Hjem

 

Haveside

 

Tilbage

 

      

                                   ÆRTEBLOMSTER

                                          Latyrus

 

Latyrus er nem, nostalgisk og naturlig at se på, sådan som den slynger sig op ad hegn eller stativer. Og så er den helt uundværlig om sommeren med sine fine farver og fantastiske duft.

 

DET ER IKKE SVÆRT AT DYRKE ÆRTEBLOMSTER              

Disse vidunderlige fortryllende ærteblomster. der overgår hinanden i velduft, farvekombination, blomsterstørrelse og -rigdom

Ærteblomsten gør comeback

Selv om ærteblomsten i de senere år næsten er gået i glemmebogen, er der noget, der taler for at ærteblomsten er på vej tilbage, vores kærlighed til den er evig, ja måske vokser den sig stærkere nu, hvor den på en eller anden måde er blevet en mangelvare. Noget der tyder på det er det fantastisk store udbud af sorter. Hvis du ser i katalogerne er der flere hundrede med, desuden er der også alle de sorter, der kan bestilles på Internettet, så er der tale om flere hundrede sorter, hvilket er helt og aldeles vidunderligt. Farver og farvekombinationer bliver stadig flottere og bedre.

 

 

HAR DU ALTAN ELLER TERRASSSE

Hvis du har altan eller terrasse, så er ærteblomsten helt fantastisk i krukker. Store krukker er flotte til ærteblomsterne. Da ærteblomsten er en klatre-slyngplante skal den have noget at vokse op ad. Du behøver ikke at købe en eller anden form for klatrestativ. Det er sjovere, og billigere naturligvis. Begynd indendørs med at lave det selv.

Som støtter til ærteblomsterne kan alle slags af det forhåndenværende materiale bruges. Brug blot fantasien - f.eks. hønsenet, hvor du kan flette smågrene indimellem, det forstærker det og ser samtidig rigtig godt ud, lav pyramider af birkegrene der bindes sammen i toppen, traditionelle bønnestøtter af kæppe. Har du bambus er disse et herligt materiale, de kan stikkes ned i krukken i kanten ligesom pilegrene er helt fantastiske at stikke ned i krukkerne, men husk at fjerne barken på det stykke af grenen, der stikkes ned i jorden, ellers slår de rødder, lav fantasifulde kugler, kegler eller figurer af alle slags, det er lige meget om det nu også ligner en fugl, høne eller hvad det nu er man forsøger sig med, det bliver meget smukt alligevel.

Som bindemateriale er høstgarn og jute garn det ideelle, men det skal være den ægte vare, både for naturen og planternes skyld, forstås. Bruger du hønsenet kan du rulle det sammen til cylindre eller fantasifulde former, også her bruger jeg jutegarn, hvis der skal lidt hold på det hist og her. Naturligvis kan du også bruge et stykke ståltråd til at samle det med. Husk blot at ærteblomsterne får meget lange ranker, stativerne skal helst have en vis højde og omkreds.  Prøv at se det for dig, og du er allerede i gang med at lave dine egne unikke klatrestøtter, et eventyrligt syn når ærteblomsten er godt i gang, alle de fantastisk smukke duftende blomster er sprunget ud og hele eventyret viser sig i al sin magt og vælde.

En anden helt vidunderlig ting ved disse selvgjorte små "kunstværker" er ikke at forglemme, at børn er meget glade for at flette disse, tag dem endelig med i denne proces, selv små børn kan være med, giv dem deres egen krukke, den skal nu ikke være alt for stor, nøjes med at lægge færre frø ned i kanten eller midten af krukken, de skal for øvrigt sås i krukkerne inden støttematerialet stikkes ned, så er det bare at gå i gang med alt det sjove og inden længe er der gang i planterne og nu kan eventyret begynde.

SÅNING

Begynd indendørs for at få tidlig blomstring. Regn med at så fem uger før udplantning, så gerne i marts-april.

Fyld halvt op med plantejord.

Fyld så jord på og læg så 1-2 frø i hver potte.

Dæk med ca. 1 cm såjord.

Tryk ikke jorden til.

Vand.

Lad potterne stå ved stuetemperatur, lyst eller mørkt, til frøene spirer, det varer ca. to uger. Dæk gerne potterne med en avis.

 

PASNING

Når de første blade titter frem, skal potterne stå lyst og køligt. Sæt dem ud i drivhuset, mistbænken eller på friland under en plasttunnel eller en fiberdug. Planterne kan klare 4-5 minusgrader med plast eller fiberdug over sig. Er kulden vedvarende, så tag planterne ind og sæt dem i et lyst vindue.

Du kan også lade planterne vokse indendørs i det vindue med mest lys. Hvis du er ambitiøs, så hæng et lysrør over. Nip planterne af ved tredje bladpar, så bliver de lidt mere fyldige (kun nødvendigt hvis de står indendørs).

Plant hele jordklumpen om i en større og dybere potte, når rødderne fylder hele potten, og fyld ny plantejord ved. Pas på rødderne.

 

JORD OG VOKSEPLADS

Vælg en solrig plads. Plant i godt gennemgravet jord. Grav en rende, der er 40-50 cm dyb og halvt så bred. Dæk bunden med gødning og benmel.

(se anvisningerne på pakken).

Fyld god jord på, gerne kompost eller plantejord. Ærteblomsterne vil have meget næring og bør ikke sås på samme sted mere end to år i træk.

 

PLANTNING

Ærteblomster har brug for støtte til at klatre. Sæt først din støtte på plads, plant så derefter med 15 cm's mellemrum. Tiden til det er i begyndelsen af maj.

 

SÅNING DIREKTE PÅ VOKSESTEDET

Det kan sagtens lade sig gøre at så frøene direkte på voksestedet. Jordtemperaturen skal være 10C eller mere. Sådybde 1-2 cm. Dæk gerne frøene med meget fin kompostmuld.

Vand efter såning og læg gerne fiberdug over til frøene spirer. Ved såning direkte på voksestedet blomstrer ærteblomsterne ca. en måned senere. Det er også Det er også muligt at købe færdige planter.

 

KØB FÆRDIGE PLANTER

Det er også muligt at købe færdige planter, men udvalget er begrænset.

De mest almindelige sorter drives frem som planter på visse større planteskoler. Som regel i 5-6 farver. Planterne plantes ud i velforberedt jord (se ovenfor), når risikoen for nattefrost er ovre.

'Witshire Ripple' regnes for at være en af de mest rigtblomstrende. Farverne har en lighed med kaffepletter på hvid dug.

'Maturana' for den intense duft, og fordi den er nem at dyrke. Den minder om vilde ærteblomster, men har større blomster. Vidunderlig.

'Lilac Ripple' (Pulsar) for udseendets skyld; cremehvide blomster med mørklilla islæt og stort bælgende sejl, Den er nem at dyrke og stærkt duftende.

'Beaujolais', har rigtig stærk duft og store vinrøde blomster.

Velkommen tilbage du kære ærteblomst, måske bliver den et hit, som den var, som jeg erindrer den i 80'erne, dengang brugte man den ofte som hegn og rumadskillelse og til at dække de mere kedelige steder, og hvilken herlig duft overalt i haven.

Jo flere blomster du plukker, jo flere kommer der. men tag ikke blomster, der er i knop, de springer ikke ud i vasen indendørs.

 

25. februar 2010

Latyrus er lykken

Vidste du

....  at latyrus er i familie med ærter og bønner, og er i stand til at omdanne kvælstof fra luften til næring i jorden ligesom dem. Derfor leverer den næring

til de planter, der står ved siden af. Og til næste år kan du med fordel så planter, der kræver meget næring, i den samme jord.

 

Forskellige Latyrus

Latyrus findes i mange dejlige farver, med og uden duft. Den fås med lange ranker og som mere lavstammede typer, og den findes i såvel en flerårig udgave som en enårig, der kun holder en sommer.

 

 

Flerårig latyrus Lathyruslatifolius, dufter ikke, men kommer til gengæld trofast igen år efter år med sine lyse eller mørke rosa blomster fra juli til september. Stauden trives godt i næringsrig og fugtig, men veldrænet jord. Den visner ned om efteråret, men gror hurtigt til igen om foråret og kan nemt få ranker på to-tre meter.

Fjerner du løbende de visne blomster, inden de danner bælge, sætter den meget hurtigt nye blomster i en uendelighed, det er også en ualmindelig holdbar og meget dejlig snitblomst. Frøene skal sås sidst på sommeren og plantes ud i løbet af efteråret.

 

 

 

 

Lathyrus odoratus juanita

 

Enårige latyrus  Lathyrus Odoratus eller almindelig ærteblomst, findes i mange sorter i utallige farver fra lyse pastelfarver til dybe vinrøde og blå nuancer. Læs på den enkelte pose med frø, om sorten dufter, det er det halve af fornøjelsen med latyrus. De enårige latyrus er lette at dyrke i haven eller i en krukke på terrassen, hvis de får sol og godt med vand og næring. De blomstrer fra juli til oktober, eller indtil frostvejret tager livet af dem.

 

Så frø snart

Frø af enårige latyrus skal sås her om foråret.

  1. Latyrus-frø har en utrolig hård skal, så det er nødvendigt at lægge frøene i vand et døgn, før de skal sås. Det gør skallen blødere, og så kan frøene nemmere spire.
  2. Stik 3-5 frø 1 cm ned i jorden i en tørvepotte med såjord. Hvis alle frøene spirer, kan du senere forsigtigt liste dem op af jorden og overføre dem til nye potter.
  3. Når frøene er sået, skal de vandes og stilles lyst, men ikke i direkte sol. Når de begynder at spire, må de ikke tørre ud. Vand dem forsigtigt, gerne med en blomsterspray. I maj når de små spirer er ca. 10 cm høje, kan du kibe topskuddene af, så vil planterne forgrene sig og blive buskede i stedet for ranglede. Når faren for nattefrost er ovre, kan de plantes ud. Plant dem i en krukke eller direkte i jorden med 20-30 cm mellem hver plante.

TIP   Når jeg planter mine krukker til med disse dejlige latyrus, sætter jeg et

 pyramidestativ af vidjer i midten af krukken og lægger frøene forskudt for hinanden i en kreds udenom, når planterne vokser op, fletter jeg dem ind i stativet. På den måde får jeg en ualmindelig flot og smuk pyramide, især hvis jeg sår en pose blandede frø. Nu skal det jo heller ikke være alt for broget, det kan nemt blive lidt for meget af det gode. Derfor har jeg også altid krukker med ensfarvede latyrus. Den hvide sødt duftende 'White Mammorh' er helt vidunderlig, den planter jeg også gerne i flere krukker.

 

Den bedste blomstring

  1. Jo flere blomster du plukker, jo flere nye blomster vil der komme. Så fyld dit hjem med buketter tit og ofte.
  2. Fjern straks visne blomster. Hvis de får lov til at blive siddende, vil planten danne frø, og blomstringen vil gå i stå.
  3. Hvis du fjerner flere af slyngtrådene på de blomstrende skud, vil planten sætte større blomster på længere stilke.

Blomsterhæk

   Æteblomster kan bruges som en blomstrende hæk, hvis de får lov til at sno slyng-

trådene fast i hønsenet, der er fæstet til et hegn eller plankeværk. Alene duften, når man går forbi 'hækken' ........

 

 

tofarvet latyrus

 

 

 

 

Hjem

 

Haveside

 

Tilbage

 

Til top


newbie.dk