|
Hjem

S t a u d e r
side 4
På side 3 fik vi en ret så fyldestgørende beskrivelse af de første 3 i rækken af de smukke lave stauder, der er uundværlige i et staudebed for at give luft og helhed i bedet med de høje stauder: Tibetansk perlekurv - Almindelig engelskgræs og Forårsvortemælk. Beskrivelse af de næste 5 af de lave stauder 10 VI KA'LI' : Blodrød storkenæb, Alunrod, Snepude. Vårbælg, Almindelig blåkant (katteurt), får du her.
Som den første:
BLODR'ØD STORKENÆB
Geranium sanguineum
De allestedsnærværnende storkenæb skal også med denne gang, fordi der findes lave arter, der er eminente som lavtflyvende tæpper mellem både roser,højere stauder,træer og buske.
Med storkenæb er man stort set sikker på succes. De fleste blomstrer længe eller kan tvinges til endnu en blomstring, hvis de får klippet første hold blomster og frøanlæg væk. Men om man blot går efter at lukke jorden effektivt uden det lange blomsterflor, er storkenæb lige så velegnede.
Blodrød storkenæb findes med hvide, sart rosa og rødlilla blomster. Der er st stor antal sorter, der også varierer i øjden. Alle dækker jorde forholdsvis godt. Skal bunden dækkes af helt lave storkenæb er Geranium 'Apfelblúte' meget velegnet. den blomstrer sødt og stilfærdigt hele sommeren. Keyber ind og ud mellem naboplanterne - og blomstrer dér, hvor der er tilstrækkeligt med sol.
-
Højde på løv: 15 cm,,sortsafhængig.
-
Højde med blomster: 15-50 cm., sortsafhængig.
-
Løv: Dybt indskårne blade, røde høstfarver.
-
Blomster: Hvide, rosa, pink, nogle med striber.
-
Blomstringstid: Juni-August.
-
Anvendelse. Tæppedannende.
-
Placweinf: Sol-jalvskygge.
-
Afstand: 30 cam (9 pl./m2)
-
Formering: Deling, rodstiklinger (forår).

Dahlia
ALUNROD
Heuchera
At kalde Alunrod for lave stauder ville være forkert. Men der findes et utal af hybrider - altså frembragte krydninger, hvor der er mange lave alunrod at vælge mellem. Alunrod dyrkes for det farvede løv, som vækker begenstring mellem matchende blomsterfarver. Planten har dog også selv en nydelig blomstring.Rødbrune blade . sølvfarvet eller marmo- reret løv, der næsten har et metallisk skær, ja endog orangebrune farver er at finde i sortimentet. Mang af disse farve- rige bladplanter har en højde på løvet omkring de 30 cm, mens blomsterne svæver som skyer på de lange stilke i en højde af 20-30 cm over løvet.
Alunrod er nemme planter. Den eneste indvending er, at de kræver deling efter nogle år, hvis de skal vokse som en jævn flade Alunrod producerer mange nye "børn", som ligger som nye planter oven på de gamle. Det giver store kupler af tætte planter, men kan for nogle havefolk virke rodet. Det er dog nemt at skille moderplanten ad og plante børnene ud på nye områder.
-
Højde på løv: 30-40 cm, sortsafhængig.
-
Højde med blomst: 50-60 cm, sortsafhængig.
-
Løv: Lappede blade. grønt. rødligt, mrmoreret, sortsafhængigt.
-
Blomster: Hvide, til rosa for at ende i rødviolette.
-
Blomstringstid: Juni-juli
-
Anvendelse: Tæppedannende, kant.
-
Placering: Sol-halvskygge.
-
Afstand: 40 cm ( pl./m2).
-
Formering: Deling.
SNEPUDE
Iberis semperviens
De velkendte blåpuder, der lyer op i foråret, er meget triste at kigge på efter blomstringen. Derfor vil vi hellere anbefale at bruge hvide snepuder, som er en helt anden planteslægt, Iberis. Det er stedsegrønne planter med nåleformede, smalle blade, der står som grønne kupler resten af sommeren - og vinteren med.
For at bevare snepude som en tæt plante, der bliver ved jorden, er det bedst at klippe den øverste tredjedel af planterne efter blostringen. Klipper du ikke, bliver snepude længere og længere i stænglerne, som bliver nøgne forneden - ligesom lyng, lavendel timian. Men de blomstrer alligevel godt og længe - blot ser hele herligheden lidt mere vilter og rodet ud.
På trods af det frodige, grønne udseende tåler snepude at vokse både tørt og solrigt. Derfor er de knippelgode på støttemure, på stendiger og langs kanten af et tørt, men solrigt bed. Vil du bruge snepude som lav bund mellem højere planter, kan de sagtens gro der, men blomstringen bliver væsentlig mindre.
-
Højde på løv: 15-20 cm, sortsafhængig.
-
Højde med blomst: 15-20 cm sortsafhængig.
-
Løv. Stedsegrønt, nåleformede blade.
-
Blomster: Hvide.
-
Blomstringstid: Maj-juni.
-
Anvendelse: Kant, puder eller tæppe.
-
Placering: Sol-halvskygge.
-
Afstand: 30 cm (pl./m2).
-
Formering: Deling.

Vild gulerod
VÅRFLADBÆLG
Lathyrus vernus
Sommerblomstrende buske kan danne en næsten massiv mur af grønt og trænge til et pust af luft og farve i det tidlige forår. I tiden frem til blomstringen begynder, er her altså ikke noget til at fange øjt. Det kan nogle få vårbælg lave om på. Man får et lettere indtryk af den grønne "mur", når vårbælg bryder ensformigheden foran buskene, og bedet får samtidig en mere luftig facade. Med massevis af lillablå ærteblomster i april og maj er stauden, der vokser ligesom en kuplet busk, til at få øje på.
Omkring den 30-40 cm høje plante breder der sig måske et tæppe af anemoner og erantis, der blot står grønne, takker af og danner frø, mens vårbælgen blomstrer. Netop hvor jorden er muldrig a la skovbund, trives vårbælg fint. Sådan en jordtype findes som regel dér, hvor bladene har fået lov at blive liggende vinteren over. Det betyder, at vårbælg også trives storartet i en lys skovbund.
-
Højde på løv: 30-40 cm.
-
Højde med blomst: 35-45 cm.
-
Løv: Friskgrønne, finnede blade.
-
Blomster; Blå-blålilla eller rosa.
-
Blomstringstid: April-maj.
-
Anvendelse: Punkter i lav bund.
-
Placering: Sol-halvskygge.
-
Afstand: 40 cm. (6 pl,/m2)
-
Formering: Selvsående eller deling.
ALMINDELIG BLÅKANT ( KATTEURT)
Nepeta x faassenii
Som en kant langs et solrigt, blomtrende bed læner almindelig blåkant sig ud over fliser eller perlegrus romantisk med grågrønne blade og støvetblå blomster. Også på toppen af stendiger eller som kant i køkkenhaven er almindelig blå- kant uovertruffen. Fattigmandslavendel hed planten i gamle dage, altså en lavendel-lignende plante, der ikke var så "fin" som borgerskabets lavendel. Navnet katteurt hentyder til, at katte godt kan lide at gnide sig op ad eller endog lægge sig midt i en katteurt.
Der findes almindelig blåkant i mange højder, men vælg de lave på 20-30 cm, hvid de skal agere kant eller bund mellem højere planter, Jordeb kal være let, og solen skal nå planterne; så overlever de bedst vinteren og vlomstrer hele sommeren med en kort pause i juli. Her er det godt at klippe den ned til bare 20 cm, rejse på ferie og vende hjem til en tæt plante, der er fuld af blomsterknopper. Derefter fortsætter blomstringen til ind i oktober.
-
Højde på løv: 20-50 cm., sortsafhængig.
-
Højde med blomst: 30-60 cm., sortsafhængig.
-
Løv: Grågrønt, små duftende blade.
-
Blomster: Støvet blå, blålilla, hvide.
-
Blomstringstid: Juni-oktober.
-
Anvendelse: Kant, punkter i lav bund.
-
Placering: Sol.
-
Afstand: 40 cm. (6 pl,/m2).
-
Formering_ Selvsåning eller deling.

Julerose også en af de dejlige stauder
De sidste 2 af de lave storkenæb i serien 10 'VI KA'LI' - finder du på side 5 med fyldestgørende beskrivelse af de skønne lave stauder, som er helt uundværlige at plante foran eller mellem de høje vækster: Stauder, græsser, roser og buske, der helst skal have forskellige højder for at være andet end en mur af grønt.
Side 5
DUESKABIOSE
ENSIANBLADET ÆRENPRIS
God fornøjelse med staudeeventyret
Kærlig hilsen
Grethe
email@gretheshobbies.dk

Hjem
|