|
Hjem
Tilbage
SYMBOLER OG TALEMÅDER
VELKOMMEN
Rigtig god fornøjelse med et besøg på denne side hvor jeg vil skrive lidt om symboler og talemåder.
Hvad er et symbol? Hvordan bruger vi det og hvorfor.
Det er egentlig noget af det samme med talemåder, vi kender det alle. Vores hverdag er fyldt med ting, vi siger og gør, ja hvorfor egentlig?
SYMBOLER
Ordet symbol er almindelig kendt og anvendt i det danske sprog, men har ikke et klart definitivt afgrænset anvendelsesområde. Den bredeste forklaring på et symbol er da, at det er 'noget der træder i stedet for' noget andet eller 'repræsenterer' noget andet. Man kan således sige, at symbol er et upræcist ord, der anvendes om så mange forskellige ting, at det næsten mister betydning. Men alligevel er det i det store og hele en praktisk betegnelse for en række fænomener, der på en eller anden måde føles i familie med hinanden.
Når vi synger Brorsons salme om den 'yndigste rose', der er fundet blandt 'stiveste torne' ved vi godt, at her er en rose ikke bare en rose. Rosen repræsenterer noget andet og mere end den velkendte blomst. Rosen er med andre ord et symbol. I Brorsons salme repræsenterer rosen Jesus. Men i andre sammenhænge står rosen for andre ting. Når vi f.eks. møder den i forbindelse med den græske kærlighedsgudinde Afrodite, så står rosen for kærlighed. Mange andre symboler har som rosen flere betydninger. Hvilken betydning, der i det enkelte tilfælde er tale om, afhænger af sammenhængen.
TALEMÅDER
I vores hverdag er vi omgivet med ting, vi plejer at gøre og sige, og som giver mening for os, uden at vi tænker dybere over det. Vi kender overfladisk set betydningen, men tit fortoner deres oprindelige betydning sig ud i det uvisse. De fleste holder for eksempel af de fridage, som Store Bededag og Pinsen udløser, men hvorfor er det nu lige vi holder fri? Vi taler om at 'trække på samme hammel', måske uden at have et konkret billede af, hvad en hammel er. Nogen føler måske en vis uvilje, hvis de møder en kat - og ofte et ekstra ubehag, hvis katten er sort. Disse ting har ofte en oprindelse, der ligger endda meget langt tilbage.
Selvom traditioner i nogle tilfælde opløses og i andre ændres, har vi stadig brug for det sociale kit, som de fælles referencer udgør.
Det kommer tydeligst frem, når vi konfronteres med livets overgangsfaser - fra èn tilstand til en anden: Når vi fødes, bliver voksne, danner par og sluttelig dør. I de situationer har vi stadig brug for overgangsritualer, der kan markere forandringen over for det fællesskab, vi indgår i.
Sprog og kultur er levende størrelser, der ændrer sig løbende, og ofte umærkeligt. Det sker i takt med de skiftende livsvilkår, vi som menesker skaber os skaber os, men også i takt med det skaber os, men også i takt med det nye, der kommer til os udefra. Alligevel er der stadig en del arvegods fra tidligere generationer, der lever videre - blot måske i rudimentær form.
Mange af vores traditioner har rødder i tre afgørende forhold:
Vores historie som landbrugssamfund. Vores kulturs rødder i kristendommen (først katolsk, siden protestantisk). Og endelig det faktum, at Danmark som det lille land, det er, har været under indflydelse af mange forskellige kulturer gennem tiden.
Kilde: Mette Eilertsen & Mogens Eilertsen
Hvorfor det? traditioner og talemåder,
skikke og Symboler
ROSENKRANSENS SYMBOL
Helhedens og tidens cirkel; evighed; endeløs varighed; askese.
Buddhisne: De 108 perler symboliserer de 108 brahminer, der var til stede ved Buddhas fødsel; cirklen er lovens hjul og genfødslerne kredsløb med livets indviduelle perler trukket på dens snor.
Kristendommen: Jomfru Marias mystiske rosenhave;de 165 perler er opdelt i femten dekader, der hver omfatter ti små og en stor kugle; hver af disse 15 dekader har sine egne "mysterier" af Jomfru Marias glæder, smerter og herligheder.De store perler repræsenterer et Pater Noster og en Gloria, mens de små perler hver omfatter et Ave Maria. Attribut for St. Dominicus.
Hinduisk: Tråden er det ikke-håndgribelige, perlerne er mangfoldigheden af manifestationer, og cirklen er tiden. Rosenkransen er attribut for Brahma, Shiva og Ganesha. Shivas rosenkrans har 32 eller 64 perler,
der består af kerner fra frugten Rudraksha-træet ( Eloeocarpus Ganitras), og sædvanligvis ses den på fremstillinger af en shaivit-helgen.
Andre rosenkranse består af 108 perler af tulasi-træ.
Islam: De 99 perler udgør det "cirkulære" tal og svarer til de guddommelige navne. Den hundrede perle, som er navnet på essensen, findes kun i paradiset.
KORSET
Et vidt udbredt symbol. der har været kendt siden de ældste tider; det er i højere grad end noget andet det kosmiske symbol. Det er et verdenscenter og derfor et forbindelsespunkt mellem himmel og jord, og det er en verdensakse, hvorfor det også får del i den symbolik, der knytter sig til det kosmiske træ, bjerg, søjle, stige osv.
Korset symboliserer Livets Træ og næringens træ; det er ligeledes et symbol på det universelle, oprindelige menneske, der var i stand til uendelig og harmonisk ekspansion på både det vandrette og det lodrette plan; den lodrette linie symboliserer det himmelske, det åndelige og intellektuelle, det positive, aktive og maskuline, mens den vandrette linie symboliserer det jordiske, det rationelle, passive, det negative og feminine, og hele korset er det oprindelige tvekønnede.
Det symboliserer dualismen i naturen og foreningen af modsætninger, og det repræsenterer åndelig forening og integrationen af menneskets sjæl i de vandrette og lodrette aspekter, der er nødvendige for et fuldt liv; det er den højeste identitet .
Korset er et billede af mennesket i dets fulde udstrækning; desuden symboliserer det åndens nedstigning i materien. Da det kan forlænges uendeligt i alle retninger symboliserer det evigt liv. Det er desuden dannet af de fire floder i paradiset, som udspringer ved roden af Livets Træ.
Det omfatter verdens fire elementer, der forenes i det femte punkt, midtpunktet. Kosmologisk symboliserer korsets øverse ende zenith og den nederste nadir, nord-syd aksen er solhversaksen og øst-vest er jævndøgnsaksen.
Crux ansata: Det ægyptiske ANKH (s.d.) ; det kombinerer det
maskuline og det feminine symbol og symboliserer dermed foreningen af de to køn; foreningen mellem himmel og jord; liv; udødelighed; evigt liv; det kommende liv og den kommende tid; skjult visdom; nøglen til livets og kundskabernes mysterier. Man har også ment, at det symboliserer Livets Træ; muligvis synmoliserer ovalen evighed og korset en udstrækning i længde og bredde, som går fra det uendelige til det rumlige. Det kan også have symboliseret solen, der hæver sig over horisonten.
Hjulkors: Solens bevægelighed; forandringens hjul; skæbnens hjul; på helleristninger antages det at betyde solen. Den kristne kirkebygning danner hyppigt et kors i kirkegårdens cirkel.
Kors i en firkant: Det kinesiske symbol på jorden; stabilitet.
Kors med et hjul i centrum: Det hinduiske chakra ; magt; kongeværdighed; sol.
Klodannet kors: Fuglens udbredte vinger; attribut for hospi-taliterordenens medlemmer.
Andreakors: Fuldenthed; tallet 10; apostlen Andreas` kors.
Malteserkors: Symbol for malteserridderne og for Malta.
Kors med en roset i midten: Harmoni; hjertet, centrum.
Taukors; Livets træ; genfødelse; skjult visdom; guddommelig magt og lov; det kommende liv. Det symboliserer ligeledes tordengudernes hammer, Thors hammer Mjølner.
Dobbeltkors; Symbol på Zeus som himmelgud; det forekommer også på buddhistiske stupa`er, og det ledsager kaldæiske himmelguder og indoeuropæiske guder.
Kors med en hånd: Talisman mod onde øjne.
Kors med en halvmåne: Halvmånen er måneskibet, det feminine,
modtagende element, korset danner mastens akse og er et fallossymbol; sammen udgør de foreningen mellem det maskuline og det feminine,
mellem himmel og jord.
Det brød. som spises ved hellige handlinger, er ofte forsynet med et kors.
Kilde: J.C.Cooper Politikkens Symbol leksikon.
HJERTET
Livets centrum i såvel fysisk som åndelig forstand; den guddommelige tilstedeværelse. Hjertet symboliserer den `centrale ` visdom i følelserne i modsætning til hovedets fornuftsvisdom; begge er de intilligens, men hjertet er også medfølelse; forståelse; det `hemmelige sted`; kærlighed; barmhjertighed, hjertet indeholder livsblodet. Hjertet bliver
symboliseret af solen som livets centrum, og solen med dens stråler og et flammende hjerte eller et hjerte med stråler deler den samme symbolik som centre for makrokosmos og mikrokosmos, som himlene og mennesket og som den transcendentale intelligens. Hjertet bliver også symboliseret af den nedadgående trekant. Aztek-kultur: Menneskets,
religionens og kærlighedens centrum; det forenende livsprincip.
Ofringen af et hjerte symboliserede frigørelsen af livsblodet, livets kim, således at det kunne spire og blomstre. Det gennemborede hjerte symboliserer anger. Buddhisme: Buddhas fundamentale natur. Diamanthjertet symboliserer renhed og uforgængelighed og det menneske, som intet
kan `skære`eller forurolige. Kristendommen: Kærlighed; mod; glæde og sorg. Det flammende hjerte symboliserer den religiøse glød; nidkærhed og fromhed. Et hjerte i hånden er et billede på kærlighed og fromhed; et hjerte gennemboret af en pil er det angerfulde hjerte; sjæleboden; begge er attributter for den Hellige Augustinus. Et hjerte kronet med torne er attribut for St. Ignatius Loyola; et hjerte med et kors er attribut for Helgenerne Bernadine af Siena, Katarina af Siena og Teresa.
Jødedommen: Hjertet er Guds tempel. Hinduisk: Det guddommelige centrum, Brahmas opholdssted: `Det er Brahma, det er alt`; det er Atman, det inderste i et menneske. Hjertet bliver symboliseret af en lotus. `Hjertets øje` er Shivas tredje øje, den transcendentale visdom, den alvidende ånd. Se også ovenfor om `diamanthjertet`under buddhisme. Islam: Livets centrum; `hjertets øje `er det åndelige centrum; det absolutte intellekt; oplysning. Daoisme:
Hjertet er sæde for forståelse. Den vise har syv åbninger i sit hjerte, som alle står åbne.
K O B B E R
Metaller
Når de repræsenterer solen er de forbundet med guld, med
sølv, når de repræsenterer månen; bly er Saturn ; tin er Jupiter; jern er Mars; kviksølv er Mercurius; kobber eller messing er Venus.
Uædle metaller er det fordærvede menneskes sanselige verden og guld symboliserer opnåelsen af oplysning og åndelighed.
I alkymien er bly det uædle metal, som bliver bearbejdet, således at man får det ædle metal guld. Metaller er på fosterstadiet i jordens skød.
STEDMODERBLOMSTER
Europa: Erindring: meditation; tanke; Kristendommen: Attribut
for trinitatis-søndag, søndagen efter pinse.
ENGLE
Guds budbringere; formidlere mellem Gud og mennesket; himlen
og denne verden; den usynlige verdens magter; oplysning. Der er
ni klasser af engle: Lige fra serafer og keruber til ærkeengle og engle. Hinduismens angiri`er er ligeledes budbringere mellem guderne og mennesket. I den islamiske symbolik står der otte engle rundt om Allahs trone, hvor de repræsenterer verdens hjørnerne på kompasset samt punkterne mellem dem.
Symboler knyttet til engle er: flammende sværd, trompeter,
sceptre, røgelseskar, musikinstrumenter, liljen.
FUGLE
Transcendens: sjælen; en ånd; guddommelig manifestation;
luftens ånder; opstigning til himlen; evnen til at kommunikere med guderne eller til at indtræde i et højere stadium af bevisthed; tanke;
fantasi. Store fugle bliver ofte identificeret med sol-, torden. eller vindguder, og deres tunger er lyn. Fugle indgår i træ-symbolikken:
Den guddommelige magt stiger ned i træet eller dets symbol, en søjle.
To fugle i et træ - undertiden en mørk og en lys fugl symboliserer dualismen, mørket og lyset, nat og dag, det uhåndgribelige og det håndgribelige, de to halvkugler. Fugle optræder ofte i grenene på Livets Træ med slangen ved dets fod. -denne kombinationer er en forening af luft og ild, men når fuglen og slangen kæmper mod hinanden symboliserer det, at solens og det underjordiskes magter er i krig mod hinanden. Fabelfugle symboliserer ligeledes de himmelske riger og magter i modsætning til underverdenens slange. Fugle ledsa-
ger hyppigt helten i hans søgen. eller når han dræber dragen, og de giver ham hemmelige råd (´en lille fugl har sagt mig'), og han forstår fuglenes sprog. Denne evne symboliserer kommunikation med himlen eller hjælp fra de himmelske magter, som for eksempel engle.
En fugl på en søjle er foreningen af ånd og materie eller et symbol på en solgud. Ifølge Platon symboliserer et bur med fugle sjælen.
Fugleflokke er magiske eller overnaturlige magter, som er forbundet med guder eller helte. Fuglekløer er harpyierne som symbol på det mørke. destruktive aspekt hos den Store Moder.
.....................................................................
AGERHØNS
Frugtbarhed. I den krisne symbolik er agerhønen dobbelttydig, idet den
symboliserer Kristi sandhed på den ene side og svig, tyveri og list
(Jeremias`Bog. kap.17:11) på den anden . Den kan også være et billede på djævelen. Indviet til Afrodite.
ALBATROSSER
Repræsenterer den lange, utrætteligt flugt og de fjerne have; varsler dårligt vejr og kraftige storme. Den kan legemliggøre den døde sømands sjæl, og derfor bringer det uheld at dræbe den.
DUER
Livsånden; Sjælen; overgangen fra en eksistens til en anden; lysets ånd;
kyskhed (men i visse kulturer også liderlighed); uskyld; venlighed; fred.
Duer er indviet til alle de Store Mødre og himmelske dronninger, og de er et billede på kvindelighed og moderskab; almindeligvis ledsager to duer Modergudinden.
Duen med en olivengren symboliserer fred, men også en fornyelse af livet.
Duer som drikker af en skål, symboliserer ånden, der drikker livets vand.
Hellige duer bliver forbundet med begravelsesritualer.
Kristendommen: Helligånden; renhed; den gudbenåde tanke; fred; dåb; bebudelsen; skabelsens vande.
De syv duer symboliserer åndens syv gaver; en due med en olivengren symboliserer fred; tilgivelse og udfrielse; som på samme vis som duen i Noas ark bragte olivengrenen tilbage som et tegn på fred mellem Gud og mennesket, og da den ikke fandt noget andet sted, hvor den kunne finde hvile bortset fra arken, således finder den kristne ingen sikkerhed uden for kirken.
En due med en palmegren i næbbet symboliserer sejr over døden.
En hvid due symboliserer den frelste sjæl, i modsætning til syndens sorte ravn.
Duer i en vinplante symboliserer den troende, der søger tilflugt i Kristus.
To duer symboliserer ægteskabelig hengivenhed og kærlighed. En due på Josefs stav symboliserer den mand, der er gift med en ren jomfru.
Duen er attribut for ridderne af den hellige GRAL, og for helgenerne Benedikt fra Nursia, Gregor den Store og Scholastica.
GÆS
Fugle, der er knyttet til solen (man sagde, at de på deres træk fulgte solen);, åndedrag; vinden; årvågenhed; kærlighed; den gode husmor. Mortensgåsen og julegåsen symboliserer solens aftagende og siden voksende magt. I symbolikken vil man ofte kunne udskifte gåsen med svanen.
Kristendommen: Vagtsomhed; forudseenhed; attribut for St.Martin
af'Tours.
SVANER
Da Svanen kombinerer de to elementer, luft og vand, er den livets fugl; daggry. Den symboliserer også ensomhed og afsondrethed, og den er
digterens fugl; dens dødssang er digternes sang: dens hvidhed symboliserer oprigtighed. Svanen og gåsen har ofte den samme symbiske betydning.
Kristendommen: Den hvide svane er renhed og ynde, og den symboliserer Jomfru Maria. Dens dødssang symboliserer martyrer og kristen hengivelse. Attribut for helgenerne Cuthbert, Hugo og Liudger.
HØNER
Avling; forudseenhed, moderlig omsorg. En sort høne er en djævelens stedfortræder eller et aspekt af djævelen. En høne, der galer, symboliserer feminin magt eller en dristig kvinde. I kristendommen er en høne med kyllinger et billede på Kristus og hans menighed.
HANER
En solfugl, attribut for solguder undtagen i den skandinaviske symbolik.
Det maskuline princip; berømmelsens fugl; overherredømme; mod; overvågenhed; daggryet. To kæmpende haner symboliserer kampen for livet. Den sorte hane er djævelens stedfortræder. Det latinske ord gallus betyd både hane og galler; hanen er derfor blevet attribut for gallernes
efterkommere, franskmændene. Kristendommen: Den hilser Kristi sol velkommen ved daggry; hanen jager ondskabens og mørkets magter på flugt; årvågenhed, og derfor bliver den anvendt som vindfløj, der vender sig i alle retninger for at spejde efter de onde magter. Den gyldne hane sidder vagt på kirkespiret i de mørke timer, mens klokkerne tier. Den
symboliserer ligeledes gavmildhed, idet man antager, at den deler sin føde med hønerne, og den repræsenterer prædikanten, som fortæller de troende om Kristi daggry; den er et billede på `de retfærdiges sjæle, der venter på dagens komme´(Beda). Da hanen er forbundet med Kristi lidelseshistorie symboliserer den også genopstandelsen. Når den bliver
forbundet med St. Peter symboliserer den menneskelig svaghed og anger.
Haner i kamp symboliserer de kristne, som kæmper for Jesus. Hanen og løven bliver ofte gengivet som modsætninger.
KALKUNER
De mexicanske toltec-indianernes hellige fugl. Den "juvelbesatte fugl", spises ved rituelle lejligheder, takkefester og andre fester. Kalkunen, påfuglen og fasanen bliver forbundet med torden og regn, da de bliver urolige, når det trækker op til storm.
KRAGER
Alkymi: Nigredo, Materiens første stadium i det Store Værk. Indianere:
I nogle stammer ovetager kragen venskaberens funktion. Kina: En sort krage symboliserer det onde: ondskabsfuldhed: uheld og dårlige forret-
ninger; hvis den gengives som rød eller gylden, symboliserer den solen,
samt ærbødighed over for forældrene. Der er imidlertid nogen usikkerhed om, hvorvidt det snarere skulle være hanen end kragen, som er fobundet med solen, hvilket skyldes, at stiliserede dyr nemt kan forveksles. Den trebenede krage - eller hane - bor i solen. Den sorte krage sammen med
den hvide hejre symboliserer yin og yang.
Kristendommen: Ensomhed.
Da den hakker øjnene ud, symboliserer den djævelen, der blinder synderne.
Ægypten: To krager symboliserer ægteskabelig lykke. Græsk oldtid: Indviet til Apollon og Athene.
Jødedommen: Ådsel; et lig.
Hinduisk: Attribut for Vurana.
Japan: Dårligt varsel, uheld, men i shintoismen er hellige krager budbringere for guderne også forbundet med templerne.
To krager er undertiden afbildet foran solen.
RAVNE
En talende fugl, og derfor symboliserer den spådomsevner; i øvrigt dobbelttydig , idet den enten er et soldyr eller symboliserer mørkets ondskab, enten visdom eller krigens ødelæggelser. Ravne og ulve er ofte fortrolige med primitive guder for de døde. Kristendommen: Djævelen, der lever af fordærvet; da ravnen hakker øjnene ud på mennesker, er den et symbol på djævelen, som blinder synderne. Ravnen er desuden et symbol på synden i modsætning til den hvide dues uskyldige sjæl. Den ravn der blev sendt ud fra Noas ark, symboliserer det omstrejfende, uro og det urene. I syndefaldssymbolikken ses ravnen ofte i Kundskabens Træ,
hvorfra Eva plukkede frugten. Desuden symboliserer den ensomhed, og derfor eneboer-helgener, og den er attribut for helgenerne Antonius
Abbed, Benedictus, Ida, Oswald, Paulus fra Theben, Vincentius.
SOLSORTE
Kristendommen: Kødets fristelser (dens forlokkende sang og sorte fjerdragt). I Benedikt fra Nursias fristelse optræder djævelen i skikkelse
af en solsort.
SPÆTTER
Profetiske fugle; magisk magt; kongers og træers vogtere. I den græskromerske mytologi er spætten indviet til Zeus/Jupiter, Ares/Mars, Silvanus, Tiora og Triptolemos; den bevogtede Romulus og Remus.
I den kristne symbolik repræsenterer den djævelen og kætteri, som underminerer troen og den menneskelige natur. For de ur-indianske folkeslag var den en krigsfugl.
SPURVE
Kristendommen: Ydmyghed; ubetydelighed; men også uanstændighed og liderlighed.
Græsk oldtid: Attribut for Afrodite. De symboliserer Lesbos.
Japan: Trofasthed.
STORKE
Sammen med Ørnen og ibisen er storken en fugl, der gør det af med slanger, når disse er i deres onde aspekt, og den er derfor en solfugl; men da den holder til ved vandet og er en fisker, bliver den også forbundet med skabelsens vande. De børn, ´der kommer med storken`er fostre i Moder Jords og de skabende vandes skød, og de bliver fundet af de fiskende storke. Endvidere symboliserer storken forårets og et nyt
livs komme og den er en fugl, der bringer gode varsler.Kristendommen:
Kyskhed; renhed; fromhed; klogskab; årvågenhed. Da storken er en forårsbebuder blev den anvendt som symbol på nyt liv gennem Kristi komme til Jorden og gennem hans forkyndelse. Græsk oldtid: I de eleusinske mysterier symboliserede storkegudinden den arketypiske kvinde,
hende der bringer liv og sørger for næring. Attribut for Hera.
Romersk oldtid:
Fromhed; hengivenhed over for forældrene, attribut for Juno.
F Ø N I K S
Et udbredt symbol for genopstandelse, for død og for genfødsel gennem
ilden. Det er en fabel-fugl, som brænder sig selv op. Den forbliver død i tre dage (de dage, hvor månen ikke ses), den genopstår af sin egen ask på den tredie dag; dette er månesymbolik, men fuglen Føniks er universelt et symbol på solen, idet den er ´ildfuglen` og betegner guddommelig værdighed, ophøjethed og entydighed. Den symboliserer desuden skånsomhed, idet den ikke ødelægger noget af det, den sætter sig på, og den fortærer ikke noget levende, idet den lever af dug. Fuglen Føniks bliver forbundet med rosen i alle myter om paradisets have. Kristendommen: Genopstan-
delse; Kristus, der bliver fortæret af flammerne, og som på den tredie dag genopstår, sejren over døden; tro; bestandighed.
Hjem
Tilbage
|