Hjem

Tilbage

HJERTELIG VELKOMMEN TIL GRETHES Skriblerier 2009

Oktober

Oktober måned er opkaldt efter octo, latin for otte.

Ældre dansk navn: Sædeskifte.

Den ottende måned i det romerske år. Hos slaverne hedder den 'Gul måned' efter det visnende løv, hos angelsakserne blev den kaldt 'Winter fylleth', fordi man mente, vinteren begyndte i dette måneskifte (fylleth).

Dagens længde er ved månedens begyndelse 11 timer og 31 minutter, og den aftager i løbet af måneden med 2 timer og 19 minutter.

Normaltal for oktober

  • Middeltemperatur:  9, 1 grad C
  • Nedbør:  76 mm
  • Soltimer: 87

Vejrrekorder for oktober måned

1905 - Den koldeste oktober med en middeltemperatur på 5,2 grader C. Max- og minimumstemperaturen var hhv. 14,6 og -8,9 grader C

  • 1922 - Den tørreste med kun 12 mm. nedbør
  • 1967 - Den vådeste med hele 177 mm. nedbør
  • 1976 - Den solfattigste med kun 26 soltimer
  • 2005 - Den solrigeste med hele 162 soltiner
  • 2006 - Den varmeste oktober med en middeltemperatur på 12,2 grader C. Max- og minimumstemperaturen var hhv. 20,5 og -0,9 grader C

 

Mærkedag

  • 18. oktober        St. Lukas
  • 28. oktober        St. Simon og St. Judas
  •         ORDSPROG

    Den 1. marts begynder kragerne at søge,

    den 1. april sidder de stille,

    den 1. maj er de fløjet bort,

    men kommer glubske og sultne tilbage

    med regn og vind og oktoberdage.

    'Oktoberstormens hvin

    blæser olden til bondens svin'

    I oktober gød din jord,

    så får du mad på bord.

     

     

    Hvad sker der i naturen

    Fugletræk

    kan ses ved sydvendte pynter, Prøv at besøge et af de kendte fugletrækssteder for at opleve store flokke af for eksempel bogfinker, stære og musvåger trækkende mod syd. Stå tidligt op og følg trækket for en dag.

    Løvfald

    Løvtræernes blade falder. Det skyldes et hormon, som løsner bladstilkene fra deres fæste. Hvis planterne beholdt bladene om vinteren, ville de blive udsat for 'tørke'. Når det er frostvejr, kan de ikke optage vand gennem rødderne, men der ville stadig fordampe vand fra bladene, hvis de blev siddende. Planterne er altså nødt til at smide bladene, for ikke at tørre ud.

    Parykblækhatte

    skyder op på græsmarker og plæner. De unge blækhatte, som endnu ikke har udfoldet hat, er spiselige og smager godt. Når svampen bliver lidt ældre, flyder den hen i en blæksort masse og bliver uspiselig.

    Vandstær

    Ved vandløb med hurtig vandstrøm og store sten kan man se vandstære. Det er fugle fra det nordlige Skandinavien, som gæster os vinteren igennem. Vandstæren går under vandet og finder smådyr mellem sten og grus

    Rådyret

    kaster geviret (opsatsen). Det er kun hannerne, som har gevir. For hvert år indtil treårsalderen bliver geviret større og får flere forgreninger.Ældre rådyr har ikke gevir om vinteren. Et nyt vokser først frem om foråret.

    Kronhjortene

    brøler fra deres brunstpladser, Det gælder om at brøle så kraftigt og udholdende som muligt. På den måde markerer hjorten sin styrke. Styrken kan også markeres på en mere voldsom måde ved, at to rivaliserende hjorte kommer i kamp og stanger efter hinanden med gevirerne.

    Krystalstøvbolden

    skyder op i skovene. Ofte står der flere tæt sammen. Svampens hvide kød omdannes efterhånden til et brunt pulver, sporerne, som kommer ud gennem et hul i toppen, hvis man rører ved svampen.

    Hjejler

    samles i flokke på marker og strandenge. Det er ikke usædvanligt, at flokkene er på flere hundrede fugle. Hjejlerne spiser sig mætte og fede i forskellige smådyr, inden turen går videre til Vest- og Sydeuropa.

    Rødhalsen

    gør mere opmærksom på sin tilstedeværelse nu end på andre årstider. Den følger ofte ganske tæt efter mennesker, der graver have. På den måde kan den tage frisk opgravede orme og larver på en nem måde. Rødhalsen kan også gøre opmærksom på sig selv på en anden måde. I modsætning til de fleste andre fugle synger den ofte om efteråret.

    Torskemund

    kan blomstre endnu. Ofte står den i tætte klynger, som skyldes, at planten breder sig ved rodskud. Hvis man prøver at trykke på blomstens underlæbe, åbner der sig et bredt gab. akkurat ligesom gabet på en torsk.

    Ferskvandsloppen

    lever i det lave vand i søer og åer. Hannen er noget større end hunnen og svømmer ofte rundt med hunnen under bugen. Tanglop- perne findes tit i store mængder og de udgør en vigtig føde for fisk.

    Skadeblækhatten

    er let at kende fra de øvrige blækhatte på grund af de hvide pletter på hatten. Ligesom de andre blækhatte flyder den hen som en sort væske, når den bliver gammel.

    Den blå kærhøg

    afpatruljerer åbne strækninger i landskabet på udkig efter mus. Man kan tydeligt se forskel på han og hun, når det drejer sig om gamle fugle. Hannen er blågrå, mens hunnen er brun. Ungfuglene ligner hunnen.

    Rygsvømmere

    piler rundt i stillestående ferskvand. Bagbenene er brede og fungerer som årer, der bringer dyret godt og hurtigt fremad. Rygsvømmere svømmer næsten altid på ryggen. Den er et rovdyr, som lammer byttet med et stik.

    Den grønne fluesvamp

    er Europas giftigste svamp. Et ekelt frugtlegeme er dødelig dosis. Hvis man spiser den, rammer giften nyrerne og leveren, og man kender ingen effektive modgifte. Den grønne fluesvamp er forholdsvis almindelig i løvskoven.

    Almindelig røllike

    er en af de sidste planter, der ses i blomst. Plantens karakteristiske duft skyldes en stærk duftende olie. Rølliken anvendes i forskellige urteteer, og her er olien med til at give en kraftig og karakteristisk smag.

     

    MÅNEDENS DIGT
    TIL EFTERÅRET

    Fuldmodenhedens tid i sølv og dis!
    Vel mættes solen, din svorne ven
    dog signer du og han på rigest vis
    hver ranke, som langs tagskæg snor sig hen.

    Hvert mosset frugttræ knuger du mod jord
    og gyder saft om æblets hjærteblad.
    Du buger græskar, fylder nøddens kammer
    til væg og loft med kærnens lædre mad.
    Du driver urt i knop og knop i flor.
    På evig sol de drukne bier tror:
    thi honning sprænger alle kubers rammer.


    Hvem har ej mødt dig i dit forrådshus?
    Man træffer dig kanske i bondens gård
    henslængt på tærskeloen hvor et sus
    fra kasteskovlen stryger mod dit hår.
    Man ser dig stundom sove trygt og sødt
    i valmu'duft blandt modent korn på vang
    med seglen filtret ind i snarle ranker.
    Du sanker aksen dag og vandrer støt
    med sæk på issenover bækkens spang.
    Du smager mosten til så mangen gang
    og følger saftens dryp i bredfyldt anker.


    Hvad blev af vårens velklang? Er den død?
    Tænk ej på den? Du nynner selv en sang
    hver stille kvæld, når himlen står i glød,
    og og rosenrødme dækker eng og vang.
    Da jamrer myggekor ved åens bred.
    hvor vinden pusler mellem piletrær
    og tumler legende mod sørgevrimlen.
    En fårekylling piber tæt herved.
    Højt bræger trinde lam i fjærne kær.
    En solsort slår sin trille, blid og skær,
    og svaleflokke kvidrer under himlen.

                                                               J. Keats

    Digtet står i Naturdagbog
    af en engelsk dame år 1906

    Edith B. Holden  britisk malerinde

  • Uge 40 dag 275

  • 2.oktober

    Dagens Navn  Ditlev

    Kbh. sol op 7.16 ned 18.41
    Dagen er aftaget med 6 timer 03 minutter
    Månen tiltagende - fuldmåne 4.10


  • Ingen årstid er så sentimental som det tidlige efterår. Vemodig er vel det ord, der falder lettest for, mindelser om sommeren, som pludselig får helt andre udtryk. Det er endt med vinterens planteskeletter, der glimrer ved deres arkitektoniske pragt, pæonbladenes ferskenskelet, dagliljernes blade bliver guldgule på den mest overdådige måde inden de falder sammen til en trist bunke snask og tørre strå.

  • Der er dog et lyspunkt i denne korte periode, som jeg holder uendelig meget af. Det er de tørre frøstande, som indsamles med stor iver og interesse. De fine frøindpakninger har deres helt egen særlige skønhed, især i den tid, hvor de modner hetl.Prøv at lægge mærke til det orgie i lilla, pink, guld og grøn, hvor de langsomt falder ind i brunt, gråt og resedagrøn, et fantastisk syn, som et signal til at fuldbyrdelsen er kommet, miraklet er sket, frøene er modnet og klar til næste sæsons vidunderlige eventyr.

    Åh, hvilken lykke, det er bare at have øjnene med sig, lære at se og opleve naturens vidundere med åbent sind.og frydefuld forventning.

    Det kan ikke siges indtrængende nok, kunne vi dog ikke snart behandle denne vidunderlige klode med respekt og anstændighed.

    Vi ejer ikke Jorden, vi har lånt den af vore børn.

    HUSK DET NU!!

     

    Brug birkegrene til kranse

    Jeg har et stort birketræ, der taber mange grene, netop i disse dage stormer og pisker det helt vildt i det område, hvor jeg bor.

    Resultatet er naturligvis, at der fældes mange birkegrene, dem samler jeg op og binder bl.a. kranse af dem. Kransene kan pyntes alt efter smag og behag og bruges til vægpynt, små rustikke lyskranse eller til adventskrans eller en lille værtindegave fx. med friske blomster. De er enormt søde og holder længe. Bruger du små friske rosenhoveder, tørrer de utrolig smukt op og har en egen charme,  man kan stadig have glæde af dem i meget lang tid.

    Birkegrene er også velegnede i andre dekorationer, de er utrolig dekorative og nemme at have med at gøre, fordi de er så¨bløde - men det kræver dog, at man bruger dem friske, men da de tørrer smukt op, kan man have dem stående længe og stadig være lige kønne, ja næsten kønnere og smukkere jo længere de står.

    Holder du af at lave kranse, dekorationer, hjerter og deslige, er der nok at vælge og vrage imellem, ovenikøbet helt gratis. Det er helt fantastisk, hvad der er at hente ind fra haven, i skoven og på grødtekanter. Det er bare med at være om sig, naboer, bekendte og venner kan du evt. også få eller bytte dig til materiale, du kan tørre og bruge til dine kreationer, de vil helt sikkert også blive glade for en sådan lille gave.

     Heldigvis findes der endnu grøftekanter/skrænter, kommunen ikke har sprøjtet eller pløjet ned. Har du samlet disse meget smukke materialer, skal de naturligvis tørres, så du har alle disse herlige materialer parat til de smukke ting og sager, man allerede nu så småt kan begynde på. Inden vi ser os om, er det november, det er skønt at kunne begynde at pynte op inden døre og udendørs på vægge, døre og indgange, til megen glæde og fornøjelse.

    Efterårsferien ligger lige foran, den kunne passende bruges til en vidunderlig skovtur, godt nok spår de kloge Åger, at der kommer megen regn og blæst, et gammelt mundheld siger: Der findes ikke dårligt vejr, kun forkert påklædning',  så på med sydvest, regnfakke og gummistøvler, sørg også for at børnene er klædt fornuftigt på til denne herlige skovtur, hvor der kan samles det dejligste materiale, husk at medbringe masser af plasticposer, små som store. Ved hjemkomsten bredes det blot ud på aviser, hvor det ligger til tørre, inden det hænges op i bundter eller hvordan du nu plejer at tørre dit materiale.

    Soja til Munkene

    Sojaen blev opfundet af fastende buddhistiske munke som en erstatning for kødsmag. De opdagede, at kogte, knuste sojabønner tilsat salt og vand og gæret i solen gav vegetarmaden smag. Sojaen blev også populær i Japan, hvor man tilsatte ristet hvede, som gav sojaen en finere smag, og hver familie med respekt for sig selv udviklede sin egen personlige sojaopskrift.

    Enebær mod møl

    Enebærbark og enebærkviste brugte man i gamle dage til at holde møl væk. Du kan passe på dine uldsweatre og uldfrakker med små enebærbuketter i en potpouripose.  Klip en cikrkel på størrelse med en middagstallerken i et stykke tyndt bomuld, læg barken midt på og bind en sløjfe omkring. I middelalderen afbrændte man også enebær på markerne og i stalden for at beskytte høsten og husdyrene mod onde ånder.

    Prøv med et par kviste i brændeovnen for duftens skyld.

    Ælt til musikken

    Det duer ikke hverken at være for ivrig eller for doven med æltningen, når du bager brød, hvis det skal hæve pænt op. Mel og vand skal blandes grundigt sammen, før det forbinder sig med hinanden og bliver til gluten, som er brødets vigtigste byggesten - men blander du for længe, bliver dejen for klæbrig og brødet fladt. 10-15 minutter skal du normalt afsætte til en god æltning! Så tænd for radioen og ælt to-tre musiknumres tid.

    Hurra for BH'en

    Bh'en fylder 97 - og den gamle, attråede beklædningsgernstand er bestemt værd at hylde! På grund af den kunne millioner af kvinder i starten af 1900-tallet smide korsettet og ånde lettet op efter 350 års hvepsetaljetyranni, som franske Henrik 2.s dronning Cathrine de Medici var ophavskvinde til.

    Citater

    Cicero (103-43 f.kr)

    *  At fejle er menneskeligt, men kun en tåbe forbliver i vildfarelsen.

    Cocteau, Jean (1889-1963)

    *  Selvfølgelig findes der noget, som hedder held. Hvordan skulle man ellers kunne forklare sine fjenders fremgang?

     

     

    Uge 41

    Ugens digt

    Fårene og bukkene

      At lave en primitiv filosofi
    med båse, som menneskene inddeles i
    er en fejl, hvoraf alle folk lider.
     
    Men vi er nogen stykker, som kun kan forstå
    én måde at inddele menneskene på:
    Man s k a l  d e l e   d e m  i  i n d i v i d e r.
     

                Piet Hein  Gruk fra ale årene, bind l

     

    KUNSTEN AF LÆSE
     EN REGNBUE

     Hvis regnbuen i østen står,
    en morgen tør vi får.
    Hvis regnbuen skinner i vest,
    får vi regn og blæst.

     Det passer tit, da vejret bevæger sig fra vest til øst det meste af tiden.

    DA NEGLELAKKEN DIKTEREDE RANG

    Moderne neglelak er en vatiant af autolak, men arkæologerne har fundet 'naturlig' neglelak, der stammer helt tilbage til år 3000 før vor tidsregning i Kina, hvor man mener fænomenet stammer fra. Kineserne lavede lakken af gummi, æggehvide, gelatine og bivoks, mens egypterne senere brugte henna. Farven markerede, hvilken socialklasse man hørte til. Kongelige farver var først guld og sølv, senere sort og rød. Andre kvinder måtte kun bære blege nuancer lak - ellers blev de idømt dødsstraf. Lavstatur før i tiden eller ej -  den blege lak fremhæver neglenes naturlige, smukke rosahvide nuance, og foretrækkes derfor oftest.

    IKKE SÅ DUMT MED DUNHAMMERE

    Har du en sø i haven, som vokser til med dunhammer hvert år, kan du benytte dig af, at dunhammeren er spiselig. Rødder og skud er stivelsesholdige, og du kan derfor bruge dem som kartofler. De umodne frøstande kan du spise som majskolber, og mens skuddene stadig er unge og sprøde, kan de bruges ligesom asparges.

    FORNY MADEN MED FUCHSIA

    Har du fuchsia i haven, kan du prøve at bruge dem i madlavningen. Bomsterne og frøstandene/frugten er nemlig spiselige. Især frugternes smag varierer, alt efter sort, så smag dig frem, og brug de mest velsmagende til syltetøj, frugtsirup, dessertsauce, og hvad du ellers kan finde på. 

    HØST JORDBÆR I OKTOBER

    Er du en af de heldige, som stadig kan høste jordbær ude i haven? Sikkert ikke, for det er de færreste, der kender den remon- terende  jordbærsort 'Ostara'. Sammenlignet med danske sommerjordbær smager 'Ostara's ikke af så meget, men når man kan spise dem direkte fra planten i oktober, er hvert bær en himmerigsmundfuld.

  •  

    Danske hængejordbær er perfekte til krukker

    ER DER LANDET EN UFO PÅ DIN PLÆNE?

  • Ja, man skulle næsten tro det, når man spotter hekseringe i græsplænen, men fortvivl ej. Bemærk, hvor godt græsset gror lige netop her.  Hekseringene er et bevis på, at der er svampeliv i jorden. Uden svampe i jorden ville der være en stor del af det organiske materiale, som ikke blev omsat, og dermed en masse næringsstoffer, som ikke ville være tilgængelige for planterne.


  • UHMMM, MAJS

    Majs har sæsøn fra sugust til oktober. Gril dem med bladene på, så de ikke bliver sorte, og server med smør pg salt, og husk tandstikkerne til bagefter.


    IKKE SÅ DUMT MED DUNHAMMERE

    Har du en sø i haven, som vokser til med dunhammere hvert år, kan du benytte dig af, at dunhammeren er spiselig. Rødder og skud er stivelsesholdige, og du kan derfor bruge dem som kartofler. De umodne frøstande kan du spise som majskolber, og mens skud- dene stadig er unge og sprøde, kan de bruges ligesom asparges.  

    VIDSTE DU DET?

    Le Creuset begyndte at producere emaljeret støbejernsgryder helt tilbage i 1925 i jernstøberiet i Fresnoy le Grand, Frankrig.

     Vidste du også, at Danmarksrekorden for det største græskar er 335 kg?

    DER ER MANGE GODE GRUNDE TIL AT KØBE ØKOLOGISk

    1. Du får mad uden rester af sprøjtegift 
    2. Du får varer med mere smag
    3. Du får rene varer uden sminke
    4. Økologiske dyr  har  bedre  leveforhold
    5. Økologi er  godt  for  vores  grundvand
    6. Bevar en rig og ren natur
    7. Du får mad med flere sunde stoffer
    8. Økologi er fri  for  gensplejsning
    9. Ø-mærket står for  grundig  kontrol
    10. Økologi  er  godt  for  ulande

    SØD OG LIFLIG BROMBÆRTRIFLI

    2 pasteuriserede æggeblommer (1 bæger) * 50 g  flormelis * 250 g mascarpone (1 bæger) * Skal fra ½ usprøjtet appelsin      *  Saft fra 1 appelsin * 2 pasteuriserede æggehvider * 2 dl piskefløde * 12-16 makroner eller amarettikager * Ca. 200 g friske brombær, skyllede * evt. frisk mynte til pynt.

     Pisk æggeblommer og flormelis lyst og skummende. Pisk mascarponen i blandingen sammen med fintrevet skal og saft fra ½ appelson. Pisk æggehviderne stive, og rør dem i cremen. Knus makronerne, og fordel dem i 4 glas. Pres saft fra ½ appelsin over. Kom et lag creme ovenpå, og afslut med friske brombær. Pynt evt. med frisk mynte

    Onsdag den 7. oktober

    Dagens navn er Amalie 

    Sol op 7.24 gælder for København 

    For Odense lægges  9 minutter til 

    For Esbjerg lægges 17 minutter til

    INGEBORGS DAG

    Den 8.oktober er ifølge almanakken tilegnet danserinden Ingeborg,
    der på sine gamle dage forklædte sig som mand
    for at leve i fred som eneboer på Jerusalems Oliebjerg.
    En sjov anekdote om en kvinde med en særlig form for kvindemod,
    men hvor mange Ingeborg'er fandtes der mon i virkeligheden
    i oldtidens Jerusalem?

    GRÆSENKER OG EN OMGANG ØL

    30. april kaldtes i gamle dage Valborgsaften. I denne nat veg vinteren for sommeren,
    og de underjordiske huserede overalt. Derfor samledes hele landsbyen om fælles bål
    på en høj for at holde sig vågne og undgå at blive overlistet af en ond skæbne.
    Det lykkedes ikke altid: Ved bålet valgte de ugifte karle en majgreve,
    som fordelte egnens piger blandt dem. Og de piger som blev gravide
    efter at have ligget i græsset Valborgnat, risikerede at få tilnavnet græsenker.
    Brød karlen sig ikke om sin tildelte , købte han sig nemlig fri for forpligtigelser -
    med en omgang øl ! Absolut ikke i den fromme Valborgs (710-779) ånd - Kong Richards datter, som har lagt navn til dagen,
     fordi hun grundlagde flere klostre. 

     

    VIDSTE DU, AT ...

    Grøn te er verdens ældste skønhedsmiddel?
    Det styrker din krop, nærer din hud, beskytter imod
    forurening og udsætter hudens ældningsproces.

    SKØNHED I FORFALD

    Visne blomster? Det er da noget, man bare smider ud! Men faktisk har de fleste blomster og grene også et liv efter blomstring og kan være utrolig smukke at se på i al deres nøgne enkelhed.

    BOMULD

    Bomuld vokser under varmere himmelstrøg, men de smukke grene med de dekorative bomuldshovedeer fås i mange blomster- butikker herhjemme. De er meget karakteristiske og behøver ikke meget andet selskab end en gammel glasflaske.

    EUCALYPTUS

    Når saft og kraft er ude af de afskårne grene, bliver udtrykket sart og fint. De indfarvede eucalyptusgrene fås i mange blomster- butikker og skal  helst ikke sættes i vand. Lad dem i stedet tørre ud, så de får det mere skrøbelige look, og sæt dem i en klar glasvase.

    HORTENSIA

    Hortensia er en af de smukkeste buske med de lilla, hvide eller rosa farver og en af de blomster, der bærer tidens forfald med ynde. Når blomsterhovederne tørrer ind, bliver de fine kronblade skrøbelige, men yderst forfinede med flotte farvenuancer.

     

     

    JUDASGPENGE

    De smukke skulpturelle skiver, som virker sarte og skrøbelige, betegnes egentlig som ukrudt og kan eget hurtigt komme til at dominere et blomster bed. Judaspenge blomstrer med rødlilla blomster tidligt på foråret og skifter først sent til de sølvskinnende aks, hvorfra navnet stammer.

    LYNGEN SPÅR OM VINTEREN

    Lyng er den af de mest brugte planter til efterårets krukker her i landet, for den tåler nemlig fint den første nattefrost og smider heller ikke blomsterne, når de visner. Det siges, at når efterårslyngen blomstrer i toppen, bliver vinteren hård, men blomstrer den i siden, går vi en mild vinter i møde.

    SÅDAN TØRRER DU HASSELNØDDER

    Pluk nødderne med haserne på, bred dem godt ud, og læg dem til tørre på et varmt, tørt og ventileret sted. Når haserne løsner sig, kan nødderne hældes i et net eller nylonstrømpe og opbeares tørt og køligt, indtil de skal bruges.

    VINTERHI MED KASSETÆNKNING

    Elsker du også pelargonier og har haven fuld, kan det være svært at overvintre dem, det tager vældig megen plads op, hvis de skal opbevares i potter, men her er en meget nem måde at opbevare dem på:   Du kan overvintre dem tæt pakket i flamingokasser. der kan være omkring 50 stykker i en enkelt kasse, når top og bund klippes hårdt tilbage. 

    Du kan vente til hen i november med at grave dem op og klippe dem hårdt tilbage, så de kan være i kasserne, det gør ikke noget, hvis de får en smule frost, det er rødderne, der skal overleve.

    Når pelargonierne pakkes tæt sammen med fugtigt sand, skal de ikke vandes før de skal pottes i det tidlige forår. Den største udfordring kommer, når pelargonierne begynder at vågne op i marts, så skal de pottes i lerpotter, de der plasticpotter dur ikke til pelargonier. Så er der fyldt godt op i husets vindueskarme de knap to måneder, inden planterne kan sættes ud i udetue eller drivhus, der ikke er frostfrit. Her kan de blive stående, indtil de første blomster viser sig på planten.

    Selv har jeg mange krukker, store som små, dem har jeg med stort held stille ud i drivhuset, inden frosten kommer i jorden.

    Her står de hele vinteren til de kan sætte ud igen til foråret. Da mit drivhus er uopvarmet, lægger jeg et lag aviser rundt omkrukkerne og dækker hele molevitten til med fibertex, som blot bliver lagt løst over krukkerne, det giver lys nok, det er i hvert fald gået vældig godt de sidste 5-6 år, når tiden er inde tager jeg stiklinger af de overvintrede planter, sætter dem i mindre krukker og har et skønt helt gratis nyt pelarginia materiale til den nye sæson.

     

    Uge 42

    Ugens digt

    Jordeliv

    Efterårsaften faldt til ro.
    En sidste rest af solnedgangen brændte
    fjernt, lig en fakkel-ild, som vinden vendte
    tilbage til dens bærers hånd
    i een lang purpurflamme, som en brand.
    Skovene derude lå sorte.

                                                    R. Browning

    Husk at få sat amaryllisløgene til spiring,
    hvis du vil have blomster til jul.
     

    SOLSIKKEFRØ IKKE KUN TIL ANDREA

    De store afblomstrede solsikkehoveder er fulde af frø, som fuglene har stor glæde af nu, hvor de skal til at have ekstra huld på kroppen efter en lang sommer med krævende unger og en kommende vinter med kulde. Så lad de afblomstrede solsikker stå, selvom de måske ikke er det smukkeste syn længere. Det er de til gengæld, når der kommer sne og den lægger sig som puder på frøstanden, der rager højt op. Forhåbentlig varer det en rum tid endnu inden vi kan nyde dette flotte syn. Så lad endelig fuglene nyde godt af dem så længe. 

    FORNEMMELSE FOR FRUGT

    Æbler smager bedst og holder længst, når de høstes på det rigtige tidspunkt. Det vil sige, når de er helt modne. Det er de, når de let slipper træet, idet du vrider det let. Vær opmærksom på, at ikke alle æbler på et træ modner samtidigt. Æblerne yderst på grenene kommer først, siden følger de, der sidder længere inde og derfor ikke har fået så meget sol. 

    EFTERÅRSDESSERT MED  ÆBLER OG NØDDER

    Fyld gode danske æbler med nødder og honning og bag dem i ovnen.
    Top med flødeskum eller cremefraice.


    4 personer
    4 store æbler
    4 spsk. honning (eller sukker)
    4 klatter smør
    En håndfuld af hver:
    Rosiner og hassel- eller valnødder
    Evt. lidt kanel
    Flødeskum eller cremefraiche
     


    Fjern kernehuset i æblerne. Sæt æblerne i et ildfast fad og fyld dem med en blanding af rosiner, nødder, honning og kanel. Sæt en klat smør på toppen, og bag æblerne en halv time ved 200 grader.
    Serveres varme med flødeskum eller cremefraice.
     Rosinerne kan erstattes af tørrede abrikoser eller svesker.

  • CARLSBERGS GÆR

    I 1883 udviklede professor i mikrobiologi Emil Chr. Hansen på Carlsbergs laboratorium en metode til rendyrkning af gær. Metoden blev indført i driften på Carlsberg og resultatet blev en økonomisk og kvalitetsmæssig forbedring af ølproduktionen. Brygger Jacobsen havde ikke noget ønske om at patentere metoden, så derfor er det den dag i dag, Emil Chr. Hansens gær. der bruges  verden over. Den franske kemiker Pasteur anerkendte Hansens arbejde og sørgede for, at forskeren fik den første af en lang række nationale og internationale medaljer, titler og priser.

    VIDSTE DU, AT ....

    Tåge i vikeligheden er en sky?

    Skyer, der hænger tæt på jordens overflade

    og består af små svævende vanddråber.

     

    Efterårsferien, tidligere kartoffelferien, er en dansk skoleferie af en uges varighed, typisk uge 42. Feriens oprindelige formål var at børnene skulle hjælpe med kartoffelhøsten.

  • I dag er efterårsferien den eneste ferie i efterårssemestret (mens foråret har adskillige helligdage). og adskillege kulturarrangementer lægges derfor op til eller i denne uge.

    På fredagen før efterårsfrien ligger Skolernes Motionsdag og Kulturnatten.

    I Sverige har man tilsvarende høstlov, som dog ligger lidt senere i året.

    På fredagen før efterårsfrien ligger Skolernes Motionsdag og Kulturnatten.

    I Sverige har man tilsvarende høstlov, som dog ligger lidt senere i året.

     

    Lørdag den 17 oktober 2009

    Dagens navn

    Florentius

     Sol op i København 7.46 - ned 18.03

    Dagen aftaget i København  7 timer 11 minutter

    Månen aftagende

    Nymåne 18.oktober

    Lykke er ikke et mål , vi når for enden af livts vej.

    Det er selve den måde, vi lever vores liv på

     

    RØN elsket af fugle og insekter

  • Rønnebærtræet har vokset vildt i Danmark siden sidste istid.

  • Lidt hekseri

    Tidligere tillagde man rønnen magiske egenskaber.

    Hvis man var bange for, at en afdød skulle gå igen, kunne problemet løses ved at plante et rønnebærtræ på graven - det ville få den afdøde til at blive, hvor han var !

  • I kraft af fuglenes spredning af frøene sker det ofte, at rønnen spirer de mærkeligste steder, fx. på stråtage eller i hule træer.

    Rønnebærtræer, som voksede sådanne steder kaldte man for flyverøn.

    Datidens overtro gjorde, at man var bange for hekse, men med en pind fra en flyverøn på sig, kunne man være sikker på, at ingen hekse kunne gøre skade på en.

    Man kunne også have et kors lavet af flyverøn på sig for at holde de fæle trolde og elverfolk på afstand.

    Om natten kunne korset hænges over sengen, så man slap for at blive myrdet under søvnen.

    Det er nu noget hyggeligere at lave en efterårskrans med rønnebær, lyng og hortensia.

    Du kan for eksempel binde en krans til hovedrøren eller bordet, eller lave kransene i miniformat, og bruge dem som en sød lille detalje.

    Du skal bruge

    Friske hortensiablomster * Rønnebær * Lyng * Myrtetråd * en færdigkøbt ståltrådskrans, Ø ca. 35 cm * Perleblomster.

    Du kan også selv lave ståltrådskransen af hegnstråd eller to renseribøjler som du snor sammen, det er meget nemt og ganske gratis, jeg omvikler altid disse ståltrådskranse med blomstertape, det er meget nemmere at binde materialerne på kransene, når de omvikles med blomstertape.

    Sådan gør du:

    Pluk hortensiaerne og rønnebærrene i mindre buketter. Klip lyngen i mindre grene på ca. 12 cm. Vikl derefter myrtetråden et par gange om kransen et vilkårligt sted. Læg en buket rønnebær på kransen og sæt dem fast med myrtetråden - stram tråden godt til. Tag 4-5 grene lyng, og placer dem, så enkelte af dem stritter lidt tilfældigt ud til siden og dækker lidt af rønnebærrene. Fastgør dem på kransen med myrtetråden. Læg et lille bundt hortensiaer på kransen og sæt dem fast med myrtetråden. Fortsæt således kransen rundt. Når du afsluter så gør det ved at vikle myrtetråden flere gange  rundt om kransen. Lav et lille øje inden du klipper tråden over. Det gør jeg ved at vikle tråden flere gange rundt om et par fingre, alt efter hvor stort et øje, jeg vil lave.

    I stedet for at sidde med hele myrtetrådsrullen, vikler jeg tråden omkring en blomsterpind på ca. 5-6 cm og klipper den af, når jeg synes, der er tilpas med tråd på, så er det meget nemmere at vikle rundt om kransen. Er der for lidt tråd, er det meget nemt at binde et nyt stykke på.

    Alle materialerne på kransen vil tørre smukt ind med tiden, de røde rønnebær tørrer ind til små mørkerøde "rosiner".

    Festlig lysestage med bånd og bær

  • Er du blevet ræt af dine lysestager, så giv dem et løft med lidt blomster bær og bånd.

    Det skal du bruge:  

    Lille buket rønnebær med blade * En lille rævehale * Sløjfebånd * Lysestage.

    Sådan gør du:

    Klip stilken af en lillle buket rønnebær, så der sidder en stilk på 8 cm tilbage. Bind den og en lille rævehale under kanten på en lysestage med et lille sløjfebånd.

    En rød slange til bordet -

    nem, hurtig og billig dekoration

    Træk rønnebær på en stiv snor. så du kan lege med formen.

    Brug perlerækken som bordpynt, eller vikl den om en flaske som pynt.

    Det skal du bruge:

    Rønnebær * Vindseltråd * Hortensiablomster.

    Sådan gør du:

    Pluk rønnebærrene af stilkene og træk dem på et langt stykke vindseltråd. Mellem cirka hvert 20. bær trækker du en blomst fra en hortensia, så trækker du igen bær. Fortsæt således, til du har den ønskede længde.

    Gelé af rønnebær og æbler

    Rønnebærrene er sure, sagde ræven. Men alligevel smager de skønt, hvis du laver saft, gelé, marmelade eller måske is af dem.

     Æbler og rønnebær klæder hinanden godt, så bland med æbler, så du ikke skal plukke kilovis af rønnebær for at få noget ud af dem. Geléen er også god til kød.

    700 g æbler * 400 g rønnebær ikke helt modne (dvs. ikke så bløde) * 100 g sukker pr. 1 dl saft * 1 flækket vaniljestang * Atamon til skylning.

    Skyl æbler og rønnebær. Skær æblerne i tern - med skrællen på - og rib rønnebærrene. Kom alt i en gryde, og dæk lige nøjagtig med vand. Lad det koge i cirka 30 minutter, til frugten er helt mør. Lad frugtmassen dryppe af i en saftpose el.lign. natten over hen over en tallerken eller skål. Kom saften i en gryde, og giv den et opkog. Tilsæt sukker og vaniljestang og rør, til sukkeret er opløst.

    Lad det koge ved svag varme i ca. 10 til 15 minutter. Skum godt af og hæld saften på atamonskyllede glas.  Tip  Lav geléprøven, inden du hælder saften på glas. Dyp en kold ske i saften, og lad den dryppe af. Den sidste dråbe skal være lang og sej.

    Garanti for stiv gelé

    Brug bær som ikke er helt modne, da de indeholder mest pektin, som får geléen til at stivne. Hvis du har problemer med at få geléen stiv nok, så tilsæt friske tranebær, som er meget pektinholdige, og som oven i købet smager rigtig godt sammen med rønnebærrene.

     

    Vidste du, at . . . .

  • Jagtsæsonen for fasaner er 1. oktober til 15. januar for kokkene og 15, oktober til 31. december for hønerne?

    Årsagen til, at man kun skyder kokkene de første to uger, er, at der på det tidspunkt er for mange kokke om for få høner.

    Det får kokkene til at blive agressive, hvilket går ud over hønerne. Derfor er det hensigtsmæssigt af skyde kokkene  før hønerne.

    Da der var æbler i æbleskiver

    Æbleskiven har fået sit navn, fordi der tidliigere var æbler i. I 1700-tallet bestod æbleskiver således af æbler. der blev skåret i tkke skiver. Efter at man havde taget kernehuset ud, dyppede man æbleskiverne i en øldej og dybkogte dem i klaret smør. Siden er æblerne gledet helt ud - I Frk. Jensens kogebog fra 1901 står der dog: "Når Æbleskiverne er bagte på den ene side, kan der forinden de vendes, lægges enten lidt Æblegrød, et stykke kogt Æble eller Rabarberkompot i hver". I Sønderjylland er det den dag i dag almindeligt at fylde sveskemos i æbleskiverne.

    Farmors Klassiske Æbleskiver med hjemmelavet vaniljesukker

    Cirka 20-25 stk.:

    250 g hvedemel * ½ tsk natron * 1 vaniljestang * 25 g lyst rørsukker * 2 æg * ½ l kærnemælk * 25 g smør, smeltet * smør til stegning.

    Sigt hvedemel og natron i en skål. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og bland dem godt med sukkeret Kom æg,vanoljesukker, kærnemælk og smeltet smør i en skål og rør godt sammenmed melblaqndingen. Hæld dejen i en kande.

    Varm en æbleskivepande op, og hæld smør i hullerne. Fyld hullerne 3/4 op og vend æbleskiverne med en gaffel eller grillpind. Steg æbleskiverne til de er gyldne. Server dem varme med sukker og syltetøj.

     

    Denne uge 42 vil jeg afslutte med lidt om symboler

    Løven

    Løven er dyrenes konge. Den er dobbelttydig og symboliserer både solen og månen.

  • Solen er varme, magt, dagslys, styrke og mod.

    Månen er grusomhed, angst dyrisk begær og vildskab.

    Løven er attribut for evangelisten Markus,

     da han i sit evangelium beskriver Kristi kongeværdighed.

    Løven indgår i mange fortællinger og myter.

    Der er tre løver i det danske rigsvåben.

    Mennneske

    Genspejler de elementer kosmos består af.

    Legemet repræsenterer jorden, blodet, vandet,

    legemets varme ilden og åndedraget luften.

    Mennesket er attribut for evangelisten.

    Nøgler

    Alt hvad der hænger sammen med at åbne og lukke,binde og løse.

    Også som symbol for befrielse, viden, mysterier og indvielse.

    Guldnøgler symboliserer åndellig magt og nøglen til paradisets port.

    Alkymi:  Magten til at åbne og lukke, opløsning og stivnen.

    Kristendom:  Attribut til Sankt Peter og Paven.

    Roser

    Symboliserer fuldkommenhed, fuldendelse, livets mysterium, hjertet, skønhed, lykke

  • og vellyst. Den er også forbundet med vin, sensualitet og forførelse.

    I symbolikken indtager rosen centrum i korset, enhedens punkt.

    Røde roser symboliserer begær. lidenskab, glæde, skønhed, fuldbyrdelse. Den er Venus' blomst og symbol for Kristi blod.

  • Alkymi: Visdom, rosenhaven er det Store Værk. Den åndeliges genfødsel efter det timeliges død.

    Ægypten:  Roserne var indviet til Isis som symbol på den rene kærlighed, der er befriet fra det kødelige,

    og de blev anvendt i mysterierne i dyrkelsen af Isis og Osiris.

    Kabbala:  Rosens midte er solen og dens kronblade er de uendelige men harmoniske mangfoldigheder i naturen.

    Rosen har sit udspring i Livets Træ.

    Søjler

    En søjle er den lodrette akse der adskiller og forbinder himmel og jord.

    Søjlen repræsenterer ofte Livets Træ.

    To søjler repræsenterer modstillede forhold, guddommens dobbelte aspekt,

    Livets Træ over for Kundskabens Træ.

    De to søjler understøtter hinanden og danner porten til himmelen.

    At gå gennem søjlernes port betyder indvielse.

    En hvid og en sort søjle symboliserer modsætninger som det maskuline over for det feminine, magt over for frihed, fornuft over for tro osv.

    Kristendom og Jødedom:  De to søjler i Salomons tempel var Boaz og Jakin, Styrke og stabilitet.

    Ankh-kors

    Et ægyptisk symbol for liv, universet, alt liv både menneskers og Guders.

    Det er nøglen til viden om mysterierne og den skjulte visdom, magt og autoritet.

    Ankh-korset er dannet af en kombination af symbolerne for det kvindelige (Isis) og det mandlige (Osiris).

     

     

    Uge 43

    Ugens digt

    Året ligger døende i dette aftenlys;

    tankefuld går digteren i efterårets skove;

                          hører melankolske sukke

                          mellem de visnede blade.

     

    Ikke således - men som en forklaret ånd

    tager årets engel afsked, lægger ned

                        de dragter som han bar - forårets grønne

                                     eller siden sommerens klare blå;

     

    og når han så har gjort sin dont på jorden,

    fyldt titusind dale med rosenrødt korn,

                            æblehaver med rosenrød frugt,

                            og spredt blomster rundt omkring -

     

    Da dvæler han et øjeblik i vesten;

    med solens synken gyder han over at

                           et mildt farvel-smil,

                           og vender så hjem til Gud.

    ukendt

    fra tysk

  • Tirsdag den 20 oktober 2009

  • Dagens navn -  Filicianus

    Solen op      7.53  i Køvenhavn Solen ned 17.56   i København

    Dagen aftaget med 7 timer   24 minutter

    Månen tiltagende  - fuldmåne den 2. november

    FN dag den 24 oktober

    Søndag den 25 oktober  Sommertid slutter -     Husk at stille urene 1 time tilbage

    Bliv dit eget livs chauffør

    Mange har svært ved at bruge det lille ord nej. Man vil gerne være flink og imødekommende, og dermed kommer man til at strække sig ud over, hvad man magter og bryder sig om. Husk på, at det kun er dig selv, der kan sige fra, og føler du. at det er det rigtige, så må du gøre det, også selv om det er nemmere at sige ja.

    Forestil dig, at det er dit liv er din bil. Rigtig mange mennesker vil i løbet af livet forsøge at tage rattet og dirigere bilen i den retning, de ønsker. Vil du blive på den vej, du har valgt , så sæt dig godt fast bag rattet og tag styringen selv.

     

    Søndag den 25. oktober

    Sommertid slutter, helt nøjagtigt betyder det, at vi kl. tre i nat stillede klokken en time tilbage til kun at være to,  dermed gårvi over til normaltid i folkemunde også kaldet vintertid.

    Sommertid blev første gang indført i 1916, anden gang var det fra 1940 til 1948.  I 1980 genoptog man idéen, og i 1996 kom så fra EU en regel om præcis, hvornår man skulle gå til og fra sommertid. Henholdsvis sidste søndag i marts og sidste søndag i oktober.

    Mon ikke urene blev stillet en time tilbage inden vi gik i seng. Jeg kan ikke tænke mig, at nogen ville stå op midt om natten for at stille urene kl tre, i stedet kan man med rolig samvittighed sove en time længere.

    Det kan være svært for mange, at omstille sig til vintertid, vores indre ur skal have lidt tid til at vænne sig til omstillingen.

     Det er desværre meget værre for dyrene, de kender jo ikke klokken, og mange bliver desværre dræbt på landevejene, her må bilisterne være ekstra opmærksomme, både for egen og dyrenes skyld. En trøst er det, at det er den mørke tid, det var desværre nogle frygtelige drabstal, da vi gik  til sommertid.

  • Halloween Gammel hedensk skik

  • Halloween fejres den 31.oktober. I USA er dagen en stor begivenhed, hvor børnene klæder sig ud og går fra hus til hus og "truer" med at lave ballade, hvis de ikke får slik. Helt i tråd med vores fastelavn. Dog vil du ikke se søde prinsesser eller nuttede dyrekostumer.

    Gaderne befolkes af hekse, genfærd, vampyrer og andre uhyggelige skikkelser. Forklaringen skal findes i England og Nordfrankrig , hvor traditionen stammer fra. De gamle keltere markerede i hedensk tid overgangen til vinter med en tredages fest, der blev brugt til både at mindes de døde og formilde eller indgå skumle aftaler med de underjordiske kræfter. Da den katolske kirke vandt frem, blev den hedenske fest omdannet til en helligdag for kristne helgener og martyrer. Men en del af den oprindelige skik overlevede og blev bragt med over havet, da irske og engelske emigranter satte kursen mod Amerika. Langt  hjemmefra blev traditionen holdt i hævd og voksede til den folkefest, som vi kender i dag.

    Legenden om Jack-O-Lanternen

    "Jack-O-Lantern" er det engelske navn for roe- og græskarlygter. Dette folkeeventyr tager udgangspunkt i kristen mytologi, i sit forsøg på at forklare lanternens (og traditionens) oprindelse. Eventyret er frit oversat fra engelsk .

    Written by Amina Olander Lap

    01 january 2000

    En irsk smed ved navn Jack, som var en værre drukkenbolt, havde den ulykke at løbe ind i Djævelen på en pub. Nogen siger, at det skete til Halloween. Jack havde fået for meget at drikke, og var lige ved at falde i Djævelens magt.  Det lykkedes ham dog at redde sig, ved at tilbyde djævelen sin sjæl, som bytte for et sidste krus øl. Djævelen forvandlede sig på Jacks forslag til en sixpence, som han kunne betale bartenderen med. Jack snød djævelen, og stoppede i stedet sixpencen i sin pung. I pungen havde han nemlig et sølvkors, og i nærværelse af det, kunne Djævelen ikke forvandle sig tilbage igen. Jack holdt således Djævelen fanget i sin pung, indtil han lovede, ikke at komme og hente Jacks sjæl før ti år senere.

    Djævelen var gået med på Jacks handel, og ti år senere vendte han tilbage. Jack gik ud ad en landevej, da Djævelen viste sig for ham og forlangte at få hans sjæl som lovet. Jack sagde, at han nok skulle skynde sig at gå med, men han bad Djævelen om ikke han først lige kunne hjælpe ham med en ting. Jack havde nemlig fået øje på et æble i et træ ved vejen, og det kunne han rigtig godt tænke sig, inden de gik. Djævlen mente ikke at have noget at tabe ved at hjælpe Jack, så han indvilgede, og sprang op på Jacks skuldre for at få fat i æblet til ham. Straks da Djævelen var sprunget op og havde rakt ud efter æblet, tog Jack rask en lommekniv frem og skar et kors i træets stamme. Herved blev Djævelen fanget svævende i luften, med sin hånd om æblet, Djævelen kunne ikke selv redde sig ud af denne uheldige situation og gik derfor med på Jacks forslag. Jack gjorde det muligt for Djævelen at komme væk, til gengæld for, at Djævelen lovede aldrig at komme efter hans sjæl.

    Da Jack endelig døde mange år efter, blev han nægtet adgang til himmelen, da han havde været en drukkenbolt og haft en skidt karakter. Han så derfor ingen anden mulighed,end at tage til helvede, for at bede om adgang der. Også i helvedet blev han nægtet adgang, idet Djævelen jo havde lovet aldrig at tage imod hans sjæl. Jack spurgte så Djævelen: "Hvor skal jeg så tagen hen? hverken til himmelen eller helvedet kan jeg jo få adgang". Djævelen svarede, at Jack så måtte tage tilbage til, hvor han kom fra. Vejen tilbage var dog mørk, blæsende og ensom og Jack bønfaldt Djævelen om i det mindste at give ham et lys, så han kunne finde vej. Djævelen indvilgede i at hjælpe Jack som en sidste gestus, og gav hem et stykke brændende kul fra selve helvede. For at oplyse sin vej og for at forhindre kullet i at blæse ud i vinden, puttede Jack det ind i en roe, som han havde gået og gnavet af på vejen.

    Således blev Jack dømt til at vandre  i mørket med sin lanterne indtil dommedag. Jack of the Lantern (Jack o'Lantern) blev kendt som symbol på den fordømte sjæl.

    Moralen, der kan udledes af denne legende, kan vi vist alle nemt få øje på.

    Der findes mange historier om Jack-O-Lantern, dette er blot en af dem.

    Fundet på nettet.

    Børn er vilde med græskaransigter og de kan nemt tegne grimasserne.

    Men skærearbejdet er for voksne

    En mørk efterårsaften står de udskårne græskar i danske haver og som pynt ved hoveddøre og altaner, lyset flakker i dem og giver de groteske ansigter deres helt eget liv. Den amerikanske tradition er blevet et populært pusterum herhjemme i en mørk tid, hvor der er langt til højtiderne.

    Græskar, ske og kniv

    Græskarret kan du hente i din have, for som et gammelt ord siger: Hvis du vil have succes i haven, så dyrk græskar, det kan ikke gå galt. Mange vælger dog at købe deres græskar, og butikkerne bugner af kæmpegræskar og små pyntegræskar i denne tid. Det store græskar i stærk orange er bedst egnet til lygtemænd. Det skal være plant i bunden, ellers må du stille det i en skål eller i en krans.  En halmkrans er ideel, den fås i flere størrelser, det skulle nok være let af få en i de rette dimensioner.

    Tegn med en spritpen, hvor på toppen af græskarret du ønsker at lygtens låg skal skæres. Det kan være en lige linie eller i zig-zag. Skær derefter låget af. Rester af tuspennen kan fjernes med sprit.  Derefter kan frugtkødets trevler og kerner skæres fri med kniven, og nu begynder det lidt mere langsommelige arbejde med at skrabe kødet af græskarrets indvendige sider. Det er nemmest at bruge en metalske. Væggene skal være jævne og have en tykkelse på et par cm, og det arbejde kan godt tage nogen tid. Bunden skal indvendig være skrabet plan, så lyset siden kan stå fast.

    Tegn ansigtet op

    Nu tegnes ansigtet på græskarret., øjne, øjenbryn. næse, mund og tænder. I låget kan skæres figurer. Det er her, børnene kan være med til at tegne hugtænder og øjne. Kun fantasien sætter grænser, det gælder da vist kun for voksne, børn har en enor frodig fantasi, det må gerne være vind og skævt, jo sjovere bliver det, synes jeg, her kan selv små børn være med, se blot de tegninger, de kommer hjem med fra vuggestuer og børnehaver.  Figurerne skal dog være så enkle, at de nemt kan skæres ud. Det er meget let at forklare dem, børn er lydhøre og utrolig lærenemme.

    Nogle af de udskårne dele kan skæres til og sættes tilbage i græskarret som øjne i hulerne eller som tænder. De små stykker kan hjælpes på plads med en lille metalsnor, der hægtes på.

    Stil fyrfadslys eller et lille haveblus i bunden af lygten, og din lygtemand vil lyse til glæde og gys for familie og naboer.

    Sådan holder lygtemanden længere

    For at forlænge lygtemandens holdbarhed, kan du pensle græskarret indvendigt med atamon. Det hæmmer udviklingen af mug og dårlig lugt.

    Foderhus til fugle

    Du kan skænke et græslar til havens fugle.

    Hullerne placeres 5 cm over bunden og skæres ud lige over for hinanden.

    Kerner, trevler og frugtkød skæres ud med kniv og ske.

    I bunden skal der være en fordybning, hvori frøene kan ligge.

    Foderhusets vægge skal være 1-2 centimeter, så holder huset lidt længere.

    Huset hænges op i metaltråd.

    Det søde anderledes foderhus kan godt holde en dansk vinter.

     

     

    Uge 44

    Ugens digt 

    TIDEN 

    Af frygt for ikke at
    vare tiden ud
    skubber jeg ofte
    ansigtet op under
    håret
    og vender blikket
    indad mod mig selv
    så ingen fremmed kan se
    gennem mine øjne.


    Rester af barndom
    vandrer omkring
    i mit blod
    dengang som nu
    uforenelig med
    min alder
    størknet står min
    tilfældige ungdom
    i struben
    og holder søde
    natlige ord tilbage.

     

    Jeg stjæler af kommende
    tid som af en sum
    der er sat hen i banken til
    trange tider
    når trange tider kommer
    er tiden brugt
    der er ikke tid
    til en rimelig tid
    for døden.


    TOVE DITLEVSEN

    Thomas Bredsdorff:
     
    Tove Ditlevsen trak mange veksler på sin barndom.
    Der er digtere, som frygter at overtrække den, så der ikke bliver
    noget tilbage af hovedstolen. I sidste strofe af dette digt fra den
    sidste digtsamling, hun udgav, beskriver hun en mindre kendt,
    men ikke mindre smertelig følelse: at overforbruge den tid,
    der ikke er kommet endnu, så der intet er tilbage, når den kommer.
     

    'Tiden' står i 'Det runde værelse', udgivet 1973 på forlaget Gyldendal,
    tre år før Tove Ditlevsens død.
              

     

    27. oktober 2009
    Dagens navn er Sem
    Sol op :  7.05 
    Sol ned  16.41
    Sol op- og nedgang gælder for København
    For Odense lægges   9 minutter til
    For Esbjerg lægges  17     "        "


    Dagen i dag er den anden dag i vinteråret og den sidste uge i denne måned. 

    Efter al den snik snak om græskar- mænd og lygter kunne vi måske lade os friste af alle de fantastisk flotte græskar, der efter sigende er ualmindelig mange af i år og  sælges i stor stil i supermarkeder o.lign, til en meget overkommelig pris, og bruge dem til nogle af de mange lækre retter og skønne brød, hvor græskar indgår: Et par opskrifter kommer her. 

    Græskarsuppe med persillefløde

    En rigtig god græskarsuppe med hokkaido eller butternut.
    Server med persillefløde og groft brød.
     

    Tid: ca. 30 minutter
    (4 pers.)
     

    500 g græskarkød f.eks. hokkaido eller butternut * 1 løg * 2 spk. ekstra jomfruolivenolie * 2 fed hvidløg  * ½ tsk. stødt koriander * ½ tsk. stødt spidskommen * 1 liter hønsefond eller bouillon * 1 citron * salt og peber.
    Tilbehør:  1 dl piskefløde * 1 håndfuld bredbladet persille * groft brød.

     

    1. Skær græskarkødet i tern, og hak løget.
    2. Varm olien i en gryde, og svits løget, uden at det tager farve. Tilsæt græskar, presset hvidløg og krydderier. Vend det hele godt rundt.
    3. Tilsæt hønsefond, og lad suppen simre under låg i ca. 20 minutter. Blend suppen og smag til med citronsaft, salt og peber.
    4. Pisk fløden til en let skum.   Hak persille, og vend med fløde.
    5. Server suppen sammen med brød.


    Forlad os vor skyld, danske bagermestre, men nogle gange er der langt imellem de gode brød hos jer, og derfor foretrækker flere og flere at bage selv. Det er nemt, selv hvis tiden er knap, for opskrifterne er enkle, og brødene her smager skønt.


    Fuldkornsciabatta med græskarkerner
    Fantastisk koldhævet madbrød. Tungt, mættende og lækkert med knasende græskarkerner. 

    Tid: ca. 20 min. plus hæve- og bagetid
    (2 brød)
     

    7 dl vand * 15 g gær * 1 spsk. groft salt * 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie * 75 g græskarkerner * 400 g fuldkornsdurummel  * ca. 450 g hvedemel.
     

    1. Hæld vandet i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt salt, olie og græskarkerner. Rør først fuldkornsdurummel i dejen lidt ad gangen. Rør dernæst hvedemel i, og rør godt til dejen er fast, men stadig klistret.
    2. Stil dejen tildækket til hævning i køleskabet til næste dag.
    3. Vælt dejen ud på et meldrysset bord. Del den i to lige store dele, og form skødesløst til to brød. Læg brødene på en bageplade med bagepapir og stil dem til hævning et lunt sted i ca. 30 min.
    4. Tænd ovnen på 225 grader. Pensl brødene med vand og bag i ca. 25 min. Afkøl brødene på en bagerist. 

    Krise er udvikling

    Vi støder alle på kriser livet igennem. Og det skal vi være teknemmelig for. Kriser er en væsentlig forudsætning for, at vi udvikler os.

     Når egene knoppes,
    og granerne duppes,
    og skræpperne kanter den støvede vej;
    når frøen fortæller,
    mens guldregnen
    hælder sig over 
    syrenen i hviskende leg,
    da dages, da  kommer
    den danske skærsommer,
    farvel og på gensyn, du liflige maj!

                            Chr. Richardt (1847)  

    Det gjaldt i 1847 og det gælder så sandelig også her i 2009 

    I denne mørke tid, er dette lille vers måske ikke så værst at mindes. At huske, at vi trods alt går mod lysere tider, dagene begynder så småt at tiltage, det bliver trods alt lysere for hver dag. Og vi kan selv gøre meget for at sætte lidt kulør og glæde på  hverdagen. Begynde så småt at pynte op med små dekoratrioner, kranse og hjerter, som vi hygger os med selv at lave, tænde levende lys, og selv om jeg godt ved, at det er nødvendigt, i allerhøjeste grad, at tænke på, at vi skal spare på energi o.lign., skal der vel alligevel pyntes lidt op i haven med en enkelt lyskæde, eller flere, så hellere slukke for det elektriske lys i en lampe eller to, holde skumringstime med børnene, fortælle eventyr,måske ,eller have tid til stille og roligt, at svare på alle de spørgsmål, som børn til enhver tid har og har haft. Børn er videbegærlige og nysgerrige, det er deres måde at forberede sig på livet, og hvad der måtte komme. Her er alletiders anledning til at få den stille rolige hyggesludder, som er så nødvendig og lærerig for alle parter. Der er jo også de herlige lygtemænd, som børnene sikkert også har været med til at lave,de skal da også nydes og beundres med tændte lys i.

      

     

    Der findes masser af opskrifter på forskellige former for æblekage. Men du kan også lave mere sund mad af æblerne. For eksempel kan I kaste jer over projekt æblebrød. Selv små børn kan være med til at skrælle og rive æblerne, og selve dejen er nem at lave.
    Begynd med at samle æblerne sammen. Derefter skal der skrælles og rives, røres gær ud og blandes mel i.
    Når hele huset dufter af nybagt brød, er det tid til at slutte arbejdet med en fællessmagning tilsat te, varm kakao eller saftevand.
     

    Opskrift på æblebrød 

    • 250 gr. knækkede hvedekerner
    • 4 dl vand
    • 4 dl mælk (2 dl mælk og 2 dl youghurt)
    • 50 gr. gær
    • 1 tsk. salt
    • 1250 gr. revne æbler
    •  
    • Hvedekernerne stilles i en skål med kogende vand. Lad dem stå ca. 10 min., så kernerne bliver bløde. Rør gæren ud i en skal, tilsat salt. Riv æblerne groft, og kom dem i sammen med mælk og youghurt og de knækkede hvedekerner. Ælt dejen med melet. 

    Dejen stilles til hævning og hæver til dobbelt størrelse.
    Form 2-3 brød, og kom dem i smurte forme og lad dem hæve i 30 minutter.
    Pensles med æg og bager i ca. 30 min. ved 225 grader.
      

     

     

    SAMLER MUSENE MEGET KORN, BLIVER VINTEREN HÅRD!
    ET ANDET SLAGS BRØDVALNØDDEBRØD MED APPELSIN

    EN STOR RUGBRØDSFORM: 25 gr. gær * 3 dl mælk * 2 æg * 2 æggeblommer * 30 dl mørk sirup * 4o gr. rørsukker * 400 gr. hvedemel * ½ tsk salt * Skal af 1 usprøjtet  appelsin * 150 gr. valnøddekerner * Smør til formen.

    Rør gæren ud i lunken mælk. Rør de hele æg, æggeblommer, sirup og sukker godt sammen i mælken. Sigt mel og salt deri, og rør det godt sammen. Skær skrællen af appelsinen. Hak appelsinskrællen groft, og rør den i dejen sammen med hakkede valnøder. Kom dejen i en rugbrødsform smurt med smør, og lad den hæve et lunt sted til dobbelt størrelse, ca. ½ time. Bag brødet ved 180 gr. i en forvarmet ovn i 35-45 minutter. Tjek brødet med en grillpind - hvis der ikke sidder dej på pinden er brødet færdigt. Lad brødet køle af på ovnristen. Server med koldt smør eller en god ost. Brødet kan desuden fint ristes dagen efter til morgenmad. Holdbarhed ca. 3 dage. Kan fryses.
     
    DANSK MOTION
    Folkloristisk iagttagelse

     
    Den slankekur
    en dansker gerne tager
    i håbet om
    at blive let og mager
    er søndagsturen
    tll kvarterets bager
    samt turen hjem igen
    med flødekager.

     
     Gruk: Piet Hein

    Dagen i dag 30. oktober
    Dagens navn ABSALON

    • Sol op 7.02  ned  16.23 gælder for København
      Dagen er aftaget 8 timer 08 minutter
      Månen tiltagende - fuldmåne den 2. november

    • Skvalderkål og skytshelgen
      Vi kender det alle, skvalderkål som vi kæmper en stædig kamp mod, når det har fået for godt fat i haven, kan det måske mildne din irritation at vide, at munkene i århundreder dyrkede den som både læge- og krydderurt og tilegnede den skytshelgenen for gigt, Skt. Gerard. Og skvalderkål kan faktisk bruges til en hel del. Kogte blade som omslag på gigtplagede led mildner smerten, og te af bladene modvirker menstruationssmerter og hård mave. Du kan også for smagens skyld blande bladene i salat, blande dem til suppe eller pynte pizzaen med dem. Skvalderkål er opkaldt efter ordet kveller, som betyder noget, der vælter op af jorden.

  • Nælder og frugtbuske

  • Nælder i dag, frugt i morgen, lyder en gammel talemåde.  Har du nælder i haven, er det tegn på frodig, fugtig og mineralrig jord.  Særlig god er nældejord til frugtbuske, som får større bær og bliver mere modstandsdygtige over for sygdom. Det er et rigtigt møgvejr i disse dage, og hvorfor bruger vi egentlig dette ord, det har da ikke noget med møg at gøre, som f.eks.  muge ud i kostalde eller hønse - fuglemøg og lignende.
    Det fik mig til at tænke på denne talemåde.

    Et Herrens vejr

    Denne talemåde om et rigtigt møgvejr er hentet fra Det Gamle Testamentes Jeremias bog (23,29), der omtaler Guds vrede:  "Se, Herrens stormvejr, vreden, er brudt frem, et hvirvende stormvejr; det hvirvler over de gudløses hoved". Ordet Herre bruges i danske bibeloversættelser som et ærbødigt synonym for Gud i Det Gamle Testamente - og også om Jesus i Det Ny Testamente. Formen går igen i udtrykket  Vorherrebevares!,  som oprindelig har været et fromt ønske: Må Gud bevare os = tage vare på/passe på os.

       Langt op imod vores egen tid har man forklaret voldsomme og den gang uforklarlige naturfænomener som gudernes vrede  eller onde magters rasen. For eksempel var tordenvejr  i gammel dansk mytologi forbundet med Thor og hans hammer, Mjøldner. Torden er et gammelt dansk ord for "Thors brag eller drøn". Først i 1872 fik vi et Meteorologisk Institut  i Danmark, hvor vejrforhold registreres og undersøges videnskabeligt.

    Kilde: hvorfor det? Talemåder og traditioner, skikke & symboler, Frydenlund

    Vores hverdag er fyldt med ting, vi plejer at sige og gøre, og som giver mening for os, uden at vi tænker dybere over det. Vi kender overfladisk set betydningen af disse ting, men tit fortoner det sig ud i det uvisse.

    Sprog og kultur er levende størrelser, der ændrer sig løbende - og ofte umærkeligt. Det sker i takt med de skiftende livsvilkår, som vi mennesker skaber os, men også i takt med det nye, der kommer til os udefra. Alligevel er der stadig en del arvegods fra tidligere generationer, der lever videre - blot måske i rudimentær form.

     Mange af vores traditioner har rødder i tre afgørende forhold: 
    *  Vores historie som landbrugssamfund
    *  Vores kulturs rødder i kristendommen (først katolsk, siden protestantisk)
    *  Og endelig det faktum, at Danmark som det lille land, det er, har været under indflydelse af mange forskellige kulturer
    gennem tiden.
    Tidligere var det ikke god tone at stille for mange spørgsmål (tænk bare på, hvordan det gik Spørge-Jørgen i børnesangen). Men nu har samfundsudviklingen, den samlede vidensmængde og den hastighed hvormed den forøges, netop nødvendiggjort, at vi er gode til at stille de rette spørgsmål. Og et af det mest interessante spørgsmål er netop: Hvorfor? I en omskiftelig og til tider rodløs tid kan viden om vores rødder være et af redskaberne til at navigere i kaos. Hvis man vil forstå sin samtid, er det godt at kende sin fortid.

    I historien om den videbegærlige Jørgen, der til sine forældres irritation spørger "hvoffer hvoffer dit og hvoffor dat? er moralen, at hvis man spørger "for meget" får man smæk! Kamma Laurents skrev oprindeligt "Spørge-Jørgen" som en sangtekst . I 1944 udkom den som børnebog med Robert Storm P.'s tegninger (1882-1949).

    Til trods for sin noget antikverede holdning til det at forholde sig fantasifuldt udforskende til sin omverden, blev bogen genoptrykt så sent som i 2003, og sangen er også blevet fortolket af Danmarks "nationalskjald", Kim Larsen.

    Dagen i dag  31. oktober

    Dagens navn:  Louise
    Sol op 7.6  ned  16.30 
    Dagen er aftaget med 8 timer og 13 minutter 
    tallene gælder for København
    Månen aftagende - fuldmåne  2/11.

    Inden måneden afsluttes er der lige et par smagsprøver på nogle meget lækre, sunde, vitaminrige og hurtigt lavede småting, der er dejlige efter en tur i skoven for at samle naturens overflod af naturmaterialer, til de hyggelige vinteraftener, hvor kreativiteten får fuldt udløb, hyggestunder, som er så værdifulde for det overskud af lyst og energi, som den travle ofte stressede hverdag, kræver.

     Få succes med boller med fetaost og spinat

    En gammel favorit,  som altid går rent hjem - boller med fyld af fetaost og spinat. Perfekt som snack til festen eller som tilbehør til en lækker suppe.

    Følg grundopskriften til et godt brød eller pizzadej. Rul dejen lige så tyndt ud, som når du laver kanelsnegle. Smør den med flødeost og dæk med spinatblade. Drys med salt og smuldr fetaost over. Dryp med en smule basilikumolie (basilikumolie laver du nemt ved at blende basikumolie og hvidløg). Rul dejen sammen til en pølse og skær den i skiver. Bages straks ved 200 grader i ca. 10 minutter.

    Psst! Husk nu at lave rigeligt ...

    Den bedste Pizza

    Her er en udgave af Pizza Blanco!  Såda laver du pizzadej:

    Rør ½ pakke gær ud i 2½ dl håndvarmt vand. Tilsæt 2 spsk. olivenolie og 1 knivspids salt. Ælt det godt med ca. 7 dl sigtet speltmel. Lad dejen hæve 1 time.

    Del dejen i 4 og rul ud til pizzabunde. Kom en smule revet mozzarella på og bag bundene ved 200 grader i ca 15 min.
    Læg bundene på tallerkener og top hver pizza med bladspinat, spirer og coctailtomater skåret i kvarte.
    Dryp med en god dressing og drys med furikake (en japansk krydderiblanding).

     

    Stærk som karry
    Lækkert tilbehør med masser af bid i.

    Velegnet til kyllling, fisk eller som mellemmåltid!
    Svits et løg i skiver, 1 gulerod og 1 pastinak i tern i lidt olivenolie. Krydr med 1 knivspids kary, 1 knivspids spidskommen, salt, cayennepeber og 1 fed hvidløg. Hæld 2 dl havrefløde og 1 dl vand ved.
    Tilsæt 2 dl kogte kikærter og 2 dl cashewnødder og lad det stå og simre. Skær 1 rød peber i tern og kom dem ved. Vend til sidst 2 spsk. frisk koriander i grønsagerne.
     

  • Kokoskrydret ananas-is

    Skær ananas i skiver og kom dem i fryseren i nogle timer. Tag ananassen ud og blend den med kokosflager og cashewnødder. Spises som is. 

    Ananasguf med chokolade 

    Ananas er utrolig god at blende til juice, blande i drinks eller bare spise som den er. Skræl og skiv en ananas. Anret skiverne på et fad. Smelt mørk chokolade over et vandbad og stil det på bordet i en skål. Dyp ananasskiverne i chokolade. Mums!

    Med dette slutter jeg denne oktober måneds skriblerier.
    En ny måned november oprettes.

    Den kan være en svær måned at komme igennem. Mørk og våd, som den ofte er. Det kan dog hjælpe at fjerne den mentalt ved i fantasien at lade oktober fortsætte et par uger endnu.
    De seneste år har november nemlig været rimelig mild. Og så kan vi passende lade december starte midt i november. Julearrangementer er jo allerede godt i gang på det tidspunkt.

     Digteren Henrik Nordbrandt har fanget essensen af november. Han skriver: Året har 16 måneder: November december. januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, november, november, november.

    Aftensol

    HENRIK NORDBRANDT

    På alle mure faldt aftensolen
    På en eneste hvid mur.
    På tunge, rustne hængsler
    der engang havde været grønne
    stod døren åben
    ind til mørket.
     

    "Hej" råbte jer, så det genlød
    i hele dalen
    og en krage fløj op.
    Det var ingen andre end dig der ikke svarede
    i hele verden.


    Thomas Bredsdorff:

    Sætningerne i digtet er så ligefremme, at man let kan forveksle dem med prosa.
    Så meget desto tydeligere er det, hvor poesien befinder sig. Prøv for eksempel
    at kigge på digtets sidste sætning og sammenlign den med normaldansk. Så får
    man noget at vide om de to slags sprog, poesi og prosa. Med små midler kan en
    poet, der dur, udtrykke en smerte, der ikke er til at fatte. Så ondt som i dette digt
    gør det at indse, at den, man elsker, er forsvundet for altid.
    'Aftensol' står i Henrik Nordbrandts digtsamling 'Ormene ved himlens port;
    udgivet på Gyldendals forlag i 1995.


    Med dette digt afsluttes denne oktober måned.
    Jeg håber, der har været noget af interesse til gavn, glæde og fornøjelse i disse skriblerier.
    På forhånd hjertelig tak for besøget.
    Forhåbentlig har du også lyst til  og interesse i at følge med i skriblerierne for november.
     

    Kærlig hilsen
    Grethe Lindsø

     

    Email@gretheshobbies.dk


     

     

    Hjertelig tak for besøget

    Grethe 

     



    Hjem

    Tilbage 

    newbie.dk