Hjem

Tilbage

VELKOMMEN TIL MIN HAVE

 

                                                         HVAD SKER DER I HAVEN

                   TANKER OG IDÉER - STORT OG SMÅT - GODE RÅD - HENAD VEJEN

 

JULI - AUGUST

Juli er som bekendt højsommermåneden, roserne blomstrer i fuldt flor, lavendlerne dufter så det er en lyst, der er nok at se til med knibning af visne blomster, så planterne kan blomstre endnu mere og flottere. Ja så sandelig, der er stadig nok at se til, men glem ikke, at du også skal nyde resultaterne af alle dine anstrengelser.

Tag havehandskerne af, og nyd sommeren. Du har sikkert flere hyggekroge i din have ..... men hvor ofte bruger du dem?  Tag dig tid til det, så du får mulighed for at se dit værk fra flere vinkler. Tid til eftanke er ofte grobund for nye idéer. Energi og lyst til videre virke og måske også til at realisere nogle af de drømme, der er masser af for et havemenneske, men det er lige så vigtigt at nyde som at yde.

 Er du ved at være udhvilet og trænger du til at røre dig i haven, så er der nok at gå i gang med.

 Du kan plukke vitaminrige bær til syltetøjer (læs evt. min side med bærbuske og frugt, under min have her vil du finde bekrivelser og dyrkning af de skønne bær og måske også få lyst til at plante nogle af disse vidunderlige buske, bærrene er de rene vitaminbomber.)

Har du fået lyst til at plante et blommetræ?  Så er 'Victoria' et blommetræ, der ikke behøver en anden sort for at blive bestøvet. Den er selvbestøvende. Derimod kan 'Victoria' være lidt sen til at sætte frugt.  Der kan godt gå 2-3 år for der rigtig begynder at komme frugt, men er den først begyndt at give lidt udbytte, kan man godt regne med, at udbyttet vil stige med årene.

SÅ NYT I HAVEN

Mange grønsager kan stadig nå at udvikle sig. Også selvom du først sår dem i løbet af juli eller august, efter-hånden som kartoflerne bliver høstet. Salat, radiser og rucola udvikler sig hurtigt; de skal bare ikke have det for varmt, når de spirer. Også gulerødder, bladbeder og rødbeder kan sås måneden ud. Sidst i juli eller først i august kan du så ræddiker, og herefter bliver det tid til spinat, vårsalat, dild, koriander og de mange asiatiske kål, der tåler lave temperaturer, flere af dem endda en smule frost.

HØST BÅDE BÆR OG GRENE

Frugtbuskene skal beskæres efter høst for at holde sig unge og fortsat give godt med bær. Det er på de unge grene, du finder de største og bedste bær, så det er de ældste grene, der skal fjernes. Det betyder, at du lige så godt kan fjerne de ældste grene samtidig  med, at du høster bærrene. De er langt nemmere at plukke, når du kan lægge grenene på et bord og dermed er fri for at bøje dig ned for at få fat på frugterne.

TYND UD I FRUGTERNE

Hvis frugttræerne er fyldt med frugter, er det en god idé at tynde lidt ud i dem, så du i stedet for mange halvdårlige får færre, men bedre frugter. Samtidig er det også godt at tynde lidt ud i bladmassen, så der kommer tilstrækkeligt med sol på frugterne til, at de modnes ordentligt.

Brug fingrene som målestok, når de tynder ud - de er altid lige ved hånden. Afstanden mellem blommerne bør være minimum to fingre, og mellem æbler og pærer skal der være plads til fire-fem fingre.

SKAB LYS OG LUFT TIL VINDRUERNE

Vindruerne skal have masser af lys og luft for at modnes. I drivhuset får de let en alt for stor bladmasse, som du skal fjerne med hård hånd. Alle de skud, der ikke bærer frug, kan skæres helt væk. På de skud, der bærer frugt, skal der være maksimum syv blade over frugtklasen, og der skal ikke være blade, som skygger for vindruerne.

ÆBLER MED NAVN PÅ

Du kan klippe bogstaver ud og klistre dem på de (stadig) grønne æbler, der sidder på træet. På den måde får du grønne navne på de senere røde æbler. Det kan bruges som en sjov værtindegave og er altid et hit hos børnene.

 

DEN LILLE VERDEN

og den store

Den store verden er så stor,

at mange løber vilde.

Den lille veden står og gror 

gemt inde bag sit rosenflor

og tror den er den hele jord -

og det er netop ilde,

fordi dens storhed just beror

på det, at den er lille.

                           Gruk  Piet Hein

SÅ SKAL DER LUGES - HVER DAG

Senegræs/kvikgræs og skvalderkål er to af haveejerens værste fjender, for de har et voldsomt kontaktbehov, som gør, at de ikke kan nøjes med at gro ved siden af havens andre plantr. Næ nej, de vil skam helt ind i planternes rodnet for at føle sig godt tilpas. Denne infiltrering gør, at de er håbløse at få ud af staudebedet igen. Du skal derfor være over dem konstant. Lad skvalderkålens enkelte blade udvikle sig helt, og lad sene-græsset få knap to blade, inden du fjerner dem. På den måde skal planterne bruge af energien i roden til at udvikle blade, men kan ikke nå at oplagre ny energi bagefter, fordi det er de fjernede blade, som skulle have klaret den del. Bliv ved, indtil vækstsæsonen er slut. Gør det til en fast vane at fjerne hver dag, så er arbejdet faktisk ikke så stort.

KNÆL UDEN SKADER

Pas på lænden, når du luger. Sæt dig ned på knæ, og husk en knæpude. Hold pause, og stræk ryggen indimellem. Knæpude af 35 mm tykt skum er ideel. 

Har du lidt besvær med at komme op igen, er en knælestol helt fantastisk, hvis du ovenikøbet lægger en eller anden form for pude på, så de ømme knæ ligger blødt, er det virkelig ideelt.

SÅ SKAL DER NIPPES OG BINDES OP

Det vrimler med opgaver i haven lige nu

Er du kommet godt fra start med lugningen , kan du nu og de næste måneder se frem begynde at nyde usbyttet af din indsats, I juli og frem er der stadig en del opgaver. Lugningen er det vigtigste af alle opgaver, og svigter du her, giver det hurtigt bagslag. Og så skal du nippe alle vegne. Sideskud på tomaterne, rankerne på agurkerne og visne blomster på stauderne og sommerblomsterne, så de ikke hæmmer udviklingen af nye blomster. Har du ikke fået det gjort endnu, er det på høje tid at tynde godt ud i køkkenhaven, så de enkelte afgrøder får plads til at udvikle sig optimalt, Sørg for at få platerne bundet op, hvor der er brug for ekstra støtte, for eksempel planter med svagt rodnet eller høje planter med tunge blomster, så de ikke vælter omkuld i blæsten.

HUSK AT HØSTE SQUASH

Selvom du ikke har brug for alle de squash, planterne danner, skal du alligevel høste dem, så planterne ikke bruger energi på ar udvikle en kæmpefrugt. Det vil få den til at abortere alle de nye squasch, inden de når at udvikle sig til spiseklare frugter.

STAKKELS STIKKELSBÆR

Stikkelsesbærbladhvepsens larver kan på kort tid fuldstændig afløve dine bærbuske. larverne er enten grønne med gule striber eller lysegrønne/gullige med sorte vorter. Indsaml larverne ved at ryste buskene, eller spul med en hård vandstråle. Larver, der sidder på planterne i efteråret, vil danne grundstammen til næte års generation, så fjern dem. Sprøjt eventuelt med indsektsæbe, når der ikke længere er bær på buskene

BEDETS FAKKEL

AT ELSKE ROSER  og bo i et køligt klima kan byde på visse vanskeligheder. Måske kan det være en idé at kaste blikket på canadiske roser. Canadas landbrugsministerium har fundet nogle roser frem, som kan klare det allerværste, 40-45 minusgrader, og det rækker faktisk også til langt op i Nordens allerkoldeste hjørne. "Morden Centennial"  fra 1980 er én af disse roser. Elegant form, let duft og næsten blændende stærk farve. Ca. 1 meter høj og lige så bred en tæt busk, der blomtrer flere gange pr. sæson.   Utrolig hårdfør.

STRIBEDE SKØNHEDER

Planter med stribede blomster har været elsket op igennem historien. Den bolsjestribede rose "Rosa Mundi", er blot en af mange. Mange af malerierne af de hollandske mestre fra 16oo-tallet er af fantastiske blomster- opsatser med netop stribede tulipaner. En af de mest kendte stribede tulipaner fra 16oo-tallet  er "Semper Augustus", som, da tulipamanien var på sit højeste, kostede 13.ooo floriner, et astronomisk beløb for et enkelt løg. Ifølge opslagsværker er den første gang beskrevet i 1581, men den er givetvis betydelig ældre.

DEN RØDGULE FANFARE 'Texas Flame', er fra 1958 og fylder 50 år i år!  Den kan være svær at skelne fra 'Flaming Perrot', men har i modsætning til den små indslag af grønt.  Interessen for papegøjetulipaner voksede markant fra 1910, da 'Fantasy', den første med stærk stængel, bkev introduceret, 'Texas Flame' dingler graciøst ud over vasekanten uden at knække. Uanset hvor mange løg du lægger, så får du aldrig to blomster, der ligner hinanden.  Ellers kan tulipaner godt være meget ensartede.

MERE KNALD PÅ FARVEN

GULDHUMLEN,Humulus lupulus 'Aureus', er en elegant slægtning til den sædvanlige humle. Den ser forskellig ud, alt afhængt af hvor den står.  I stærkt solskin kan den opleves som en anelse trist i farven, men i let skygge bliver den citrongul. Skal det være raffineret , sætter du den sammen med en mørkbladet busk, f.eks. amerikansk blærespiræa. Physocarpus opulifolius ''Diabolo'.

GODT VALG

HUSK FOR ALT I VERDEN at så storblomstret gulerod, Orlaya grandiflora, Og det skal gøres i april. Den er utrolig smuk og vidunderlig i buketter

Som en ekstra bonus sår den sig selv, hvis ikke du fjerner alle frøkapslerne.Kan ogso sås direkte, men så varer det længe, før en blomstrer. Forkultivering anbefales. Frø fås i butikken i Botanisk Have i København og hos Rara Växter på internettet

GRÆS PÅ FLERE MÅDER

Statist eller primadonna? Eller måske en spændende birolle? Men absolut ingen diva. Græs er den letdyrke-lige og robuste plante, der trives næsten hvor som helst i haven. Jeg elsker græsser og har græsser i mange af mine store krukker. Det er en utrolig flot og en meget nem krukkeplante.

SÅDAN GØR DU!

Anskaf en krukke, der passer til græssets forventede højde.Hvis krukken skal stå ude året rundt, skal den være frostsikker. Krukken skal have mindst et, gerne flere drænhuller.

Sådan gør du: Læg et potteskår over drænhullet, fyld et lag lecakugler eller groft sand over. Brug så en god plantejord. gerne én med små lecakugler, eller bland selv lidt groft sand i. Jorden bør ikke være spagnum-baseret , da spagnum tørrer meget hurtigt ud og kan være vanskelig at vande op igen.

Plantning:  Placer planten, så den står i samme niveau i den nye krukke som i den gamle.

Efter plantning:  Vand krukker godt igennem og stil den i let skygge, til græsserne har etableret sig, ca. en månedstid. Fortsæt med at vande regelmæssigt nogle gange dagligt og tilfør flydende gødning én gang ugentlig.

Det er flot at gruppere forskellige slags krukkeplanter omkring en græsart op på den måde skabe et mobilt bed.

Lad en prydgræs angive farvetonen og gruppér derefter forskellige krukkeplanter rundt omkring. Vælg gerne en speciel og iøjnefaldende græsart.  Den næsten selvlysende guldbladede stiv star. Carex elata 'Aurea' mellem sølvgrå hosta og begonier, pelarginiaer er utrolig smukt.

Græs er smukt i alle haver, ikke kun i den minimalistiske funkishaver. men også i gamle haver med bindingsværkshuse.

GRÆSSER TIL KOLDT KLIMA

Mange græsser tåler lave temperaturer, nogle helt ned til -40 C. Det kræver dog, at de øvrige forhold er i orden, altså en veldrænet og vindbeskyttet vokseplads.

Nogle eksempler er:

  • engrævehale,  Alopecurus pratensis
  • haverørhvene,  Calamagrostis x ccutiflora  Karl Foerter'
  • brogetbladet rørhvene,  Calamagrostis x acutiflora 'Overdam'
  • morgenstjernestar,  Carex grayi
  • mosebunke,  Deschampsia
  • blå svingel,  Festuca glauca
  • høj flitteraks,  Melica altissima 'Atropurpurea'
  • sølvelefantgræs,  Miscanthus saccariflorus

 

 

 

 

 

 

 

 

Hjem

Tilbage

Haveside 1

Haveside 2