Hjem

Tilbage

STORT OG SMÅT- LIDT AF HVERT - GODE RÅD - HENAD VEJEN

VELKOMMEN TIL jUNI MPNED 2009 

JUNI 2009

Denne måned har fået navn efter den romerske ægteskabsgudinde Juno. Man har derfor tidligere ment, at juni var en god måned at blive gift i. Månedens danske navn var skærsommermåned afledt af ordet skær, der i denne forbindelse betyder lys.

Dagens længde er ved månedens begyndelse 17 timer og 3 minutter, og den tiltager indtil den 21. juni, hvor den er på 17 timer og 27 minutter, hvorefter den frem til slutningen af måneden aftager me 6 minutter.

 Solens op- og nedgangstider:

 Den   1. juni står solen op klokken 3.37 og går ned klokken 20.39.
 Den 15. juni står solen op klokken 3.28 og går ned klokken 20.53.
 (Sommertid: læg en time til)

           Laveste temperatur i jui måned er målt i 1936 og var på minus 3,5 grader.  Koldeste juni var i 1923
           med 10,7 grader
           Højeste temperatur i juni måned er målt i 1947 og var 35,5 grader. Varmeste juni måned var i 1889
           med 18,2 grader.
           Maksimum nedbør i juni måned er målt i 1946 og var 123 mm.
           Minimum nedbør i juni måned er målt i 1992 og var 1 mm.

Gamle danske vejrvarsler:

Generelt om månedens vejr: (første sommermåned)
Intet vejrvarsel dækker denne måned i sin helhed, men:
I juni varme og regn dertil,
således bonden det have vil.
Sankt Hans er ofte regnfuld.

•      Medardus (den 8. juni). Som vejret er på Merdardus` dag, således vil det i store træk holde sig i            otte uger eller til høst.
•    Vitus`dag (15. juni). Tegn på denne dag varsler fortsat nedbør i tredive dage.
•     Boduls dag (17. juni). Bodelsregn lover ofte en særdeles god høst. Det er bedre end guld.

• Sankt Hans aften (23. juni). Sankt Hans aftens regn er godt for præst og degn. Det varsler  med             andre ord en god høst, som der i gamle dage skulle betales en tiendedel af til kirken.Sankt Hans dag (24. juni). Det varsler varm sommer og usikker høst, hvis gøgen kukker efter Sankt Hans.

•  Hvis mosen er rød af hjertegræs til Sankt Hans, bliver høsten tør. Når kærulden står hvid allerede ved Sankt Hans, bliver høsten våd.

• Sommerens vækst bliver god,, når Sankt Hans dag er regnfuld.

• Syvsoverdag (27. juni). Regn på Syvsoverdag giver en våd høst. Solskin på denne dag lover solskin i de følgende uger. 
• Syvsoverdags vejr varsler de kommende syv ugers vejr.
  
          Hvad sker der i naturen?
  
          *  hvidtjørn springer i blomst
          *  de halvstore rævehvalpe kan ses lege uden for graven
          *  bomlærkens enkle sang lyder fra dens sangposter på ledninger, hegnspæle og lignende
          *  aftenpragtstjernen blomstrer
          *  skovflåten begynder for alvor at blive aktiv
          *  muldhvarpen føder unger
          *  hvepsevågen ruger på sine 2 æg
          *  barkbillerne har parringstid, en skarp lugtesans leder dem frem til de træer, hvori de kan lægge æg
          *  rådyret føder sine hvidplettede lam
•  blødvinger. små langstrakte biller, ses talrigt på blomster
• de første havørreder går op i åerne knopsvanen har unger 
• musvitungerne forlader reden, men fodres i endnu 14 dage af deres forældre
• gul kællingetand pryder de første vejsider
• de små græshoppeunger (nymfer) kommer frem
• de voksne grågæs fælder, og i de næste 4 uger er de ikke i stand til at flyve
• håret høgeurt danner gule tæpper på tør sandbund
• der er unger hos skarverne
• der er et mylder i digesvalernes kolonier, de ruger nu 
•  Linnea blomstrer hist og her i nåleskove
• elmetræernes frø (manna) falder tæt 
• den grønne frøs haletudser klækkes af æggene
• valmuerne blomster
  
  Ja, det var så lidt om, hvad der sker i naturen i juni måned
  
  Denne juni måned levede nu ikke op til at være den første sommermåned. Regnfuldt, megen blæst og dog .. indimellem nogle gode varme og hyggelige næsten sommeragtige dage fik vi dog her i den første uge, men stadig ret koldt af en sommermåned at være. Vi må håbe på, at den vil vise et noget venligere ansigt,  sol og sommer længes vi nok alle efter. Måske skulle vi bare være glade for den regn vi får nu, for med det tørre varme forår kommer vi i alvorlig vandmangel i haverne her til sommer, intet er så galt, at det ikke er godt for noget.  Samtidig  lover klimaforskerne også flere varme og tørre somre i fremtiden med stor vandmangel til følge.
  Som Storm P. sagde:   Vejret er det eneste, an ikke kan spå om.
  
  H.C. Andersen har skrevet et digt for Årets 12 måneder, for Juni måned lyder det således.:
  
  ”Glemt er Vaarens Kamp og Vinter-Sorgen,
  Til Glæde sig forvandler hvert et Suk.
  Skjøn som en Brud, den anden Bryllups-Morgen,
  Ei længer Barn, og dog saa ung og smuk,
  Den skjønne Junimaaned til os kommer;
  Det er Skærsommer.
  
  De høje Popler hæve sig saa slanke.
  I Hyldetræet quiddrer Fuglen smukt.
  På gjærdet groer den grønne Humle-Ranke,
  Og Æble-Blomstret former sig til Frugt.
  Den vame Sommerluft fra Skyen strømmer.
  Sødt hjertet drømmer!
  
  Paa Engen slaae de Græs: hør, Leen klinger.
  Paa Himlen smukke Sommerskyer staae.
  Og Kløvermarken Røgelse os svinger.
  Mens højt i Choret alle Lærker slaae.
  - Med  Vandringsstav hist Ungersvenden kommer
  - Hjem i  Skærsommer.  

Natuglen er Danmarks almindeligste ugle og den eneste af uglerne, der hyppigt forekommer i byer og landsbyer, hvor den holder til i parker, på kirkegårde og i ældre villakvarterer, men de tætteste bestande findes i gamle bøgeskove. Den er almindelig som ynglestandfugl i det meste af landet. Natuglen er kun aktiv om natten. Dagen tilbringer den oftest siddende på en gren tæt ind mod stammen eller i reden. Føden består overvejende af markmus og andre mus.

Du kan selv producere klasetomater. Hemmeligheden er at begrænse antallet af blomster, der hver især kan udvikle sig til en tomat. Derfor skal du klippe langt de fleste blomster af og kun lade de 5-7 inderste sidde tilbage.

Dyrker du kartofler eller porrer i køkkenhaven, skal du hyppe tre gange gennem vækstsæsonen. Du hypper ved at rive jord op omkring planterne, så der nærmest opstår en lille jordvold langs rækkerne. Jorden forhindrer, at der kommer lys til de kartofler, der dannes i jordoverfladen, og den del af porrens skaft, der er under jord.

 UGE 25     

Ugens Digt :  Optisk aften-under

Piet Hein                                       

Jeg cykler

ad aftenligt øde asfaltveje

gerne.

Mod blået:

Telefonvæsnets tråd

og aftenens stjærne.

Jeg lukker ét øje

og styrer med list min maskine.

Og se:

på en sort telefontråd

går Venus på line.

Piet Heins Gruk er nok den danske poesi, der er kommet længst omkring i verden.

Man finder de små digte alle vegne, i konfirmationstaler, på porcelænsplatter, hos souvenirhandlere.

Grukkene er ofte mere tænkte end sansede. Katten på vejen siger, at den er sgu sin egen. Men det Hein har hørt, er rimet, ikke kattens replik.

  De spøjse rim er, hvad der holder mange Gruk oppe, "Man bliver rørt, når man blir spørt. Men man bliver ked, når det bliver ved". Det  er den slags rim, der skal til for at fange selskabets opmærksomhed med en festsang. Ordspil er et andet virkemiddel fra samme værktøjskasse: "Helbred er, hvordan man har det. Modstandskraft er, som man tager det".

   Det hører til sjældenhederne, at et Gruk helt giver afkald på ordspil og fjottede rim til fordel for en sansning. Dagens POETISK er sådan et. Poeten cykler på en vej, der er bred og ensom nok til, at han kan få planeten og ledningen til at følges ad. Man kan se det for sig. I den slags sjældne øjeblikke danser både Venus og verset.

Thomas Bredsdorff  POETISK  Politiken 16 juni 2009

'Optisk aften-under' findes i bogform i første bind af 'Gruk fra alle årene', som Piet Hein udgav under pseudonymet Kumbel på Borgens Forlag 1969.

21.06.

Om ganske få dage er det Sankt Hans, det er næsten ufatteligt som tiden piler af sted, der er vist noget om, at jo ældre man bliver, des hurtigere render tiden af sted, tiden er egentlig et ganske underligt begreb, og der er meget i

dette ciitat som man kan niikke genkendende til, synes jeg :  Tiden indtil sommeren synes uendelig lang,

                                                                                              hvis man ser fremad.

                                                                                   Baglæns bliver den bare et lille hop,

                                                                                              der knap mærkedes.

Inden vi fejrer Sankt Hansaften med bål, hekseafbrænding og forhåbentlig nyder en vidunderlig sommeraften, selv om det som regel er hundekoldt og regner netop den aften, skal vi lige fejre solhverv årets længste dag den 21. juni, netop i dag.

Solhverv kommer fra oldnordisk hverfa og betyder vende.
De to tidspunkter på året, hvor solen har størst deklination er nordlig den 21. juni eller 22. juni og sydlig den 21. december eller 22. december. 

På den nordlige halvkugle er den første dato den længste dag og kaldes sommersolhverv, den sidste dato den korteste og kaldes vintersolhverv. På den sydlige halvkugle er forholdet det omvendte. 

Sommersolhverv  er det tidspunkt på året, hvor dagen er længst og solen står højest på himlen kl. 12 middag (som svarer til kl. 13 under sommertid). Begge dele skyldes, at solen står lodret over den nordlige vendekreds ("Krebsens Vendekreds") ved middagstid netop den dag. 

Kilde:  wiikipedia.org./wiki/Solhverv...

 SommerSolVender (21. Juni)

Ved sommersolhverv kommer årets længste dag. Erfaringen siger os dog, at nu dør sommeren snart, vinteren vil vende tilbage. Vi græder alle (undtagen Loke, den slambert) over Balders død. 

Ved Balders ligbegængelse, som vi fejrer med bål over alt, vides det, at Thor rasede over ikke at måtte dræbe Hyrrokin, den gamle jættekælilng, som kom ridende til bålfærd på en ulv med en hugorm til tømme. Men hendes enorme styrke, trak Balders brændende båd, skibet Ringhorn, ud i søen og alverden skælvede (undtagen Loke forklædt som Tåkk, slubberten). 

Så arg blev Thor, at han sparkede dværgen Lit, der kom i vejen, ind i flammerne, efter at han med hammeren havde viet dødssejleren. Gristerne i bålet stammer fra dværgen Lits tale - forstår du ham?.

(Snorris Eddasagn. Gylfis Forblændelse. XLVl l l). 

Varmen kommer her!

: Varmen kommer her!

 Pluk bær!

Vi skal i Skoven.

Kvæget vokser!

:Kvæget vokser! 

Rigdommen bugner.

Tag fra!

Her skinner solen!

:Her skinner solen!

Lagu blev væk.

Yrr blev væk.

Fe skal skinne i solen.

Nu står vi  Fe.

Skon sol!

:Skin sol!.
 

Pluk bær!

Pluk bær!

Tag fra! - Tag fra!

Fe skal skinne i solen.

Arbejdet venter!

:Arbejdet venter!

Fe.  F-runen i Syd

 Kilde: runebogen.

Googles cache-version af runebogen.dk

HAVERÅD

Riv vanris af

Det er omkring Sankthans, at barken sidder løst på frugttræerne, og det betyder, at du nu kan rykke vanris af træerne i stedet for at klippe dem af med en beskærersaks.

Vanris er de nærmest lodret-voksende skud, der skyder fra træer, især når de er blevet (for) kraftigt beskåret året før.

Hvis blot du skærer dem af med saksen, skyder de med nye vanris igen næste år, men hvis du i stedet rykker dem af, følger der så meget af roden med, at træet ikke kan skyde samme sted næste år.

Tag ukrudtet efter lukketid

Staudebedet er efterhånden blevet helt tæt, og det er svært at finde ukrudtet mellem alle blomsterne. Men gå det alligevel godt igennem og løft op i bladene for at finde det ukrudt, der nåede at spire, inden løvet lukkede sammen. Det vil ellers umærkeligt snige sig op imellem bladene og få så godt rodfæste, at det senere er næsten umuligt at komme af med.

Vær opmærksom på flerårigt ukrudt som snerler, skvalderkål og kvikgræs. der jo også starter deres karrire som frøplanter. Men også høje etårige ukrudtsplanter kan blive et problem, hvis de får lov at komme op og sprede frø.

Klippetid for hækken

Sankthans nærmer sig med raske fjed. og en gammel tommerfingerregel siger, at hækken skal kilppes, inden bålene tændes, og midsommevisen afsynges.

De er også et fint tidspunkt, hvis du ønsker en skarp og præcis hæk, som skal klippes to gange om året. En klining tidlig på sommeren og en i eftersommeren betyder nemlig, at din hæk bliver tæt og står som en væg i haven.

Hvis du har en hæk af bøg eller avnbøg, kqn du spare dig selv for en del arbejde ved at klippe den engang i Juli. På den måde får du en lidt mere åben og grov hæk, som til gengæld kun behøver at blive klippet én gang om året.

Husk, at hækken ofte er et godt skjul for fuglene og deres reder. Klipper du den nu, skal du derfor passe ekstra godt på. Hvis det kan lade sig gøre, er det en god idé at vente, til ungerne er fløjet af reden. Så forstyrrer du ikke familie-idyllen ved at åbne hækken for katte og rovfugle.

21.06 årets længste dag

og den næste halvanden måned kan vi håbe på lyse og lune nætter. I tusmørket, den blå time, skifter haven karak-ter. Farverne og mange af dagligdagens lyde fosvinder. Vinden stilner af og nye dufte og indtryk myldrer frem i mørket.

Du kan indrette et hjørne af haven med henblik på netop at fremhæve tusmørkets og nattens kvaliteter: Vælg planter med hvide blomster eller hvidbrogede blade, der lyser op i mørket, eller sølvgrå blade der fanger månens stråler. Husk også de blå blomster, der i en kort stund i tusmørkets blå time bliver næsten selvlysende.

Og ikke nok med det; mange blomster dufter ekstra kraftigt om natten fordi de tiltrækker nataktive insekter. Du kan f.eks. stadig nå at så den etårige natlevkøj, Matthiola bicornis. der netop er kendt for at fylde natten med sin behagelige duft.

Giver dette ikke en trang til at finde den bedste stol, en dejlig lun  plaid, et køligt glas hvidvin,en god kop kaffe,the eller hvad man nu holder mest af, give slip på hverdagens stress og blot nyde denne vidunderlige blå time.

Rigtig god fornøjelse

Det er på høje tid, at vi alle gør en ekstra kraftig indsats for at bekæmpe denne uhyrlige forurening, det er en ubærlig tanke, at vore børn. børnebørn  og oldebørn måske ikke vil komme til at opleve dette viidunder naturen er og giver os af ubetalelige skønne stunder og glæder.

Det er på allerhøjeste tid.

Endnu findes der steder her i vores smukke land, hvor man kan nyde synet og fryde sig over den fantastiske flora af de skønneste vilde blomster i grøftekanter og på skrænter. Et forunderligt liv af smukke sommerfugle og alskens insekter, der endnu kan smæske sig med nektar, svirre rundt og opvise et helt lille eventyr til glæde og fryd for os mennesker.

Jeg er så heldig at have en dejlig netveninde, der har den kærlighed til og interesse for naturen og al dens væsen, da hun samtidig er en dygtig fotograf, bliver det til de smukkeste serier med disse naturens vidundere. 

Prøv selv at se og oplev disse herlige grøftekantsbilleder, det kan du ved at gå ind på Jonnas helt utrolig smukke, vidunderlige hjemmeside. Jeg garanterer dig, du vil ikke fortryde det, men du nå nok regne med at have god tid, den er svær at løsrive sig fra.  Linket hertil er:      www.jemelv.dk 

Udvalgte citater

Inden vi går videre til skriblerier om Sankt Hans kommer her nogle citater, som jeg i hvert fald synes er gode at have med på vejen, forhåbentlig gør du også.

Lao-tze

Den, der forstår andre, er virkelig klog; men den, som forstår sig selv, er visere endnu. Den, der kan besejren sin næste , har måske kræfter nok,, men den, som besejrer sig selv, er stærkere endnu. Den der er godt tilfreds, er en rig mand.

Thoreau (1817-1867)

Intet menneske har nogensinde stået lavere i min agtelse, fordi det have en lap på sit tøj. Og dog er jeg vis på, at folk i almindelighed bekymrer sig mere om, at kunne gå moderne, eller i det mindste rene og ulappede klæder, end om at have en ren samvittighed.

Elbert Hubbard (1859-1915)

* Din ven er den mand, som ved alt om dig og stadig holder af dig.

* Mennesker er kun stærke, når de tror på hinanden.

Abraham Lincoln (1809-1865)

*  Den mand, som ikke gøre mere arbejde end han bliver betalt for, er ikke det værd, som han får.

*  Og til slut er det ikke mængden af år i dit liv, der tæller - det er mængden af liv i dine år.

*  Sejren afhænger ikke så meget af andres hjælp, som af tilliden til én selv

Christian Kjellerup (1889-1947)

Det er et særkende for magtesløse personer, at de altid skal have andre forhold end de foreliggende for at kunne udrette noget.

Kung-fu-tse (550-478 f.Kr.)

*  At lære uden at tænke har ingen værdi. At tænke uden at lære er farligt.

*  Den vise blander sig mellem folk uden at kritisere dem. Dåren kritiserer uden at blande sig mellem dem.

*  Den ædle mand handler, før han taler, og senere taler han i overensstemmelse med sine handlinger.

*  Det er bedre at tænde blot et lille lys end forbande mørket.

*  Du kan bedrage en ærlig mand, men du kan aldrig  gøre ham til grin.

*  Gives der et ord, efter hvilket man kan handle hele livet? - næstekærlighed. Hvad du ikke selv ønsker,

    gør ikke det mod andre.

*  Jeg har endnu ikke mødt nogen, der elskede moralsk værdi så højt, som han elskede kvindeskønhed.

*  Ser du en god mand, prøv da at efterligne ham; ser du en ond mand, prøv at søge hans fejl i dig selv.

*  Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes.

*   Stemmer man ikke overens i grundsætninger, kan man ikke give hinanden råd.

Sankt Hans

Heksen og midsommervisen

Sankt Hans dag er den 24. juni - præcis ½ år før jul. Aftenen før er naturligvis Sankt Hans aften.

Den sidste heks

Danmarks sidste heks blev henrettet i 1693.

At der skulle en "kludeheks" på toppen af bålet

kendte man ikke i bondesamfundet.

I slutningen af 1800-tallet begynder de første spredte vidnesbyrd om heksefigurer for alvor at dukke op. Almindelige bliver de først i løbet af 1900-årene. Folkemindeforskeren Jørn Piø foreslog, at heksen måske skyldes inspiration fra en gruppe tyske indvandrere på Kalundborg-egnen i 1920'erne.

Symbolsk afbrænding af ubehagelige figurer, f.eks. Vinteren, kendes også fra andre årsfester og fra andre lande, f.eks. netop i Tyskland. Denne teori er dog ikke undersøgt til bunds.

Kombinationen "Midsommervisen + heksen på bålet" er - såvit vides - brugt første gang ved en midsommerfest, der fandt sted omkring 1900.  Selve visen stammer fra Holger Drachmanns "Der var en Gang#, som blev opført på det Kongelige Teater i 1887.

Midsommervisen

Det er normalt de tre første vers, af "Midsommervisen" der anvendes til bålfester.

Tekst:  Holger Drachmann    Melodi; P. E. Lange-Müller

Vi elsker vort land,

når den signede jul 

tænder stjernen i træet med glans

i hvert øje.

Når om våren hver fugl,

over mark, under strand,

lader stemmen til hilsende

triller sig bøje:

Vi synger din lov over vej,

over gade,

vi kranser dit navn,

når vor høst er i lade,

men den skønneste krans,

bli'r dog din Sankte Hans!

Den er bunden af sommerens

hjerter,

så varme og glade.

Vi elsker vort land,

men ved midsommer mest,

når hver sky over marken

velsignelsen sender,

når af blomster er flest,

og når kvæget i spand

giver rigeligst gave

til flittige hænder;

når ikke vi pløjer

og harver og tromler,

når koen sin middag

i kløveren gumler,

da går ungdom til dans

på dit bud Sankte Hans

ret som føllet og lammet, der frit

over engen sig tumler.

Vi elsker vort land,

og med sværdet i hånd

skal hver udenvælts fjende

beredte os kende,

men mod ufredens ånd

under mark over strand,

vil vi bålet på fædrenes

gravhøje tænde

hver by har sin heks,

og hvert sogn sine trolde.

Dem vil vi fra livet med

med glædesblus holde

vi vil fred her til lands

Sankte Hans, Sankte Hans!

Den kan vindes, hvor hjerterne

aldrig bli'r tvivlende kolde.

Om bål og ild har haft betydning ved midsommerfestlighederne i den oldnordiske oldtid ved man ikke. Skikken kan stamme fra den romerske "palilia", en  hyrdefest, hvor man i april måned tænder bål for at beskytte dyrene mod sygdom og ulve - en tilsvarende skik fejres i Norden Valborg aften, den 30. april. Svenskerne tænder ikke bål ved deres midsommerfester, men derimod valborgnatten, der er opkaldt efter Walburgis, en helgenkåret engelsaksisk kongedatter, som levede i 700-tallet og blev abbedisse i Tyskland. Et ordentligt valborgsbål bør tændes ved at gnide to stykker træ mod hinanden og denne "vilde ild" vil så have en helbredende virkning for såvel mennesker som dyr og beskytte dem mod onde kræfter. Bålasken siges at kunne forebygge ormeangreb.

En anden gammel ild-skik. der tillægges både valborgfesten og midsommer, er "væk-ild". hvor man løb med fakler gennem markerne for at jage onder væk - der ellers manifesterede sig som plantesygdomme og svampeangreb i afgrøderne. I middelalderen var "væk-ild" også effeltiv mod hekse og trolde samt drager, der mentes at forgifte vandet i kilderne.

Middelalderen er faktisk hele perioden fra cirka 400 til omkring 1400-tallet - det varierer godt 100 år i Europa, da middelalderen regnes for afsluttet ved renæssancens indtog, der er noget forskellig i de enkelte lande. I Norden er vikingetiden således midt i midddelalderen, selv om vi nok mest betragter middelalder som tiden efter vikingerne, 1050 til ca 1450. Folk i middelalderen har levet i konstant frygt - enten frygtede de kirkeneller også frygtede de "overtroen", det vil sige hekse, troldkarle, drager og alskens andre overnaturlige væsener og ulykker.

Der skulle ikke meget til for at blidve anklaget som heks eller troldkarl, selv en nabostrid kunne være fatal og en anonym og urigtig anklage umulig at afvise, når man blev udsat for tortur, der var en legal del af processen. Bålene  for at blive de uguelige kættere kvit blussede op over hele Europa fra begyndelsen af 1200-tallet og helt ind i det 18. århundrede.

Der er ingen historisk forbindelse mellem Sankt Hans bålet og hekseafbrænding - denne skik med at sætte heksedukken øverst på bålet opstod først i slutningn af 1800-tallet. Derimod var det ifølge overtroen natten til den 1. maj og midsommernatten heksene foretrak til deres sabbat med Djævele

Uge 26

Ugens digt

Regnmåleren

Regnmåleren

med den flade kumme

står i juninattens bløde regn

på sin søjle

og lar sig fylde af vand,

mens mørke popler suser

og bevæger deres grene.

Natten kan høres videnom.

Regnen gir genlyd i verden.

Der er tomt. Der er stille.

Alle skabninger sover.

Poplerne suser.

Inat er haven vågen

og fuld af vellugt.

Ganske stille

som en flad kumme

i juniregnen

vil jeg løbe fuld

af vilje

i nat.

Ole Sarvig har skrevet dette digt

som  kommer fra digtsamlingen:

Menneske til Menneske.

Digte er fantastiske på få linier kan de vække de samme følelser, tanker og stemninger,

som almindelige bøger bruger flere hundrede sider på.

Mystiske cirkler

Mystiske cirkler på valmuemarkerne på Tasmanien i Australien er ikke lavet af ufo'er eller eksotiske fremmede fra det ydre rum.  Heller ikke af muntre spasmagere, som de der i England i sin tid lavede "mystiske" cirkler i hvedemarker.

De er lavet af wallabias, små kænguruer, der æder af valmuerne.

- Vi har et problem med wallabies, der går ind i valmuemarkerne, bliver kanonskæve og så går rundt i cirkler, sige Lara Giddings, der er den øverste folkevallgte i delstaten, der omfatter hele øen.

- Og så går de omkuld, tilføjer hun.

Kilde: DR1 TTV  26 juni 2009

Da jeg læste dette, kom jeg ærlig talt til at grine højt, for det mindede mig om, når jeg om vinteren, smider æbler ud til fuglene, i dette tilfælde er det solsortene, som jeg heldigvis har rigtig mange af, der er vilde med æblerne, der helst skal være lidt rådne, før er de ikke så meget for dem. Men netop derfor bliver de også kanonskæve, ter sig som fulderikker, opfører den mest fjollede dans, næsten som en slags tranedans. Det er et herligt syn, rigtig sjovt at iagttage. Jeg tror nu nok, at alle der smider æblerne ud til fuglene eller lader en del sidde tilbage på træerne, selv har oplevet dette herlige syn.  Så lidt sjovt kan man da også få ud af disse dejlige æbler

Lidt om hyldebær

Fuglene elsker også hyldebær. De spiser dem, og spreder dem med deres fugleklatter - og det er en af grundende til at de vokser alle steder - undtagen måske i byerne. Men i skoven, i hegnet, i haven, i parken - næsten alle steder står der pludselig et hyldetræ, og vifter med store klaser af sorte bær om efteråret.

En anden grund er menneskene. Hylden kan nemlig bruges til alt muligt og derfor har mennesker igennem mange tusinde år plantet hyldebuske hvor de boede. I skovene er hylden tidligere blevet til at læ for nye beplantninger.

I september-oktober er hyldebærrene modne. Så kan du tage en kurv med ud og plukke dem til saft og suppe. Hyldebærrene smager ikke særligt godt rå. Men du kan koge dem til en stærk, mørkerød saft, der smager fantastisk og er sprængfyldt med C-vitaminer.

Hertil skal du bruge

* 1 kg hyldebær

*  ½ l vand

* Evt. 3 sure æbler

Til hver liter siet saft:

*  375 - 500 g sukker

*  1 tsk citronsyre

*  1 tsk flydende Atamon eller ½ tsk Atamonpulver

*  Kurv eller spand til at plukke bær i

*  Stor gryde & ske

*  Viskestykke der godt må blive rødt.

*  Dørslag

*  Litermål

* En gryde mere

*  Bål eller lomfur

*  Rene flasker

Tid

Tid til at plukke hyldebær, og ½ - l time til at koge saft og si den.

Sådan gør du:

*  Find nogle hyldebuske, og pluk en masse bær i en kurv

*  Fjern de grove stilke og læg bærrene ned i en gryde sammen med de sure æbler i både

*  Hæld vandet over bærrene

*  Kog bærrene til de brister

*  Si så saften: Stil et dørslag op i en gryde. Læg et rent viskestykke der gerne må blive rødt op i dørslaget. Hæld  forsigtigt  saft og bær op i viskestykket - lidt ad gangen. Det tager lidt tid. Til sidst kan du vride viskestykket, så       du får al saften med.

*  Nu skal du mål hvor meget saft du har i gryden. Brug et litermål.

*  Kom saft, sukker og citronsyre i gryden, kog saften op og tag den så af ilden.

*  Hæld Atmon i saften

*  Hæld din hyldebærsaft på skoldede flasker, der er skyllet med Atamon - og sæt prop i. Nu kan saften holde sig       til de lange vinteraftner.

Hyldens historie

Hyld er et skyggetræ der skygger de fleste urter under sig væk. Busken tåler selv meget skygge, og det er smart

fordi hyldebuske ofte vokser under store træer i ege- og askeskove og i skovbryn.

 Hyld hører til gedebladfamilien, sammen med buske som druehyld, kalkved, vild kaprifolie (eller almindelig gedeblad), dunet gedeblad m.fl.

 I skoven bruges hyld mest som busk i læhegn og beplanninger til vildtet. Hylden sår sig selv i lysninger, skovbryn og som underskov i lysåbne skove med f.eks. eg, ask, gammel gran mm.

 Hvordan bruger vi hylden:

 Hyldeved

Hyld bliver ikke brugt i træindustrien. Men hyldeved er hårdt og gullighvidt som elfenben, og rigtig godt at snitte ting af. Kernen er brun, og marven er blød og hvid og let at fjerne.

 I gamle dage brugte mennesker hyld til at snitte husgeråd som skeer, håndtage, nåle, fløjter, linealer, tommestokke, spinderokke m.m. Grenene blev brugt til gærdestave og brændsel, skafter til skovle, stokke, ja endda møbler "der aldrig blev ormstukne".

På gamle grene forsvinder marven, og grenen er hul. Man har brugt de hule hylderør til f.eks. piberør, garntrisser
og blæsepiber - en hul hyldepind, som man pustede til ilden gennem. Og stadig er der nogen der snitter sig en hyldefløjte.

Brug af hyldebær og blomster

Enkelte steder bliver hyldebuske dyrket til avl af hyldebær som laves til saft, men du kan lave meget andet af hyldebær og blomster. Te af de tørrede blomster. Pandekager af de friske blomster. Vin og snaps af bær og blomster. Tidligere lagde man hyldebær i sukker, og spiste dem ligesom rysteribs. Og man syltede de grønne bær i eddike og sukker, og brugte dem i stedet for kapers. Blomsterne har man også brugt til parfume.

*  Da hyldebusken kan bruges til så utrolig mange ting er det ikke så underligt at mennesket altid har holdt af hyldebusken og plantet den ved deres huse. Hyld findes i dag over det meste af Europa og i Lilleasien og Sibirien.

*  Hyld er almindelig i hele Danmark, men man ved ikke hvorår hylden indvandrede til Danmark. Men man kan vise at den har været her siden Ertebøllekulturen, der var stenalderkultur, som fandtes mellem år 5000 og 3000 før Kristi fødsel.

 *  Hyldebusken følger menneskene. De bringer stiklinger med og sætter dem omkring deres huse. Og derfra breder den sig og kræver ikke at blive passet. Hylden er fattigmandens træ. der giver alle blomster og dufte, frugter og saft, lægemidler og ved. Hyldebusken er en af vores mest elskede buske og en af dem, der er skrevet utroligt meget om.

 Hyldemor

I gamle dage skulle man spørge Hyldemor om lov hvis man ville fælde en hyldebusk, eller skære grene af den. Hyldetræet var Hyldemors ejendom. For at få lov til at bruge det, skulle man gå baglæns hen til træet og sige tre gange: "Hyldemor, giv mig noget af dit træ, så vil jeg give dig noget af mit igen". Så kunne man skære. Hvis man glemte det, døde man.

 H.C. Andersen har skrevet et eventyr om Hyldemor, hvor han beskriver hende sådan her: "Midt i træet sad en gammel, venlig kone med en underlig kjole på, den var ganske grøn ligesom hyldetræets blade og besat med store, hvide hyldeblomster".  Hun lyder da meget sød.

 Hyldefolk

I gamle dage troede man også, at der levede hyldefolk ved hyldetræets rod. De kunne kalde på mennesker i månelyse sommernætter, og hvis man gik hen til hylden og lagde sig til at sove under den, kunne man blive hyldeskudt, tryllebundet og afsindig.

 Hold myggen væk

Hvis du gnider hyldeblade mod huden skulle det holde myg borte. Hvis du bærer en frisk gren - eller står under et hyldetræ skulle det også holde myggene væk. Hyldebær skulle have samme virkning .... og hvis du kan li' at være lilla, kan du også bruge dem som hyldebalsam.

 Lægeurt

I gamle dage brugte man hyldens blade, blomster, grene, rødder, bark, frugter osv. til at læge rigtig mange forskellige sygdomme, f.eks. ørepine, hovedpine, døvhed, bylder, forstoppelse, smertende hjerte m.m.

 Navnet hyld

Man er lidt i tvivl om, hvad navnet "hyld" kommer af. Det kan enten komme fra huld, altså trofast og god, som mange mennesker har opfattet hyldebusken. Eller det kan komme af hul som gamle hyldegrene, der har mistet marven. Nogen tror også, at det kommmer af ordet hylde, som betyder at skjule. I gamle dage troede man nemlig, at mærkelige væsner skjulte sig i hyldebusken.

 På latin hedder hyld "Sambucus nigra". "Sambucus" er et græst ord for et instrument. "Nigra" betyder sort på latin -sort som hyldebær.

30 juni sidste junidag og skriblerierne for denne måned, der endte med at vise de dejligste sommerdage uden den stærke blæst og med dejlig sommersol- og varme, vil jeg afslutte med lidt hyldepoesi.

Der er rigtig mange danske forfattere, der har skrevet om hyldebusken, især når den står i blomst og dufter så
dejligt.

Imellem havens buske

i solskin, regn og rusk,

med store blomster-duske

står der en hyldebusk.

I duften er der lindring

når hjertet er bespændt,

dér kommer hver erindring

om gammelt, kært og kendt.

H. C. Andersen

Nu breder hylden

de svale hænder

mod sommernånen.

Johannes V. Jensen

Har mælkevejen spildt sit stjernestøv

udover hyldens dunkelgrønne løv?

Er disse store, hvide blomsterstande

en sønderreven pagt med himlens lande?

En nonne er du mellem blomsters hær

blegt smilende i juninattens skær.

I dine dufte fik vor stamme dråben.

Du burde ha et felt i Danmarks våben?

Vilhelm Bergstrøm

En lille efterskrift

JUNI VAR KOLDERE END NORMALT

Det er svært at huske, mens solen brager ned og vi næsten gisper af varme. Men første halvdel af juni var både kold og regnfuld, og juni 2009 blev da også koldere end normalt.

Gennemsnitstempraraturen var på 13,9 grader, og det er 0,4 grader under det gældende klimanormal på 14,3 grader, udregnet i perioden 1961-90-

følge DMI var den første halvdel af juni præget af overvejende køligt vejr, og selv om der blev skruet godt op for varmen i sidste halvdel af måneden, harr det ikke kunnet rette op på temperaturen,

Hjertelig tak til alle, der har set og læst denne side. Jeg håber, der har været både noget af interesse, til gavn og glæde og vil slutte denne måned med håb om, at der også vil være interesse for Juli skriblerierne.

Piet Hein

"Legen"

                                                          Da Gud ville opfinde noget som ikke

                                                        var spil eller sport eller mad og drikke

                                                        og dog var en verden af legende hvile

                                                      hvor vore sind kunne smelte og smile,

                                                     da delte han mennesket i kvinden og manden

                                                    og skabte den leg de kan med hinanden.

Mine hjerteligste ønsker for en skøn, vidunderlig sommer med megen fryd, glæde og glade stunder i familiens,

gode venners eller eget selskab.

Kærlig hilsen

Grethe Lindsø

Hjem

Tilbage