Nigella - Jomfru i det grønne

Nigella er en yndig lille blomst, der er smuk i buketter og kranse, og hvis frø- stand rummer masser af sunde frø, du kan bruge i madlavningen. Læs her, hvordan du dyrker Nigella med succes, og hvorfor den også kaldes jomfru i det grønne

Den gør ikke meget stads af sig, den lille Nigella. Alligevel har den været en yndet blomst i over 700 år her i landet på grund af dens egenskab som lægeblomst. I dag forbinder de fleste Nigella med de spiselige frø, som bruges meget i det asiatiske køkken, og i country-haven er den skattet som florlet skønhed, der ser bedårende ud både ude og inde i jord og vaser.

Giftig blomst med spiselige frø

Nigella tilhører ranunkelfailien ligesom anemoner, riddersporer og akelejer. Et af kendetegnene for denne familie er, at planterne som regel er giftige, men ingen regel uden und- tagelse - Nigellaen er netop kendt for sine halt særlige, spiselige frø.

Der findes omkring 14 arter af Nigella, og under disse arter kan man finde ca. 130 forskellige sorter. Planterne findes vildtvoksende i Sydeuropa, Nordafrika og Sydvestasien, hvor de selv- sående i det milde klima.

Nigella er en spinkel enårig plante, der bliver 20-90 cn høj med det fineste grønne trådagtige løv. Blomsterne, der kan ses hele sommeren, er noget helt for sig. De findes i både hvide, lyserøde, pink, lilla, gule og blå nuancer og er opbygget på den mest dekorative måde. De har et usædvanligt frøanlæg, der knejser dominerende over resten af blomsten, på samme måde som på valmueblomsten. Til forskel fra valmuen sidder de farvede kronblade vandret ud fra blomsterbunden, så frøanlægget virker endnu mere synligt. Det er især, når frøanlægget har udviklet sig til en færdig frøstand, at man kan skelne de forskellige arter fra hinanden. Nogle frøanlæg svulmer fx op som en ballon, mens andre breder sig ud som stjerner eller som små krogede blæksprutter. Frøanlæggenes farver varierer mellem grønne og vinrøde, men de er friske, men bliver brunlige, når de modner helt.

Jomfru Maria og djævlen selv

Den art, vi jender bedst her i landet, er jomfru i det grønne. Nigella damascena. Jomfru i det grønne nævnes forskellige steder i danske bøger tilbage til 1600-tallet. Det fine navn skyldes blomstens blå farve. Blidheden leder tankerne hen på det kvindelige, mens den blå far- ve er et udtryk for jomfru Marias farve. Jomfruens modstykke er ridderen i det grønne, en Adonis-art med en dybt rød krigerisk farve.

Sortkommen., Nigella sativa, har intet at gøre med kommen, men navnet er opstået, fordi de sorte frø bruges som krydderi på samme måde som kommen. Sortkommen kendes også under navnet Kolonji, Nigella sativa findes nævnt helt tilbage i 1300-tallet i en af Henrik Harpestrengs bøger. Henrik Harpenstreng var både forfatter og kongelig læge og mente, at sygdomme opstod, når der var ubalance i legemets væsker. Disse sygdomme kunne kureres med medicin udvundet af planter.

Den spanske jomfru i det grønne, Nigella hispanica, kaldes også for djævlen i busken. Navnet er opståen, fordi frøstanden har krumme forlængelser, der kan minde om en djævleklo, der delvist gemmer sig i det grønne løv.

Nigella hispanica  dyrkedes første gang her i landet i 1796 i Botanisk Have. Først i 1868 blev den udbudt til salg og kom efterhånden på flere frøfirmaers salgsliste. Den har været væk fra frøhylderne i mange år, men har efterhånden fundet vej tilbage, så den i dag betragtes som en spændende Nigellanyhed.

Sunde frø og helsende olie

Bortset fra Nigella sativa dyrkes jomfru i det grønne og de andre Nigella-arter udelukkende for prydens skyld. Mange har frø med smag, men slet ikke på samme niveau som sortkommen. Blomsterne og de friske frøstande er gode i buketter, men man kan også tørre begge dele til dekorationer og kranse.

Frøene fra Nigella sativa og den olie., der udvindes af dem har været brugt i mange tusinde år mod alskens dårligdomme, som erstatning for peber, til at spise, som skønhedsmiddel og såmænd også mod lus i håret og møl i tøjet. Det er hovedsageligt i Orienten, Mellemøsten og de arabiske lande, man kan spore brugen af Nigella sativa så langt tilbage, og det er også der, man ser den mest anvendt i dag både forebyggende, helbredende og som smagsgiver til forskel-lige former for mad. I sin tid skrev profeten Muhammed om Nigella sativa: "Brug e sorte frø. For sandelig, i dem er der en kur mod alle sygdomme, undtagen døden." Vise ord som først for nylig er blevet videnskabeligt anerkendt. Nigella-olien er nemlig nu blevet undersøgt for sine mange gode egenskaber. Resultaterne er overbevisende, hvorfor olien nu også rent medicinsk bruges i vid udstrækning i helbredelsesøjemed i den vestlige verden. Olien indeholder både æterisk olie, vegetabilsk fedt, umættede fedtsyrer, kulhydrater, proteiner og en mængde aktive stoffer. Der findes adskillige lidelser, hvor man i dag bruger Nigella-olien som en del af behandlingen af fx problemer med fordøjelsen, allergier, kløe, betændelser, ørepine og astma. Også indenfor kræftbehandling er olien ved at holde sit indtog.

Er du gravid, skal du være opmærksom på, at frøene indeholder et hormonstof, aom eventuelt kan have indvirkning på hormonbalancen. En hovedregel er, at man som gravid bør undgå urter med hormonel virkning, så for en sikkerheds skyld bør du lade være med at indtage olien.

I dag dyrkes Nigella sativa kommercielt i det meste af Østen, i den tempererede del af Europa og i Amerika. Frøene dyrkes både til medicinindustrien, til naturlægemidler og -kosmetik og til den almndelige husstand til brug i køkkenet.

Kilde; Susie Helsing Nielsen og Anna Riborg Hedegaard

Gult gør glad

For en gangs skyld er vi måske så heldige, at det passer med, at haven står i fuldt gult flor når det er påske, fordi påsken falder så sent i år. Gul er i hvet fald - påske eller ej - en farve der gør glad, lige netop nu står påskeliljerne i fuldt flor, forsytia og kirsebærkornellen blom- strer, det er et helt orgie af gult i haven.  Et smukt og opløftende syn, der varsler, at nu er det forår, og man kan for alvor komme i gang med havesysler, såning, udplantning og al den have aktivitet, der lokker forude, det kan man da kun blive glad af.

Den, der planter en have, planter lykke

Endnu  mere glæde - nu er de her, de vidunderlige røde, smukke rabarber

Syrlig og smuk, mormorplanten rabarber er tilbage. Den er smuk med sine lækre, røde stilke og krusede blade. Den er lige god i en sommerlig vineddike som i søde tærter. OG så er den nem at dyrke!

Dyrk rabarber - sådan gør du

Plant rabarber forår eller efterår på et solrigt sted. Det letteste er at købe planter eller bede naboen om at dele en, det tager meget land tid at så rabarber.. Planterne bliver store med tiden, så plant med flere meters afstand.

Jorden skal være velgødet og fri for flerårigt ukrudt. Gød hvert år, specielt i de første år. For at skabe et godt og tilpas fugtigt mikroklima kan man dække jorden omkring planten med eksempelvis halm eller græsafklip. Græsafklip giver næring, så det er unødvendigt at give gødning.

Det andet år efter plantning høstes, når stilkene er 30-50 cm.. lange. Det sker ved forsigtigt at trække dem opad. Slut med at høste i begyndelsen af juli, og lad nogle blade sidde, så planten kan lagre næring i rødderne ti næste år.

Hvis man vil fortsætte med at høste rabarber i løbet af sommeren, bør blomsterstænglerne fjernes. En velpasset rabarber kan give god høst i mindst 15 år. Rabarber holder sig nogle dage i køleskabet, men kan også fryses i mindre stykker. Rabarber får ikke sygdomme og er meget hårdfør.

Få rabarber tidligt ved at sætte en omvendt spand eller potte over planten, så snart den kommer op om foråret. Så bliver stilkene meget sprøde og lækre.

SORTS TIPS:  Alle sorter er hårdføre og keæver blot en vokseplads i læ, der er lun og veldrevet.

"ELMBLITZ"

En velatableret sort, som modner tidligt i april med meget smukke vinrøde stilke, velegnet til madlavning. Har lavt indhold af oxalsyre,

"ELMSFEUER"

Har oprette, middelstore, kraftigt røde stilke og giver smuk farve til marmelade og saft. Sorten modner ret sent og har middelhøjt oxalsyreindhold,

"VICTORIA"

Gammel sort med fin smag. Kraftig og middelhøj med tykke, røde og saftige stilke. Sorten har et stort behov for kvælstof og kalium. Middelhøjt oxalsyreindhold.

"VALENTINE"

Har middelhøje stilke, der er røde hele vejen igennem. God til frysning. Højt oxalsyreindhold.

Hvad med oxalsyre?

Rå rabarber og rabarberblade indeholder oxalsyre, men indholdet mindskes betydeligt ved opvarmning. Oxalsyre er kun sundhedsfarlig, hvis du spiser store mængder rå rabarber - mindst et kilo. Spiser du rabarber i normalt omfang, er syren ufarlig, men den kan være ubehagelig på tænderne. Oxalsyre kan neutraliseres med Nonoxal.

Rabarber, og andre syreholdige fødevarer, bør ikke tilberedes eller opbevares i aluminiumsbeholdere, da syren nedbryder aluminium.

Et blomdstrende apotek

- lige til at høste

Lav dit eget hjemmeapotek. Gå ud i haven og fyld favnen med lægende, velgørende urter som ægte lavendel, citronmelisse og pebermynte. Urter kan hjælpe mod såvel stress som forkølelse!

Stresset - tænk lavendel. Forkølet - tænk salvie . Søvnproblemer - tænk citronmelise. Gamle velkendte urter fra de tidligere klosterhaver er den bedste recept mod mange af det moderne menneskes stressrelaterede symptomer.

Så når du får hovedpine - drop pillerne og tag i stedet et kig ud i haven og fyld favnen med røllike,kamille og pebermynte. Her får du nogle tips om de bedste urter, der er nemme at dyrke i din have..

Sådan høstes urterne

Klip urterne af med en skarp saks eller beskærersaks og læg dem i en fladbundet kurv eller lignende. Høst bladene inden blomstring. Forpasser du dette tidspunkt, er det dog værd at høste planten alligevel, selvom smagen og indholdet af virksomme stoffer mindskes.

Urterne bør være så tørre som muligt, især hvis du plukker dem til tørring. Tørrest er urterne midt på dagen på en helt klar og regnfri dag.

Planter med styrke

Alle mål er baserede på tørrede urter

Sårrensende

Alm. røllike Achillea millefolium

For/mod: God til maven ved oppustethed og diarré. Antiseptisk og sveddrivende. God mod forkølelse og feber. Sårrensende. Brug blomsterne og bløde plantedele, ikke stængler.

Om planten: Flerårig urt. Vokser tit som ukrudt i haver. Trives bedst på veldrænet og kalkrig jord, ikke for fugtigt.

Slimløsende

Lægestokrose Althaea oficinalis

For/mod: Hjælper mod hoste (bronkitis), slimløsende. god ved fordøjelsesbesvær. Brug hele urten, men vær sikker på, at den er fri for rustsvamp (ser ud som rustfarvede pletter).

Om planten: Flerårig. Er sjældent vildtvoksende. Dyrkes i fugtig jord, gerne morgensol.

Febersænkende

Alm. mjødurt Filipendula ulmaria

For/mod:  Febersænkende, kampestillende,  sammentrækkende, antireumatisk.  Effektiv mod mavekatar og mavesår. God mod influenza, hovedpine (i mjødurtens blomsterstande opdagede man for første gang salicylsyre, som jo senere er blevet brugt smertestillende). Antiseptisk effekt ved f.eks. urinvejsindektion.  Brug både blomster og de spæde blade. Tag 2 tsk til en kop varmt vand, Lad plantedelene trække i teen i 10 minutter.

Om planten: Vokser vildt i hele landet, oftest i fugtig skov- og engjord. Dyrk den helst i halvskygge i fugtig jord.

Fordøjelseshjælper

Citronmelisse Melissa officinalis

For/mod:  Beroligende, hjælper mod søvnløshed og nervøs uro, mod fordøjelsesbesvær, kvalme og luft i maven.  Brug bladene til at lave en te, som også kan drikkes kold.

Om planten: Staude. Kan´dyrkes næsten hvor som helst. Duften bliver dog stærkest, hvis planten får meget sol hver dag. Klip de gamle planter ned om foråret, så kommer der snart nye skud. Forny planterne med nogle års mellemrum. Høst bladene fra april til efterår. De smager bedst før blomstring.

Beroligende

Ægte lavendel Lavandula angustifolia

For/mod: Mildt beroligende. Mod hovedpine, nervøsitet, søvnløshed og også mod hoste.  Brug de blomstrende skud og blomsterne. Te ved træther: 1 tsk. til en kop vand koges op og trækker herefter nogle minutter. Brug stærk te i badevandet.

Om planten: Ægte lavendel er flerårig og vil trives bedst i sol, i let, gerne sandet jord. Så enten indendørs eller direkte på voksestedet. Lavendel formeres bedst ved stiklinger.

Anti-Perspirant

Ægte isop Hyssopus officinalis

For/mod: Stimulerer appetitten. God mod hoste og svedhæmmende.  Blade og blomster giver en fyldig smag i blandet urtete., men brugt alene bliver smagen næsten for stærk.

Om planten: Flerårig staude. Vokser vildt omkring Middelhavet. Let at dyrke fra frø. Så frøene om foråret eller tag stiklinger forår eller efterår. Kan også formeres ved deling.

Er velegnet som lav hæk. Plant den i så fald med 25 cm mellemrum.  Ved almindelig plantning skal afstanden være det dobbelte. Skær planten ned om foråret. Så bliver den mere kompakt og busket.

Appetitvækkende

Alm. kommen Carum carvi

For/imod: Appetitvækkende (tyg på frøene), mod luft i maven.

Om planten;  Toårig urt. Vokser vildt hist og her på strandoverdres, i vejkanter og på marker.  Dyrkes på en solrig plads, vand planten når jorden er tør Jorden skal være let og veldrænet. Kommen kan sås direkte på friland, når det er tilstrækkeligt varmt.

Høst den ved at klippe hele planten af og hænge den op med en papirpose omkring. Høstes når frøkapslerne begynder at blive brune. Frøene falder efterhånden ned i posen.

Sådan tørres urter

Det er bedst at tørre planterne i små buketter. Fjern bladene, der sidder længst nede på stilken, bundt 6-7 stilke sammen til en buket og bind dem sammen med en snor, Hæng buketterne op med blomsterne nedad på en mørk og luftig plads. Når de er godt tørret, plukker du bladene af og opbevarer dem mørkt i krukker.

Du kan også placere de høstede urter i et tyndt lag i en flad kurv eller på rent trådnet, som hænger på en- tør, luftig og mørk plads.

Er nauren ikke bare helt forunderlig.

Kunne vi dog bare komme derhen, hvor der ikke sprøjtes på livet løs med alskens giftstoffer overalt på marker, grøftekanter og skråninger, så vi med rolig samvittighed kan plukke løs af naturens gavmildhed, til glæde for både dyre- fugleliv og os mennesker. Hjælp naturen, meld dig ind i naturfrednings- og dyreværnsforeninger og protester vildt og inderligt, er vi mange nok, er der måske en chance for at stoppe den ødelæggelse og misbrug af naturens ressourcer, vi er så godt i gang med, inden det er for sent, lad os redde det, der endnu er tilbage at redde. Ikke mindst til gavn for kommende generationer.

Dette er naturligvis kun et lille udpluk af de medicinske planter, er du interesseret kan du finde alt om lægeplanter og medicinske urter i plantemedicinbøger. Søg på nettet, og du vil finde et rigt udvalg.

Klip dig til smukke roser

For nogle er det en hel videnskab. For andre blot en tur rundt med saksen. Uanset hvordan man griber det an, har alle roser godt af at blive beskåret. Det fremmer ny sund vækst og giver mulighed for at forme rosen, så den udfolder sig smukt på voksestedet. Du afgør selv, hvor stor en del af rosen du vil beskære. Beskærer du hårdt og langt ned, kvitterer rosen med færre og større blomster. Beskærer du kun let eller moderat, får du flere og min-dre blomster. Pladsen afgør også, hvor hårdt du skal gå til værks. Er pladsen trang, vil en hård beskæring få ro-sen til skyde og blomstre tættere på jorden. Ønsker du, at rosen skal bevare sin størrelse, vil en let beskæring bevare rosens form og fylde. Både buketroser, storblomstrende, bunddækkeroser og engelske roser tåler at blive klippet ned til 15-20 centimeter over jorden. Engangsblomstrende roser udtyndes og beskæres dog kun lidt.  

Lavendlernes forårskur

Lavendler er vigtige at beskære hvert år for at opnå en frisk og tæt vækst. April er et godt udgangspunkt at trimme planterne på. Klip grenene så langt ned som muligt,gerne fem til ti centimeter over jorden, men sikrer dig, at der er friske skud tilbage på hver gren, som planten kan skyde fra.

Har du mange lavendler, kan en elektrisk klipper eller høksaks være en hjælp til at spare lidt på håndkræfterne i en tid, hvor der er meget at sklippe i haven. Gem afskæret i en klar eller hvid lukket pose, hvis du efterfølgende ønsker at lave stiklinger. Er dine lavendler blevet ranglede eller barbenede forneden, som det ofte sker med ældre planter, kan du også grave dem op og plante dem fem til ti centimeter dybere. Så kan du skjule planternes træagtige ved i jorden og på den måde forskønne busken.

Gult er på vej ind i haverne igen

Gul har i en årrække været lagt for had i mange haver, men den gule farve er atter på vej ind i danskernes havehjerter. Mange forbinder gul med den stærke farve på tidligt blomstrende buske som forsytia og troldnød. Men gul er ikke bare gul, og især den fine bleggule garve er vi mange, der synes særligt godt om.           Hornviolen Viola cornuta 'SorbetTMLemon Chiffon eer en af favoritterne og fast inventar i rosenbedet, hvor den med sine fine, sartgule blomster danner en flot blomsterbund under Poulsen-rosen .'Kronprinsesse Mary'.            'Lemon Chiffon' egneer sig fortrinligt både i krukker og bede sammen med hvide og andre gule blomster. Den står også flot til de linefarvede blomsterstande på lodden løvefod og matcher gulgrønne bladplanter som hosta og alunrod.

29. april

Blomster i lime

Farven lime lyser op i skumringen og fremhæver både blå, lilla, pink, lyserøde og hvide blomster

Farven lime har en fantastisk god effekt i blomsterbedet - særligt ved siden af farven lilla, som står godt sammen med de gulgrønne planter

Mange sommerblomster findes i lime. Dem kan du allerede nu så i bakker eller potter i vindueskarmen, så de er klar til udplantning, når risikoen for frost er ovre.                          Envy',  En stor fordel ved at så sine egne sommerblomster er, at man får rigeligt med planter, der kan mikses med fx stauder eller andre sommerblomster,

Lime Tobaksblomst

Vingetobak er en af de gode sommerblomster, der blandt mange andre farver også findes i en lækker limfarvet sort, Nicotiana 'Lime Green'.  Planten bliver godt en halv meter høj og blomstrer hele sommeren med store, tragtformede blomster i en langstrakt klase.

Nicotiana  langsdorfii  har ikke noget dansk navn, men er en nær slægtning til vingetobak. Sorten  'Lemon Tree' har den samme blomsterfarve som 'Lime Green'. Blomsterne er kønne og klokkeformede, men planterne er højere - op til 80 cm.   Også et godt bud til sommerbedet, hvor den efter forspiring vil blomstre i nånedsvis.

Frøene er små og kan være svære at håndtere. De skal nærmest sås oven på jorden, blot trykkes let ned i den fugtige spiremuld. Undgå at så for tæt, da planterne bliver utroligt svære at dele, når de siden skal i individuelle potter.

Bland evt. frøene med fint sand, det gør det hele lidt nemmere. Så snart de spæde planter kan håndteres, skal de pottes om til større forhold, så hver enkelt plante får plads nok til at udvikle sig.  Husk at tobak, som alle andre sommerblomster, kvitterer med flere blomster, hvis de afblomstrede fjernes.

Nemme frøkenhat

Frøkenhat, der er almindeligt kendt under det latinske navn Zinnia, fås også med limefar- vede blomster. Sorten Zinnia ' Envy' kan købes som frø. Den har store, limefarvede blomster, der kunne ligne dahliablomster, hvis ikke det var for den specielle farvetone. Planterne bliver omkring en halv meter høje.

Frøkenhar kan sås direkte på friland, men kan med fordel forspires inde. Det giver en længere blomstringsperiode, der bliver endnu længere, hvis man sørger for at klippe visne blomster af.efterhånden, så der bliver plads til nye.

Det er meget nemt at så sine egne sommerblomster, og det er en genvej til masser af planter for få kroner.