Tilbage

Haven juli 2011

Hjertelig velkommen til juli

Sommerlykke - nu har vi årets længste dage, det er en fryd at kunne hoppe i træskoene en tidlig mor-gen, hvor natteduggen endnu ligger som en dis med dette diffuse skær, der føles som det sitrer og glitrer og med dugdraber, der hænger som perler på træer og buske, der med de første solstråler lyser og skinner som diamanter i Aladdins hule og for os havefreaks varsler endnu en helt eventyrlig dag i vores eget paradis. Vi må bare ud og høste egne kartofler, grønsager og bær, gå barfodet i det dugvåde græs, plukke sommerblomster til bordet og nyde gode sommermiddage i skyggen under træerne. Kort sagt nyde denne vidunderlige rigtige sommermåned, tanke op fysisk som psykisk, få ny energi og glæde. At vi stadig har mulighed for det, giver også stof til eftertanke, der skulle gerne være samme mulighed, som vi nu selv nyder godt af, til kommende generationer. Det er på allerhøjeste tid, at vi skaber denne mulighed for kommende slægter. Støt alle gode initiativer, meld dig ind i diverse naturforeninger, gå på nettet og find dem, hvis du ikke allerede er medlem, støt og bak op, hvor du overhovedet kan. Det er måske endnu muligt at gøre en ekstra indsats, så denne Jord dog kan overleveres i rimelig stand til vore efterfølgere.

Hvis du vil have et billede af fremtiden, så forestil dig en stork,

der tramper på et menneskes ansigt - i evighed

George Orwell

Vidste du at . . .

. . . Rosen var for romerne et tegn på fortrolighed?

Udtrykket sub rosa - under rosen - var lig med tys-tys.

SUNDE ROSER

Dine roser skal have årets sidste gødning her i juli. Gøder du dem senere, vil de danne nye skud, som ikke kan nå at modne inden vinteren. Det giver risiko for frostskade. Hvis dine roser trods gødning stadig ikke trives, kan du prøve at forbedre jorden. Roser har det nemlig bedst i en veldrænet, lerholdig og humurig jord. Tilfør hver plante en blanding af ler og kompo-steret kodødning, som fås på planteskoler og i havecentre landet over. Læg et godt lag oven på jorden i en radius på 30-40 cm ved hver plante, og lad jordens organismer arbejde materialet ned i jordeen for dig. Nemt og effektivt.

PLUK BARE LØS

De enårige sommerblomster er genetisk kodet tiltil at leve hele deres liv i løet af en sæson. Det betyder, at de skal blomstre én gang for at udvikle frø til slægtens videreførelse. Når frøene er fædtidudviklede og spiredygtige, dør planterne. Hvis du sørger for hele tiden at plukke af blomsterne eller nippe blomsterhoveder af, får planten ikke mulighed for at danne frø. Det betyder, at den bliver nødt til at danne nye blomster hele tiden for at kunne opfylde sin mission her i livet, nemlig at reproducere sig selv.

HAVENS GRØNNE JUVEL

Der findes mange skønnepurpursolhat, og hvert år kommer nye varianter til af den skønne kurvblomst. Trods navnet er langt fra alle sorter purpur, men spænder fra hvide over gule, orange og røde til pink.

En limegrøn Echinacea purpurea 'Green Jewel. der blomstrer fra juli til september, kan meget vel blive en af favoritterne. Dens blomst er fin og passer ind overalt. Både i den hvide have, hvor den lyser op, og i en grøn eller blp beplantning, hvor den danner en flot kontrast.

Den trives bedst i eol, men tåler også delvis skygge og vokser godt i næringsrig, veldrænet havejord. Blomsterne står længe og skal ikke bindes op. Husk blot, at den ikke må stå i fygtig jord. Især ikke om vinteren, så rådner den væk.

FLOTTE LAVENDLER HELE ÅRET

Vi er mange, der har et billede af de smukke,velduftende lavendler, som blomstrer for foden af roserne hele sommeren. Men de fleste lavendler blomstrer kun i juli og de første uger i august. Derefter får de ofte et lidt tørt og tjavset udtryk. I august, når blomsterne begynder at blive grå, klippes de med fordel ned til ca. 15 cem over jorden, så der fortsat er grønt løs og nye skud tilbage. Det får planterne til at skyde igen og giver en tæt plante med et friskgrønt løv, som står fint hele efteråret og vinteren, indtil de atter studses ned i april. Sidegevinsten er, at lavendlerne undgår at blive ranglede.

KORT OM LAVENDEL

Lavendel, Lavendula angustifolia, er en delvis stedsegrøn plante, der der bliver 50-80 cm høj. Planten tilhører læbeblomst-familien, og den har langskaftedee aks og violette blomster. Den skyder lange blomsteraks ud fra sine grene i juni, og blom- stringen varer til hen på sensommeren. Lavendlen er en halvbusk og skal beskæres, når planterne begynder at vise tegn på liv efter vinterdvale. Klip dem ned til 5-8 cm over jorden, men klip ikke mere af, end at der stadig er grønt tilbage på planterne

TIPS TIL LAVENDel

Lavendel er spiselige. Brug dem fx i olier og som drys på desserter. Eller i te, som pynt i isterninger eller salater.
Den mest lækre og aromatiske til at spise er den almindelige lavendel, på latin Lavendula augustifolia.
Du kan tørre lavendel ved at hænge hele stilke op i bundter med hovederne nedad. De skal hænge tørt og helst mørkt. Tørretiden afhænger af temperatur og luftfugtighed.
Lad frøstandene sidde vinteren over. De ser smukke ud med sne på og som ekstra bonus kan de smide frø, som spirer til foråret - en nem måde at få nye planter på.
Du kan grave gamle bare planter op i foråret og plante dem dybere, så kun det friske er oaver jordoverfladen. Alle grenene vil danne rødder og på denne måde, kan du få nye planter ud af hver gren.

Lavendel i blomst

Køkkenhavens sødeste urt

Når de nye kartofler forlader pladsen og salat og radiser er høstet, er det hurtigt og nyttigt at så køkkenhavens tomme bede til med efterafgrøder, der forbedrer jorden og tiltrækker nyttige insekter.En favorit i køkkenhaven er almindelig honning-urt, Phacelia tanacetifolia. Den er både smuk med sine lavendelblå blomster, den optager jordens kvælstof, så det ikke udva- skes af den bare jord, og den er en af de bedste enårige nektarplanter. Med sine velduftende blomster tiltrækker den bier, sommerfugle og ikke mindst svirrefluer, hvis larver æder bladlus og andre skadedyr.

Så snart pladsen bliver ledig rives bedet i køkkenhaven, jorden vandes og honninsurtens frø strøs ud. Jorden trykkes let til og et fint lag jord eller sand drysser derefter udover, så der er cirka en cm's dække over frøene. Efter en uge kommer planterne til syne og dækker jorden frem til frost.

Stikkelsbær i den nordiske køkkenhave

Allerede i juni kan du tage den første lækre stikkelsbærhøst. De umodne grønne bær er allerbedst til forsommerens kompotter. Senere er de modne duftende bær lækre at spise lige fra busken.

Der er brug for stikkelsbær. De er en del af vores mad- og havekulturarv. Og så smager de skønt. Men stikkelsbær er svæ-re at opdrive i butikker, fordi dyrkning kræver manuel plukning. Derfor er forudsætningen for, at vi kan nyde de lækre nordiske bær, at vi dyrker stikkelsbær selv. Det er der god grund til at gøre. Stikkelsbær er en delikatesse både som kom-pot af umodne grønne bær tidligt på sæsonen og som dessertbær i moden tilstand senere på sommeren, lige fra busken eller kogt ind med masser af vanilje og rørsukker og rullet i en lys roulade på en sommerdag til kaffe og flødeskum.

Trives i nordisk klima

Det kølige nordiske klima er ideelt til dyrkning af stikkelsbær, Ribes uva-crispa, og de øvrige bær af Ribes-familien, sol- bær, ribs og krydsningen mellem solbær og stikkelsbær: solstik. Stikkelsbær har som både solbær og ribs en lang fortid som vildtvoksende i krat og lysninger, men det var de engelskfrembragte sorter, der for alvor satte stikkelsbærdyrkningen i gang i Danmark i 1800-tallet.

Afslappet eller stramt look

Hvor sætter vi stikkelsbærbuske i en familiehave i 2011? Der er mange muligheder. Sæt dem på afslappet vis som en slags hæk i en eller to rækker eller som ramme om et rum i haven sammen med andre bærbuske. Eller plant dem rundt om køkken-haven, i bålhaven eller frugthaven.

Stikkelsbær passer dog også fint i en have med mere stramme linier og struktur. Indret et rum i haven til en have i haven - vælb bukn spiselig have, hvor også prydværdien af buskene og deres rammer er i højsædet. Hvor der er flere hyggelige opholds-kroge, hyggelige stier med varierende oplevelser og smagsprøver undervejs.

Sådan dyrker du stikkelsbær

Stikkelsbær er nemme at dyrke, De svigter sjældent i bæringen og trives på de fleste jordbundstyper. Stikkelsbær er dog lidt mere afhængig af udtynding end de øvrige buske i Ribes-familien, da en for tæt busk øger risikoen for stikkelsbær-dræber. Det er dog ikke noget, man skal lade sig skræmme af, ligesom man sagtens kan lære at omgås de tornede grene, mens man høster.

Plant stikkelsbærbuske om efteråret eller meget tidligt om foråret - de har et meget tidligt løvspring. Plant ikke busken for dybt - så undgår du rodskud fra planten.

Sæt stikkelsbærbuskene med 1,5-2,0 meters mellemrum. Dæk jorden under stikkelsbærbuskene med et tyndt lag velomsat staldgødning eller kompost, eller giv 40 gram NPK-gødning pr. kvadratmeter busken dækker, idet tidlige forår. Giv endelig ikke for meget.

Kort plantens 5-8 grene af med cirka en tredjedel. Det giver kraftige nye skud. Bliver der mere end otte-ti hovedgrene, når busken har skudt, skal du fjerne de svageste skud ved basis. Andet år sætter busken lidt bær og sætter også nye skud. Tynd ogå dem ud ved at klippe de svageste væk. Fra busken er tre-fire år, skæres hvert år et par af de ældste grene væk, og de mest jordnære fjernes. Det sikrer, at busken giver ret store stikkelsbær, samt at der er masser af lys og luft i busken, så bærrene er nemme at plukke, og så svampesygdomme ikke får for tæt et miljø at boltre sig i.

Stikkelsbær kan også fås på lav stamme eller espalieres smukt på tråde, der spændes ud.*

Vælg busk efter formål

Stikkelsbærsorterne er meget forskellige i smag og størrelse . Nogle smager varmt og blødt og helt fantastisk direkte fra bu- sken. Det gælder blandt andre de tidlige gule 'Hönnings Früheste' og andre gule sorter. Også de små 'Hinnomäki'-bær, som fås i både en gul og en rød udgave, er tidlige og smager dejligt i frisk tilstand. Af de større stikkelsbærsorter slår 'Archilles' to fluer med ét smæk Bærrene er velegnede til både umoden tidlig høst af grønne bær og til høst af modne røde bær. Desuden er 'Archilles' ret resistent over for meldug.

Til kompot og grød er de umodne bær lækrest - med tynd skal og små kerner. Tilberedt er modne stikkelsbær ret stærke i smagen. Vil man helst have grønne stikkelsbær, er sorten 'Green Willow' meget velsmagende. 'Invicta' har dog hidtil været den mest modstandsdygtige over for stikelsbærdræber. Men resistensen på 'Invicta' er desværre under nedbrydning.

Bryder man sig ikke om buske med mange torne, findes der nye tornfrie sorter på markedet, bl.a. 'Larell' og 'Captivator', som begge bærer røde bær.

Gode stikkelsbærsorter

'Archilles' Sene, røde, store bær. Ret robust over for meldug.
'Invicta' Middeltidlige, grønne, middelstore bær. Meget frugtbar. Robust over for meldug.
'Green Willow' Tidlige, grønne, store, aflange bær. Meget frugtbar. Følsom over for meldug.
'Hinnomäki'. Middeltidlige, gule og røde, små, søde bær. Robust over for meldug.
'Hönings Früheste'. Ret tidlige, gule, middelstore, lodne, søde bær. Følsom over for meldug.

Haven er fyldt med farver og dufte, og blomsterbedene og køkkenhaven bugner. Der skal spises løs, fryses ned og syltes, men husk også at nyde de varme dovne dage, hvis solen er så venlig at forbarme sig over os her i den sidste sommermåned.

Grøntsager der hitter

Orientalske babyblade med kraft og karakter

Mange køber wokmadens lækre babyblade i grøntafdelingen, men det er der ingen grund til. De er nem-me at dyrke, og det er nu, de skal sås.

Babyblade er et vidt begreb, for stort set alle spiselige bladafgrøder kan jo også spises, mens de er små: rødbeder, blad-beder, spinat, salat, kål osv. Nogle af disse mange arter egner sig rigtig godt tuíl dyrkbubg i sensommeren, fordi de spirer og vokser hurtigt og også trives, når det bliver køligt i efteråret. Det gælder i særdelehed de oriebtalske kål- og sennepsarter. De er interessante, for de har smag og kant og er gode i efterårets wokretter. Her handler det om mizuna, komatsuna, sarreptasennep og pak-choi.

Bland selv eller brug frøblanding

Der findes masser af babyleaf-frøblandinger. Nogle er bedst egnede til salat, og nogle bedst til retter, som skal opvarmes, men man kan også blande sin egen model. Mizuna, komartsuna, sareptasennep og pak-choi kan fint blandes og sås sammen, men man kan også så arterne hver sog sig, og så blande dem, når maden tilberedes. Sås de hver for sig, har man mulighed for at lade noget af pak-choien vokse i længere tid og udvikle sig til hoveder.

Sareptasennep findes både som grøn og rødlig, ligesom nogle sorter har fligede blade, så man kan kreere en flot og festlig blanding. Også pak-choi findes bøde som rød og grøn, mens mizuna i sig selv er flot med sine fligede blade. En frøblanding, som indeholder omtrent de samme arter er 'Oriental Saladini' med en blanding af kinakål, pak-choi, mizuna, mibuna, komat-suna og sareptasennep eller 'Spicy Greens' med rucola, sareptasennep i to udgaver og mizuna. Men der er mange flere. Gå på opdagelse hos frøfirmaerne og se, hvad de har at byde på.

Jord og sædskifte

Alle de omtalte arterer korsblomstrede og får de samme sygdomme som kål. Derfor er det vigtigt, at der ikke har væet dyr- ket kål, rucola, radiser eller andre korsblomstrede afgrøder de seneste tre fire år på det sted, hvor babybladene skal vokse. Særligt kålbrok kan give problemer, så jorden må ikke være for sur, da det øger risikoen for kålbrok. Sørg altid for, at jorden er velkalket.

Det kan være vanskeligt at se, hvad der er kudt og ukrudt, når frøblandingen spirer frem, og ikke alt ukrudt smager godt el- ler er sundt. Sørg derfor for, at jorden er ren og velkultiveret, så frøene spirer godt og ensartet, og hurtigt kommer i vækst. Desuden bør jorden være velgødet, men sædvanligvis sår man de orientalske babyblade efer en anden sfgrøde, og er denne gødet med organisk gødning, vil der være næringsstoffer nok til babybladene,

Så i sommervarmen

Det optimale såtidspunkt ligger fra midt i juli til midt i august. Man kan regne med at høste første gang efter tre-fire uger, og man kan skære i hvert fald tre gange på de samme planter. Så eventuelt flere hold, så der stadig er noget at høste af, når de førstsåede bliver trætte. Rækkerne skal ikke udtyndes.

Det mest vanskelige ved såningen midt i juli er, at det kan være en udfordring at holde jorden passende fugtig. August er normalt en mere regnfuld måned. Så frøene i ca. to cm dybé riller og dæk med jord. Vand jorden så den er gennemblødt, og hold den fugtig. Dæk gerne jorden med fiberdug, for det holder på fugtigheden.

Spær skadedyrs adgang

Under opvæksten er der mange skadedyr, so - hvis de får mulighed for det - vil elske at sætte snablen i de sprøde blade. Jordloppernes anden generation er på færde i sensommeren, hvor de gnaver huller i bladene, men fiberdug forhindrer ind-flyvning. Kålsommerfuglelarvernes bid kan også give store skader. Det er også anden generation af kålsommerfuglen, der er problemet. Det nye kuld sommerfugle kommer frem i juli og august og går i gang med med at lægge æg på de kål- og senneps-planter, som er spiret frem. Når larvrne et par uger senere dukker op, varer det ikke længe, inden de har ryddet de lækre bagyblade. Derfor gælder det om at holde fiberdugen tæt, så sommerfuglene hindres adgang til planterne.

Pasning og høst

Det er nødvendigt at vande de orientalske grøntsager, så bladene holder sig sprøde og saftspændte, og så de fortsat holder sig i vækst, når de skal vokse frem efter første høst. Vanding har desuden ne hæmmende effekt over for jordlopper. Når bladene efter en månedstid har en passende størrelse, skærer man dem af med en skarp kniv eler sakt et par centimeter over jorden. Pas på, rodnettet er ikke så kraftigt, og er kniven sløv, er der risiko for, at man rykker roden op af jorden. Nu skal planterne have fred, mens de igen vokser til, og efter en månedstid, kan man atter høste. Sådan fortsætter det, indtil plan-terne er blevet trætte eller begynder at sætte blomsterstængler.

HAVEN juli/august 2011

Hjem