S t a u d e r

side 1

Stauder er flerårige planter med enårig top. De findes i et uhyre stort sortiment som med deres skønne farver kan skabe liv i haven fra tidligt forår til langt hen på efteråret, ja faktisk lige til frosten tager dem. Undlader man at klippe dem ned, og lader dem stå med toppen vinteren over, er det et utroligt flot syn med de visne staudetoppe, der i sig selv er smukke. Fuglene elsker frøene og giver ekstra liv til den lidt vintertriste have. Er vi så heldige at få sne, er det som et helt eventyr med disse snepudrede toppe, der som standere i forskellig højde stikker næsen op fra den sneprydede bund. Jeg har tit og ofte moret mig over, at det godt kunne ligne en flok børnehavebørn med de ekstra høje snepudrede staudetoppe, som står og passer på dem.

Purpursolhat

Stauder er oprindeligt en fællesbetegnelse for flerårige urteagtige planter, der stopper væksten, når frosten sætter ind om efteråret og starter på en frisk, når foråret atter vender tilbage.

Stauder byder sig til med lave og høje, brede og smalle, ranke og runde planter. Stauderne kan plantes i staudebede, hvor flere sorter plantes sammen i grupper af varierende størrelse. Mange stauder egner sig ganske glimrende som solitærplanter. Det er også en mulighed at lave stauderabatter med en enkelt eller to sorter, eller de kan simpelthen anvendes i et hjørne af haven som staudehave.

Staudebedet er nok det, der kan volde de fleste problemer med hensyn til sammen- sætning af sorterne, der skal tages hensyn til højde, farve, blomstringstid osv. men da det er let at flytte rundt med planterne, er det ikke en umulig opgave at lave et smukt bed. Her må man sætte sig ind i de enkelte stauders vækst, farve og blomstringstid. så kan det blive et fantastisk smukt staudebed, du selv kan kombinere efter smag og behag.

Læ er af stor betydning for et godt resultat et staudebed bør have en baggrund i form af hæk, prydbuske, hegn eller lignende, allerbedst er det faktisk, hvis der mellem bed og baggrund lægges en sti. Det giver en større dybde i bedet og rødder fra hæk eller buske vil ikke genere stauderne. En sti imellem bedene er også nødvendigt. når man skal luge, soignere planterne, det pynter ikke med grimme visne blade, dem er det en god idé at fjerne, så bedet tager sig så godt ud som muligt, klippe til smukke buketter og deslige.

Staudebedets placering

Alt efter valg af sorter kan et bed placeres mange steder, men det bedste er dog i nord- eller østsiden af haven, hvor blomsterne kan nyde godt af syd- og vestsolen. Hvis du samtidig lægger bedet, så det ses bedst på den "lange led", ikke direkte forfra, vil det tage sig bedst ud, da man ikke på afstand bemærker de sorter, som er ovre blomstringen, eller måske ikke endu rigtig er begyndt, og derfor er knap så dekorative at se på.

Pasning

I forbindelse med nyplantning eller omplantning gives et drys klorfri blandingsgødning, 3 kg pr. 100 m2 er passende. Derefter gødes efter den almindelige gødningsplan, men pas på, at der ikke gives mere, så væksten før blomstring bliver for kraftig og dominerende.

For en del sorters vedkommende er er opbinding påkrævet. Mindre bambusstokke er velegnede hertil. Men jeg synes selv, det næsten aldrig ser alt for kønt ud, så jeg gør det, at jeg tager et par grene fra en mindre busk, som jeg sætter ned omkring de stauder, jeg af erfaring ved vil vælte. Det støtter stauden perfekt, og når den kære staude får blade, dækker de på naturlig måde selve stauden, det ses overhovedet ikke, og nu kan man da glæde sig over, at stauderne står ranke og presentable hele året igennem.

Visne blomster fjernes med saksen, hvis der ikke er tale om dekorative frøstande, som er meget smukke og anvendelige til kranse og dekorationer. Det er et skønt materiale til vinterens og julens dekorationer. Der er nu også noget forunderligt ved i vinterens løb, at beundre de, nturligvis smukke dekorationer, og tænke på og erindre, hvor smukke blomster, det var og hvor smuk en frøkapsel, der nu står i den eller den dekorartion og pynter så dejligt op i den lune stue, og giver minder om en herlig sommer. Nåh ja, sommer og sommer er måske lidt meget sagt, men trods alt har vi da haft herlige perioder, med både sol og varme indimellem, det er godt at mindes de skønne stunder. Som det så rigtigt siges "de glæder man har haft, kan ingen tage fra én".

Renholdelse må foretages i nødvendigt omfang, der skal luges, men er jorden og bedet plantet tæt til, kan planterne holde det meste nede selv. Sygdomme og skadedyr bekæmpes med egnede midler (absolut giftfrif og udskadeligi for naturen og dyrelivet), når de ses. Det sker, at stauder får virus, som ikke kan fjernes. I reglen viser det sig ved svag vækst, svigtende blomstring og krøllede blade. Sådanne planter skal ryddes med hård hånd, når angreb sætter ind, de angrebne planter skulle da meget nødigt smitte hele staudebedet, det ville da være synd og skam, med et ellers flot staudebed. Hold øje med dem og grib omgående ind. Får dine stauder eller planter meldug, er det tegn på, at de tørster, der må vandslangen eller kanden i brug. Der skal spares på vandingen, kræver nogle planter alt for meget vand, kan det blive nødvendigt at skifte ud med mindre vandkrævende, det må vi erkende kan blive nødvendigt, hvis vi ikke får en tilpas mængde regn fra oven.

Vinterdækning er en klog foranstaltning, som kan redde sarte sorter i den kolde tid. Der kan dækkes med spagnum og granris, planternes visne top bør først fjernes om foråret, da den både luner og holder på det, der iøvrigt dækkes med. Det er også en god idé at stikke grangrene og andet stedsegrønt ned omkring planterne,og så ser det samtidig meget smukt ud. Har du ikke selv noget du kan klippe af (eller nænner), er det så heldigt at der netop op mod juletid er masser at få fat i, ovenikøbet for små penge, dækgrønt fås i store bundter, er du også bidt af at lave kranse og dekorationer, kan du klippe de kønneste spidser af, de behøver ikke at være mere end ca. 5-10 cm. så har du i tilgift gratis dekorationsmateriale. ikke så tosset endda.

Akeleje

Høje stauder giver haven karakter

Kilde: Laila Sølager, havearkitekt HAVEN april 2010

Er der samtidig tale om høje stauder, der holder sig oprejst uden opbinding, hører de virkelig til de skattede perler. En staude, der står med lette blomster i toppen og iøjnefaldende blade og en markant højde, tilfører netop den kontrast og karakter, som er så nødvendig for at opleve havens dejlighed. Højde er ganske vist en noget variabel størrelse- Stauder, der på sandjord bliver 80 cm høje, bliver ofte 20-30 cm højere på en god lerjord. Tag derfor højderne med et vist forbehold, se på din jord og planternes placering. Vurder om den er optimal i forhold til planternes krav til lys, vand og næring?

Dem ka' vi li'

Portræt af gode stauder, der blomstrer fra midt på sommren, de fleste dog først i løbet af sensommeren. Det er resultatet af staudernes genetiske forudbestemte højde . de kan simpelthen ikke nå at vokse sig til blomsterklar størrelse før. Stauderne begynder at vokse tidligst i løbet af marts, det er nødvendigt med en 4-5 måneders vækst før blomstring. Læg derfor også blomsterløg i bedet. Så får du et skønt blomsterflor i forårsmånederne.

Mælkeklokke

Canpanula lactiflora 'Prichard's 'Variety' eller Campanula lactiflora 'Loddon Anne'

Smuk og fyldig staude, der også inden blomstring fylder godt mellem roser og stauder. Med blade op langs hele stænglen virker stauden næsten som en busk i sommerens løb.De køligt lyseblå eller lysrosa blomster egner sig i de fleste plantesammensætninger. Også veleget som skovbryn under lette træer. Mælkeklokker er ualmindelig skønne at bruge sammen med engelske eller andre høje roser. De blomstrende mælkeklokker kan vælte hen på sommeren, men læg dem blot op ad naboerne for at få dem til at stå igen. De er ikke nemme at få til at rette sig og stå naturligt igen - og opbinding pynter ikke. Hvis en tørkeperiode stopper blomstringen, kan stauderne klippes lidt tilbage. Det giver nye blomster fra bladfæstet, hvor der allerede sidder små knopper, klar til at overtage, når hovedklasen fjernes. Tænk også på det, når der klippes til buketter - så bliver der mange nye blomster.

Blomstringsatid: Juni-august (september)
Blomsterfarve: Lys lillablå, lys rosa.
Jord: Muld, ikke tørt.
Placering: Sol-halvskygge.
Opbinding: Maj ellers ikke.
Anvendelse: Natur- og rosenbede.
Afskæring: Ja.
Højde/bredde på løv: 90/60 cm.
Højde med blomst: 90-100 cm.

Grenet Sølvlys.

Cimisifuga ramosa 'Brunette' eller Cimiicifuga ramosa ''Purpurea'

En staude med blade, der er lige så røde pg mørke som blodbøg. Det giver gode mulig- heder for en særlig stemning uden at lægge hele haven i skygge. Sølvlys er en fantastisk staude med smukt, fliget løv, som vokser kompagt til ca. 70 cm over jorden. Blomsterne, der dufter let, bryder som lange aks op midt i planten. Mørke stængler og rødlige knopper, der åbner sig og viser hvide, små blomster, der sidder tæt på akset. Sølvlys tåler ikke udtørring. Derfor skal den plantes, hvor jorden er muldet og holder godt på fugtigheden i en tør periode. Giv jorden bladmuld og kompost, hvis den ikke allerede er mørk og muldrig. Grenet sølvlys bliver smukkere og smukkere med årene. Og den er nem at have, fordi den hverken skal bindes op eller omplantes.

Blomstringstid: August-september.
Blomsterfarve: Hvid eller lys rosa.
Jord: Muld, ikke tør.
Placering: Halvskygge-skygge.
Opbinding: Nej.
Anvendelse: Staudebedet. solitært i lav bund.
Afskæring: Ja.
Højde/bredde på løv: 70/60 cm.
Højde med blomst: 125-150 cm.

Kæmpeslør

Crambe cordifolia.

Kæmpestor staude med elegante, små blomster, der ligger ssom et slør over planten. Blomsterne dufter og er meget smukke, når de senere står som tørre frøstande. Store hjerteformede blade, der ligger som en tæt kuppel, hvorfra de lange blomsterstængler skyder op. Sneglegnav er ofte et problem og tydeligt at se på de smukke blade. Kæmpeslør er imponerende at plante i plænen - både den klippede græsplæne og blomsterengen. Dog kan stauden også bruges sammen med eller bag andre stauder, der i løbet af sommeren dækker for de nederste 50 cm, hvor løbet befinder sig.Så ser man ikke sneglegnav og andre huller i de store blade. Kæmpeslør skal ikke plantes om, men blot vokse det samme sted år efter år. Bliver bredere og smukkere for hvert år.

Blomstringstid: Juni-juli.
Blomsterfarve: Hvid.
Jord: Næringsrig, gennemtrængelig jord.
Placering: Sol-halvskygge.
Opbinding: Evt. af unge blomsterskud, maj.
Anvendelse: Solitært - på plæne eller i lav bund.
Afskæring: Ja.
Højde/bredde på løv: 60/60 cm.
Højde med blomst: 200-250 cm.

Virginsk Ærenpris

Veronicastrum virginicum

Virginsk ærenpris er grådige planter, der kun trives i god jord. Mørk muld, gerne med leret bund og tilstrøkkelig fugtighed - så får man til gengæld en af de bedste stauder beregnet til større forhold. Smukt løv, der allerede fra foråret påkalder sig opmærk- somhed. Lancetformede blade, der sidder i kranse omkring stænglen. Mellem dem bryder lange, buede blomsteraks frem i løbet af sommeren. Lillablå, rosa eller hvide små blom- ster skyder som kerter op i juli. Nye, men mindre blomster bryder frem, hvis der bliver klippet buketter. Når blomsterne bliver til frø, er de stadig smukke - også gennem hele vinteren.

Blomstringstid: Juli-september.Blomsterfarve: Hvid, rosa, lys lillablå.
Jord: Næringsrig, fugtighedsbevarende.
Placering: Sol
Opbinding: Nej
Anvendelse: Solitært ved vand. Naturprægt, fugtigt staudebed.
Afskæring: Ja..
Højde/bredde på løv: 100/180 cm,
Højde med blomst: 125-200 cm.

Hjortetrøst

Eupatorium maculatum 'Atropurpureum' eller Eupatorium purpureum

Rødbrune blomster hævet højt over haven og med et væld af blomsterfluer, sommer- fugle og andre insekter svirrende omkring blomsterne. Sådan er rød hjortetrøst om sommeren. Dejlig, uhøjtidig staude, der står solidt på stive stilke. Også stænglerne er rødbrunde, mens bladene, der sidder i kranse op ad stænglen, har en sund grøn farve.

Rød hjortetrøst er en af de stauder, der ikke kræver pasning. Det skulle da blot være en forårslugning mellem de nye stængler, der er lidt spredte i begyndelse, så græs nemt får adgang. Det er på den anden side ikke noget problem for væksten af denne stærke staude. Dog lønner det sig at placere rød hjortetrøst et sted. hvor den har nemt ved at hente vand - som bedplante ved dammen eller som gentagen ledeplante i det blandede staudebed.

Blomstringstid: August-september.
Blomsterfarve: Rødbrun, purpurrosa.
Jord: Næringsrig, fugtighedsbevarende.
Placering: Sol-halvskygge
Opbinding: Nej.
Anvendelse: Solitært, ved vand. Naturpræget staudebed.
Afskæring: Ja.
Højde/bredde på løv: 100/180 cm.
Højde med blomst: 150-200 cm.

Stormhat

Kærtepileurt

Løvehale

Kvæsurt

Høstanemone

Hjem

Tilbage

Side 2

Tilbage