r Hjem

Tilbage

Haven juni 2011

Hjertelig velkommen til juni - skærsommer måneden, årets sjette måned med 30 dage.

Vidste du at . . .

- silkepæon, Paeonia lactiflora, oprindeligt stammer fra Kina og siden er forædlet til de man-ge hvide, gule, lyserøde og rødlige sorter, som vi kender i dag?  I juni tryllebinder de skønne silkepæoner os med dere smukke blomster og deres evne til at komme igen år efter år. Selv i gamle, tilgroede haver blomstrer de ufortrødent.

I dag findes tusindvis af navngivne sorter, og stadig flere kommer til. En klassiker og bestsel-ler er den lyserøde, fyldte 'Sarah Bernhardt', der er em gammel hybrid fra Frankrig.             Blandt de mere velduftende, fyldte sorter, er den pink 'Edulis Superba', den lysegule 'Laura Dessert' og den hvide 'Festiva Maxima'                                                                               Silkepæoner er især flotte at kombinere med spirformede stauder, som den blå langbladet ærenpris. Veronica longifolia 'Blauriesin' og småblomstret salvie, Salvia nemorosa'Caradonna'.

Salvien åbner døre!

Plant en lægesalvie i haven, hvis du af og til smækker dig ude! Tidligere blev denne plante be- tragtet som en universallægeplante, der kunne kurere de fleste sygdomme. Man tillagde også selvien overnaturlige evner. Den kunne få selv en låst dør til at springe op, hvis man anbragte en dusk af den i nøglehullet. Prøv selv - man siger jo, at tro kan flytte bjerge!

Hvem spytter på planterne?

De spytlignende klatter, som du lige nu kan opleve i spidsen af skud på jordbær, lavendler og andre planter, skyldes ikke, at der er nogen, der går og spytter i din have. Årsagen er, at du har fået besøg af et lille, gråbrunt insekt, den såkaldte skumcikade, Philaenus spumarius.   Ud af skumcikaderns æg kommer en lille lys nymfe. Dene lille fætter producerer spytklatten ved at puste luft í sin afføring. Spyttet beskytter den mod fjender og udtørring. Imens vokser nymfen lystigt ved at suge saft fra værtsplanten. 

Du kan hurtigt skylle både spyt og nymfe væk med vand. Ellers kan du håbe på, at havens fugle og frøer kommer dig til undsætning.  Planten tager sjældent nævneværdig skade af nymfens besøg. I værste tilfælde kan det forsinke plantens vækst og deformere det beboede skud.

Knib floks og få flere blomster

I begyndelsen af juni kniber jeg toppen af mine høstfloks for at få længere og frodigere blomstring. Samtidig stopper jeg de højere sorters himmelflugt.

Den øverste tredjedel af stænglen knibes/skæres lige over et bladpar. Det forsinker blom-stringen nogle uger. Til gengæld giver det dobelt så mange blomster. Englænderne kalder metoden "at beskære floks" og den aktiverer stænglens hvilende knopper, som sidder inderst ved bladets udspring af stænglen.

Vil du forlænge blomstringen yderligere, kan du nøjes med at knibe halvdelen eller en tredje-del af plantens samlede antal stængler- Gerne de stængler, der står forrest i bedet. Så blom- strer de bageste stængler uforstyrret, mens de forreste, kortere stængler samler kræfter til en senere blomstring. Når blomsterne begynder at visne, knibes/skæres floksene en gang til. Så kommer der som regel endnu en blomstring senere på sæsonen.

To som klæder hinanden

Lime er en skøn farve i haven. Den giver op én og samme tid et friskt farvepust og er en klassiker.  Det er altid en glæde i juni at to af de limefarvede favoritstauder viser sig i fuldt flor. Lodden løvefod, Alchemillla mollis,  og klasehosta. Hosta Fortunei var. aureomarginata,  er to, som altid klæder hinanden.

Planter du en kant med lodden løvefod og den limefarvede hosta bag den, får du en stilsikker staudekombination.  Supplér gerne med forårsløg imellem stauderne. Med krokus, narcisser, tulipaner og prydløg får du et spændende supplement af farve og blomster en stor del af væktsæsonen.

Med løg i purpur, blå og sortrøde farver skaber du en stærk kontrast til de lime farvetoner. Forerækker du i stedet hvide, cremefarvede eller lysegule løg får du kant til de sarte farver ved at krydre dem med lime.

Beskær blomstrende buske

Snedrivebusk, gyvel, forsytia, kornel, perlebusk med flere, blomstrer alle meget tidligt. Tynd dem ud ved beskæring, når de har afblomstret. Så når de at danne nye blom-strende skud til næste forår. Hvis du tynder dem ud tidligt om foråret, fjerner du samtidig  store skud, der skal lige til at blomstre og så forsvinder blomsterpragten. Selv syren tyndes ud efter bomstringen.

OBS! Beskær ikke buske og træer af kirsebærslægten nu. Så kan de tabe så meget saft at de dør. Vent med det til juli-august.

Vidunderlige - hvis du spørger kineserne 

Træpæon er den mest prfekte af alle blomster - både i farver og duft. Kineserne har dyrket den i tuindvis af år. Nu kan du købe flere forskellige skønne og hårdføre træpæoner.

Kinesere og japanere så haven som et kunstværk. Hver blomst, der blev tilføjet "kunst-værket", skulle give haven skønhed udover det sædvanlige. Ingen ville tænke over, at en ny plante blomstrede af for hurtogt. I stedet blev det enkelte øjeblik, blomstringen varede, nydt til fulde.

Træpæon har en kort blomstringstid om foråret, der som regel falder i maj eller begyndelsen af juni.

Når træpæonerne var allersmukkest, holdt de kinesiske bønder fri, for at de kunne sidde og beundre blomsterne. Sådan var det i hvert fald tidligere. I Kina kaldes træpæonen for kejse- rens  blomst og har været ophav til en række myter og fortællinger.  I det samme land bruges træpåonen også som medicinploante.

Japanerne dyrker som regel træpæoner i potter og flytter dem rem, når de blomstrer, for senere at lade dem stå mere i baggrunden sammen med andre planter.

Letsået sjællenhed

Træpooner er efterhånden blevet en mere almindelig prydbusk herhjemme. For få år siden var den stadig en sjældenhed. At der hist og her findes atørre, ældre eksemplarer i Norden, skyldes først og fremmest, at enkelte haveinteresserede har sået frø af især Paenia rockii fra Gansu.

Disse frøformerede træpæoner har nogle steder vokset sig mandshøje og er rigtig imponerende at se på. Nogle af dem har purpurfarvede pletter inde i blomsten. Oftest har disse træpæoner blomster så store som tallerkner og dufter fantastisk. Det er let at forstå, hvorfor de er så populære.

Paeonia rockii  sætter mange frø og er nem at så. Derimod kan afkommet skille sig meget ud fra moderplanten. Vil du være sikker på at få en plante, der clomstrer, er det bedre at købe en navnesort. Frø fra en hvid træpæon er nemlig ingen garanti for, at afkommet også får hvide blomster. De kan nemlig lige så godt blive rosa eller rosarøde.

Selv om Paeonia rockii har været den mest udbredte i Norden, findes der mange andre træpæoner,du kan købe.

En gruppe vilde træpæoner, som er lette  at dyrke og populære, og også har været brugt meget i forædlingsarbejde er yunnan-træpæon Paeonia delavayi  og den nære slægtning gul træpæon Paeonia lutea.  Disse buske bliver omkring en meter høje. Blomsterne er betydeligt mindre end hos P. rockii,  og deres størrelse er en mellemting mellem en golfbold og en tenisbold. Yannan-træpæon har æbleduftende blomster, der skifter fra at være teglfarvede til mørkerøde, næsten sortrøde.

Med eller uden nikkende blomster

I begyndelsen af 1900-tallet krydsede især franskmanden Lemoine yannantræpæon med alm. træpæon Paeonia x suffruticosa og udviklede herved Paeonia x lemoinei, opkaldt efter ham. De tre sorter, som blev resultatet, hedder 'Chromatella', 'Alice Harding' og 'Souvenier de Maxime Cornu' og kan stadig købes.

Yannantræpæon har nikkende blomster, ligesom mange af de sorter, der har dominerende gener fra gul træpæon. Nogle synes, det er elegant, andre foretrækker blomster, der vender sig mod solen. I kataloger fremgår det sjældent, om sorterne har nikkende eller oprette blomster.

Sorter af alm. træpæon var tidligere ikke så almindelige i de nordiske lande, da de ikke er så hårdføre. Gennem de seneste år er der imidlertid blevet importeret nye sorter af træpæon fra Kina, der er noget mere vinterhårdføre. Nogle sorter kan endda tåle meget lave tempera- turer om vinteren, hvis de dækkes af et beskyttende lag sne.

Flere hundrede forskellige sorter kan findes via udenlandske webbutikker, i Danmark er udvalget mere begrænset. *

PLANTETIPS

Vælg et veldrænet voksested, da de fleste træpæoner er meget følsomme over for stående vand. Plant dem solrigt, men gerne med let efdermiddagsskygge for at forlænge blomstringen Vælg en varm og beskyttet plads, så knopperne ikke  tager skade af sen nattefrost. I naturen vokser træpæoner i bjergene, så en høj eller hævet placering er god. På plan jord er det en fordel at plante træpæonen skråt -  i en vinkel på ca. 45 grader. Det fremmer rodtilvæksten og blomsterdannelsen. Træpæon bliver en bred busk, så plant den ikke for tæt på huset.

Grav jorden godt igennem, så jorden bliver porøs og løs. Forbedr den med barkmuld eller godt omsat kompost, hvis jorden er kompakt. Træpæon foretrækker lerjord og kalk. Er jorden let og sandet, så bland den med rosenjord.

Pæoner skal helst plantes om efteråret, men kan også plantes om foråret hvis du er varsom med de følsomme rødder. Rodægte træpæoner plantes dybere, end de har stået i potten. Podede træpæoner planter du med podestedet 10-15 cm under jorden, som roser.

Blomstrer mere og mere

Først når træpæonen er ordentlig etableret, viser den sit rette jeg. De første år udvikler den ikke dobbelte blomster. Blomsterne er også noget mindre de første par år.

Kilde: Eva Robild  Alt om Haven  9 -11

Hjem

Tilbage