|
Hjem
Tilbage
VELKOMMEN TIL MIN HAVE
HVAD SKER DER I HAVEN
TANKER OG IDÉER - STORT OG SMÅT - GODE RÅD - HENAD VEJEN
HJERTELIG VELKOMMEN TIL JANUAR 2010
JANUAR 2010
Denne
januar rmåned er, udover at være den første måned i dette nye år,
helt speciel, da det tilmed er den måned, hvor vi også tager hul
på et helt nyt årti - 2010 - med alt
hvad det måtte indebære af glæder og sorger store som små.
Forhåbentlig bringer dette årti fred og fordragelighed mellem
menneskene og bliver det årti, hvor vi atter sætter medmenneskelighed
og anstændighed i højsædet, viser respekt og omsorg for alt levende,
stort som småt, hvor vi alle tager vare på denne vor så dejlige
klode, som vi alle ved, er ved at kollapse i forurening og overforbrug.
Her har vi som havemennesker et enormt ansvar og også den
allerstørste mulighed for at gøre en virkelig indsats. Alt hvad der
hedder giftstoffer, alt hvad der kan skade naturen , flora
som fauna, er totalt bandlyst fra vore egne haver.
RIGTIG GODT NYTÅR TIL ALLE med alle de bedste ønsker for et vidunderligt HAVEÅR 2010 -
Kærlig hilsen Grethe
PLANTEVENNER
Tanke i et gartneri
Har De lagt mærke til,
at folk som omgås planter
blir blide af gemyt
og uden skarpe kanter.
Mens folk som omgås folk
blir knotne og deslige.
O, plumpe men'skehed!
O, milde planterige.
Piet
Hein,, Gruk fra alle årene 3. 1985
SÅDAN KLARER PLANTERNE SIG I VINTERKULDEN
Januar er næsten altid grøn og mild, planterne
er dog forberedt på det værste. Når løvtræerne smider bladene om
efteråret, er det blandt andet for at beskytte sig mod vinterens frost.
Samtidig danner de knopper, og inde i knopperne sidder der anlæg til
blade, som er klar til at springe ud, når det bliver forår. I knopperne
er der stivelse. Når temperaturen falder, omdannes stivelsen til
sukker. Vi kender det fra kartofler, som bliver søde, hvis de udsættes
for frost. Eller slåen, som smager bedst, hvis de har fået frost.
Det kender de, der kan lide en hjemmelavet snaps. Sukkeret gør, at
saften i knopperne ikke fryser til is, og på den måde kan træerne
klare vintertemperaturer helt ned til minus 50 grader.
BESKYT SARTE PLANTER MOD SOL
De
fleste almindelige haveplanter tåler udmærket frostgrader ned til minus
10 grader eller mindre. Men i mange haver vokser der sarte roser,
hortensiaer, træpæoner og andre eksotiske planter, som dårligt tåler en
streng, dask vinter.
-
I gamle dage kaldte man de frostfølsomme planter for kælne planter,
fordi de skulle forkæles med særlig behandling og vinterdækning om
vinteren.
Sådan beskytter du
Det er ret nemt at vinterdække de sarte planter:
-
Klip grene fra juletræet eller andre stedsegrønne fx enebær, tuja el.lign. af inde ved stammen.
-
Stil dem på højkant omkring plantens stængler.
-
Stik enden af grenen ned i jorden, så den ikke flyver væk i blæsevejr.
-
Fortsæt hele vejen rundt om planten, så du laver en lille granpyramide.
-
Grenene kan også sættes fast i jorden med et u-formet stykke jerntråd.
Meget
sarte planter kan du først dække med visne blade og derefter med
grangrene, som holder på bladene og beskytter ekstra. På nøjagtig
samme måde gør jeg med planterne i mine store krukker, der naturligvis
er frostsikre, det ser ovenikøbet flot ud med en sådan granhule over de
planter som ikke er stedsegrønne. og det virker, som det bedste af det
hele.
VANSKELIGT AT VÆRE PLANTE I DANMARK
Ifølge
landskabsarkitekt Lulu Jacobsen fra Haveselskabet er det ikke kulden i
sig selv, der er problemet for de sarte planter. Derimod kan
kombinationen af stærk vintersol og frost være livsfarlig for planter,
der ikke er tilpasset det danske klima. Overraskende nok kan det være
barskere at være plante her i Danmark end i mere kolde, nordlige egne.
-
Længere nordpå dækkes planterne om vinteren af en tyk, beskyttende dyne
af sne. Mens planterne her i Danmark som regel må klare sig uden
snedække i et vintervejr, der byder på både frost, kold blæst og stærk
sol. Vintersol i frostvejr er særligt slemt, fordi planterne ikke kan
erstatte vandet, der fordamper fra bladene, når jorden er frosset.
Skyggende træer beskytter mod vintersolen
Bladbærende
stedsegrønne planter som rododendron, laurbærkirsebær og buksbom er
særligt udsatte for skader, fordi de har blade hele året. Planten
overlever som regel, men vinterskaderne kan gå ud over frodigheden
næste sommer.
-
Større stedsegrønne buske og træer er vanskelige at dække med
grangrene. De beskyttes bedst mod vintersolen ved at blive plantet i
skyggen under et større træ fx en bjergfyr. Det er også en god idé a
vande planterne grundigt om
efteråret.
Den barske danske vinter er også årsag til, at kristtorn er den eneste
bladbærende stedsegrønne busk, der vokser vildt i Danmark. Der findes
ingen vilde, danske rododendron.
Planter, der bør vinterdækkes
*
Abetræ * Abrikos * Figen * Havefuchia * Hortensie (nogle) * Kamelia
*Krukkeplanter, der overvintrer i krukken * Laurbær (skal tages ind ved
under 5 grader) * Mamelukærme * Mammutblad * Rododendron (nogle)
* Roser (nogle) * Rosmarin * Rødtræ * Stedsegrønne planter med
blade, hvis de udsættes for sol * Syrisk rose * Træpæoner.
- 
Ny hortensia Endles summer
Det
handler ikke kun om at arbejde i haven, men i nok så høj grad om at
være til stede i de grønne rum og opleve det sanselige: lyset, luften,
former og farver,fornemme havens dufte og lytte til fuglenes sang. Det
er helt meditativt at sidde i fred og ro en sommerdag og klippe en busk
i form.
VINTERENS GRØNNE DRYS
I
år ser det ud til, at vi får en vinter med sne og frost. Og på en
frostklar dag kan udbuddet af grønt i haven være meget begrænset.
Derfor er grønkål et oplagt valg til køkkenhaven, og du bør vælge den,
hvis du vil have friskt grønt om vinteren.
Den
glimrer ved at være en meget hårfør plante. Selv ved minus 20 grader -
og endda endnu lavere temperaturer - kan du hente friske blade til
vintersalat, suppe eller dagens grønne drys. Faktisk smager kålblade
sødere efter frost, fordi stivelsen i bladene omdannes til
sukkerstoffer.
Grønkål
er den type kål, som står den vilde kål nærmest. Vild kål stammer fra
middelhavskysterne og de engelske og franske atlanterhavskyster, I
Danmark har den glatbladede grønkål været kendt siden middelalderen,
mens den krusbladede type kun har været dyrket i et par hundrede år.
Højt næringsindhold
Mange
forbinder kål med julemad, men kål burde være daglig kost, fordi
den er sund, drøj og god for fordøjelsen. Grønkål egner sig fint som
erstatning for salatblade i vinterråkoster f.eks. blandet med appelsin,
tyttebær, æbler, nødder, selleri og gulerod.
Det
er grønkålsbladene, som er den foretrukne spise, og næringsindholdet er
et af de fineste for kål med C-vitamin, jern. kalk,
B1-vitamin og caroten. Der er flere spændende sorter, bl.a. 'Redebor',
der udvikler mørkviolette krusede blade og 'Red russian', der er en
mørk fligetbladet grønkål med mørk violette ribber.
Prøv
at lade grønkålsplanterne stå til foråret, hvor de vil springe i blomst
og afsløre gule korsblomster. De dufter honningsagtigt og tiltrækker
forårshungrende bier. En kål i blomst er et flot skue, og de gule
blomster er fine at plukke og frysse over salat eller lægge på en
ostemad.
Grønkålstatar
En dejlig vitaminrig ret, som giver masser af energi.
Grønkålen
skylles og finthakkes. Den vendes i en dressing af olie og fløde, hvori
der er rørt knust hvidløg. Brødskiverne ristes. og kålen fordeles på
brødet. Pynt med løgringe og en æggeblomme ovenpå. Til slut drysses med
kapers. Der kan også dryppes med citron efter behag.
Vinterens tydelige fodspor
Når
græsplænen står smuk og hvid af rimfrost eller bare helt grøn i
frostvejr, skal du huske, at den ikke har godt af at blive gået på. Du
kan risikere, at dine fodspor vil fremgå tydeligt til foråret i form af
visne pletter.
Dine egne peber- og chiliplanter
Vil du selv prøve at lave peber- og chiliplanter, er
det tid til at så nu. Har du ikke købt frø, kan du bruge frø fra de
frugter, du køber i supermarkedet. Frugterne bliver måske ikke helt som
dem , du har købt, men vær ikke bekymret, de bliver kun endnu bedre.
Husk, at frø fra grønne peber/chili ikke er færdigudviklet og dermed
uden spireevne.
Et lys i vintermørket
Når
det er vejr til at bygge snemænd, skulle du prøve at bygge snelygter
rundtomkring i haven. Form nogle igloer, som er hule indeni og har et
hul i toppen. Når det bliver mørkt, tænder du fyrfadslys og sætter ned
i igloerne. Et forunderligt syn med matte lysende snetuer ude i mørket.
Stam op!
Stedsegrønne træer som
fx tuja, gran og cypres kan hurtigt blive for store. I stedet for at
fælde dem kan du stamme dem op. Det giver en god effekt og plads til
stauder helt ind til stammen. De smalle kroner gør nemlig, at der
kommer tilstrækkeligt med lys og luft ind under dem, til at andre
planter kan trives der.
Aske som gødning
Aske
fra både løv- og nåletræ er udmærket gødning. Undtaget er naturligvis
aske fra trykimprægneret, malet og lignende træ som ikke må brændes i
kaminen. Træaske indeholder ca. 7 procent kalium samt 1,5 procent
fosfor, dvs. omkring halvt så meget gødning som en egentlig
kunstgødning (Nitrophoska) - dog uden kvælstof. Desuden indeholder det
en hel del kalk, omkring 50 procent af hvad en egentlig jordbrugskalk
indeholder. Så det er skrappe sager, der skal bruges med omtanke.
Forskelle fra træart til træart er uden praktisk betyning, For ikke at
få for høj pH-værdi i jorden, bør der normalt højst bruges 10 kg aske
(3 spande) pr 100 m = B2 hvert 2. år. Selv ren træaske kan desværre
godt indeholde tungmetaller som træerne gennem mange år har
akkumuleret. Også derfor bør det for en sikkerheds skyld anvendes i
begrænsede mængder. Det kan ikke anbefales at "dumpe" større mængder
rundt omkring i haven. Det skal tilføres som et tyndt lag over hele
haven, eller drysses i tynde lag på
kompostbunken.
Vedvarende brug af aske betyder, at der ikke er behov for yderligere
kalkning af jorden. Desuden skal brug af handelsgødning og produkter
med væsentligt gødningsindhold reduceres. Det er for eksempel have- og
parkkompost, champignonmuld og husdyrgødning.
Kilde: HAVEN Haveselskabet
Forårshilsen
Vi
ved det godt, foråret er lige om hjørnet, men utålmodigheden bliver
næsten større dag for dag, jeg glæder mig usigeligt som alle
blomster- og haveelskere. I ventetiden har vi da lov til at drømme
om alt det vidunderlige, der inden længe igen vil fryde vore utålmodige
blomsterhjerter. En af de planter, jeg iær glæder mig til at gense, er
en af mine yndlingsblomster, akelejen. De var helt fantastiske den
forgangne sommer, et betagende syn. I mellemtiden kan vi da læse lidt
om den. Et lille portræt af Elverpigernes hellige
blomst:
Akelejen - så dem, dyrk dem
Rank
i ryggen, smal om livet og med de fineste femtakkede kroner overlever
akelejen næsten hvad som helst. Den vokser vildt i naturen,
og inviterer du den indenfor i haven, slår den rødder og bliver trofast
hos dig.
I
den nordiske mytologi var akelejen elverpigernes og gudinden Friggas
hellige blomst, og i alle middelalderens klosterhaver og urtehaver
voksede den frodigt, da den efter sigende var et effektivt middel mod
grå stær, gulsot og
mellemørebetændelse.
Akelejen trives stadig fint både i den vilde natur og i haven. Den
springer ud sammen med sommeren i maj-juni, også selv om du glemmer at
luge dit akelejebed. Den sår sig selv fra år til år, og frøene trodser
skygge, ukrudt og buskads. Dens små sorte frø kan holde sig i flere år
i jorden, hvis du lader bedet gro helt til - så snart du fjerner
ukrudtet og lader lyset finde vej ind til dem, spirer de.
En overraskende farvepalet
Men
selv om akelejen er trofast, overrasker den ofte med en palet, der kan
variere i det uendelige. Frø fra en og samme plante kan for eksempel
blomstre i de stærkeste røde, blå og rosa kulører den ene sommer og i
de blideste, underskønne pasteller den næste. Mange af de
akelejesorter, du kan købe i dag, er nemlig krydsninger af forskellige
akelejesorter, og hvert enkelt frø af krydsede sorter indeholder derfor
arveanlæg fra de forskellige moderplanter. Samtidig krydser de 90
forskellige typer akelejer sig også gerne med hinanden, når bierne
bestøver
dem.
Vil du bevare dit akelejebed i en bestemt farve, skal du derfor klippe
frøstandene af, mens de endnu er grønne, så frøene ikke spredes.
Foretrækker du et blandet bed, er akelejer yndige sammen med pæoner,
som blomstrer på samme tidspunkt
Skab stemning i skyggen
Akelejen
er perfekt i den afslappede have. Giver du den lov til at brede sig
på egen hånd, vil den takket være sine spinkle forfinede former og
sine smukke farver skabe en smuk og stemningsfuld tilfældighedsæstetik
i de mere skyggefulde dele af din have, hvor mange andre blomster giver
op, hvis du ikke er flittig med saks og
lugejern.
Den almindelige akeleje, Aquilegi vulgaris, hører hjemme på
klippekyster og i lyse skove og skovbryn i fugtig og næringsrig jord.
Det er en taknemmelig plante, som trives både i sol og
halvskygge. Den stiller ikke specielle krav til jordbunden, og sørger
du for, at jorden hverken er for våd eller tør, får planten de
dejligste blomster. Hivis du synes, at bladene ad åre bliver for lyse i
farven, skal du gøde - men det er ikke nødvendigt hvert år.
Fem gange fem
Akelejen har fem af hver: fem bægerblade. fem kronblade, fem sporer, fem støvveje og fem støvdragere i hver krans.
Akeleje på godt og ondt
Akelejen
er af og til blevet brugt til at berolige nervesystemet, ligesom roden
er blevet brugt til ekstrakt mod hudproblemer. Men pas på, den er
giftig - den er for eksempel også blevet brugt til at fremprovokere
abort, og man kan udvinde blåsyre af frøene.
Fik du ikke lagt alle blomsterløgene i efteråret?
Du
kan sagtens lægge dine forårsløg, når frosten er af jorden. Du skal
være opmærksom på, at de i så fald blomstrer noget senere, end hvad man
normalt kunne forvente, men det vil de indhente til næste år- Hvis du
allerede har plantet nogle løg, kan du ligefrem have glæde af den
forskudte og dermed forlængede blomstringsperiode. Det er vel eller
ikke så ilde endda. For nogle år siden stod jeg med en masse løg, som
ikke blev lagt til tiden. Der kom en vis herre på en slæde i vejen, men
... og det er det sjove ved det ... optimist som jeg var, lavede jeg et
lille nummer, og tro mig det blev alletiders smukke forårsbed med alle
mulige forskellige løgplanter blandet mellem hinanden. Der lå stadig
sne og frosten havde bidt sig godt fast i jorden, så grave noget ned
kunne ikke lade sig gøre. Ergo smed jeg nogle håndfulde jord iblandet
grus ovenpå sneen, smed også løgene ovenpå, bare sådan lige
fra poserne. Atter et godt lag jord ovenpå, nærmest som en lille
wigwam, lidt blade og småtterier ovenpå, så har de det da lunt
tænkte jeg, og egentlig glemte jeg alt om det lige indtil en vakker
dag, da begyndte det at spire og spire, den ene efter den anden i vild
forvirring, det var næsten et helt under, da de så sandelig også
begyndte at blomstre, disse ukuelige løg, ja ikke sandt, - naturen
er da forunderlig, får den bare en lille chance, har den en fantastisk
evne til at vise sin forunderlige skønhed., til fryd og glæde for os
mennesker.
Du
kan fremdrive løgene ligeså godt i potter som plante dem i et bed. Det
giver dig mulighed for at plante dem nu, selvom der er frost i jorden.
Plant dem i veldrænet jord, lad dem blomstre og afblomstre i potten, og
plant dem ud i bedet til efteråret, så de kommer igen det følgende år.
Sørg
for, at den jord du planter i er veldrænet, hvilket vil sige, at der fx
er en del grus i. Det er fordi, løgene ikke kan lide at have det for
vådt, da de kan risikere at rådne. Plant dem i en dybde, der svarer til
løgets højde gange to. Indtil de plantes, er det vigtigt, at de
opbevares køligt, tørt og mørkt.
Stedsegrønne planter giver struktur til haven om vinteren
Når
havens mange detaljer skjules af sneen, er det de stedsegrønne planter,
der sammen med hække, hegn og større træer danner rygrad og faste
punkter i haven.Og det er samtidig her, at man tydeligt kan se, om der
mangler struktur i haven.
Vinterskjul for dyrelivet
En
anden god ting ved de stedsegrønne planter er, at de giver gode
opholdssteder for fuglene. Den hårde vind, der har bidt godt i næsen
den seneste tid, er også barsk for dyrelivet, der ikke lige kan gå ind
i en varm stue.
De
må nøjes med, hvad de kan finde af dække i haverne. De store plæner,
visne stauder og nøgne buske, har de ikke megen glæde af. En stor tæt
tuja eller bredbladet rododendron er derimod naturlige tætte
gemme- steder, der giver ly for den kolde
vind. Nogle mener ikke, at stedsegrønne planter hører hjemme i den
danske natur, men for fuglene kan en tæt stedsegrøn plate betyde
forskellen på liv og død.
Det
er selvfølgelig en ærlig sag, hvis man ikke bryder sig om tuja og
cypresser, men der er også andre mere frodige stedsegrønne planter at
vælge imellem- Blandt de bedste buske er laurbærkirsebær, kristtorn og
mahonie. Også blandt Viburnum er der flere gode sorter, der er mere
eller mindre stedsegrønne. Både som bunddække og klatreplante er
vedbend en god og sikker plante, der er også flere prydgræsser med
stedse- grønne blade, som står flotte hele vinteren. Bambus
tegner fine silhuetter og har flotte stedsegrønne blade og farvede
stænger.
Et blomstrende liv i skyggen
Selv
om du har en have, der ligger i skygge en stor del af dagen, kan det
alligevel lade sig gøre at forvandle den til en blomstrende oase lige
fra forårets spæde start.
-
Se
det, der er i haven i forvejen, som en udfordring. Lad være med at
fjerne det hele og starte fra bunden, så tager det alt for lang tid at
få en spændende have.
-
Hent inspiration mange steder, men leg med idéerne på din egen måde. Man bliver ofte skuffet, hvis
-
man prøver at lave en tro kopi af noget, der passer et andet sted.
-
Lav haven om hele tiden, så den er under konstant udvikling. Eksperimenter, og nyd processen lige så meget som resultatet.
-
Har du ikke plads til ret mange blomstrende planter i haven, er det vigtigt at finde nogle, der passer sammen i farven.
-
Giv børnene deres egen have et centralt sted - haveglæden starter ofte allerede i barndommen.
Se
haven som et ekstra rum, hvor man kan lade tankerne fare og prøve mange
kreative idéer af, 'tilværelsen bliver dobbelt så rar, når man har en
have'. Et kinesisk ordsprog siger: Vil du være lykkelig et helt
liv, så anskaf dig en have.
Eksempler på planter, der er fine til dette formål.
Bløde lammeører
Lammeører har de blødeste blade i en fin grålig farve (sølvagtig). og i
løbet af somme- ren udvikler planten søde rosa blomster, som
giver en god harmoni i haven.
Juleroser i forårshumør Ofte
når juleroserne ikke at springe ud til jul, men i starten af året
dukker de op i tætte klynger, de har de yndigste nikkende blomster i
fine farver. Juleroserne kan godt skifte farve under blomstringen - man
kan sige, at de falmer lidt. De hvide juleroser kan således blive lidt
grønlige, når blomstringen går på hæld.
Vintergækker i trængsel
Vintergækker breder sig godt, har du nogle stående i en tæt klynge, kan
du grave dem op efter blomstringen og forære dem væk eller starte et
hvidt flor et nyt sted i haven. Der er mange forskellige
typer af vintergækker. 'Flora Pleno' er en dejlig fyldig sort.
Skøn sankthansurt Navnet
til trods så blomstrer sankthansurten først sidst på sommeren og i
starten af efteråret. Planten er utrolig nøjsom, og med sine tykke
blade kan den klare sig uden vand et godt stykke tid.
Hortensiaer kan
enten bruges som potteplanter eller flotte haveplanter. Det er den
samme planteart, der bruges begge steder, men der er størst
sandsynlighed for et godt resultat i haven, når du vælger en sort, der
er egnet til livet i det fri.
Husløg kan
bogstavelig talt leve på en sten, er der blot den mindste smule jord
spreder husløg sig villigt, så der opstår flotte tætte klynger.
Dekorative blade bladformerne
er vigtige, bregner giver med sine store flotte blade en skovagtig
stemning i haven, der findes mange forskellige typer, som er grønne
hele året. Hosta med sine smukke bladformer er selvskreven.
Få gang i rabarberne allerede nu
Grav
en rabarberrod op og sæt den i drivhuset, så du kan høste tidlige
rabasrber. Har du ikke drivhus, kan du som alternativ sætte en hvid
spand oven på jorden over en rabarberplante og snyde den til at tro, at
foråret er lige om hjørnet.
Tid til kartoffelspiring
Hvis
du gerne vil have tidlige kartofter i haven, så er det tiden at lægge
dem til spiring nu. Husk, at de skal have masser af lys, så skuddene
ikke bliver lange og ranglede og knækker af, når kartoflerne lægges i
jorden.
Tidligt grønt i drivhuset
Hvis
du har drivhus, kan du godt vove pelsen og forspire lidt salat inden
døre og sidenhen plante ud i drivhuset. Prøv også med fx vårsalat og
rucola, så du har hjemmedyrket blandet salat meget tidligt på året.
Skønt og en dejlig vitaminbombe til den vintertrætte krop!
Ny flis hæmmer ukrudtet
Det
er et godt tidspunkt at supplere med ny træflis, hvis det eksisterende
lag er begyndt at blive for tyndt. Overfladen er fuld af ukrudtsfrø,
som har fået lys, men bare venter på varmen for at kunne spire. Med et
nyt lag flis ovenpå lukkes lyset ude, så frøene ikke kan
spire, når varmen kommer.
Hold saven i ro
Tro
ikke på det gammelkendte råd om, at frugttræerne skal beskæres nu.
Tværtimod! Går du i gang med især saven på nuværende tidspunkt,
vil træet reagere med llange tynde lodrette grene til foråret. Disse
grene bærer ikke frugt de første mange år og kræver yderligere
udtynding/beskæring de næste mange år for at rette op på træet igen.
Arbejdet i haven bærer synlige frugter - i en verden, hvor de fleste af vores aktiviteter virker meningsløse.
Ærteblomster
Åh, de er så fine, lette, og søde. De dufter bedårende. Og så klatrer
de.
Man
kan få ærteblomster (latyrus) i mange sorter, farver og højder. Det er
en bælgfrugt og dermed en kvælstofsamler og gavnlig for jorden.
Tiltrækker også gode insekter. Så frøene på voksestedet i april eller i
potter i drivhuset i marts. Knib skuddene efter tre-fem blade, så
de forgrener sig. Hvis man fjerner de afblomstrede blomster, inden de
går i frø, forlænger man blomstringen og planterne kvitterer med endnu
flere blomster. Latyrus trives bedst på solfyldte steder i humusrig
havejord med normal vanding.
Vil
du gerne vide mere om denne dejlige blomst, har jeg en artikel om
Latyrus. Klik på linket i menuen og du kommer direkte ind på siden. Her
kan du læse meget mere om denne dejlige blomst.
Tofarvet latyrus
Roser og klokker i vinterhaven
Ikke
mange blomster kan klare den bidende frost, der kan herske i
vintermånederne. Men den smukke Helleborus, også kaldet julerose,
trodser kulden og blomstrer allerede nu.
Med
sine små nikkende hoveder og silkelignende blade er julerosen på en
gang yndefuld og skrøbelig at se på. Men tag ikke fejl. Bag det sarte
prinsesseydre gemmer sig en sej dronning af en blomst, som ikke lader
sig kue af det omskiftelige danske vejr. Så mens den øvrige natur
ligger i dvale, lyser julerosen op i den mørke vinter med en
farverigdom og variation, der gør enhver haveejer glad. Farverne
spænder fra hvid og lime til lyserød, lilla, purpur og brun. De har
prikker og striber, de har mange eller få kronblade, som er runde eller
spidse, og nogle har tilmed en slags præstekrave inderst i blomsten.
Uartige arter får mange sorter
Der
findes ca. 17 forskellige arter af julerosen med et utal af forskellige
sorter tilknyttet hver art. Arterne krydser let, og derfor vil man
sjældent se sortsnavne på de planter, som er i handlen her i landet.
Ofte betegnes de som hybrider. Kan du ikke finde en bestemt sort, er
det som regel muligt at finde en plante, som ligner den til forveksling.
Juleroser og påskeklokker
Julerosen,
Helleborus niger, og påskeklokken, Helleborus orientalis, bliver ofte
forvekslet . og med god grund. De ligner hinanden både i blomster og
blade og trives de samme steder, nemlig i god muldjord i let skygge.
Planter du begge arter, kan du således have vinterhårdføre blomster i
haven helt frem til foråret.
Påskeklokken, Helleborus orientalis findes i et meget større udvalg end
julerosen, fordi den meget let krydser indbyrdes. Den lidt senere
blomstring fra februar til maj gør nemlig, at bierne er aktive og
dermed kan fungere som effektive krydsbestøvere. Får frøene lov til at
spire, vil der efter tredje år komme nye spændende blomster frem, hvis
du har flere forskellige påskeklokker i haven.
En nem prinsesse at behage
Juleros er
er nemme at plante og hlde udenfor, og de kan blive stående på samme
vokseplads i årevis, uden at man behøver at plante dem om. Plant dem
direkte i jorden, eller stil dem i smukke krukker ved din
indgangsdør.
Juleroser bryder sig ikke om alt for fugtig jord, og står de og sopper
i vand, rådner rødderne, og planterne dør. Husk også at fjerne de visne
blade, og vand jævnligt i tørre perioder, men ikke for meget
.
Når frosten kommer på besøg, lægger planten sig ned, men retter
sig op igen, når solen begynder at skinne.
Grøn året rundt
Julerosen
er stedsegrøn, så man har glæde af dens smukke grønne løv hele
året rundt. Selve blomstringstids- punktet afhænger af vejret, og
blomstringen varer som regel 10-12 uger. I Danmark blomstrer den
allerede i december, hvis vi har en mild vinter, ellers venter den med
at titte frem til februar-marts. Planter man forskel- lige arter af
juleroser, har man blomster fra december til hen på den anden side af
påske.
Fakta om juleroser
Den almindelige julerose Navn Helleborus níger, kaldes også julerose og nyserod. Højde 30-60 cm. Blomstring: December til april. Farver Hvid, lime, lyserød, lilla, purpur og brun.
Juleroser i krukker
Har
du ikke have, men en terrasse eller altan, kan du sagtens dyrke
juleroser i krukker. Du skal blot sørge for, at krukkerne er forsynet
med drænhul, så planterne ikk står og sopper i så meget vand, at de
dør. Planterne vil helst stå i halvskygge, så sæt ikke krukkerne i
direkte sol. Læg et par centimeter lecakugler i bunden af krukken og
sæt krukken på krukkefødder.
Juleroser i buketter Som
snitblomst i buketter indendørs kræver juleroser et meget langt
skråsnit. evt. en spaltning af den nederste del af stilken, så den kan
suge maksimalt vand til sig. Det er en god idé at sætte buketter med
juleroser udenfor om natten, da det vil øge deres holdbarhed - dog ikke
i frostvejr, da temperaturskiftet bliver for voldsomt.
Husk havehandskerne Juleroser
indeholder stoffet helleborin, som er giftigt og kan give udslæt. Brug
derfor havehandsker, når du skal have fingrene i planten.
Julerosens typiske problemer Stråleplet julerosen
bliver ofte angrebet af svampen julerosesortplet. Den viser sig som
mørke ringe på bladene og måske blomsterne. Fjern straks alle angrebne
plantedele. Stråleplet kan også skyldes, at jorden er for fugtig. Flyt
evt. planten til et mere tørt sted i haven, eller grav den op, løsn
jorden og put et lag grus i bunden af hullet, inden den plantes igen
samme sted.
Kalkmangel Vil
din julerose ikke blomstre, kan det skyldes kalkmangel. Giv den derfor
lidt kalk, og den vil formentlig blomstre til næste år.
For megen afklipning Klip
kun bladene af, hvis de er syge. Planten har behov for at samle så
meget energi aom muligt til blomstring, frøsætning og bekæmpelse af
sygdomme.
24, jauar 2010 Det
er da vistnok også en forårskåd lille trold
I 2008 blev en ny rose døbt 'Look Good . . . Feel Better' opkaldt efter en humanitær forening, der hjælper kræftsyge kvinder.
'Look Good . . . Feel Better'- rosen
er udviklet af Poulsen Roser. Det er en buketrose med fyldige
mellemrøde blomster. Rosen har de populære antikke rosers 'gammeldags'
look med runde, firdelte Thudor-blomsterhoveder. Den er særdeles
blomsterrig og har en let og frugtagtig duft. Blomstringen starter
medio juni og fortsætter, til froten sætter ind. Planten bliver op til
en meter høj. Den er tæt og busket med en god kompakt vækst og har
mørkegrønt og skinnende løv.
Romantik med sommerblomster
Nye
tider er på vej i Landbohøjskolens have på Frereriksbeerg i København
med de gamle træer og det romantiske haveanlæg. Den 150 år gamle have,
der nu officielt hedder 'Det Biovidenskabelige Fakultets Have', har
fået besøg af en svensk gartner. Hun moderniserer bedene med
sommerblomster på sin helt egen måde. Gartner Emma Fritz henter
farve-inpiration til sine blomsterbede i kunstmalerier.
Have til pryd og nytte
Den gamle have er åben for offentligheden året rundt fra solopgang gil solnedgang.
Haven opfylder tre formål:
-
Plantesamling til brug for undervisningen på fakultetet.
-
Forskønne fakultetets campus.
-
Offentlig park og grønt åndehul på Frederiksberg.
Adresse: Haven, Det Biovidenskabelige Fakultet, Grønnegårdsvej 15 1870 Frereriksberg C
Eksempel:
Rød lampepudsergræs hæver sig over mørkt røde kosmos og ferskenfarvede
morgenfruer i baggrunden lyser gaura op.
Solhat, egernhale og hindebæger dominerer bedet, med den høje græs Wangenheimia lima 'Vulcan'.
Te til tiden
Til en god kop te hører blade høstet med omhu og tid til at nyde den dampende drik. Den almindelige te, vi
drikker, er høstet af teplukkere i fjerne egne. Men bedene ude i vores
egen have kan også byde på dejlig, afslappende og helsebringende te.
En gammel legende fortæller,
at Kejser Shen Nung af Kina opdagede teen, da et blad fra tebusken ved
en tilfældighed hvirvlede ned i hans kop med kogende vand. En dejlig
duft bredte sig og lokkede ham til at smage.Det viste sig, at drikken
var både velsmagende og styrkende, og kejseren beordrede, at der skulle
plantes tebuske i hele hans rige. Siden blev teen udbredt til resten af
verden og drikken forbundet med traditioner. I Tibet er te med gedemælk
og salt en særlig specialitet, og i Japan giver man sig god tid til at
brygge den perfekte kop ved rituelle ceremonier.
Te fra højden Den
te vi drikker herhjemme, er typisk dyrket i storproducerende lande som
Kina eller Indien. Her dyrkes tebusken, Camellia sinensis, i
subtropiske bjergegne. Gerne så højt som muligt, da man får den bedste
kvalitet, hvis teen er 'High Grown' - dvs. dyrket over 2.000 meters
højde.
Da tekvaliteten er uløseligt forbundet med, hvor teen dyrkes, kan den
ægte tebusk kun bruges som kuriositet og pryd plante i haver herhjemme.
Så lad terejsen gå fra 3.000 år f-Kr., hvor Shen Nung var kejser, til
Danmark i 1200-tallet, hvor urtemedicin og dermed urtete hørte til
dagligdagens
fornødenheder.
Lad os starte dér, hvor Henrik Harpestræng var livlæge for kong Erik Plovpenning.
Harpestrængs lægeurter
Henrik
Harpestræng var ud over at være livlæge for kong Erik Plovpenning
datidens urtebogsforfatter. Han beskrev nøje urternes medicinske
egenskaber, og i hans gamle skrifter står der bl.a. at kvan, Angelica archangelica, er virksom mod flere lidelser og god mod forgiftninger.
Hvis
man bar angelik-rod på sig, hjalp den mod besværgelser, og en te
brygget på planten skulle rense brystets væske. Kvan er en toårig
plante, som er flot i haven. Den hører ikke til de typiske
teplanter, men kvanblade kan bruges til te.
En
anden vækst, som Harpestæng nævner, er en mere almindelig
teplante: Pebermynte skulle ifølge Henrik Harpestræng være i
stand til at forny alt i menneskets indre dele - hvis den vel at mærke
bliver spist eller drukket om morgenen.
Smagen af mynte
Som
teplante i haven er mynte noget af det dejligste. Og selv
om Harpestrængs lovprisning af plantens foryngende virkning måske
ikke holder stik, er myntens evne til at opkvikke og forfriske
uomtvistelig.
Der
skal kun et par blade til, før man har en duftende urtedrik. Lader man
fingrene glide gennem plantens blade, udskiller den en rig æterisk
olie. Olien er mættet med menthol, og både duft og smag er gennem-
trængende. Menthol har en lokalbedøvende og desinficerende effekt, og
myntete er god mod ondt i halsen eller hoste.
Det
er nemt at dyrke mynte haven. Menthaslægten er hårdfør og
breder sig uhæmmet. Derfor er det bedst at stye mynterne i
krukker. Mynter krydser sig gerne indbyrdes , og det danner
grobund for et mylder af forskellige slags. Ananas-, chokolade-,
ingefær- og æblemynte - for blot at mævne nogle få. Det gælder om at
smage og dufte sig frem og vælge dem, man bedst kan lide.
Polejmynte skal man imidlertid holde sig fra at spise, for den er giftig.
Citronhestemynte,
Monarda citriodora, er ikke hårdfør nok til den danske vinter. Planten
sås om foråret og nydes hele sommeren. Pluk de knapt udsprungne
blomster til te.
Rød hestemynte, Monarda didyma, er en fllot staude. Blade og blomster er gode til te.
Vild
hestemynte, Monarda fistulosa, larmer ikke i bedet. De svagt lilla
blomster er yndige og velsmagende. De kan ligesom plantens blade bruges
til te.
I
gamle dage hængte man en kamillekrans på døren på Johannes Døberens
fødselsdag den 14. juni. Det skulle beskytte mod uvejr og lynnedslag.
Måske har buketten, der er hængt til tørre, den samme virkning.
Dyrk kamille, og kom i godt humør
Vellugtende
kamille, Matricaria recutita, stammer fra Sydeuropa og Asien. Og mon
ikke munkene bragte planten hertil sammen med de øvrige lægeurter, de
plantede i klosterhaverne? I hvert fald er kamille en god lægeurt, som
kan spores langt tilbage i historien.
Som
haveplante er kamille skøn. Den bidrager med lethed og duft og er god
til te. Det er blomsterne, man bruger. De må gerne være knapt
udsprungne og kan enten bruges friske eller tørrede.
Kamille
virker beroligende og plantens sparsomme æteriske olie er både
bakterie- og svampedræbende. Til te mod hoste og ondt i halsen er
kamille en velgørende urt.
Man
kan glæde sig over at kamille er så nem at dyrke. Man sår på
voksestedet i humusrig jord om foråret, frøene spirer, og planterne
vokser til uden det store hurlumhej. Har man nok, er der til både
tekande og vase. I gamle dage blev kamille brugt mod tungsind. En stor
buket er da også til at blive i godt hunør af - buketten holder i
mindst en uge
.Røllikens
blomster og blade kan bruges til te. Planten er også kendt under navnet
sårurt, da den kan standse blødninger. Er man gravid eller ammende,
skal man være påpasselig med, hvilke urter man bruger. Flere frarådes -
én af dem er røllike. Røllikete brygget på plantens blomster og blade
hjælper bl.a. mod fordøjelsesproblemer og apperitløshed.
Så tykt skal muldlaget være
Et
normalt muldlag er 20-30 cm. planternes krav til jorddybde varierer.
Nedenfor er angivet de dybder af bearbejdet jord, som forskellige
planter har behov for:
-
Græsplænen og visse krydderurter: 10 cm.
-
Grønsager, enårige og stauder: 20-25 cm.
-
Buske, slyngplanter og mindre træer: 30-60 cm.
Fakta om spagnum
Hovedingredienserne i al sækkejord er spagnum. Spagnum opstår i højmoser og er egentlig tørvemos, Spagnum, som
over århundrederne har dannet tykke lag af tørv i højmoserne, hvor den
ikke nedbrydes på grund af de lokale forhold. I Danmark er højmoserne
truede af udryddelse. De to største højmoser er Lille Vildmose på 2.300
ha og Store Vildmose på 126 ha. De udgør tilsammen 90 procent af de
danske højmoser og dækker kun 0.58 promille af Danmarks samlede areal.
Tyvstart foråret - tag grene ind
Tag
forskud på foråret ved at tage nogle grene ind og drive dem i blomst.
Næsten alle buske og træer, som blomstrer i det tidlige forår, sætter
blomsterknopper sommeren forinden. De kan drives i blomst om vinteren. Forsytia og troldnød blomstrer begge på nøgne grene og er klassikere i vintervasen. Almindelig kirsebær og lille japankvæde er også pålidelige ligesom duftende stor kejserbusk og kirsebærkornel med de fine gule skærme. Og glem ikke hassel, hvis rakler snart kan ses, når den kommer indenfor. Grene af forskellige popler og pil får også gæslinger efter nogle dage inde i varmen.
Minigranen, du købte til jul, kan plantes ud
Den fine lille julegran du købte i krukke til jul - f.eks. en sukkertopgran - er
hårdfør, tæt og langsomt- voksende. . Du kan plante den ud til foråret.
Mange slags nåletræer sælges som minijuletræer og i juledekorationer,
og en del af dem er fuldt hårdføre. Stil granen i et lyst vindue, og
vær påpasselig med at holde jorden jævnt fugtig, til det bliver tid til
at plante den ud i haven til foråret.
Husk fuglene, du kan selv lave foderkuglerne
Bland
en pose god vildtfoderblanding i 500 g smeltet palmin. Lad massen køle
af udenfor eller i køleskabet. Form massen til kugler mellem hænderne,
læg kuglerne på fedtsugende papir eller avispapir, og stil dem koldt.
Når palminen er helt stivnet, kan kuglerne lægges på foderbrættet eller
hænges op i et fuglenet.
HYLDEST TIL SNEEN
Når vi nu skal ha det sorte pjask,
vi altså må,
som gør den danske vinter så beskidt
og våd og grå,
så er de hvide stjernefnug,
som daler fra det blå,
en fandens elegant facon
at bringe os det på
Gruk Piet Hein
31. januar 2010
Med dette Piet Hein-gruk afsluttes denne januar måned. en n y side februar måned 2010 er under redigering.
Hjertelig
tak for besøget på denne haveside, jeg håber, der har været noget til
glæde, gavn og af interesse. Forhåbentlig har du også lyst til at
kigge ind på februar havesiden.
Februar
er den sidste vintermåned, foråret ligger lige om hjørnet, selvom det
lader til, at vi skal have en ordentlig omgang sne og frost endnu en
tid, men snart meget snart er foråret der. Vi har så sandelig noget at
glæde os til
Jeg
ønsker alle et skønt, vidunderligt forår, nu kan vi meget snart komme
igang i haverne igen, det er en helt vidunderlig tanke og når sneen,
forhåbentlig meget snart er smeltet, oplever vi et helt fantastisk skue
af forårsløg og andet, der står på spring, og meget snart fryder vore
forventningsfulde sjæle med de mest vidunderlige farver og yndige små
blomsterhoveder, der titter frejdigt frem og optimistisk nikker
'her har du mig igen'.
Kærlig hilsen
Grethe
Forårshilsen fra Grethe
Hjem
Tilbage
|