HJEM

TILBAGE

 ORDSPROG

Ordsprog er prosa, som består af nogle få linjer, der indeholder en vurdering eller forklaring på et eller andet, som tilsyneladende har almen gyldighed.

DEFINITION

Ordsprog. genregetegnelse, der bruges dels om faste sproglige vendinger i almindelighed, dels snævert, og som med tilsyneladende anonyme sætninger, der har fast og prægnant, ofte billedlig, form, og som med tilsyneladende almen gyldighed udtrykker en bestemt forklaring eller vurdering af en given menneskelig situation.

At ordsprog er anonyme sætninger, afgrænser genren over for fx aforismer og bevingede ord, som kan henføres til en bestemt ophavsmand. Det enkelte ordsprog har naturligvis også længst tilbage en individuel ophavsmand, men dennes identitet kan ikke betemmes. Anonymiteten er en styrke ved ordsproget. Man kan argumentere imod, hvad et enkelt menneske mener. Hvorimod de anonyme læresætninger fremstår med hele den kollektive erfarings tilsyneladende almengyldighed.

ALMENGYLDIGHEDEN

At ordsprog har fast og prægnant form, hænger sammen med almengyldigheden og overleveringsformen. Den enkelte sprogbruger kan ikke ændre et ordsprog uden at svække dets argumentationskraft, som er afledt af traditionen. Ordsprog udtrykker i afklaret form det endegyldiget fastslåede, ikke med kreativ elegance det individuelt observerede. I nyere tid har omdannede ofte parodierede, orsprog bredt sig, f.eks " "Den der synder, sover ikke", men herved har ordsproget tabt sin autoritet og er blevet til vittighed. Ordsprog skal huskes, derfor skal de formes efter mnemoteknikkens regler og erfariger: korte, ofte rytmiske, med bogstavrim og enderim og opbygget over modsætninger eller paralleller.

BILLEDLIGE UDTRYKSFORMER

Kravet om billedlig form opfattes undertiden absolut, således at kun en sætning som "Tomme tønder buldrer mest", der ikke bruges om tønder, men figurligt om mennesker, betegnes som ordsprog, mens en ikke-billedlig sætning som "Her dag har nok i sin plage" ikke regnes til de egentlige ordsprog. Denne opfattelse er i modstrid både med indholdet af de trykte ordsprogssamlinger og med karakteren af den mundtlige ordsprogstradition. Såvel de billedlige som de ikke-billedlige erfaringssætninger opfattes som ordsprog, men de billedlige har ofte en særlig anskuelighed og kategorisk overbevisningskraft, idet den almindelige erfaring, der kan iagttages inden for billedets ramme, overføres til den konkrete situation.

SITUATONSBUNDNE

At kravet om almengyldighed må bestemmes som tilsyneladende, hænger tæt sammen med, at ordsprog udtrykker en bestemt forklaring elller vurdering af en given situation. Ordsprog er situationsbundne, de forklarer og vurderer en situation ved at anskue den ud fra brugerens aktuelle behov. Det betyder , at ordsprogenes visdom kun tilsyneladende er absolut, for en nøjere betragtning er den relativ. Dette fremgår tydeligt af de mange tilfælde, hvor to ordsprog udtrykker helt modsatte vurderinger, f.eks. "Lige børn leger bedst" over for "Modsætninger mødes".

Når situationen, som ordsproget perspektiverer, efter definitionen skal være menneskelig, er det for at kunne afgrænse ordsprogene over for andre erfaringssætninger, f.eks. om vejret. "Når solen går ned i en sæk, står den op i en bæk", eller om agerbrug, "Af marts' grøde kommer intet i lade". Disse såkaldte regler har ordsprogsform, men ikke ordsprogsfunktion.

HISTORISK OVERLEVERING AF ORDSPROG

Ordsprog er en oprindelig mundtlig form, der bruges af næsten alle folkeslag. Hos sumererne forekommer ordsprog i skrevne tekster fra omkring 2500 f.Kr., og de første nedskrevne samlinger kendes herfra. I den kristne verden finder en stadig vekselvirkning mellem mundtlig og skriftlig overlevering sted. Bag de mange bibelske ordsprog synes ofte at ligge en mundtlig tradition, og gennem hellige tekst udbredes ordsprogene i både mundtlig og skriftlig anvendelse. Ved kirkens og skolens virksomhed blev ordsproget i middelalderen oversat fra latin til folkesprogene og fra folkesprogene til lation, hvorved den skriftlige og den mundtlige overlevering blandedes. I de ældste trykte danske samlinger, først og fremmest Peder Syvs, findes både folkeligt og litterært stof, og disse samlinger er kilder for senere tiders både mundtlige og skriftlige ordsprogsbrug. I den største danske samling af ordsprog fra folketraditionen, Evald Tang Kristensens Danske Ordsprog og Mundheld (1890), findes således ganske meget stof fra skrifttraditionen.

GAMLE ORDSPROG

En del gamle ordsprog bruges endnu i deres traditionelle form, parodiske omdannelser bliver stadig almindeligere, og nye ordsprog i den brede betydning af ordet kommer til, specielt fra reklame- og politikersprog. Disse nye ordsprog kan benævnes fyndord, f.eks. "Holger og konen siger nej til Unionen"

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi         

ORDSPROG

*  Den, der vil gøre drøm til virkelighed,  må vågne op først.
*  Bliver én dør slået hårdt i, går en anden op.
*  Det er en sen død, at blive trådt ihjel af myrer.
*  Hellere tænke sig om en dag end angre en hel uge.
*  Lille og vågen er bedre end stor og doven -
    stor og charmerende er bedre end lille og irriterende.
*  Smil når du vinder, og le når du taber.
*  Kærlighed gør blind.
*  Den gemmer til mus, som til morgen gemmer.
*  Vi har ikke arvet jorden af vores forældre,
    vi har lånt den af vore børn.
*  Hellere guld i tænderne end bly i salaten.
*  Den kan lidet køre, som ej kan vende.
*  Den pung er tom, som anden mands penge er i.
*  Hver er sin gave lig, både fattig og rig.
*  Der findes ikke noget du ikke kan -
    kun ting du ikke har lært endnu
*  I morgen er første dag af resten af dit liv.
*  Brug blide ord og kraftige argumenter.
*  Misund aldrig nogen deres glæder -
    du kender ikke deres hemmelige sorger.
*  Et råddent æg fordærver hele kagen.
*  Den der har børn er aldrig sorgløs.
*  At tale ondt om andre er den værste form for selvros.
*  Dit liv er, hvad dine tanker gør det til.
*  Skident vand kan og slukke en brand.
*  Rønnebær er sure sagde ræven - han kunne ikke nå dem.
*  Æblet faldeer sjældent langt fra stammen.
*  Man skal rejse sig ved det træ man er faldet.
*  På rullende sten vokser ingen mos.
  

HJEM

TILBAGE

TIL TOP