HJEM

TILBAGE                 

 

                      HJERTELIG VELKOMMEN TIL FEBRUAR 2009

 

Denne måned har navn efter en stor romersk renselsfest, som blev fejret i denne måned. Det gamle danske navn er lidemåned. Forstavelsen blid betyder i dette tilfælde lys, hvid (sne).

Dagens længde er ved månedens begyndelse 8 timer og 35 minutter, og den tiltager i løbet af måneden med hele 2 timer og 3 minutter.

Den 1. februar står solen op klokken 8.06 og går ned klokken 16.41.
Den 15. februar står solen op klokken 7.37 og går ned klokken 17.11.
 

Lidt om februar
Solen begynder at stå lidt højere på himlen. Solen skinner også mere, og nedbøren er den laveste i hele året. Der er klare frostdage, hvor det er med at komme ud og nyde vejret, selv om det kan være hundekoldt. Februar er årets koldeste måned. Den eneste måned med gennemsnitstemperaturer på minusgrader, selv om der er færre frostdøgn i denne måned end i januar.

                         GAMLE DANSKE VEJRVARSLER
* Mild februar varsler kulde i påsken
* I februar vi helst vil se heftig blæst og megen sne
* Kold februar lover en god vækstsæson
* Lun februar lover kølig marts
* Regn i februar varsler frost i marts
* Falder der kun lidt sne i februar, må vi belave os på kulde  
  i maj
* Når januar er mild og februar er lun, bliver marts kølig.

*   Kyndelmisse eller Mariæ renselse (2. februar) er en af de
    store og vigtige "vejrdage".
*   Grøn kyndelmisse lover kold påske.
*  Lige så længe lærken synger før kyndelmisse, lige så længe
    vil den græde bagefter.
*   Blasius (3. feb.) Det er et godt varsel hvis det blæser
    kraftigt på denne dag , for så vil vinteren snart være forbi,
    og samtidig vækker blæsten alle dyr, der sover vintersøvn-
*   Dorothea (6. feb.), Dorothealiljen og vor almindelige  
    vintergæk må meget gerne springe ud nu. Det er nemlig
    varsel om tidlig vår.
*   Sankt Mathias (24 feb.). Som vejret er denne dag vil det   
    holde sig i de kommende fyrre dage.

                           HVAD SKER DER I NATUREN ?
*  De første stære kommer til landet
*  Erantis dukker frem
*  Konksneglen lægger æg i gule kapsler, samlet i store
   klumper
*  Ringduerne kan vise deres karakteriske bølgeflugt, der
   afgrydees af klap med vingerne
* Pindsvinet ligger i dyb vintersøvn med en legemstemperatur -  på 2 . 6 grader
* Duehøgen besætter territorium
* Salamandrene overvintrer i huler i jorden, under tuer og
  lignende
* Harens parring kan iagttages i de tidligste morgentimer
* Sanglærken ankommer
* Galhvepsen kommer frem af de store egegaller
* Grågåse
* Ravnen har i de senere år spredt sig, og dens "honk-honk høres flere og flere steder
* Grønirisken synger med triller som en kanariefugl og en knirken som en usmurt  havelåge
* Haren får årets første killinger, hvis vinteren har været mild
* Med den første mildning i vejret begynder agerhønsenes vinterflokke at gå i opløsning
* Anemonens spirer er allerede store under det nedfaldne løv
* Grævlingen får 2 - 4 unger
* De første ryler indfinder sig ved kysterne
* Egernet får unger
* Fiskehejrer kan ses ved deres kolonier
* Vintergæk blomstrer

Ja det må siges at være ikke så lidt der sker i februar,
en meget spændende måned at følge med alt det vidunderlige og skønne, der sker i naturen og vore
haver netop nu.
Vi har sandelig meget at glæde og til og over.
Jeg ønsker alle en fredfyldt, lykkebringende februar måned.
Grethe 

Kilde:  Naturcenterdalen


    
                                      KYNDELMISSE
Kyndelmisse  er en gammel dansk helligdag, der falder hvert år den 2. februar. Dagen blev af danskerne kaldt for Kjørmes Knud. Kyndelmisse er også en fordanskning af de latinske ord for lysmesse: kyndel : = cande- larum, altså lys og missa altså messe. Det er dagen, hvor det markeres at hvalvdelen af vinteren er gået, og i den katolske kirke fejres dagen stadig med en stor lysmesse, hvor de lys som skal bruges i det  kommende år velsignes. At det lige sker denne dag skyldes, at der ved kyndelmisse er gået 40 dage siden Jesus blev født. Det var derfor tid til at hans mor, Jomfru Marisa, kunne fremstilles i templet (Luk. 2,22-40), så hun kunne gennemleve den traditionelle renselse. Lysfesten er i dag ikke længere en officiel helligdag i Danmark. I 1770 bestemte Christian 7 's livlæge Struense at kyndelmisse sammen med 10 andre helligdage, blandt andet  3. juledag, 3. påskedag, Skt. Hans Dag, Vor Frue Dag, skulle afskaffes. Selv om kyndelmisse i over 200 år derfor ikke har haft en officiel status som helligdag, er der i disse år en tendens til at flere og flere kirker markerer dagen med særlige lysgudstjenester, evt. forbundet med dåb af kommnde konfirmander. Ved kyndelmisse afholdtes Kjørmes-gilde, traditionelt et sammenskudsgilde, hvor der spistes en kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæsk og pølse.

Mange traditioner og varsler er knyttet kyndelmisse. Frugttræer piskes med ris for at sikre en god høst, rituelle pløjninger skulle også sikre en god høst.
Flæsk skulle spises for at forhindre hunger og vejret på denne dag kunne spå om forårets komme, f.eks. hvis det blæser så meget at 18 kællnger ikke kunne holde den 19 ved jorden så vil foråret snart være på vej og Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø, man sagde også at Skt. Peter smed den varme sten i vandet denne dag, så isen kunne smelte og foråret komme, idet dagen regnes for årets koldeste. En tommelfingerregel for bønder var, at de skulle have halvdelen af foderet til dyrene tilbage, da dyrene først kunne komme på græs i maj måned.

Hentet fra wikipedia

 

                        Februar
                      
                        CECIL BØDKER                                

                        Vinterfugl
                        træder sin knipling
                        i nattens nysne,

                        foderbrættet
                        får blondekrave.

                        Åen letter
                        kistelåget
                        for indeklemt gråd.

                        Isgardiner
                        broderes på ruden,

                        snelys tændes
                        på hvidtet loft.

Fra Blicher til Bødker har der været hvidt herude på denne tid af året.
Når klodens opvarmning er slået helt igennem, kan vi bruge et digt som dette til at fortælle vores
børnebørn, hvordan februar så ud, dengang februar var februar.


Thomas Bredsdorff  Poetisk Politiken 3 februar 2009

"Februar" stod i Cecil Bødkers anden digtsamling "Fygende heste",
udsendt på forfatternes forlag Arena i 1956.

 

                                     LIDT SJOV I HVERDAGEN

DAMER ELLER RIGTIGE KVINDER

Damer:  Hvis du ved et uheld har kommet for meget salt i den mad, du er ved at lave, så kom en rå kartoffel i gryden. Den vil opsuge det overflødige salt.

Rigtige kvinder:  Hvis du ved et uheld har oversaltet maden, er det sgu da bare ærgerligt.

Damer:  En nem kur mod hovedpine er at skære en limefrugt over og
gnide den mod panden. Det klarer hovedpinen.

Rigtige kvinder:  Tag en limefrugt, bland den med tequila og chili og drik det. Du har ganske vist stadig hovedpine, men du er ligeglad.

Damer:  Ved at lægge en skumfidus i bunden af en isvaffel kan man undgå at isen drypper.

Rigtige kvinder:  Sug for pokker isen ud af bunden af vaflen. Du ligger alligevel garanteret på sofaen med benene oppe og spiser den.

Damer:  For at undgå at kartoflerne spirer, kan man lægge et æble ned  i posen til dem.

Rigtige kvinder:   Køb kartoffelmospulver og opbevar det i et køleskab i op til 1 år.

Damer:   Kager får en pæn blank overflade, hvis de bliver penslet med
              æggehvide inden bagningen.
Rigtige kvinder:   Der står ikke noget på Amo's færdigblandinger om at
              ¨          kagen skal pensles. Lad være med det.

Damer:   Hvis du har svært ved at åbne et glas marmelade el. lign. kan
             du prøve med gummihandsker. De giver et bedre greb.
Rigtige kvinder:   Bed din lækre rige single-ungkarl om  at åbne det.

Damer:   Lad være med at hælde overskydende rødvin ud. Det kan fryses
              og bruges senere i  saucer.
Rigtige kvinder:   Hvad er overskydende rødvin ?


JA DE BLONDINER  
To blondiner havde fået arbejde og deres første job var at sætte brædder op på et hus. De stod begge
oppe på stilladset og slog søm i.
Den ene undrede sig over måden den anden arbejdede på. Hun tog sømmene, kiggede på dem og enten slog
hun sømmet i eller også kastede hun sømmet over skulderen. Hvorfor smider du nogle af sømmene væk ? spørger den ene blondine. Og den anden svarer: Hvis sømmet vender spidsen ind mod huset, så kan jeg bruge det. Vender spidsen mod mig selv kan jeg jo ikke slå det i og så smider jeg det væk.  Den første blondine tænkte og sagde så:  Jeg tror, at de er til den anden side af huset...


PAS HELLERE PÅ
            Sker der noget, hvis man får viagra galt i halsen ?
                                Ja, man bliver stiv i nakken.  

 

 TILFREDSHED

Den allerstørste havetrend i år er sjælelig. Det er tid til at blive tilfreds. Hvile i sig selv, være tilfreds med dig selv, haven og havelivet. Den tid er forbi, hvor misfornøjelse og stress var i fokus - og tro det, det kommer ikke kun til at gælde i haven. Måske vil det forårsage panik blandt en hel generation, der hele livet er blevet mødt med præstations- krav, der har affødt dårlig samvittighed. Men nu er det nok.  Denne trend beskrives faktisk nemt med en modsat sætning: "Jeg er så stresset over alt det, jeg ikke når. Jeg har det elendigt over, at andre har det så perfekt - jeg har ikke engang nået at plante et par pelagonier endnu, og nej, I må slet ikke kigge rundt om hjørnet, der er så rodet ..."
      Suk, Stort suk.
Det er tid til at indse det: Vi vælger selv. Vi har alle forudsætninger for at opnå harmoni ved
at kombinere ambitionskrav og tidsforbrug. I 2009 er det umoderne med et liv, du ikke har lyst til - at vende vrangen ud på sig selv og være dygtig for konventionernes skyld og have dårlig samvittighed over det. Stop med at skæve til andre - det er slut med at lægge alt det sammen, som alle andre kan, og så føle sig stresset over, at du ikke kan nå det samme. Det er ikke smart. Slap af. 2009 er året, hvor stress bliver umoderne, hvor der ikke er nogen point at hente ved at stresse med præstationerne - mod sin vilje. Det er dine valg, der styrer dit liv.  Sæt dit tempo efter haven, begynd på projelter, i takt med at du får lyst til det. Nyd dit haveliv, og mærk, hvordan en bølge af haveharmoni skyller ind over landet.

En af de nye trends for 2009 beskrevet i ALT OM HAVEN 

 
Foråret er lige om hjørnet Så skønt et billede kan man da kun blive i godt humør af og længselsfuld efter - ja netop foråret   
  
 
               
KÅL  MOD  KRÆFT

*  Egentlig hører dette indlæg nok mest hjemme på min haveside, men det er jo ikke alle, der er lige haveinteresseret og måske læser havesider.  Da jeg  mener, dette råd har en vis almen interesse vil jeg derfor også bringe det her *.

*   Flere undesøgelser viser, at kål er suveræn til at forebygge kræft. Af alle frugter og grøntsager er de korsblomstrede grøntsager dem, der har den største kræfthæmmende virkning. De indeholder høje koncentrationer af glukosinolater, som beskytter imod kræft, og som man ikke kan få gennem andre fødevarer. Til de korsblomstrede grøntsager hører foruden alle kåltyperne også radiser, ruccola og brøndkarse. Også mange asiatiske grøntsager som pak choi og tat hører til blandt kålplanterne.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Heldigvis har vi alle, uanset om vi selv kan eller vil dyrke disse grøntsager, mulighed for meget nemt at kunne købe dem, og ovenikøbet til en meget rimelig pris. Desuden kan man nemt selv dyrke dem i vindueskarmen f.x. i køkkenet, så har man dem da også lige ved hånden.

 GÅ PÅ NETTET OG UNDGÅ DEMENS

*   Der er godt ny til midaldrende, der hænger foran computeren. At surfe på nettet er nemlig godt for hjernen, viser studier, der er offentliggjort i American Journal of Geniatric Psychiatry. Det er internettets overflod af valgmuligheder, der holder hjenen skarp på lige fod med andre  opmærksomhedskrævende aktiviteter som f. eks. krydsord. Forskerne går så vidt som til at konkludere, at brugen af internettet kan forebygge demens.

business.dk

HØRFRØ I RUGBRØD

*  Hørfrø indeholder glykosidet linemarin, som frigør cyanbrinte,  men når hørfrø opvarmes, som det sker ved anvendelse i rugbrød  frigøres de giftige stoffer, som damper af inde i ovnen og forsvinder. Der er derfor ikke mere tilbage i rugbrødet, og man kan derfor roligt putte hørfrø i sine brød.

Hørfrø har mange gode egenskaber, sunde egenskaber, de giver en bedre mave-tarmfunktion, og så binder de noget af fedtet fra resten af kosten. Det er godt, hvis man gerne vil holde den slanke linje *.
Doktor Slank

VIDSTE  DU
...... at vi er det mest æblespisende land i Europa. I gennemsnit spiser hver dansker mre end 50 kilo æbler, både i rå form og som indhold i kager og som juice.
Det skriver Landbrugsrådets magasin Food-Culture.

TØJVALG PÅVIRKER MILJØET

*  Går du op i, om dit tøj er miljørigtigt, skal du satse på tekstiler lavet af hamp, alpaka- og kashmiruld. Skarpt forfulgt af fåreuld, hør og økologisk bomuld. Derimod er traditionelt dyrket bomuld, nylon og akryl samt blandingen af bomuld og polyester ikke gode valg. Det fremgår af en undersøgelse, som den norske miljøorganisation ForUM står bag. Rapporten fortæller, at der i gennemsnit går et kilo kemikalier for hvert kilo tekstiler, og der bruges gift i alle dele af tøjproduktionen. Lige fra sprøjtemidler under dyrkningen af bomuld til kemikalier, som skal blege eller farve.


VALENTINES DAG 14 FEBRUAR 2009
 
  
DER FINDES MANGE HISTORIER, TEORIER OG LEGENDER OM VALENTINS DAG, HVEM VAR SANKT VALENTINE, OG HVORFOR KALDES DEN 14. FEBRUAR VALENTINS DAG?

Den historiske legende er som følger:

Sankt Valentin - legenden og personen.Der er flere helgener ved navn Valentin, eller Valentinus. Den helgen, der normalt associeres med Valentinsdag er Sankt Valentin af Rom, der angiveligt led martyrdøden ved halshugning den 14. februar omkring år 269 e.kr.

Liv eller kristendom?
Den "romantiske" Valentin-legende fortælles første gang i The Nuremberg Chronicle fra 1493. Her
beskrives Sct. Valentinsom en kristen, romersk præst på Claudius den Andens tid. Sammen med Sankt Marius hjalp han andre kristne under forfølgelserne, men blev taget til fange og fremstillet for kejseren. Her fik han tilbud om at beholde sit liv mod at frasværge sig kristendommen. Dette afslog han og blev dømt til halshugning.

Afskedsbrevet
Mens Valentin sag i fængsel, knyttede han venskab med sin fangevogters blinde datter. Ved et mirakel
lykkedes det ham at gøre hende seende, hvorefter fangevogteren og hans familie omvendte sig til kristendommmen. Da Valentin blev ført ud til sin henrettelse den 14. februar efterlod han et afskedsbrev til sin veninde - en gestus, som har fået en romantisk fortolkning. (Brevet skulle være underskrevet med de nu så legendariske ord From Your Valentine).

En anden beretning angiver, at Valentin blev arresteret, fordi han - imod kejserens ordre  - viede soldater,  der havde ægteskabsforbud.

Dagen som helgendag
Omkring 1498 gjorde pave Gelasius den 14. februar til Valentins dag. Èt af
motiverne kan have været at "kristne" visse forårsfester, som i det hedenske Rom faldt den 15.
februar. Selvom Valentinsdag i dag har stor folkelig gennemslagskraft, har dagen ikke været del af den katolske liturgiske kalender siden 1969. I den danske katolske kirke er den 14. februar i dag reserveret til andre helgener, men i ældre messebøger kan han optræde, og i den latinsk danske messebog fra 1926 findes der en dansk bøn stilet til ham.

SKALK  hvorfra mosaikken også er hentet.

 


 
Mosaik, der gengiver Valentin som de elskendes helgen

HVAD VED VI OM VALENTINS DAG ?

  VIDEN OM VALENTINS DAG

Skikken med de kærlige kort stammer fra USA og England, hvor kortene havde en funktion, der minder om danske gækkebreve i slutningen af 1800-tallet.

Den første kommercielle Valentinsdag lykønskningskort fremstillet i USA blev skabt i 1840'erne af Esther A. Howland,  kendt som Moder af Valentin, der udarbejder keationer med virkelige blonder, bånd og farverige billeder kendt som "skrot". Allerede i 1950'erne forsøgte blomsterhandlere at indføre dagen - men forgæves. Den slog først folkeligt igennem i slutningen af 1990'erne.
Man har siden begyndelsen af 90'erne kunnet købe dansksprogede Valentine-kort- Svenskerne har kendt dagen lidt længere end vi.

På den anden side af sundet kaldes den "Alla Hjærtans Dag" De allerældste Valentinedigte tilskrives den poetiske hertug Charles, hertug af Orleans, der sad fanget i Tower efter slaget ved Agincourt i 1415-
Ellers er de ældste Valentine-breve fra 1600-årene, og naturligvis håndlavede.

1700-tallets breve er dekorerede med tegnede hjerter, blomster, fugle o.lign. I  1800-tallet begynder man at at kunne købe særligt brevpapir og kort til Valentine-dag. Fx papir med trykte vers, og romantisk udstyr som kniplingskant, forgyldning eller duft, og pakket i små kønne æsker.

De engelske Valentinebreve er en tradition i slægt med svenske påske- og tranebreve, og vore hjemlige gækkebreve.
De kan frem for alt bruges til at afprøve føllelser, uden at det er alt for forpligtende og alvorligt.

Stammer dagen fra Romerne ?
I det antikke Rom lå Lupercalie-festen i midten af februar. Altså næsten samtidigt med Valentins helgendag. Lupercaliefesten indeholdt bla. en skik, der minder om de danske gadelamsgilder, hvor unge blev sat sammen to og to ved lodtrækning.Man fik dog ikke en kæreste, men en slags "cermoniel partner" for det kommende år.

Fuglenes parringsdag ?
På de britiske øer trak ungdommen også lod om hinanden, på sammme måde som romerne. Deltagerne trak en seddel med et navn på en person af modsat køn, der så blev vedkommendes "Valentine". Betegnelsen "Valentine" kunne også bruges om en rigtig kærete, som man skulle giftes med.

Valentine-gaver
Valentine-lodtrækningen kunne også betyde gaver! Gaverne kunne være småkager, fx et æble eller lignende, som de udtrukne gav hinanden. Blandt de rige og fornemme var gaverne dyrere. Det kunne måske være smykker, men også romantiske småsager som fx handsker og strømpebånd. Ned imod vort århundrede var der også var der også smågaver til børnene, bl.a. penge eller bagværk, "Valentine-buns" mod at aflevere et lille vers.


 Hvis en rødkælk flyver over dit hoved på Valentines Dag, bliver du gift med en sømand. Ser du en
spurv, får du en fattig mand, men bliver lykkelig alligevel. Ser du en finke, får du en millionær- Så luk dine øjne, når der kommer en rødkælk og hold udkig efter finkerne.

SØDE CITATER

Lykke er hvad man sommetider finder, når man  søger noget helt andet
                                                                                  Coco Chanel
Lyden af et kys er ikke så støjende som braget af en kanon, men dets ekko varer en god stund længere.

                                          Oliver W. Holmes

Et kys er naturens måde at toppe en samtale på, når ord er blevet overflødige .                      

                                           Ingrid Bergmann

Kærlighed er det vigtigste af alt. Hverken pudder, creme eller læbestift kan erstatte kærligheden som skønhedsmiddel..
                                                                                 Helena Rubinstein
Den hemmelighed at bevare lykken er endnu vigtigere end at vinde den.
                                                                                 F. W. Faber
Hjertet har sine egne grunde, som forstanden intet kender til.
                                                                                Blaise Pascal

Hjertet - denne mærkelige muskel, som et ord kan få til at banke.
                                                                        Guy de Maupassant
                                                                               
Det er absurt at sige, at en mand ikke kan elske den samme kvinde hele livet. Det vil være det samme
som at hævde, at en violinist behøver flere forskellige violiner for at spille det samme stykke musik.
                                                                             Honorè de Balzac
Lykken skænker i højde, hvad den mangler i længde.
                                                                             Robert Frost
Når man skriver til en kvinde bør man dyppe sin pen i regnbuen og bestrø skriften med støvet fra
sommerfuglens vinger.       
                                                                             Denis Diderot
Det eneste vi aldrig får nok af, er kærlighed. Og det eneste vi aldrig giver nok af, er kærlighed.
                                                                            Henry Miller
Det er ikke de smukke vi elsker, men dem vi elsker, som er smukke.
                                                                            Leo Tolstoj
Når Gud skaber en smuk kvinde, åbner Djævlen en ny konto.
                                                                            Ambrose Bierce
For at blive gift, skal man finde to ringe, som er ens.
                                                                            Cecilie, 8 år
Når man frier, spørger man pigen: "Vil du ikke komme hjem til mig og blive lige så lang tid, som du
har lyst til ?".
                                                                            Thomas, 7 år
Hvis der er en man gerne vil giftes med, kan man prøve at gå ved siden af ham. Hvis man tør.
                                                                             Amanda, 8 år
Når man er forelsket, kildrer hjertet.
                                                                             Maria, 7 år
Lad os ære kvinderne. De fletter og væver himmelske roser ind i vort jordeliv.
                                                                             Friedrich Schiller

 MIDT I FEBRUAR
   
    E
r det ikke skønt, at Valentin Dag falder her midt i februar, hvor vi virkelig trænger til lidt opmuntring  i den endnu lidt mørke tid, inden vi kan nyde det rigtige forår med alle de vidunderlige forårsblomster, der er  på vej. Skikken med at sende røde roser og smukke æsker med chokolade og ikke mindst Valentinskort, er kommet for at blive, også her i Danmark. Ifølge Lykønskningskort Association er anslået, at der sendes  1 milliard kort. Omkring 85 procent af alle Valentinskort købes af kvinder. Ud over USA
fejres Valentinsdag også i Canada, Mexico, Storbritanien, Frankrig og Australien.

HJERTELIG VALENTINSDAG
  

 PÅ DET TØRRE

BENNY ANDERSEN

Granen saver løs på horisonten
mens klitterne forsigtigt
kigger frem bag hiandens skuldre.
Lavvande. Skulende sorte sten
stiger op og slikker sig om munden
med tunger af tang.

Fyrtårnet stirrer blegt og bittert
efter bådenes hoverende underkæber.
Hvilke fjerne kyster har de smagt -
hvor findes der skønnere sted end her?

En indtørret søstjerne
peger i alle retninger.


Man kan ikke kalde det besjælet af naturen, det Benny Andersen her laver. Det er jo ikke sjæle, han stopper ind i graner, klitter, sten,  fyrtårn.
Han ser dem snarere som små praktiske fyre, deer manøvrerer ivrigt, hvor de kan komme til det. Et værre mylder den strand.

Thomas Bredsdorff  Politiken  Poetisk  10 februar 2009

Benny Andersens 'På det tørre' står i hans anden digtsamling:
Kamera med køkkenadgang, udsendt på forlaget Borgen.
   
   

16.02.2009        Nu er det forår, kyndelmisse - Sct. Valentinsdag er lige overstået, på Søndag er det fastelavn, den 20 marts jævndøgn og meget snart er det påske. Man siger til sig selv: Hvor blev tiden dog af? Det får mig til at tænke på endnu et digt af Benny Andersen, det er både morsomt og sørgeligt og bevægende.  Det får virkelig en til at stoppe op tænke lisr over  forjagede tempo, vi lever i.

TIDEN

Vi har tolv ure i huset
alligevel slår tiden ikke til.
Man går ud i sit køkken
henter kakaomælk til sin spinkle søn
men når man vender tilbage
er han blevet for gammel til kakaomælk
kræver øl, piger og revolution
Man må udnytte tiden, mens man har den
Ens datter kommer hjem fra skole
går ud for at hinke
kommer lidt efter
og spør om man vil passe den lille
mens hun og manden går i teatret
og mens de er i teatret
rykker den lille med noget besvær
op i 3. G.
Man må udnytte tiden, mens man har den
Man fotograferer sin hidtil unge hustru
med blodrigt sigøjnertørklæde,
men næppe er billedet fremkaldt
før hun forkynder at det så småt
er hendes tur til at få folkepension
så sagte vågner enken i hende
Man vil gerne udnytte tiden,
men den blir væk hele tiden
hvor blir den af
har den nogensinde været der
har man brugt for megen tid
på at trække tiden ud
Man må benytte tiden i tide
flakke om en tid uden tid og sted
og når tiden er inde
ringe hjem og høre
"De har kaldt 95949392?
Der er ingen abonnent på det nummer"
Klik
Benny Andersen

Jeg læste det  i "Det skal mærkes at vi lever" af Benny Andersen og Johannes Møllehave.

Digtet står i digtsamlingen "Her i reservatet"  1971

Gem dette digt og læs det igen og igen og især i en periode, hvor du har for travlt.
Med dette tankevækkende digt vil jeg afslutte for denne gang og ønske alle et rigtig dejligt og skønt forår.
 Forhåbentlig har der været noget til både glæde, gavn og måske endda til inspiration til din egen hj.side.

 

                                                   

                                         

HJEM

TILBAGE

TIL TOP