Hjem

Tilbage                       

DECEMBER MÅNED

                                                         HVAD SKER DER I HAVEN 

                   TANKER OG IDÉER - STORT OG SMÅT - GODE RÅD - HENAD VEJEN

December 2009

Tre vintermåneder ligger forude med mørke og kulde. Ikke meget skal nødvendigvis gøres i haven. Blot gælder det om at få den og planterne godt igennem vinteren og om selv at bevare det gode havehumør.

Tal om vejret

Engang var det god tone at tale om vejret. Det var et uskyldigt og upolitisk emne - noget, vi alle kunne tale med om. Englænderne kan kunsten til perfektion og taler gerne og længe om det allestedsværende fænomen. Helt så uskyldigt er det dog ikke mere at tale om vejret. Taler vi om den milde vinter, som kan være meget god for nogle af de sarte planter, så må vi også tænke på, hvorfor den er så mild, hvorfor det regner så meget, hvorfor maj måned pludselig de sidste par år har været så tør. Der er ikke langt fra vejr til klima og klimakonference. CO 2-udledning, global opvarmning og drivhuseffekt.

Vejret har taget en forandring, sådan føler vist alle havefolk, men heldigvis har vi valgt en interesse, vi kan dyrke med forholdsvis god samvitttighed. Dyrker vi vores haver uden brug af energikrævende produkter, så påvirker vi CO 2-udslippet ganske lidt - planter suger til sig af denne gas, når de vokser. Også derfor er det godt med træer i haven. I tilgift giver træerne haven alder, og den flimrende skygge er ikke til at undvære en hel sommerdag - ligesom vandet.

DECEMBER er på mange måder en helt vidunderlig måned. Julefesten står lige for døren. Endelig er ventetiden forbi for alle børn og barnlige sjæle (mig). Hvor skønt. Selv om det er koldt, er juletiden nemlig en varm tid, med glæde, omsorg og familiehygge - inde som ude. Det er tid nu til julelys, julevarme, juleglæde og julefred. Prøv at gå ud i din have juleaften, sådan engang imellem kl. 17 og midnat, og lyt - til stilheden og freden. Der er en helt unik stemning udenfor på dette tidspunkt, hvor slaget går sin gang i de fleste hjem. Du kan virkelig mærke julefreden, der har sænket sig over landet, der er ro og samhørighed, og det er en oplevelse, du bør unde dig selv. Ti minutter er nok.

Når du så alligevel er derude, kan du passende tænde levende lys, bål og fakler, det hygger og så - ja,  så kan julemanden også bedre finde vej til jeres hus og jeres dør.

På terrasser, altaner, ved indgangsdøren og i gårdhaver er det flot at pynte krukker med gran og andet pyntegrønt. Bøgegrene med vissent løv, visne hortensiablomster, grene med røde bær og japanske lygter er flotte at stikke ned mellem alt det grønne. Men det er vigtigt kun at bruge de krukker, som er frostsikre. Alle andre krukker skal tømmes og sættes indendørs, inden jorden i dem fryser, så krukkerne måske sprænges, når jorden udvider sig.

Har man store stedsegrønne træer og buske, som man kan skære grene af, kan de stikkes ned i blomsterkummer og -kasser, så det kommer til at se ud som om de er beplantet med stedsegrønne buske. Det ser ikke kun flot ud, men fuglene bruger også sådanne steder til at søge i læ, når det blæser,

Fuglene kan stadig finde masser af føde i haven i form af insekter, orm, frugt og frø. Hvis du ikke allerede er begyndt at fodre, kan det være en god idé at vente, til det bliver virkelig koldt. På den måde får man ryddet op i modne frø, snegle, larver, halvrådne æbler osv. Det er selvfølgelig en forudsætning, at man ikke har ryddet haven for alle disse fødeemner.

Det er en god idé at have foderbræt og foderautomat samt foder klar til den dag, hvor frost og kulde for alvor sæter ind. Man kan selvfølgelig godt begynde at fodre nu hvis man gerne vil have oplevelsen af fuglene på foderbrættet tæt ved vinduet. Men det er mest for vores egen skyld.

Det originale juletræ

Traditionen med juletræer stammer fra Tyskland og blev første gang set i Danmark i 1808, da Grevinde Wilhelmine Holstein fra det sjællandske gods Holsteinsborg pyntede et grantræ. Om det var en rødgran, ved vi ikke, men rødgran var i mange år danskernes foretrukne valg som juletræ.

I de senere år har populariteten imidlertid været dalende, måske fordi mange tror, at træet begynder at drysse, så snart det kommer indenfor. I stedet er det blevet mere almindeligt at bruge nordmannsgran.

Men rødgranen kan sagtens holde, hvis du sørger for at give det vand. Hvis det har været skovet et stykke tid, så skær lidt af stammen i bunden og sæt det i en spand vand. Det er bedst udenfor, hvis du har mulighed for det, ellers skal du gøre det et køligt sted - fx en kælder eller bagtrappe.

Når træet kommer ind i stuen, er det vigtigt at give det vand, så det ikke taber nålene. En juletræsfod med vandbeholder er en glimrende løsning.

Rødgranen kan drikke en del, så sørg for at fylde op en gang i døgnet. På den måde reducerer du også brandfaren væsentligt, fordi træet holdes fugtigt og alle nålene får vand.

Økologiske juletræer

Nu er det jo de færreste, der er selvforsynende med julens grantræ, og der sælges da også grantræer på stort set ethvert gadehjørne, og der er masser af små og store plantager, hvor man kan kan komme og udsøge sig familiens juletræ og selv fælde det.  Men skal du købe et juletræ, så tænk på miljøet og vælg et juletræ, der er økologisk dyrket. Hvis du vil være sikker på, at juletræet er økologisk dyrket, så er det ikke noget problem som sådant. Kun at finde et så tæt på, at man ikke ender med al for megen CO2-belastende bilkørsel for at få et økologisk grantræ. Det er derfor en god idé at se indenfor på Økowebs liste over forhandlere af økologiske juletræer og udse sig det sted, som er nærmest. Mange økologiske gårdbutikker sælger også juletræer,  og flere steder kan man bestille et juletræ og være heldig at få det sendt lige til døren. Vælger du det, kan man samtidig købe økologiske grønsager og få dem sendt med samtidig. To fluer med et smæk, ikke så dårligt endda. Samtidig støtter vi også de danske producenter, gør vi ikke det, ja, så drejer de nøglen om og ud over sund dansk grønt, mister vi også arbejdspladser og får mere forurening i transportsektoren globalt set.

Det er næsten ikke til at stå for de små juletræer i potter. I de fleste tilfælde er de ikke mærket med art, så man ved ikke, hvordan de vil udvikle sig, hvis de plantes ud i haven. Mine egne er blevet meget smukke og gror, som de var betalt for det. Efterhånden skal der ikke købes juletræer, krukken med den flotteste tages blot ind som juletræ.  Krukken er måske ikke lige stueegnet.  Dén  er meget nem at klare, og ovenikøbet ser det ganske dejligt ud. Rødt crepepapir svøbt flere gange om krukken. Som bånd et grønt crepepapir viklet rundt om krukken og vupti har du en krukke pyntet med julens farver. Er der andre farver eller smukt indpakningspapir, dug eller lignende, der passer bedre, er alt jo tilladt, med gavepakkerne arrangeret nedenunder bliver det ret så festligt.

Nu vi er ved juletræer

Skal der sukkerknald i vandet?  Der svirrer en masse råd i luften om, hvad man skal gøre for at få juletræet til at holde sig frisk. Nogle siger sukker, andre tilråder en hovedpinepille, og nogle en stiv wgusjy. Ingen af delene virker. Sukker kan tværtimod give næring til svampe og bakterier.

Der er en masse småkryb i granen. En nyfældet gran kan indeholde op til 10.000 individer af 50 forskellige arter. Blandt andet sommerfugle, hvis larver spiser nålene, og galmyg, som lever i skuddene. Dernæst er der rovdyr, der lever af andre dyr, og endelig nogle, som bare var i granen, da den blev fældet. Men vær bare helt rolig, de bliver i granen.

Hvor mange nåle er der på et juletræ? Et velvoksent juletræ har omkring to millioner nåle. Så her er nok til at fylde støvsugerens pose!

Hvorfor skal træet ud dagen efter helligtrekonger? Ifølge den kristne tradition slutter julen 6. januar - helligtrekongersdag. Denne dag fandt De Hellige Tre Konger frem til Jesusbarnet. Mange fejrer endnu denne begivenhed med at tænde juletræet om aftenen.

BLACK AND WHITE eller

DEN LYSEGRÅ SNE

Naturen fik en lys idé

og oplod himlens porte

og lae et lag ag snehvid sne -

ovenpå den sorte.

Den gamle sne med nysne på

blev lys og ny og lysegrå,

og nu kan hele byen gå

mod sol og forårshimmelblå

i mussefarvet skjorte.

Gruk  Piet Hein

Uge 51

Haven er nu i vinterens vold. Dagene er nu så korte, at nattefrosten næsten ikke når at slippe sit tag. Og i de kommende dage vil kulden blive stadig hårdere, forudsiger  metero- logerne, med helt ned til en halv snes graders frost. Heldigvis er der også kommet et lag sne, som kan lægge sig beskyttende over jord og planter, for barfrost er en barsk omgang for havens planter.

Det er snart så længe siden, at vi har haft sne til jul, at vi næsten fortjener en hvid jul, men om det bliver i år, er det lige nu for tidligt at spå om, udsigten frem mod jul er højst usikker her og nu. Den sne vi får netop i disse dage i rigelig mængde, er meget usikkert om den fortsætter helt til julen.

Men inden vi overgiver os helt til juletiden, skal vi lige have sikret, at de sarte planter er godt beskyttede, at afgrøderne som står ude i køkkenhaven er dækket godt nok mod frosten, og at kartofler, rodfrugter, kål, æbler m.m. er anbragt steder, hvor de ikke får frost i løbet af ugen. når det er ordnet, kan vi med god samvittighed nyde sneen derude og julehygge indendøre med lys og juleknas.

MORGENJUVELER  Når Den Frostdækkede  vinterhave vågner om morgenen, er det som at kigge i et smykkeskrin. Buksbommen er suveræn til at glimte og glitre i morgensolens første time. Så ud af sengen - ud i haven, og nyd synet. Det varer kun ganske kort tid - så er det smukke syn væk igen.

JULEFREDEN SÆNKER SIG

Dagene er korte og solskinstimerne få. Planterne indretter sig på et par rolige måneder, hvor de kan hvile og lade op til nye præstationer i næste sæson. En tilstand, der passer i hvert fald mig fint.

De sidste blade er faldet af træerne, og smukke træstammer og silhuetter er kommet til syne. Stauderne er visnet ned, og visne blomsterstande står tilbage. Ja, selv urtehaven er gået til ro med rodfrugterne godt gemt under en dyne af visne blade og kompost.

I frostfrie perioder kan det stadig lade sig gøre at plante og flytte løvfældende træer, buske og roser. Hvis jorden ikke er for våd, er det muligt at lave mindre anlægsarbejder i haven.

Haven har skiftet udseende. De stedsegrønne planter er kommet frem i lyset. De har stået diskret mellem stauder, roser og træer hele sommeren, men nu giver de vinterhaven form og struktur.

Jeg foretrækker stedsegrønne bladplanter som buksbom, laurbærkirsebær, kristtorn, mahonie, krybende benved, træagtig og krybende vedbend. Alle buskene er skggetålende og kan klare konkurrencen fra stauder og roser uden at tage nævneværdig skade. Desuden har jeg en skimmia med røde bær og rododendron og duftsnebolle med dejlige forårsblomster.

Hvis buskene bliver for store eller uharmoniske, beskæres de eller klippes i form, det gælder især buksbom, som jeg  holder meget af klippet som kugler. Især i de store krukker, holder jeg meget af de opstammede. De kan altid placeres et sted, hvor andet måske ikke er så kønt mere, eller der ligefrem er et hul, der skal dækkes.

Det er også utrolig dejligt at kunne gå ud i haven og plukke en blandet vinterbuket af havens forskellige stedsegrønne bladplanter, arrangere dem i en stor gulvvase med vand og supplere med dekorative staudefrøstande, tørrede hortensiablomster og vedbendranker. Let, enkelt og nemt at friske op i løbet af måneden.

Uge 52 

At sidde på en sten i drømmeri

om skrænt og strøm og skoven mørk som sod,

hvor ingen lyder mensket men er fri,

og ingen dødelig har sat sin fod,

at klatre stiløst bjergets top imod

med vilde flokke langt fra foldens fred,

at stirre ned i faldets skum med mod -

det er ej ensomhed. At tale med

naturen er det, i dens rigdom at se ned.

                                                             Byron

PLANT MOS I KRUKKERNE

Mos trives optimalt i det kolde, fugtige vintervejr. Du kan vinterpynte terrassen eller indgangspartiet til dit hus ved at plante dine sommerkrukker til med forskellige sorter af mos og alpine planter.  Læg drænende sten i bunden og bland lidt grus og fugtbevarende spagnum i pottejorden, så rødderne både får luft og vand i de tørre perioder, hvor jorden let tørrer ud. Husk, hvis du samler mos i skoven, er der følgende regler: Du må samle til eget forbrug, dog kun ved veje og stier, hvis du er i en privat skov.

JULEGAVEN TIL HAVEN

Brug en dag i juleferien på at forkæle havens planter med dejlig lun gran - gerne fra juletræet. Hvis du er hurtig, slår du to fluer med et smæk ved at få det ud af huset, mens det stadig er så friskt, at du ikke får drysset hele huset til med nåle.

Den dag man piller kuglerne af træet, smider træet ud og støvsuger de sidste nåle op, er  en dag, hvor man godt kan blive ramt af blandede følelser: På den ene side er der noget forfriskende over, at den tunge, mørke juletid  nu er overstået. Nu skal der tulipaner på bordet!  Nu skal vinduerne pudses og lyset lukkes ind! Nu er vinteren simpelthen vendt, og foråret vinker forude. Men - og her kommer den anden side - der er jo længe til det forår, og nu har man ikke engang julen at glæde sig til. En perlerække af vinterhvide, triste dage ligger forude, før det for alvor begynder at spire, og man kan lægge frakken og støvlerne af sig, og som om det ikke er nok, har julen sat sine spor både på ens i forvejen vinterblålige krop og på bankkontoens saldo. Det bedste, man kan gøre, er at gå ud. Ud i naturen, der altid er smuk. Ud i solen, der giver sindet humør. Ud i haven, der gør kroppen godt, også selvom det arbejde, der kan gøres  nu, ikke er det mest påkrævede. At være ude er den bedste medicin i de første måneder af det nye år, hvor alle vi havemennesker bliver sat totalt på stand-by. Inde igen er det suppetid, læsetid og engelske krimier-tid, og før man får set sig om., er det tid til at forspire de første sommerblomster.  God ventetid!

VELKOMMEN I VINTERHAVEN

Selv om det er vinter, er der liv i haven - de første blomster trodser kulden og folder sig ud, og der er stadig friske grønsager at hente i køkkenhaven. Så benyt dig af chancen, når solen skinner, og gå en tur ud og nyd vinterhaven.

FRISKE GRØNSAGER VINTEREN IGENNEM  -  Det er noget ganske særligt at hente friske grønsager i sin have, og især, når det er midt om vinteren. Bl.a. kan de smukke grønkål og rosenkål klare at stå ude hele vinteren - og de smager oven i købet bedre efter en gang frost.   Vinterporrer og jordskokker klarer sig også fint, men det kan knibe med at trække dem op, hvis jorden er bundfrossen.

HELT DELIKAT  -  Jødekirsebær får ballonagtige orange hylstre, der næsten ligner kandiserede frugter med et tyndt lag rim på. Jødekirsebær hedder Physalis alkekengi. Den er en staude, og vender altsa tilbage år efter år. Plant den i sol til halvskygge om foråret eller efteråret.

TYNDE MØNTER  -  Judaspenge har spøjse frøstande, der ligner ovale, pergamentagtige mønter. Den er en to-årig sommerblomst, hvilket vil sige, at den først blomstrer det andet år. Den får duftende violette blomster om sommeren. Dens botaniske navn er Lunaria annua.

VINTERGÆKKEMYLDER  -  På trods af sneen myldrer det op med vintergækker og de første blomsterknoppper vil snart folde sig du. Løg af af vintergækker aksl lægges om efteråret.

UNDSKYLD,  AT JEG ER SENT PÅ DEN  -   Julerosen burde blomstre til jul, hvis den skulle leve op til sit navn, men det er ikke altid, den når det. Du kan fremskynde blomstringen ved at sætte en glasklokke over planten - og så er det fristende at tage et par af de bedårende blomster med ind i varmen.

PÅ SPRING  -  Kirsebærkornellens bristefærdige knopper står længe og venter på lidt varme i vejret - hvis du tager et par grene ind, vil de små gule blomster hurtigt springe ud. Planten er et kønt lille træ, der også er spændende om efteråret, hvor de skinnende røde frugter viser sig - og de er fremragende til marmelade.

TROLDETOTTER  -  Busken troldnød, Hamamelis mollis, blomstrer med sjove små gule blomster, der minder om uredte totter troldehår. Busken bliver ikke særlig stor, og den vokser langsomt. Plant den et sted, hvor den står beskyttet imod de kolde vinde, og den vil blive fyldt med de duftende blomster tidligt. Troldnød fås også med røde blomster.

DE FØRSTE BLOMSTER  -  Kig efter de første erantis under hække, buskadser eller langs husmuren, når længslen efter foråret bliver stærk. Erantis er ofte meget tidligt på færde, hvis de står lunt og beskyttet. Planterne lader sig ikke slå ud af hverken sne eller frost - de bliver ved med at være ranke og flotte . Eranti's knolde skal lægges i jorden om efteråret. 

VINTERBUKET  -   Selv hvis der ikke er blomster i din have endnu, kan du plukke en smuk buket. Mange planter står med kønne blomsterlignende frøstande vinteren over, og de er lige så smukke som sommerens farvestrålende blomster.

FARLIG SOL

Man bliver glad, når solen skinner midt om vinteren, men hvis den finder på det samtidig med,  at det er frostvejr, og jorden er tør, kan de stedsegrønne planter svides og få frostskader. Især unge planter kan tage skade. Dæk dem lidt til med grangrene eller noget andet, der kan skærme mod de skarpeste solstråler.

Julen og alle dens traditioner har været i centrum, julepynt og masser af røde nuancer har været i centrum, i haven har vi pyntet op med masser af grønt, gran og kogler, vi har nydt det altsammen i denne decemberjulemåned, men nu trænger vi nok allesammen til fornyelse. At pakke julen væk og afslutte denne decembermåned, betyder at begynde på en frisk, med liv, lyst og optimisme for en vidunderlig januar måned og et herligt haveår. Foråret er liige om hjørnet, det spirer og pibler derude i haven, vi har så sandelig noget at glæde os til.

Med dette herlige tulipanbillede, der bringer minder om lyse skønne forårsmåneder, vil jeg afslutte december måned 2009 og takke alle, der har fulgt med på denne haveside, forhåbentlig har den været til glæde gavn og fornøjelse og muligvis også inspiration og interesse  for virke i egen have og lyst til også at se med i Haven januar 2010, der forhåbentligt bliver et vidunderlig skønt haveår for os haveentusiaster og alle, der blot elsker og nyder at færdes i naturen og få lys, luft og fornyet  energi, tanke op, få overskud til den ofte stressede hverdag. Rigtig god fornøjelse.

JEG ØNSKER ALLE GODT NYTÅR

OG ET  SKØNT HAVEÅR

Kærlig hilsen

Grethe

En ny haveside januar 2010 er under redigering,

.