen er et billede på metafysiske muligheder. Engle har på ingen måde mistet popularitet i takt med vores svækkede kristne tro.
"Det er blevet alt overskyggende at have det godt. Englenes funktion er at passe på os og sige, at det skal nok gå godt alt sammen. At tro på engle er at komme sukker på tilværelsen. Skytsengle sørger for, at vi hele tiden har det godt. De lægger armene om os og trøster. Der er kun positive skytsengle", fortæller kunsthistorikeren Charlotte Christensen lidt beklagende over, at englene har mistet en del af deres betydning. Anderledes ser indehaveren af butikken Englebasse, Susanne Lindblad, på nutidens brug af engle. Susanne har virkelig mærket tidens stigende fokus på engle.
"Der er virkelig interesse for engle for tiden. Indimellem møder vi nogen modstand. Og så er det dejligt at vide, at hvis du beder om hjælp, får du det. Engle er forbindelsen mellem det guddommelige og os. Der er engle alle vegne. Der er energi at hente, hvis du beder om det. Engle er både noget,som vor energi skaber,og samtidig en fysisk manifestation"."
"For mig er engle megahøje.To-tre meter høje, og så er de lys, lys, lys. Og så har de megastore vinger. Jeg kan kalde på dem. og det gør jeg, når jeg har brug for hjælp". Susanne Lindblads opfattelse af engle er en helt igennem moderne og positiv tolkning, langt fra biblens strenge sendebud.
"Mine engle er hinsides religion. Det drejer sig om næstekærlighed. Jeg tror ikke på en straffende Gud eller Helvede. Helvede er noget, vi selv skaber. Men jeg tror på det guddommelige.
LÆS MERE
Bogen om engle, Francis elville, Ascheloug 2003. Gyldeldals bog om engle, Charlotte Christensen, Gyldendal 2005.
Venner er som engle,
der løfter sig fra jorden
når vi har problemer.
De lærer os at flyve igen.
|
Nyheder »
|
gretheshobbies.dk