|
Hjem
Tilbage
LETTE OG ELEGANTE VALMUER
Det er let at forelske sig i en valmue - denne flygtige blomt , der ofte kaster sine kronblade til jorden efter få dages opvisning. Men på trods af valmuens korte blomstringstid har den mange fordele: Den breder sig ofte, og så er den smuk i alle stadier - fra knop til frøstand.
At se en svulmende valmueknop revne og de silkeagtige kronblade stille folde sig ud er som at være vidne til et mirakel. De fantastiske farvemættede blomster - måske nogle af de smukkeste, der findes - efterfølges af dekorative frøstande, der pryder dens plads i haven langt ind i efteråret. Valmuen er trods sit sarte, lidt eksklusive udseende en ganske fordringgsløs plante. Hvis valmuen selv får lov at vælge, foretrækker den en plads i solen, og jorden må gerne være let, veldrænet og ikke for næringsrig, da bladene så kan vokse for kraftigt på bekostning af blomtringen. Valmuer tåler en del tørke, så det er ofte helt unødvendigt at vande - dog har nyplantede valmuer brug for et ekstra skvæt vand.
FRA VILD TIL TÆMMET Der findes både enårige og flerårige (stauder) valmuearter. De enårige har stive stilke og har ikke brug for at blive bundet op - det kan flere af de flerårige have brug for. Arter, der sår sig selv, kan degenerere efter en eller to sæsoner, hvilket betyder, at de nye planter ikke får samme mønster og farve som de oprindelige blomster. I naturen forekommer der først og fremmest tre valmuearter: korn-, gærde- og køllevalmue, som alle er enårige. Før så man ofte valmuerne i vejrabatter, men efter ukrudtsmidlernes indmarch er de blevet mere og mere sjældne.
Kornvalmue. Papaver rhoeas, findes i en forædlet form med navne som 'Mother of Pearl' og 'Angels Choir'. En fin nyhed med fyldte til halvfyldte blomster er 'Falling in Love'. Farveskalaen går fra hvid, rosa og laksefarvet til koral. De selvsår sig villigt, næsten som ukrudt, hvis de vokser et gunstigt sted, hvilket må siges at være et positivt problem. Bliver der for mange planter, er de nemme at hive op med rod.
FARLIG SKØNHED Den smukke opiumvalmue, P. somniferum, er enårig og har store blomster i hvid, rød og lilla, af og til med sorte prikker i midten. Den kan blive en meter høj og kendetegnes ved sine grågrønne, bølgende blade. Efter blomstringen dannes der næsten kuglerunde frøkapsler, der er flotte at tørre og bruge til forkellige dekora- tionsformål eller som evighedsblomst. Mange tror, at opiumvalmuen stammer fra det østlige middelhavsområde, men den findes ikke længere vildtvoksende. Derimod dyrkes den kommercielts i stor skala bl.a. i Tyrkiet og Sydøstasien. Stilkene og de umodne frøkapsler indeholde en mælkehvid saft, der opsamles og tørres til rå-opium, der senere forædles til morfin, kodein og heroin. De to førstnævnte bruges medicinsk bl.a. til smertelindring. Heroin er et forbudt narkotikum, men desværre kan der tjenes gode penge på at fremstille det. I flere lande forsøger myndighederne at få bønderne til at dyrke andre afgrøder i stedet for opiumvalmuen for at hindre eller nedbringe misbruget. Prydvarianter af opiumvalmuen indeholder meget, meget lidt opium. De modne frø er helt fri for mælkesaftens aktive substanser og bruges bl.a. til dekoration på brød - bedre kendt som birkes. Der kan også udvikles olie af frøene.
HØJ OG HÅRDFØR En af de mest spektatkulære flerårige valmuearter er orientalsk valmue, Papaver orientale, der kan blive 1,2 m høj. Den rene art af orientalsk valmue dyrkes sjældent, men i stedet dyrkes en række forædlede sorter. De har navne som 'Lambade' (store røde og hvide blomster). 'Marcus Perry' (enorme, orange blomster med sorte pletter). 'Mrs Perry' (svag laksefarvet) og 'Perry's white' (hvid med mørke pletter). Det varer et par år, inden de blomstrer første gang, men det er bestemt værd at vente på.
Da disse sorter tager meget plads i bedet, bliver der også store huller, når de visner efter blomstringen, der plejer at være i maj eller juni. Et godt råd er at plante stauden brudeslør bagved og blomsterkarse foran, så bliver de tomme huller fyldt ud igen. Lammeøre. lupin og småblomstret salvie er andre planter, der ofte fungerer godt sammen med valmuer.
Orientalsk valmue er vinterhårdfør. Når den er veletableret, er den svær at flytte, da den har en meget kraftig pælerod. Tænk dig derfor om en ekstra gang, inden du planter den ..... er det det rette sted?
En valmue, der også kan klare en del kulde og vind, er sibirisk valmue P.nudicaule, der plejer at blive mkring 40 cm høj. Planteavlere har frembragt mange sorter i mere afdæmpede farver. F.eks. 'Matador' i bleg abrikos. Ofte er de kun toårige, men hvis de trives optimalt, kan de selvså sig - rigeligt - og fortsætte med at blomstre år efter år.
Den populære alm. valmuesøster, Meconopsis betonicifolia, har lette, svævende blomster med kronblade i nuancer fra himmelblå til purpurblå. Den tilhører en anden slægt end tidligere nævnte valmuer - valmuesøster, Meconopsis - men samme familie: Papaveraceae. Valmuesøster trives i en næringsrig og humusrig jord med lav pH-værdi. Voksestedet skal helst være i lidt skygge og beskyttet mod vinden.
Skovvalmuesøster, M. cambrica, er en slægtning til valmuesøster med citrongule blomster. Der findes også en orange variant M. cambria var. aurantiaca. Den begynder at blomstre tidligt om foråret og fortsætter så i et stræk til et godt stykke ind i efteråret. Sorte bladlus kan blive et problem, men ofte kan du komme dem til livs ved at sprøjte dem med sæbevand.

SÅDAN LYKKES DU MED VALMUER
- De fleste valmearter trives bedst i tør og let (sandblandet) og næringsrig jord på en solrig plads.
- Alpevalmue foretrækker kalkrig jord (pH-værdi over 7 og en plads i halvskygge.
- Alm. valmuesøster derimod vil gerne have fugtige forhold at vokse i og en noget sur jord (pH-værdi under 7), og den foretrækker halvskygge.
- Pas på bladlus!
- Fjern angrebne planter, så snart du opdager dem i dit bed.
FRA FRØ TIL PLANTE Enårige arter: Så direkte på voksestedet i april/maj og dæk frøene med lidt jord. Efter de er sået, skal frøene holdes fugtige for at spire. Tynd ud, så planterne står med 10-20 cm's mellemrum, når de kommer op.
Flerårige arter: Så frøene om foråret eller sommeren i krukker eller på en beskyttet plads i haven. Småplantene skal plantes på voksestedet om efteråret. De er gode i bede, urtehaver og i stenpartier. Sæt dem i grupper med mindst 5 planter med en afstand på ca. 20 cm. Flyt dem ikke mere end en gang.
Har haven lerjord, som plejer at suge vand om efteråret, er det bedst at begynde med at så tidligt om foråret. Hvis du vil forsøge dig med tidlig såning, så kan det være med til at give dine planter en ekstra god start, at de har fået lov at starte inden døre. Hvis du vil formere de forædlede sorter, skal du dele planterne. Hvis du starter med planter fra frø, kan de nye planter være anderledes end moderplanten.
SAML DINE EGNE FRØ Det er faktisk ret nemt at samle sine egne frø Vent, til frøkapslerne er blevet mørke og brune. Pluk så hele kapslen af og opbevar dem i poser, til det er tid til at så. Så er det bare at ryste dem, så de bittesmå frø triller ud gennem hullerne. Det kan sagtens lade sig gøre at så om efteråret direkte på voksestedet.
VALMUER I VASE I blomsterbutikker er sibirisk valmue mest populær. Køb altid en valmue i knop, da valmuer, der er sprunget ud, let bliver skadet under transporten. Selv opiumvalmue og orientalsk valmue kan bruges som snitblomster. Hvis du plukker valmuer, skal du gøre det tidligt om morgenen, inden blomsten folder sig ud. Snit stilkene med en skarp kniv og dyp de nederste centimeter i kogende vand. Spul derefter hurtigt stilkene med koldt vand. Så løber den hvide mælkesaft ikke ud, og blomsterne holder sig fine længe. Sæt blomsterne i en vase med lunkent vand (ca. 30 gr.). Skift vand hver dag og tilsæt gerne blomsternærig efter hvert skift. Valmuer holder sig -5 dage i vase.
Rigtig god fornøjelse med disse vidunderlige smukke og seje valmuer.
Venlig hilsen Grethe

Hjem
Tilbage
Til top

|