Hjem

Tilbage

VELKOMMEN TIL MIN HAVE

                                                         HVAD SKER DER I HAVEN

                   TANKER OG IDÉER - STORT OG SMÅT - GODE RÅD - HENAD VEJEN

Velkommen til november 2009

Månedens digt

Disse tidlige novembertimer

som purpurfarver vildvinrankens løv

som sprøjt af blod, brat og intenst

over et skjold; ellers kun guld i morgengryet -

og lægger det til skue på en måtte af mos,

som feer har formet og elverpiger syet.

                                                                 R.Browning

Havemøblerne blev ligesom uret sat tilbage sidste weekend i forbindelse med overgangen til vintertid. Men det er nu vigtigt, at der stadig er siddepladser i en have, En stor sten, et par interimistiske brædder eller en gammel frønnet bænk, der kan få lov at stå ude hele året.

Der kommer altid pludselig en dag med stille vejr og høj blå himmel. Så er det ud i haven med ulden sweater og en varm kop kaffe. Og så suuuuge lyset til sig. Og hvilken vidunderlig luft og duft - ren salighed.

Der er virkelig mange oplevelser i haven året rundt. Flotte grene, nysgerrige fugle og gamle blade i smukt forfald. Det kræver blot, at man giver sig tid til at få øje på dem. Ja vist, november har også sine lyse øjeblikke.

November den niende måned i det gamle romerske år, der begyndte med marts, Man regnede, at vinteren begyndte den 11. november.  Angelsaksernes navn på november var 'Blot-monath' (Blod-måned); dette navn henviste nok til deres skik med at slagte kvæg omkring Mortensdag (11.november) til vinterforråd.

Naturen er nu ligeglad med, hvad vi kalder månederne, for året går sin ubenhørlige gang uanset hvad. I stedet for at tænke på november som en mørk og trist afslutning på året, kunne man da vælge at se den som starten på en ny havesæson.

Ryd op og få en sund have

Lige nu skal vi forberede haven på vinteren, den kan komme (eller udeblive) når som helst. Fjern løbende de gamle rosenblade, de kan indeholde svampesygdomme, der kan smitte roserne næste år. Også andre syge planterester og dårlige frugter fjernes fra haven eller varmkomposteres.

Visne blade fra blommetræer, brombær m.v. kan fint bruges under prydbuskene. De bør dog fjernes fra deres moderplanter, da de kan gemme på svampesygsomme, som smitter næste forår. Svampesygdommene er værtsspecifikke, derfor er der ingen risiko ved at bruge dem andre steder, og ingen grund til at fjerne dem fra haven.

Tænk fremad

Det er også nu, du kan begynde at plante barrodsplanter og dermed hække i haven. Det gælder både klippede hække af tjørn, navr og liguster, samt de mere fritvoksende hæktyper som spirea, buskparadisæble og bambus. Bøgehækken skal vente til omkring midten af november, før bøgeplanterne er helt afmodnede og klar til at plante.

Du kan også stadig nå at lægge løg. Det er en herlig fornemmelse at tænke på, at de tilsyneladende tørre løg bare ligger der i jorden og langsomt udvikler sig til et farvestrålende blomsterflor i det tidlige forår.

VINTERSMUKKE PIGEONER

De smukke røde pigeonæbler, som i den grad hører julen til, er nemme at dyrke, passe og pynte op med, Og så smager de skønt. Her får du gode råd til indkøb, plantning, pasning og høst af de fine æbler, masser af inspiration til dejlige dekorationer og nemme opskrifter med juleæbler som hovedingrediens.

De smukke røde pigeonæbler hører julen til. Tidligere blev æblerne pudset og poleret og brugt som pynt på juletræet., i dag bruger vi dem typisk som pynt i dekorationer, både inde og ude, som mad til fuglene, men også som en lækkerbid til os selv, da æblernerne har en helt speciel smag og sødme.

KØB ET SUNDT PIGEONTRÆ

Har du lyst til selv at eje et pigeontræ og dermed forsyne huset med dine egne juleæbler, er der nogle ting, du skal være opmærksom på, inden du køber dit træ: Kronen skal være harmonisk og have fire-fem hoved- grene, som ikke må vokse for lodret. Jo mere vandrette, jo bedre vil de kunne holde til at bære frugterne, og jo flere frugter vil træet danne. Hovedgrenene skal være i god vækst. Kig på knopperne/bladene - de skal  have en afstand på mindst 5 cm, og barken skal være frisk uden alger og mosser.                                        

På podestedet, hvor grudstammmen vokser sammen med pigeonstammen, skal såret være lukket uden huller eller sprækker, og de to stammer skal have nogenlunde samme tykkelse. Podestedet må ikke sidde for tæt på jorden.                                                                                                                                                 

Lirk potten forsigtigt af rodklumpen , og tjek, om rødderne har fyldt potten helt ud. Har de det, vil et rodnet  ikke kunne udvikle sig ordentligt,  når træet plantes ud. Det er også et tegn på, at træet har stået for længe i potten og derfor ikke har den optimale vækst. Tjek, om træet har friske, hvidlige rødder - det betyder at, træet er friskt og stærkt.

PLANT DIN PIGEON PÅ BEDSTE VIS

Efteråret omkring midten af oktober, eller når træet har smidt bladene, er det bedste tidspukt at plante ud på. Så behøver træet ikke at bruge energi på at forsyne blade og frugter med vand og næring. Det kan "konce trere " sig om at danne et godt rodnet, og du behøer ikke at vande. Du kan godt plante på andre tidspunkter,  men så har træet ikke de samme ressourcer , og det kræver vanding hele væktssæssonen.

              Træet skal helst plantes et sted, hvor der ikke tidligere har stået æble- eller pæretræer, så der ikke opstår jordtræthed og dermed dårlig  vækst.Men har du ikke andre muligheder , kan du skifte jorden i plantehullet ud med  ny og frisk jord. Lav et hul , som er dobbelt så dybt, som potten er høj og ca. 1 meter i diameter. Løsn jorden i bunden  af hullet med en greb, tag træet ud af potten, og løsn rødderne ved at køre fingrene eller en saks gennemm rodklumpens sider. Sæt træet i hullet, og fyld jord omkring. Træk jævnligt træet opad, så potteklumpens overflade ender  i niveau med jordoverfladen. Plant træet så podestedet er mindst 10  centimer over jorden, ellers kan det få negativ indflydelse på væksten. Tryk jorden let til med en fod, så træet står fast, og vand godt, så rødderne får god jordkontakt.                            

 Mednindre træet står på et blæsende sted, skal det ikke bindes op,  Opbindingen  vil gøre træet 'dovent' så det ikke udvikler rødder , der holder det fast Stammen vil desuden blive gummiagtig, da træet ikke  har brug for trykstyrke, når det bliver holdt fast på anden vis. Hold jorden omkring træet fri for græs og ukrudt, så det ikke får konkurrence om vand og næring.

FAKTA OM PIGEONER

Pigeonæbler har været dyrket langt tilbage i tiden. 1 1863 blev pigeonæblet 'Creedes Dueæble' beskrevet som en af de æblesorter , 'som egner sig til almindelig dyrking dels i større, dels i mindre  haver her i landet', men mange andre forskellige sorter har vokset rundtomkring. Alle pigeonsorter udvikler den røde farve, når de eftermodner i sollys.

I dag keder de fleste nok kun sorten 'ildrød pigeon', som er den, vi køber op til jul. Sorten kom til landet i 1870 hvor den  blev opformeret og efterhånden blev den dominerende pigeonsort. 'Ildrød pigeon kaldes også for 'dueæble', Grundfarven er rønlig-gul med et rosa skær.

Andre pigeonsorter er fx 'almindelig pigeon', også kaldet 'rød vinterpigeon'. Grundfarven på æblet er lysegrøn, senere hvidlig.'Pigeon fra Spejlby'. Grundfarven er lysegul med et grønligt skær.

ELEGANT DEKORATION

Bland de fine røde pigeoner med friske, afskårne blomster som for eksempel hvide franske anemoner, lyserøde hyacinter og mørkerøde skimmia. Læg oasis (vådoasis, den grønne) i en sølvskål og stik blomster og æbler på grillpinde i den bløde oasis.

KÆRLIG VELKOMST

Form et hjerte af ståltråd, ( hegnståd  eller en vaskeribøjle er meget anvendelige til dette formål) sæt æblerne på et for et. De to ender af ståltråden, som til sidst vil være fri, stikkes begge ind i det samme æble, som så vil danne spidsen på hjertet.

                                                                                                                                                                 Hjertet kan ligge på en gl. bænk eller stol på et lag mos eller grangrene, det er smukt sammen, kan evt. også hænges op på et espelier eller en væg. En frostfri krukke kan på samme måde dækkes med et lag mos eller grangrene eller en blanding af div. grønt. Efeuranker er også flotte til dette formål. Pigeonhjertet lægges blot ovenpå, det bliver utrolig smukt, især når og hvis, der kommer sne.

DEN KØNNESTE DØRKRANS

Dekorer hoveddøren med en krans af lav, som du pynter med æbler og skimmia. Tag et par grillspyd af træ og klip dem i bidder på cirka 8-10 cm. Klip dem på skrå, så de bliver spidse, og stik dem i kransen, så spidsen vender op mod himlen, og sæt æblerne på. Det er vigtigt, at spyddene vender opad, ellers vil æblerne falde af. Det ser bedst ud, hvis æblerne sidder lidt forskudt for hinanden og de små skimmisbuketter fordeles øverst på kransen.  Men her som med alt andet, det er helt op til den enkelte, hvad man nu kan finde på og synes om.

PYNT ESPALIERET OP

Op ad espalieret vokser der som regel en eller anden klatreplante, som om sommeren er grøn og frodig, men noget sølle at se på i vinterhalvåret. Jeg plejer gerne at flette grangrene og den meget smukke hønsebens grene ind imellem, men her kan der også friskes op med de røde pigeonæbler. De er nemme at hænge op på de nøgne grene.

PIGEONER PÅ SNOR

Lav selv den sødeste juleranke med pigeonæbler. Det er helt enkelt. Tag en lang snor, hamp eller sisal, og bind æblerne på, et for et i æblets stilk.

RØDE OG DEJLIGE VINTERÆBLER

En kurv fyldt med de smukke røde pigeoner ser altid helt fantastisk ud.

PYNT RIVEN OP

Brug haveriven som et lille stilleben, og sæt røde pigeonæbler på rivens tænder. Du kan også lade et par æbler hænge ned fra rive i forskellig længder snor.

BUFFET TIL FUGLENE

Har du et foderbræt, så fyld det med blandede fuglefrå og læg et par piogener i midten af blandingen. Så kan de små fugle selv vælge, hvad menuen skal lyde på.

ALLE SLAGS ÆBLER ER VELEGNEDE

Da jeg ikke selv har et pigeontræ (desværre) bruger jeg løs af æblerne fra mine andre æbletræer. Mange æbler er små indimellem, de er ganske velegnede at bruge på samme vis, her er der også brug for de ikke så pæne æbler.f.ex. dem med skurv.Vend den pæne side udad, de er ganske gode mellem alt det grønne. Fuglene, især solsorter er vilde med æbler, de skal ikke hænges op, men smides på jorden, der venter solsortene på, at de gærer. Det er et festligt syn at betragte solsortene, når de mæsker sig med disse æbler, De bliver berusede og opfører en tranedans, det er virkelig sjovt at betragte dem.

RØDT I RØDT

Foer en køn lerpotte med plastik, læg oasis i bunden, og lav en dekoration  af tulipaner, pigeonæbler og juletræslys. Lav selv lysholderne af kraftig ståltråd. som du snor til en holder og stikker ned i dekorationen. Sno omkring lyset, det kan du gøre med alle tykkelser på lys, du har på den måne altid en lysholder, der passer til netop det lys.  Kig på de lysholdere til juletræet, du selv har, gør det på samme måde. Har du mange lysholdere med f.ex en kugle for enden, klip den af, nu kan du stikke lysholder med lys i dekorationen. Den metode bruger jeg meget ofte, hvis jeg har brugt en halmkrans, tykkelsen på lyset bestemmer du selv, snor ståltråden omkring, klip ikke ståltråden for kort af, den skal helst gå næsten til bunden af kransen, lyset sidder nu rigtig godt og gedigent fast.

Waldorfsalat med pigeoner, druer, valnødder og knoldselleri

4 personer:  100 gr blå druer * 2 pigeonæbler  * 50 gr valnødder * 100 gr knoldselleri * 1/4 dl piskefløde * 1 dl græsk youghurt (eller drænet youghurt naturel) * ½ dl cremefraiche 18 procent * Salt og peber 

Skær druerne i halve, og udsten dem, snit pigeonæblerne i små tern, hak halvdelen af valnødderne. Skræl knoldsellerien, og riv den på den grove side af råkostjernet. Pisk piskefløden til skum, og vend det forsigtigt med youghurt og cremefraice. Bland alle ingredienser nænsomt sammen, smag til med salt og peber og pynt med de resterende hele valnødder.

Rissalat med rødbede, æble og kapers

125 gr vilde ris * 250 gr røde ris (fås b.a. i Irma og Magasin) * 300 gr rødbeder * 3 æbler * 1 glas kapers (65 gr drænet vægt) * 1 bundt bredbladet persille * 2 granatæbler * 3 spsk æbleeddike * 9 spsk valnødde- olie * salt og peber

Kog risene efter anvisningen på pakkerne. Afkøl risene under koldt vand, og bland dem sammen i en stor skål. Skræl rødbederne med en tyndskræller. Snit dem i papirtynde skiver på et rivejern eller en mandolin. Skær æblerne i fine både med skræl. Bland rødbede, æble og kapers i risene. Skyl og hak persillen. Gem lidt blade til at pynte med. Halver granatæblerne og tag kernerne ud med en gaffel.  Bland granatkernerne i salaten. Rør æbleeddike sammen med valnøddeolie, og smag til med salt og peber. Hæld dresssingen over salaten.

Bøj et grønt hjerte                                                                                                         Det lille hjerte er hurtigt at lave og ser rigtig flot ud på tallerkenerne. Lav en cirkel af ståltråd. Bind rosmarin- grenene hele vejen rundt med vindseltråd, og form derefter cirklen til et hjerte. Bind til sidst lidt brombær- stilke fast øverst på hjertet.

Adventskrans med Sølvlav

Du skal bruge:

• Halmkrans 
• Lysholdere af metal
• Spyd
• Sølvlav
• Bånd 
• Limpistol

Brug spyd, der er lige så lange som kransen er høj og med et hoved, der er større end lysholdernes huller. Markér hvor du vil placere lysholderne og dryp en god klat lim fra limpistolen på spydet. Tryk lysholderne fast med spydene i markeringerne på kransen. Del sølvlarvet i mindre stykker og lim det fast rundt på  hele kransen (til en krans, der måler 30 cm, skal der bruges ca. 2 pakker sølvlav). Bind en stor sløjfe rundt om kransen på den ene side. Sæt guldlys i kransen som en ekstra dekoration. 

                                                    TIP                                                                                                                                                                Jeg laver altid spydene selv af en kraftig ståltråd (hegnstråd) Måler længden jeg vil have på spydene, klipper længderne af med en bidetang og laver et lille øje i den ene ende, giver det en klat lim,( har du ikke en limpistol er Panokit en god lim og lige så effektivt som limpistolen.) stikker spydet med den spidse ende op igennem kransen og gennem  lysholderen. Spydet varmer jeg inden jeg stikker det i lyset, er det et større lys får det to spyd, nu står lysene godt fast og vælter ikke. (Øjet er en god ide, det sidder bedre fast og kan trækkes lidt op i kransen og med limklatten er det nemt at få det til at stå perfekt).

Guldkugle til vinduet

Du skal bruge:

• Oasis eller styroporkugle
• Kogler
• Træuld
• Guldspray
• Guldbær
• Guldsnor til ophæng
• Ståltråd
• Limpistol

Lim koglerne fast med en limpistol rundt på hele kuglen. Træk små stykker træuld ud og stik det ind imellem koglerne. Spray med guldspray over hele kuglen og lad den tørre. Stik derefter også guldbær ind mellem koglerne og træulden. Hvis du vil hænge guldkuglen op, kan du sno et stykke ståltråd om et stykke bånd eller snor. Smør godt med lim på ståltråden og stik det ned i kuglen. Lad det tørre, inden du hænger guldkuglen op i dit julevindue.

DEN YNDIGSTE KOGLE AF ALLE

De små søde lærkekogler er så dekorative i sig selv, at de ingen eller kun lidt pynt kræver for at blive brugt i kranse eller dekorationer. Og så er de oven i købet ganske gratis, da du kan samle posevis af dem op fra skovbunden.

Kogler og kontraster                                                                                                       De brune lærkegrene er perfekte at pynte op med, hvis du holder af naturlig pynt eller blot vil skabe en rolig kontrast, den brune farve er en perfekt baggrund for kulørt julepynt.

Enkel Adventskrans

Det skal du bruge: Lange bløde lærkegrene med mange kogler * Tynd ståltrad på rulle (vindseltråd) * 4 bloklys.

Sådan gør du: Bøj et par lange grene og vikl ståltrad rundt om for at holde den fast. Fyld efterhånden flere grene på, samtidig med at du vikler ståltråden rundt om grenene. Kransen skal være ca. 30-35 cm. i diameter o ydre m¨l og ca- 8 cm. tyk. Læg kransen på en stor tallerken eller et rundt fad. For at give kransen et romantisk look. kan du lægge lidt pink kugler ved.

Pyntegrene i glasvase                                                                                                     Vælg et par stive lærkegrene med kogler. Sæt dem i en glasvase og dekorer med små lette stykker julepynt af glas og en enkelt klemmelysholder.

Guirlande af lærkekogler

Det skal du bruge:  Tynd ståltråd * Løse lærkekogler

Sådan gør du:  Bind koglerne på ståltråden ved at vikle tråden nogle gange rundt om koglen. Der skal være ca. 10 cm. mellem koglerne. Vikl guirlanden rundt om et lille oliventræ, rundt om juletræet eller måske gardinstangen sammen med en lyskæde.

Stjerne af lærkegrene

Det skal du bruge:  4 små lærkegrene, der er ca. 14 cm. lange * Tynd ståltråd * Sytrad eller lim * Lille broche eller knap.

Sådan gør du:  Bind lærkegrenene sammen på midten med ståltråd, så de danner en stjerne. Sørg for at vikle tråden godt fast, så grenene ikke falder fra hinanden. Sy eller lim en lille dekorativ knap eller broche fast oven på ståltråden. Brug stjernen som bordpynt eller hæng den på træet eller i vinduet.

Vidste du at ....

Til jul kaldes lærkekogler ofte for rosenkogler.

Lærkekogler er blødere end andre kogler, og derfor fortrækker visse dyr og fugle at sætte tænder eller næb i dem fremfor hårde kogler som fyrrekogler. Hvidvinget korsnæb, som er en sjælden vinterfugl, elsker lærkekogler.

Hold dekorationen frisk til jul

Adventskranse og juledekorationer i gran bliver hurtigt tørre og brandfarlige. Men det kan forholdsvis nemt forhindres.

 Lad grangrenene suge vand, før du bruger dem.  - skær de nederste 5 cm af grangrenene og fjern nålene på den nederste del af grenen. Sæt dem derefter i en spand vand. Hvis du bruger helt frisk gran, skal du helst lade dem ligge i en ugestid, før du bruger dem.  Brug hellere nobilisgran i stedet for den mere almindelige normannsgran, nobilisgran holder sig pæn længere.

Alternativer til gran

Du kan også bruge andre materialer end gran. Det kan fx være blød ene, kristtorn uden torne eller tuja, som i år har særligt mange flotte kogler. Disse materialer holder sig friske længere end gran.

Et alternativ til den traditionelle adventskrans:  - Sæt fyrfadslys i et flot fad og læg en flettet krans af grene fra haven i fadet. Vælg gerne grene med mos på, det giver en flot effekt.

Oasis i stedet for ler

Det er heller ikke absolut nødvendigt at bruge ler, når du laver din juledekoration, du kan sagtens bruge oasis i stedet. - Sørg for, at oasis'en er vandmættet før du bruger den. Fyld en spand med vand og læg oasisen, så den flyder ovenpå, så vil den selv suge vandet til sig. Du skal ikke trykke den ned under vandet. Vær blot opmærksom på, at oasis ikke holder så godt på grene og pynt som ler, derfor bruger jeg altid selv ler til mine dekorationer.

Hvis dekorationen trods alle gode råd alligevel bliver lidt trist at se på i løbet af december, og tro mig, det gør den næsten altid, så er der ingen grund til at fortvivle. Du kan give en træt juledekoration nyt liv ved at spraye den med bladglans eller bruge lidt sølv- eller guldglimer.

Det siges at gran er yt i juledekorationer

Gran og røde bånd er klassisk til jul, men hvis din juledekoration skal være smart og trendy, skal der nye farver og materialer, ifølge årets juletrends fra trendsættende blomsterdekoratører.

Årets julefarve skulle blive orange, gerne kombineret med brun og kobber. Den traditionelle adventskrans i gran er ved at være helt ude, hedder det sig.                                                                                          

 Mange er gået over til at  bruge flotte fade med bloklys og julepynt i stedet for. Gran bliver nemlig alt for hurtigt trist og tørt.

Vi pynter med julens symboler i juletiden

Under alle omstændigheder er og bliver grankransen til advent og juledekorationer nu nr.1. Vi pynter med julens symboler i juletiden. Vi vælger og sammensætter vor egen julepynt.

Der er julepynten, der skal findes frem år efter år, og som sikkert har sin faste plads. Men indimellem kan vi få lyst til at gøre metop denne jul til noget specielt, få nye idéer.

Vælg mellem kuglen, hjertet, stjernen, kræmmerhuset, kransen og neget. Alle er de julesymboler eller rettere, de er blevet det, og de har historier at fortælle, der er ældre end vore oldeforældre.

Pyntens historie: Jeg har valgt at fortælle om symbolikken først, senere kommer forslag og eksempler på dens anvendelse som julepynt.

Kuglen

Sfæren er en helhed og danner for vores bevidsthed den symbolske baggrund for de billeder, der har  dominerende betydning ud fra et centrumsbegreb. Vi taler således billedligt om himmelkuglen og jordkuglen, når vi ser billeder på verden og evigheden for os.

Kuglen kan være fremstillet vinget. Så skal den symbolisere den åndelige udviklings retning. I alkymien er kuglen et symbol på urstoffet, når den er sort.

Manglen på hjørner og kanter har gjort kuglen til et symbol på fravær af vanskeligheder, hindringer og modgang. Kugleformen er symbolet på fuldkommenhed og glæde. Som sådan hænger vi den på juletræet.

Hjertet

Hjertet symboliserer den centale visdom i vore følelser i modsætning til hjernens fornuft. I hjertet findes der medfølelse, forståelse, glæde og sorg.

 Et hjerte, som vi kender det i form, er en gengivelse af det menneskelige hjerte. Et hjerte står for alle nuancer af jordisk og himmelsk kærlighed: forelskelse (gerne med en Amor-pil igennem), elskov, næstekærlighed, kærlighed til Gud og Guds kærlighed til menneskene. 

 I bibelske  sammenhænge sættes hjertet især sammen med jomfru Maria og Jesus.                                      Hjertet er gået hen og blevet et julesymbol. Givet under stærk indflydelse af det flettede papirshjerte, vi hænger på juletræet. Ellers associeres hjertet med St. Valentinsdag den 14. februar i angelsaksiske lande, hvor man giver hinanden hjerteformede gaver eller sender sin "Valentine" kærestebreve fyldt med hjerter.

Stjernen er et lys, der skinner i mørket og et symbol for ånden. Stjernen symboliserer åndens kamp mod mørkets kræfter. 

I billedsymbolikken ser man ofte den enkelte stjerne. Her afhænger dens betydning af dens form, antallet af dens takker, måden den er anbragt på og eventuelt dens farve.

Fra  Bibelen   kender vi 'Davidsstjernen', som jøderne tog med sig som et minde om det jødiske kongerige og et tegn på Guds varetægt, da de blev fordrevet fra Palæstina. Men, det er ikke den stjerne, der har så vigtig en betydning i Bibelens julebudskab og i vores jul.  

 Til jul er den vigtigste af alle julens stjerner, stjernen vi sætter i juletræets top. Den symboliserer Bethehem- stjernen, ledestjernen, der lyste vej for hyrderne på marken og De vise Mænd julenat, så de kunne finde vej, til stalden i Betlehem. hvor Jesusbarnet var blevet født.

Kræmmerhuset

En fyldt kurv symboliserer overflod og har i sid det kvindelige omsluttende. En kurv, der tømmes,  angiver, at den frugtbare tid er endt. Vi kender kurven fra juletræet, og vi kender den også i kræmmerhusets form. Kræmmerhuse med hank. Med fyld eller uden. Kræmmerhuse har fået deres navn  som en hentydning til kræmmeres huse, til selve kræmmerens butik.

De blev til ved at kræmmerne pakkede deres varer ind i et stykke papir ved at rulle det sammen, så det dannede en tut og fik form som en omvendt kegle.

"Hvis . . . man kimser ad min muse", skrev digteren Drachmann (1902), "sss er Paapiret godt til KLræmmerhuse". Kræmmerhuse blev oprindeligt ofte til af kasserede bøger.

Kræmmerhuset med sin hank flyttede hurtigt ind mellem juletræets grene, hvor ikke kun var til pynt, men også blev fyldt med gode sager. 

Neget                                                                                            

Akset er et frugtbarheds- og solsymbol. Tegninger af kornaks på jomfru Marias klædning ses ofte i billeder fra middelalderen. Disse billeder minder om oldtidens kornmødre, f.eks. Demeter (lat. Ceres) og har meget gamle rødder i folketroen. De gyldne aks er efterkommere af ægteskabet mellem den lysende sol og den jomfruelige jord. 

Akset blev symbol på resultatet af menneskets flid og sræben ved at dyrke jorden. Neget støtter denne symbolik med det eksta billede, at alle saksenes kræfter samles og målrettes. 

 I Kristendommen symboliserer hvedeakset nadverbrødet, Kriti legeme og gavmildhed. Korn sammen med vin symboliserer den hellige nadver.

Til jul vises juleglæden blandt andet ved de neg, der sættes ud til vinterens fugle. I julen deler vi glæden ud.

Kransen

Kransen er gennem tiderne blevet brugt ved højtidelige lejligheder eller handlinger, der har været indvielsen til og begyndelse til noget nyt. Kransen er således blevet brugt ved ofringer, ved bryllupper eller som præmie til sejrherrer i sport, kunstarter eller krig.  Også døde har man fra fjerne tider bekranset. Materialet kransen var  lavet af blev den dødes forbindelse med livet og livets kræfter.                                                                     Jesus fik i spot sin krans, tornekransen, inden han blev korsfæstet. Kirken gjorde hvad den kunne for at udrydde den 'hedenske' krans, men da det ikke lod sig gøre,  blev kransen et kristent sysmbol. Kransen blev Guds belønning til dem, der havde sejret over døden, først og fremmest martyrerne. Kransen blev et opstan-delses- og  udødelighedssymbol, det evige livs krans.

I julen forklares kransen, som den krans der holder sammen på året, Herrens år.

Idéer, der er meget nemme og lette at gå til, uden de større fiksfakserier.

Kuglen:

Materialer

• grankogler (små eller lærkekogler)
• mos
• oasiskugle
• vindseltråd 0,5 mm
• kobbertråd
• bånd

1.  Buk et stykke kobbertråd og før det igennem oasiskuglen ud på den anden side og buk enderne om.         .  2.  Bind vindseltråden om koglerne. Sæt kogler på oasiskuglen. Start i toppen af kuglen og placér koglerne så der er afstand imellem dem, og koglerne peger ind mod centrum af kuglen.                                                        3.  Når alle kogler er placeret, presses mos ned imellem koglerne, så oasisen bliver dækket.                            4.  Hæng kuglen op i et bånd og bind evt. en sløjfe.

IDÉ  2

Materialer

• eucalyptusblade
• oasiskugle
• kobbertråd
• elefanttråd, 0,7 mm
• bånd

1. Lav et ophæng på oasiskuglen som beskrevet ovenfor. Start med at sætte eucalyptusblade fast på midten af kuglen. Brug små stykker bukket tynd elefanttråd til at sætte bladene fast med (lav 'hårnåe' ved at bukke tråden på midten,brug en rundtang)

                                                                                                                                                    .                      2. Sæt bladene på i spiralform op mod toppen af kuglen. Sørg for, at de lapper godt over hinanden, for bladene trækker sig sammen, når de tørrer

 3.  Når toppen er dækket, vendes kuglen. Løft bladene lidt op og sæt igen bladene fast i spiralform op til toppen af kuglen.                                                                                                                                                           

  4.  Hæng kuglen op i bånd eller spray den med guld, når den er tørret, og brug den til dekoration.

IDÉ 3

Disse små så populære opstammede kugletræer, kan du meget nemt lave selv:

Materialer

• bredbladet buksbom
• grenstykke
• oasiskugle (findes i flere størrelser)
• mos
• vindseltråd, 0,5 mm
• tørrede æbler
• tørrede eucalyptusfrø
• ler og krukke

1.  Fyld krukken op med ler og fastgør grenen i leret. Lav hul i oasiskuglen til grenen.

2.  Klip små stykker af bredbladet buksbom og stik dem ind i oasiskuglen

3.  Når hele oasiskuglen er dækket af buksbomstykkerne, placeres mpsset imellem bladene. Bind vindseltråd om skiver af tørrede æbler og stik stykkerne ned i kuglen. Pynt evt. også med tørrede euclyptusfrø.

4.  Pres oasiskuglen ned på grenen og læg mos på leret.

Du kan også lave et lille træ med 2 oasiskugler

Idé 4

Materialer

• 2 oasiskugler
•  en naturgren
• pudemos
• elefanttråd
• pyntebær
• ler og krukke

1.  Pres oasiskugler ind på et stykke lige gren. Den ene skal være større end den anden, og man skal kunne se grenen imellem de 2 kugler. Brug evt. en skruetrækker til at stikke hullerne for med.

2.  Fyld ler i krukken og fastgør gren og kugler i leret. Den største kugle skal være nederst.

3.  Dæk oasiskuglen med pudemos. Brug små stykker elefanttråd (lav små 'hårklemmer') til at fastføre pudemosset med.

4.  Læg pudemos  ned på leret og dekorér pudemoskuglerne med bær. Brug friske, tørrede eller kunstige bær.

Hjertet:

Idé  1

Hjerte med buksbom

Materialer:

• bredbladet buksbomelefanttråd, 30 cm lang
• papir og floratape
• vindseltråd, 0,5 mm
• pyntebær
• bånd

1.  Buk 4 stykker elefanttråd i hjerteform. Det er nemmest at holde trådene sammen og bruge en gryde eller kasserolle, der passer til elefanttrådenes lgd. og bøje trådene rundt om emnet.. Ringen former du til et hjerte. Kram silkepapir eller avispapir sammen og form det om hjertet.

2.  Vikl floratape om hjertet. Floratapen holder på papiret og får hjeret til at virke tykt.

3.  Bind små stykker af bredbladet buksbom fast på forsiden af hjertet med vindseltråd. Start i toppen af hjertet og fortsæt hele vejen rundt.

4.  Stik små pynntebær ind i kransen. Brug evt. friske bær, som er samlet i vindseltråd, eller kunstige bær. Bind en sløjfe fast øverst til ophæng.

Idé 2

Hjerte med gran og mos

Materialer:

• Normannsgran og mos
• elefanttråd, 30 cm lang
• floratape
• vindseltråd, 0,5 mm
• bånd

1.  Buk 6 stykker elefanttråd i hjerteform. Vikl floratapen om hjertet. Bind stykker af normannsgran fast på hjertet med vindseltråd. Bnd 3 stykker på ad gangen.

2.  Form et lille hjerte af 2 stykker elefanttråd.. Vikl floratape om hjertet og vikl til slut vindseltråd ind iver hjertet på kryds og tværs.

3.  Læg mos på begge sider af det lille hjerte og sy det fast til hjertet med vindseltråd. Klip evt hjertet til med en saks.

4.   Bind det lille hjerte ind i det store med bånd, så det kan bevæge sig.

Idé 3

Hjerte med gran, buksbom og kogler,

Materialer:

• ca 20 kogler
• gran og buksbom
• elefanttråd, 30 cm. lang
• vindseltråd, o,5 mm
• floratape
• bånd

1.  Buk 4 stykker elefanttråd i hjerteform. Sno floratape om hjertet.

2.  Bind lange stykker vindseltråd om koglerne. Lav små buketter ved a binde gran og buksbom fast til grankoglerne med vindseltråd.

3.  Buketterne lægges lagvis efter hinanden og bindes fast til hjertet med vindseltråd. Start ved hjertets top og fortsæt til bunden af hjertet. Bind så den anden side af hjertet.

4.  Bind en sløjfe fast øverst i hjertet, til ophæng.

TIP

Til de fleste idéer er der brugt elefantråd. Brug elefanttråd der er 30 cm lang. Ved hver idé er der angivet antallet af stykker elefanttråd. Bind dem sammen to og to, så bliver figurerne mere stabile. Vikl til sidst floratape om elefantråden, så glider materialet ikke så nemt, når det bindes på.

KRANSEN

Idé  1

Materialer

• Halmkrans
• Normannsgran
• Vindseltråd, 0,5 mm
• bånd

1.  Brug en færdig halmkrans som bund. Klip stykker af Normannsgran af på 5 cm længde.

2.  Bind stykkerne på halmkransen med vindseltråd. Læg først et stykke Normannsgran yderst til venstre, så yderst til højre og til slut et stykke i midten, før der bindes. Hvis kransen skal bruges til at hænge op i vinduet, gentages det samme på bagsiden.

3.  Fortsæt med at binde, hele vejen rundt til kransen er dækkget af gran.

4.  Bind en sløjfe,  og hæng kransen op i bånd.

Idé 2

Materialer

• halmkrans
• laurbærkirsebærblade
• bredbladet buksbom
• myrtetråd, 0,5 mm
• elefanttråd
• bånd og bær

1.  Brug en færdig halmkrans som bund. Bind Laurbærbladene med myrtetråd. Hvert blad bindes for sig. Det første yderst til venstre, det næste yderst til højre, det tredje i midten, det fjerde yderst til venstre o.s.v.

2.  Fortsæt med at binde hele vejen rundt. Løft forsigtigt de først bundne blade lidt op og bind de sidste fast, så er tradene skjult.

3.  Klip stykker af bredbladet buksbom af på 20 cm. Stykkerne sættes forskudt inderst i bunden af kransen med bukket elefanttråd (hårnåle)

4.  Pynt med bånd og bær.

Idé 3

Materialer

• halmkrans
• ædelgran
• pudemos
• vindseltråd, 0,5 mm
• lys og bånd

1.  Brug en færdig halmkrans som bund. Klip stykker af ædelgran af på 3 cm. Bind granen fast til kransen med vindseltråd. Stykkerne skal forskydes i spiralform.

2. .Klip pudemosstykkerne til i bunden, så de bliver fladere. Del kransen op i 4, og bind pudemos fast til kransen sammen med gran. Pudemosstykket skal ikke vindes helt ned til bunden.

3.  Mosset bindes på 4 gange. Sørg for at kransen bliver symmetrisk.

4.  Dekorer kransen med bånd og lys.

Idé 4

Materialer

• halmkrans
• mos
• vindseltråd, 0,5 mm
• kobbertråd
• pynt efter eget ønske

1.  Brug en færdig halmkrans som bund. Bind mos fast til kransen med vindseltråd. Sørg for at kransen er helt dækket. Der behøver ikke at blive sat mos fast på bagsiden.

2.  Stik et stykke kobbertråd igennem halmkransen på bagsiden. Buk enderne om og lav et ophæng.

3.  Lav små buketter af tørrede blomster, tørrede frugter, gavepakker eller anden pynt efter eget ønske. Buketten samles med vinselståd.

4.  Løft mosset lidt op og bind buketterne fast til kransen med vindseltråd.

KEND DIT JULETRÆ

TYPER OG TRADITIONER

24.11

Det er ganske vist, snart står julen for døren, og vi skal ud at finde netop det træ, der for os er det helt rigtige juletræ. Hele året står grantræet ude i landskabet, uden at vi tillægger det større betydning, men når december banker på, sker der noget inden i os, og grantræet forvandler sig til et smukt juletræ forbundet med særlige traditioner.  Læs her om juletræets historie, de vigtigste danske arter og om, hvordan du passer træet bedst.

Vi kan næsten ikke forestille os en jul uden et grantræ, men faktisk er traditionen med det pyntede træ slet ikke så gammel. Idéen med at hive det stikkende, grønne træ ind i stuen er hentet fra Tyskland. Man kan undre sig over, hvorfor vi var så tilbageholdende over for juletræet, for vores tyske naboer indførte traditionen allerede i 1600-tallet. I Danmark hører vi efter sigende første gang om juletræet tilbage i 1808, hvor grevinde Wilhelmine fra Holsteinborg Gods ved Skælskør i juletiden satte tændte lys på et grantræ. I København blev det første træ tændt i 1811 hos Frederikke Louise og Martin Lehmann i Ny Kongensgade.   Martin Lehmann stammede fra Holsten og har øjensynligt taget denne nye skik med sig til København. I starten af 1800-tallet var juletræet forbeholdt de få, og først i slutningen af 1800-tallet, da jernbanenettet var godt udbygget, blev det også mere udbredt rundtomkring i landet. Omkring første verdenskrig var idéen med juletræet slået an i hele landet.

Sådan produceres juletræerne

Træerne har ikke deres oprindelse i Danmark, men er drevet frem på planteskoler og i plantager. 

I dag er vi førende inden for juletræer, idet Danmark er Europas største juletræsproducent og førende inden for forskning i juletræer. Der bliver blandt andet forsket i miljøvenlig dyrkning, nålenes farver, træets facon, svampeangreb og gødningsforbrug. I den konventionelle juletræsproduktion bruger man en del kunstgødning og sprøjtemidler, for at træerne skal udvikle sig til (i vores øjne) perfekte træer, det vil sige med den helt rigtige farve og facon. Vores krav til juletræernes udseende er faktisk så høje, at omkrig 40% af træerne slet ikke slipper gennem nåleøjet og dermed aldrig bliver budt velkommen i de julepyntede stuer,

Normannsgran er det træ, som sprøjtes mest, og lusene har en særlig forkærlighed for dette træ. Deres saftsugning kan gøre træerne deforme og der med usælgelige. Desuden findes der en svamp, som også angriber dette træ. Svampen får nålene til at blive brune, hvorefter de falder af. Når først et træ er angrebet af denne svamp, er det for sent at gøre noget. Det kan imidlertid godt lade sig gøre at dyrke juletræerne miljøvenligt, og der kommer da også flere og flere til salg på markedet. Hvis du vil gå efter de miljøvenlige træer, så kig efter IP-certifiderede træer - IP betyder integreret produktion, det vil sige en miljøvenlig produktion, som tilgodeser naturen.

SÅDAN HOLDER DU LIV I TRÆET INDENFOR

Hvis du køber dit juletræ flere dage før jul, skal det opbevares opretstående og den net et skyggefuldt sted uden- for. Sådan holder det sig friskt og i den rette facon til juleaften. Skal træet kun lige holde et par dage før og efter juleaften, kan det godt klare sig uden vand, men skal det stå i længere tid, skal det stå i vand. Betragt træet som en buket blomster, sav de nederste 5-10 cm af stammen, lige inden du sætter træet på en plastfod, der kan fyldes med vand. Fyld foden med friskt tempereret vand, og fyld op jævnligt, så træet ikke tørrer ud og visner.

FORSKELLEN PÅ GRAN OG ÆDELGRAN

Forskellen på træerne er, at granslægten har stikkende nåle og ædelgranslægten har ikke-stikkende nåle. Desuden har ædelgraner opretstående kogler, som falder fra hinanden, når de modner, mens gran har hængende kogler, som falder hele til jorden, når de modner.

KOGLER ELLER EJ

De danske juletræer, der kan stå i en almindelig stue, når ikke at udvikle kogler. Træerne begynder at sætte kogler, når de er omkring 20 år eller mere. Så vil du se træer med kogler, skal du ud i skoven eller lægge vejen forbi Københavns Rådhus, når lysene tændes på det mægtige juletræ.

LØRDAG 28. november 2009

Dagens navn: Sophie Magdalene  .

Sol op  8.12   Sol ned  15.43                                                                                                                          Dagen aftaget 9 timer  56 minutter                                                                                                                    Månen tiltagende  -  fuldmåne  2. december

Tallene gælder for København

GRØNT ER OGSÅ GODT INDEN DØRE

Nu hvor dagene er blevet mærkbart kortere, og tiden, vi bruger i haven, mindre, ja da er det værd at bide mærke i forskellige undersøgelser, der viser, at det faktisk ogsa er rigtig godt for dig at have planter inden døre.

Planter kan faktisk meget mere end at se godt ud. I haven ved vi jo, hvilke planter der giver hvilket afkast, hvad der gør nytte og hvor.  Men også under tag har det vist sig, at planterne er pengene værd.

- Det har længe været kendt, at havearbejde har en positiv indvirkning på psykisk velvære. Nu er man i den nyere forskning i højere grad begyndt at interessere sig for indendørsmiljøerne og planternes gunstige effekt på f.eks. vores stressniveau - og dermed på den generelle trivsel i det hele taget.

En undersøgelse gennemført af Marta Gruca fra Institut for Jordbrugsvidenskab ved Københavns Universitet giver måske et fingerpeg om resultatet. Her oplevede halvdelen af en ruppe af biblioteksbrugere, at grønne planter på læsesalen fik dem til at slappe mere af. 87 procent oplyste, at de følte sig bedre tilpas, når de var omgivet af planter.

PLANTER PÅVIRKER POSITIVT

Ud over at de får os til at føle os bedre tilpas, ja, så er det faktisk også muligt rent fysisk at måle, at planterne påvirker indeklimaet gunstigt. Det er kendt, at en række planter har særlige egenskaber, når det drejer sig om at rense luften for de giftstoffer, som blandt andet stammer fra moderne møbler og byggematerialer. Plast og lim fra f.eks. spånplader og lakker er nogle af de store syndere, når det drejer sig om at sende formaldehyd,xylen, benzen og fenol ud i rummet. Her har undersøgelser vist, at en enkelt Chlorophytum, - Ficus benjamina- eller Epi-premnum-plante er i stand til at SÆNKE-den maksimale grænseværdi af formaldehyld i et 50 kubikmeter stort rum på halvanden time.

Luften rensens, når planten gennem sine blade optager og neutraliserer giftstofferne og omdanner luftens CO 2 til ilt. Jo større planten er, og jo hurtigere den vokser, jo bedre er dens evne til at forbedre indeklimaet.

Når planten frigiver ilt, tilføres samtidig fugtighed til luften. Arbejdstilsynet anbefaler, at den relative luftfugtighed i rummet normalt bør ligge mellem 25 og 60 procent - lavest om vinteren og højest om sommeren. Men når vi om vinteren skruer op for varmen, udtørres luften ofte til under en anbefalede fugtighed. Det kan give røde øjne, irritationer ig svie i huden, næsen og halsen.

PLANTER SOM TERMOSTATER

Høje rumtermperaturer påvirker også concentrationsevnen - sommer og vinter. Her kan planter bruges som en temperaturregulerende faktor - den luftrensende proces betyder nemlig, at luftens temperatur sænkes. En undersøgelse gennemført af den norske forsker Tove Fjeld har set nærmere på medarvejdernes helbred og sygefravær i et kontormuljø, hvor den ene halvdel blev indrettet med planter, mens den anden halvdel forblev uændret uden planter.Resultatet har vist, at medabejderne, der var omgivet af planter, oplevede et fald i de mest gængse sygdomme på 52procent - forkølelse, influenza, hovedpine, kort vejrtrækning og hudirritationer. Fravær som følge af sygdom faldt fra 17 til 6 procent.

Den norske forsker har også lavet forsøg i inkøbscentrer, hvor 70 procent af de besøgende oplevede, at forvandlingen til "grønt område" gav stedet en bedre atmosfære. Kunderne kvitterede med at øge antallet af besøg i centret med 50 procent. Så hvad er der at sige andet end: Ind med planterne og lad dine grønne fingre arbejde inedendørs om vinteren. Det er godt for dig - på flere måder.

FUNKTIONELLE PLANTER MED LUFTRENSENDE EGENSKABER

• Lægealoe, Aloe vera
• Edderkoppeplante, Chlorophytum elatum
• Stuebirk. Ficus benjamina
• Guldranke, Epipremnum aureum
• Afrikansk dræceana , Dreana deremensis
• Orkidé, Phalaenopsis
• Svigermors skarpe tunge, Sansevieria trifasciata
• Smabladet paraplytræ, Schefflera
• Fredslille, Spathiphyllum
• Gåsefodsyngonium. Syngonium podophyllum

HUSK FUGLENE OM VINTEREN

Når den første sne falder, er det på tide at fodre fuglene. Så bliver de mætte og tilfredse, og du kan nyde et rigt fugleliv i haven eller på altanen. Det kan lade sig gøre at lokke specielle fugle til ved det rette valg af fuglefoder. Solsikkefrø lokker dompap til, og havreneg og græsfrø lokker bl.a. gulspurven til.

Med den klimaforandring, der allerede mærkes og de meldinger der kommer fra klimaeksperter, må vi forvente, at vi har fået den sidste sne her i landet. Fuglene skal da ikke undgælde for denne katastrofeagtige melding, så vi går ganske simpelt ud fra, at det er her og nu vi skal begynde at fodre vore fugle i haverne. Der er ikke mange bær og deslige, de selv kan finde i vore haver.

Begynd med at fodre fuglene og fortsæt gerne lige indtil foråret. Er du først begyndt at fodre fuglene, er det meget nødvendigt, at de fodres hver eneste dag, ellers sulter de og dør. Frøblandinger, solsikkefrø og nødder serveres bedst i en foderautomat. Undgå åbne foderhuse, hvor fuglene sætter sig direkte på maden, og den blandes med skidt. Jo federagerne mad du serverer, jo mere energi indeholder maden. Sæt helst ikke mad ud, som er saltet.

FÅ GLÆDE VED AT SE PÅ FUGLENE

Hæng gerne foderautomaten beskyttet, men hvor den er synlig inde fra huset. Et tip er at hænge den lige uden for vinduet. Så kan du nyde fuglene inde fra boligen. Fuglene lærer hurtigt ikke at være bange, især de mindre sky fuglearter. Hvis du vil lokke de mere sky fugle til, kan du hænge foderautomaten op længere væk fra huset. Sørg for, at katte og rotter ikke kan komme til foderautomatern. Rotter er rigtig dygtige til at klatre. Enten hænger du foderautomaten lange ude på en gren, eller også sætter du et omvendt kræmmerhus fast et stykke oppe på stolpen.

 PLANTER TIL FUGLENE

Ryd ikke for meget op i haven om efteråret. Gamle frøstande i bede og grønsagshave giver meget foder til fuglene. Det kan være alt fra radiser og salatplanter, som er gået i frø, til afblomstrede stauder og buske. Vil du byde fuglene på godter, kan du dyrke planter, som fuglene sætter pris på.

DET HER VIL FUGLENE HA'

• Solsort - frugt f.eks. æble, rosiner, brød, ost og solsikkefrø.
• Dompap - solsikkefrø, tørrede bær og vildtfugleblandinger
• Stor flagspætte -  talg, ost, jordnødder og solsikkefrø
• Spætmejse -hampefrø, solsikkefrø og nødder
• Grønirisk - hampefrø, solsikkefrø, hakkede nødder og tørrede bær
• Skovspurv - havreneg og frøblandinger
• Blåmejse - fedtholdigt foder: nødder, talg, frø- og fedtkugler
• Musvit - protenrigt foder: fedtkugler, solsikkefrø, hampefrø, nødder og talg
• Skovskade - agern, fedtkugler, frø, nødder og bær
• Gråspurv -havreneg og vildtfugleblandinger
• Sumpmejse -hampefrø, solsikkefrø, jordnødder. Den kan ikke lide fedt som de nære slægtninge blåmejse og musvit
• Gulspurv - havreneg og græsfrø.

Vigtigt:

Husk også frisk vand hver dag. Er vandet frosset, må det tøs op med varmt vand.