Hjem
Tilbage


VELKOMMEN TIL MIN HAVE



HVAD SKER DER I HAVEN

TANKER OG IDÉER - STORT OG SMÅT - GODE RÅD - HENAD VEJEN

Rolig og dyb fred på denne høje vold

og på den dugg, der væder lyngen 

og alle de sølverne silketråde,

der glitrer mellem grønt og guld.

 

Roligt og stille lys over den vide slette,

der omfavner med sine efterårslunde

og overfyldte gårde og svindende tårne

for at gå op i det, der er over dette.

Tennyson

Oktober 2009           

Brug birkegrene til kranse
Jeg har et stort birketræ, der taber mange grene, netop i disse dage stormer og pisker det helt vildt i det område, hvor jeg bor.
Resultatet er naturligvis, at der fældes mange birkegrene, dem samler jeg op og binder bl.a. kranse af dem. Kransene kan pyntes alt efter smag og behag og bruges til vægpynt, små rustikke lyskranse eller til adventskrans eller en lille værtindegave fx. med friske blomster. De er enormt søde og holder længe. Bruger du små friske rosenhoveder, tørrer de utrolig smukt op og har en egen charme, man kan stadig have glæde af dem i meget lang tid.
Birkegrene er også velegnede i andre dekorationer, de er utrolig dekorative og nemme at have med at gøre, fordi de er så¨bløde - men det kræver dog, at man bruger dem friske, men da de tørrer smukt op, kan man have dem stående længe og stadig være lige kønne, ja næsten kønnere og smukkere jo længere de står.
Holder du af at lave kranse, dekorationer, hjerter og deslige, er der nok at vælge og vrage imellem, ovenikøbet helt gratis. Det er helt fantastisk, hvad der er at hente ind fra haven, i skoven og på grødtekanter. Det er bare med at være om sig, naboer, bekendte og venner kan du evt. også få eller bytte dig til materiale, du kan tørre og bruge til dine kreationer, de vil helt sikkert også blive glade for en sådan lille gave.
Heldigvis findes der endnu grøftekanter/skrænter, kommunen ikke har sprøjtet eller pløjet ned. Har du samlet disse meget smukke materialer, skal de naturligvis tørres, så du har alle disse herlige materialer parat til de smukke ting og sager, man allerede nu så småt kan begynde på. Inden vi ser os om, er det november, det er skønt at kunne begynde at pynte op inden døre og udendørs på vægge, døre og indgange, til megen glæde og fornøjelse.
Efterårsferien ligger lige foran, den kunne passende bruge til en vidunderlig skovtur, godt nok spår de kloge Åger, at der kommer megen regn og blæst, et gammelt mundheld siger: Der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning', så på med sydvest. regnfakke og gummistøvler, sørg også for at børnene er klædt fornuftigt på til denne herlige skovtur, hvor der kan samles det dejligste materiale, husk at medbringe masser af plasticposer, små som store. Ved hjemkomsten bredes det blot ud på aviser, hvor det ligger til tørre, inden det hænges op i bundter eller hvordan du nu plejer at tørre dit materiale.


ROSENMEDICIN
Tandpine skylles væk med rosensaft, kærlighed besegles med røde roser, mens gule roser varsler svig. Munke bragte formentlig roserne til Danmark. De plantede dem i deres urtegårde i klosterhaverne og satsede på blomsternes helbredende kraft. En kraft, som beskrives i tidlige skrifter fra 1400-tallet.
Dråber dyrere end guld
Det er ikke svært at forstå, at roserne blev tillagt særlige egenskaber. Når man stikker næsen ned i de historiske rosers tætfyldte blomsterhoveder, frigives æteriske olier så rige og mættede, at de udvundet på den rigtige måde bliver til dyrebare dråber. Dråber, der nogle steder i verden er mere værd end guld.
Oldgamle Gallica
I de første skrifter om rosernes helbredende kraft er det sandsynligt, at Rosa gallica blev dyrket siden antikken og anses for at være en af de ældste haveroser. Apotekerrosen Rosa gallica var. officinalis blev ført fra Orienten til Frankrig i 1300-tallet, hvor man dyrkede den til medicinsk brug. Rosen bliver knap 1 me- ter høj og lige så bred. De store pink blomster dufter vidunderligt, og deres midte er præget af et karakteri- stisk gult øje med pollenfyldte støvdragere.
Gule blade, stråleplet, rosenrust og bladlus er indimellem vilkårene, når man dyrker roser. Men med god gødning og vand trives roserne som regel, og de historiske roser er for det meste både sunde og livskraftige.


FYRIG FLYDENDE GØDNING TIL ROSERNE
Man kan købe tørret hønsemøg til sin have eller lade et lille hønsehold levere friske æg til morgenbordet og gødning til roserne.
Lav flydende gødning ved at opløse hønsemøg i vand, men vær opmærksom på, at det er kraftig kost. Hønsemøg er smækfuldt af kvælstof, så selvom møget er rigtig godt at gøde roserne med, skal det bruges med forsigtighed.
FOR MEGET GØDNING SVÆKKER
Selvom organisk gødning nedbrydes langsomt og dermed gøder over en lang periode, kan man ud over forårsgødskningen vælge at give roserne endnu en omgang i løbet af sommeren. Men det kan blive for meget af det gode.
For rosernes vedkommende betyder for meget kvælstof, at de bliver overfrodige og svage. Og efter 1.august skal der ikke gødes mere med kvælstofholdig gødning. Kvælstof sætter gang i væksten,og de nye bløde skud bryder frem på et tidspunkt, hvor roserne ellers holder op med at gro. Det betyder, at roserne har sværere ved at klare sig igennem vinteren.


PIET HEIN CITATER
Visdom er evnen til at forstå en livsindstilling, som ikke kunne være ens egen
Vi ser med det lokale vrangsyn på den globale verden .
Verden består som bekendt af to lande: indlandet og udlandet - hvoraf det første er langt det vigtigste, men for dets egen skyld, må det tage det sidste med i betragtning.
Neutralitet er at holde med de sejrende.


INGEN HAVE UDEN VIN
Vin er blevet en populær haveplante både i drivhus og på friland. Den lokker med kønt ornamenterede blade, spraglede høstfarver og aromatiske bær - som rummer kimen til en rus. Blot et par planter er nok til, at man hvert efterår kan hente adskillige kilo druer ned fra stænglerne.
Historie
Næppe nogen anden klatreplante har gennem tiderne haft så stor kulinarisk, kulturel og erhvervsmæssig be- tydning som vinen. I mere end 5.000 år har planten været kendt og dyrket i landende omkring Middelhavet. Herhjemme er vin blevet en populær haveplante både i drivhuset og på friland. Underligt er det at tænke sig, at der siden 5.600 år f.Kr. er blevet dyrket vin på skråningerne af Ararat-bjerget i Tyrkiet, hvor Noas ark efter gammeltestamentlig overlevering lagde sig til hvile efter Syndfloden. I de nærliggende Taurus-bjerge vokser arten Vitis vinifera ssp. sylvestris, som anses for at være alle senere syd- og mellemeuropæiske vinsortes rmoder. Ikke mindre fascinerende er den tanke, at da Erik den Røde for tuside år siden nåede Nordamerika og så, hvordan vinklaser hang fra ranker i skovene, kaldte han det nyopdagede land Vinland.

Madeira-Holmen tur/retur
I tidens løb er der skabt mange beretninger om vinen og dens betydning. En af de mere kuriøse tager afsæt i dansk sømilitær historie: I anden halvdel af 1800-tallet bragte danske orlogsfartøjer som fx fregatten Jylland soldater til og fra De Dansk Vestindiske Øer. Undervejs anløb man øen Madeira ud for Afrikas kyst for at proviantere og bringe drikkevand ombord. Kadetter fra et skib fik fat i nogle stiklinger af en vinplante og bragte dem siden til Holmen i København, hvor de blev udplantet og etableret. I l873 blev Madeiereas vinplanter angrebet af en vinlus, som på kort tid bogstaveligt talt ødelagde øens vinstokke. Men en dansk diplomat på Madeira, der delv havde været søofficer på en af fregatterne, erindrede sigh istorien om de "eksporterede" vinstiklinge og ved admiralitetets mellemkomst blev der sendt stiklinge fra Holmen og Nyboder til Madeira, hvor der i løbet af de følgende år blev skabt store mængder af nye vin- stokke. En stor del af den Madeira-vin vi drikker i dag, er således lavet af druer fra stokke, der stammer fra Flådens Leje i København.
Vild vin
Romerne gav vinen slægtsnavnet Vitis. Den tlhører vinrankefamilien, Vitaceae, og slægten omfatter ca. 60-65 arter af løvfældende, hårdføre klatreplanter. De er dels kendt for deres ornamentale blade, der ofte har smukke høstfarver, dels for deres bær, vindruerne, der for flere arters vedkommende benyttes til at fremstille vin af og til at spise. Mange arter vokser i fugtige skove, i sumpområder samt ved flod- og søbredder. De er generelle kraftige klatreplanter, hvis lianer bringer sig til vejrs ved at sno slyngtrådene omkring værtsplanten. Vinplanten kan opnå højder på 5 til 35 meter alt efter arten.

GODE SORTER TIL DET DANSKE KLIMA
I Nordeuropa, inclusive Norge og Sverige, dyrkes og afprøved i disse år både ældre og nyere sorter af vin. Herhjemme ses på friland fx 'Don Muscat' med blå druer, 'Reform' med grøne druer samt 'Rondo', der bærer blå druer. I drivhus og på sydvægge kan bl.a. dyrkes 'Vanessa' med røde. kernefri druer, den gulgrønne, muskatagtige 'Himrod', der ligeledes er kernefri, samt den meget populære nordamerikanske Labruscana-sort 'Schuyler' der allerede fra slutningen af august bærer tætte klaser af mørkeblå, meget søde og aromatiske bær. 'Muscat Bleu' er en god spisedrue med store blå bær.

 

Schuyler' i drivhus

GODE VINSORTER TIL EN SYDVENDT MUR

  •  Himrod' - grøn kærneløs
  •  Lilla' - grøn, storfrugtet
  •  Muscat Bleu' - blå
  •  Nero' blå
  •  Schuyler' - blå, meget rigtbærende

GODE VINSORTER TIL DRIVHUSET

  • Angela' - grøn
  • Fanny' - grøn'
  • Georg' -blå
  • Katharina' rød
  • Vanessa' rød, kerneløs
  • Rhea' - lyserød, kerneløs, storfrugtet

Kilde: Haven oktober 2009

 


TID OG PLADS TIL HVIDLØG
Hvidløg er både sundt og godt, og så er er løgene lige nemme at dyrke som almindelige sætteløg. Lige nu er der masser af plads i køkkenhaven, så du kan sætte række efter række af hvidløg, som du kan høste næste år i maj-juni. Du kan normalt godt bruge almindelige hvidløg fra supermarkedet, som du deler i fed, der sættes i jorden, så spidsen lige er dækket. Sørg for, at jorden er kultiveret og løsnet i bunden, så er løgene lige til at presse på plads på voksestedet. Løgene skal helst ikke stå for vådt om vinteren, men til foråret vil de gerne have masser af vand og gødning.

TIL BUNDS I BUNDDÆKKE
Når du planter bunddække med henblik på at kunne reducere lugearbejdet betydeligt, er det vigtigt, at bedet først er gjort helt rent for ukrudt. Især det flerårige ukrudt (fx skvalderkål og senegræs), som danner udlø- bere, skal væk. Dernæst skal du have løsnet jorden, så de nye planter hutigt kan sende rødderne ud og blive godt etableret. Til sidst sætter du planterne ud oven på jorden, inden du planter dem, så det er nemt at få dem placeret. Husk at dyppe rodklumpen i en spand vand, så den er vandet helt op, inden du sætter den i jorden. Vand alle planterne grundigt til efter plantning med en vandslange uden bruser på, så jorden falder ned omkring roden.
Det menneske blir aldrig klogt
som ej forstår at tyde naturens krav og tavse sprog og livets mange lyde.
Fra "Du bakkebløde bondeland " af Henning Toft Bro, 1991

TID TIL AT FLYTTE
Sommerhaven står stadig frisk i hukommelsen , og planterne, især stauderne, har deres fulde størrelse nu. Derfor er det et godt tidspunkt at danne sig et overblik over, hvad der mangler, og hvad der evt. skal flyttes, for at gøre haven idéel for dig. Det er også lige nu, det er det allerbedste tidspunkt at plante på og det tidspunkt, hvor planteskolerne får nye friske planter hjem. Alt går op i en højere enhed, så tøv ikke, men kast dig fluks over en fornyelse, forbedring eller forskønnelse af din have. Er du nybegynder i haven, er det også det rette tidspunkt at gøre tingene rigtigt fra starten. Alle de planter, løg og knolde, du kan købe nu, egner sig til at komme i jorden, og når de først er plantet og vandet til, skal du ikke tænke på mere. Der skal nemlig hverken vandes, beskæres eller gødes i løbet af vinteren.
Nemmere kan det da vist ikke være, og hvilken frydefuld forventning at se hen til, når Kong Vinter har sluppet sit tag, og man igen kan stikke næsen uden for døren og indsnuse denne vidunderlige duft af grøde, gå en runde og spændt se om der er spirer på vej og glæde sig til at se alle ens anstrengelser bære frugt og opvise et helt eventyr af vidundere i alskens skønne former, farver og vidundere, som naturen endnu har at byde os på.


Planter vækker menneskers sanser.
Mine øjne hviler i haven
Tankerne sidder i hovedet og modellerer
Hver for sig
uafhængige af hinanden
uden at jeg mærker det, bytter de plads
Øjnene sidder i hovedet og modellerer
Tanken hviler i sin have

Uge 43 

Efterårshaven er lige nu utrolig flot med træer og buske i efterårsfarver, der næsten kan tage vejret fra os, men samtidig er det lidt vemodigt at se planterne sige farvel og tak for denne sæson, og det gør de så sandelig med manér - Hostaens store blade gløder lige nu i gule efterårsfarver - og det bliver ekstra flot, når et par efterårskrokus titter op mellem bladene. Etagekornel, Cornus controversa, har helt utroligt flotte efterårs- farver og en flot grenbygning. Tobakspibens store blade mister sin grønne farve og de tørre blade rasler i vinden. Så vemodigt, men forunderligt smukt.
Denne uge ser ud til at blive frostfri, og det er dejligt, så kan man nyde efterårsfarverne, alle de mange bær på træer og buske, de farvestrålende efterårsstauder der stadig lyser op. I køkkenhaven er der masser af vinter- grønsager at hente. De sene æbler sidder stadig godt fast på træerne og samler på solskinstimer. De vokser stadig og skal først plukkes, når de begynder at slippe. Man forstår bedre navnet Golden Delicious, når man ser de gyldne æbler på træet, end når man ser de helt smagløse grønne æbler i supermarkedet. Og smagen - helt vidunderlig.
Ryd op med måde i efterårshaven
Når nattefrost, blæst og regn har taget pynten af haven her i efteråret rammes vi af en sand oprydningsfeber. Nu skal der ryddes op, alle visne planter skal fjernes, køkkenhaven skal vintergraves, de visne stauder skal klippes ned og bladene skal fjernes. Lørdag formiddag kan man møde rigtig mange af familien Danmarks biler på vej mod genbrugspladsen med et læs planteaffald. Problemet er bare at alle disse gøremål måske nok får haven til at se ryddelig ud, men har uheldige virkninger.

Jordstrukturen forringes i løbet af vinteren

  • Stauderne klarer overvintringen dårligere
  • Der bliver færre regnorme, da både blade og planterester er deres føde
  • Færre af havens nyttedyr og mikroorganismer vil overleve vinteren uden et naturligt plantedække
  • Vi snyder os selv for synet af rim- og isbelagte planter vinteren igennem
  • Vi bruger energi- og tid på at bortskaffe "affaldet"

Vi er derfor nødt til at finde det rigtige kompromis mellem en pæn vinterhave og hensynet til jorden og havens beboere. Havens blade skal blive i haven og ikke kommes i plastsække og transporteres væk. Det indebærer, at vi skal justere vores forestilling om en pæn have og styre oprydningstrangen. Naturen rydder selv op i løbet af vinteren ved, at regnorme æder bladene og fuglene æder nedfaldsfrugt og frø. Brug bladene til at lægge mellem vintergrønsagerne
Når de første visne blade rives sammen er et en god idé at lægge dem mellem vinterporrerne, man kan grave porrer op i frostperioder. Har man mange blade, kan de også lægges mellem vintergulerødder eller bruges til at beskytte selleri mod den første frost.
Blomsterknolde skal tages op inden vinter. Georginer (dahlia) og knoldbegonier tåler ikke frostnætter, så i mange haver er det slut for denne gang at glæde sig over deres farvepragt. Men hvis man gemmer knoldene, kan man få de smukke sorter igen næste år.

Når man har fundet nogle flotte sorter af dahlia, vil man jo gerne kunne gemme knoldene til at sætte næste år.
Og de bliver bare større og endnu smukkere år for år.
Vil du vide mere om denne herlige knoldplante, kan du se min artikel om Dahlia. Denne vidunderlige plante, deropviser et helt eventyr af de mest utrolige former og vidunderlige farver. I modsætning til alle de hårdføre løgplanter, som fint overvintrer derude, så vil knoldene af dahlia normalt ikke overleve vinteren ude i jorden. Når nattefrosten har ødelagt bladene på dahlia, knoldbegonier, kanna, haveranunkel, tigerblomst, gladiolus, chokoadekosmos er det derfor en god idé at tage knoldene op, så de ikke glår i glemmebogen, og man først kommer i tanker om dem, når jorden er frosset.
Der er sikkert mange flere knolde, end der blev lagt i foråret. De strutter af oplagret energi, de skal bruge til at danne nye planter med til foråret, når de igen sættes. Toppen skæres af et stykke over knoldene. Knoldene skal opbevares tørt og frostfrit. Knoldene tørres først nogle dage, inden de lægges i meget fugtigt sand eller spagnum i et enkelt lag. Selv om de skal opbevares tørt, må knoldene ikke tørre ud. De opevares køligt under 10 gr C, bedst ved ca. 6-8 gr C. Det kan være svært at skaffe opbevaringsforhold i et moderne parcelhus eller i en lej- lighed, hvis man har kolonihave.

Med georgnier er der erfaring for, at man i stedet for at bruge sand/spagnum med held kan opbevare knoldene i åbne plastposer, som sikrer mod udtørring. Når man graver dem op, efterlades 10-15 cm stilk. Ikke alle georgineknolde overlever vinteropbevaringen - det er en balancegang mellem en tilpas tør opbevaring og at knoldene ikke tørrer helt ud. Jo større knoldene er, jo mindre risiko er der for udtørring, og store blokke af georginer (dahliaer) kan faktisk opbevares i kasser uden tildækning. Placering i en  kasse i et skur og over-    dækket med noget isolerende i frostperioder kan faktisk være bedre end opbevaring indenfor i en tør luft, dog skal man løbende vurdere frostrisikoen. Dækningen må ikke være for lufttæt, så undgå plastoverdækning, da knoldene ellers kan rådne.

 

Skal hele den opstammede rose dækkes til?

Det vigtigste er ikke at dække hele stammen, men at dække podestedet, hvor rosen er podet på grundstammen. Grundstammen er normalt mere hårdfør.

Podestedet sidder oppe på stammen lige under kronen, man ser det som en fortykning eller knude på stammen. Lav en pose af sækkelærred, og fyld den med tørt. luftigt materiale sådaom løv, fintklippet granris og spagnum, og bind posen fast cirka 10 centimeter under kronen, så podestedet beskyttes.

Hvordan bruges etageløg?

Du kan stege dem hele sammen med tomater og persille, eller bruge dem i sammenkogte retter eller suppe.Stilken kan bruges ligesom man bruger purløg. Læg løgene i oktober. Etageløg klarer rigtig godt i normal havejord.

Skader tusindben planterne?

Ja, en del arter kan skade rødderne, fremspirende planter og kimplanter. Lad jorden blive tør imellem vandingerne for tusindben trives i et varmt og fugtigt miljø. Lok tusindbenene til dig ved at lægge frugt og rodfrugter i en fordybning i jorden, strø jord over, og tøm fælden med tusindbenene så ofte som muligt. Krukkerne kan du sænke ned i vand i cirka 20 minutter. Efter et stykke tid kommer de op til vandoverfladen, og så kan du fange dem og fjerne dem.

 

De vises have

En japansk have taler med små bogstaver. Her skal der hverken spilles bold eller graves urtehave. Her finder man ro. Vandre langs stierne og fordybe sig i havens uafbrudte forandring - nøjagtig som i den vilde natur, der er alle japanske havers forbillede.

Ifølge japansk tradition er naturen perfekt i sig selv, men den bliver dog endnu bedre, hvis mennesket har kultiveret den til en have.

Stier

I alle japanske haver findes der stier - ofte jordgange med trædesten, så man må balancere forsigtigt, da stenene er ujævne. På den måde tager det længere tid at komme igennem haven, og man oplever den mere intnsivt. Har man heldet med sig, kan man få fat i sten fra gamle tempelruiner, som anses for at være særlig velegnede til stier.

Træer og andre planter

Blomsterne er ikke det vigtigste i en japsnak have. De bruges mere som smykker i en velanlagt have. Ofte bruger man stedsegrønne planter, som beskæres hårdt. Buskene formes indimellem som bjerge eller bølgende skove. Formålet med beskæringen er at synliggøre planternes personlighed. Træerne beskæres, så de kommer til at se gamle og vindblæse ud - jo mere knudrede og forvredne de er, jo bedre.                                              De almindeligste træer er fyr, ahorn, kryptomeria, hjertetræ, japanske prydkirsebær og prydblommer. Magnolia, kamelia og forskellige sorter af japansk eg forekommer også ofte. Træer som anses for at have en iboende ånd, får ofte et bånd med kvaster bundet om stammen. Kirsebærtræerne beskæres skånsomt, og de får lov at brede sig så meget, de vil. I en lille have bliver de for store, der vælger man hellere prydabrikos eller -blomme, som beskæres.

Sten er et vigtigt fundament i den japanske have. Tidligere troede man, at der boede ånder i sten og gamle træer.

Bambus giver lyd og bevægelse i japanske haver.

Vand er en nødvendig del af en japansk have og står også ved trmplerne. Inden man besøger et helligt sted, skyller man mund og hænder.

Stenlygter har været brugt længe i japanske haver. Ved shintemplerne stod de ofte ved et vandkar. Lygterne har i mange tilfælde form som et lille tempel. Vandposten er også et vigtigt indslag.

Koi-karper er almindelige i havedamme og søer.  Det er Japans nationalfisk.

Løveskræmsel 

I nogle japanske haver kan man høre en svag dunkende lyd. Den kommer fra løveskræmslet - shishi odoshi. Lyden skyldes vand, som løber ned i et bambusrør, som tipper og tømmes, når det er fuldt. Når det sker, slår røret mod kanten af et stentrug, og lyden siges at skræmme både spøgelser og løver væk.

Kilde:  Alt om Haven

 

Uge 44

Vidste du at ...

... moskusænder kan æde dræbersnegle?

5 ænder kan klare sneglebestanden på ca. 4000 kvadratmeter. De efterlader sig nogle gevaldige klatter, men skulle efter sigende smage rigtig dejligt, og det varer jo ikke længe, inden Mortens aften står for døren.

3 km op i luften.

Så højt flyver nogle edderkopper med deres flyvetråde.

Husk sæt planterne på plantehotel i vinter

Har du store krukker med planter, som ikke kan klare den hårde danske vinter, og du ikke selv har plads til dem, så kan du sætte dem på plantehotel, hvor de vil blive passet og opbevaret, til det igen er tid at stille dem ud i haven.

(søg på nettet)

Vidste du det om vedbend?

Efter en årrække skifter vedbend vækstform. I stedet for at være fligede bliver bladene ovale som et bøgeblad, og  den klatrende vækst bliver stiv og opret. Planten begynder at blomstre med små uanseelige blomster samlet i halvkugleformede stande, som er ganske kønne. Senere udvokler planten sorte uspiselige bær.

En verden af hvidløg

Dyrk dine egne hviløg, de smager fantastisk. Prøv forskellige sorter, som varierer både i smag og udseende.. Der er store og små, milde og stærke, hvide og sågar lilla. Nogle af sorterne er meget dekorative i perioden op til høst med blomsterstande med "krølle på halen"

Og så til noget helt andet, som man ynder at sige. Da det  er sæson for valnødder, har jeg valgt dette emne, da vi endelig ikke må lade denne rustikke nød gå til spilde. 

Midt i en valnøddetid

Valnødder er en af efterårets store glæder. De kan bruges til både dekorationer og mad og kager, og så er de ovenikøbet spækket med sunde fedtsyrer. Når valnøddekernerne modnes i oktober med grønne skaller på træerne og spiselige nødder på jorden, er det et vidunderligt syn, som mange gerne vil opleve i deres egne haver. Desværre er det ikke så nemt at få valnøddetræer til at vokse i vort kolde land. Træerne er indført til Danmark , som er den nordlige grænse for , hvor valnødder kan trives. Så mange sorter fryser simpelthen tilbage i deres unge år. da de ikke når at afmodne deres skud, inden frosten sætter ind. Har du en stor have og bor i de lunere egne af landet, vil du få størst succes med et valnøddetræ.

Pas dit træ godt

Den almindelige valnøds botaniske navn er Junglans regia. Når du skal købe et træ, skal du gå efter et træ, som kommer tidligt i bæring, dvs. danner nødderne tidligt,  og et træ, aom er podet med en vækst, der ikke er for voldsom. Ved en meget kraftig vækst kan der gå mange år, før træet begynder at bære nødder.                   Sørg for at plante valnøddetræet i en veldrænet muldjord og meget gerne i fuld sol med gode læforhold. Indtil træet er veletableret, må det ikke få "konkurrence" fra græs omkring sig, så det er en god idé at lave en græsfri zone på samme størrelse som træets krone. Desuden skal træet have tilført vand og gødning regelmæssigt.       Et valnøddetræ. som står under gode forhold, kan blive flere hundrede år. Har du købt et podet træ, vil det begynde at bære nødder efter to til fire år, mens du skal have tålmodighed, hvis træet er frøformeret - så kan der  nemlig snildt gå op til ti år, før du ser de første nødder.

Sådan beskærer du dit valnøddetræ

Valnød er et blødertræ. Det vil sige, at det "bløder" saft ved beskæring. Det kan virke meget voldsomt, når saften nærmest sprøjter ud af træet, men alle undersøgelsr viser, at det ikke svækkes af væsketabet. Alligevel bør du kun beskære træet, hvis det er absolut nødvendigt - og du bør kun gøre det fra starten af juli til midten af september, hvor det er i god vækst. Har du et stort træ, hvor der skal fjernes en eller flere af de større grene, skal du sørge for at save grenene ned ad flere gange for at tage noget af vægten, så grenene ikke pludselig flækker og gør ubodelig skade. På det sidste og endelige snit ind mod stammen skal du følge grenkraven og save helt inde ved den uden dog at at ramme den. Snittet må  aldrig ligge parallelt med stammen! Sav nedefra og op, så sker der ingen skade. Har du et lille valnøddetræ, skal du begrænse din beskæring til kun at fjerne ind- advendte grene samt til en eventu7el opstamning. Og husk: Det er bedre hvert år at klippe små grene af for at forme træet end at vente, til det er blevet stort!

Gode valnøddesorter

'Grøndal' Bedste sort til det danske klima. Rigt bærende og hårdfør, med store valnødder med tynd skal, der er nemme at knække. Træet findes hovedsageligt som kraftigtvoksende, men du kan måske være heldig at finde det som dværgtræ.

'Broadview' Hårdfør og svagtvoksende træ, som egner sig til de mindre haver. Sorten bærer godt og danner mellemstore valnødder. Nødderne er bedst, hvis de tørres, inden de spises, da hinden omkring kernen er let bitter i frisk tilstand. Falder ofte selv ud af skallen.

'Geisenheim'  En sort, som tyskerne og hollænderne har udnævnt som den bedste. Træet er kraftigtvoksende med middelstore søde milde valnødder. Nødderne falder ud af skallen af sig selv.

VIDSTE DU AT

Valnødder indeholder meget af de sunde umættede fedtsyrer? En stor mængde heraf er omega 3 fedtsyrer, som reducerer riskoen for hjertesygdomme og brystkræft.

Valnødder egner sig godt til snaps? Pluk dem når de er grønne og umodne og ikke fuldt udvokset, og læg dem i sprit i nogle måneder. Herefter får du en mørkebrun essens, som du kan søde med sukker og fortynde til en lækker likøragtig snaps.

LAG PÅ LAG NØD

Den friske valnød består af en grøn frugtskal, en brun hård skal, en tynd hinde med bitter smag og så selve nødden.

Frys dem gerne

Du kan sagtens fryse valnødder. Læg de friske knækkede nødder enkeltvis på et fladt fad, og stil det i fryseren. Når valnødderne er frosne hælder du dem over i en frostpose og lægger den i fryseren.

Valnødder er dejlige i madlavningen madlavningen og skønne i bagværk.

Valnøddeboller.

Ca. 8 store boller: 25 g gær * 4 dl lunken vand * 2 nip salt * 1 tsk rørsukker * 2 spsk god olivenolie * ca 75 g valnøddekerner, grofthakket * 400 gr hvedemel * 100 g rugmel * Hele valnødder til pynt.

Rør gæren ud i vand, til den er opløst. Tilsæt resten af ingredienserne i den nævnte rækkefølge, og ælt godt. Dejen skal være klæg. Lad den hæve tildækket ca 3-4 timer. Sæt bollerne med en stor ske på en bageplade beklædt med bagepapir. Stik en valnød ned i hver bolle . Bag dem ved 225 grader i ca. 20 minutM

VIDSTE DU AT .....

Valnøddetræer findes vildtvoksende i balkanlandene, Lilleasien og Altai- og kaukasusbjergene?

Lad kurven pynte

Tag en kurv med i skoven, når du går på jagt efter valnødder. Kurven kan bagefter stå og pynte med de smukke nødder i lag. Husk, at nødderne skal opbevares tørt og køligt - du kan derfor også vælge at hænge dem op i et net under loftet.

 

Endnu mens klokkeblomsten står på grøften,

der kanter fårefoldens hegn, vil skovens

de mange blomster anden blomsring sætte ud,

kun blege lomster uden megen duft;

men frugt, ej blomster, snor sig i den krans,

som smykker Høstens pande: De bitre bær

nu klæ'r den næsten nøgne tjørn, og brombærranken

sig bøjer under jetsort last; nu haslen hænger

med sine gyldne grene ned i bækken,

der bruser rask forbi og truer med at overskylle

de løvbestrøede bredder: - som en statue

jeg ofte står og stirrer, dybt i tanker,

på strømmen og følger som i drømme

det hvirvlende skum og rønnens krmumme kvist

eller kornakset, der hastigt bæres bort af den svimlende flod.

Grahame

Med dette smukke digt vil jeg afslutte denne oktober måned.

En ny side Haven november er oprettet.

En hjertelig tak til alle, der klikkede ind på denne side. Forhåbentlig har du haft en god oplevelse til glæde, gavn og fornøjelse.

 Jeg ønsker alle en vidunderlig november måned,  med megen glæde, gode oplevelser og sjove, kreative timer med alle de herlige gøremål, der netop i denne lidt triste mørke november måned, nok kan sætte kulør og fest- stemning i hverdagen. Det er ikke spor for tidligt, at begynde at pynte op både ude og inde med smukke kranse, hjerter, dekorationer og frem for alt masser af levende lys , både i dekorationer og hvor man nu ellers kan finde plads til de smukke kreative ting og sager, der netop er med til at skabe denne stemning af lys og glæde.

Kærlig hilsen

Grethe

 

Hjertelig tak for besøget

 

 

 

 

 


Hjem
Tilbage

Haveside 1
Haveside 2 

newbie.dk