Hjem

Haveside

Tilbage

 

SÅDAN FÅR DU SUCCES MED PELARGONIER

 

*  Vælg en plante, der ser kraftig og kompakt ud. Bladene skal have en frisk farve, og der skal være flere nye blade på vej. Ofte sælges pelargonierne i minimale potter, så plant dem om, når du kommer hjem - så får de ekstra saft og kraft.
* Plant i almindelig blomsterjord eller speciel pelargoniejord.
* Plant ikke i for store potter. Så tager det længere tid for jorden at tørre op, og risikoen for overvanding er større.
* Vand med måde. Vist er pelargonierne sultne og vil have  mere vand og næring, end du måske tror.

Men jorden skal tørre ud mellem vandingerne ellers kvæles rødderne. Er du fedtet med vandet, er potter af plast praktisk. Er du mere generøs med vandet, så brug lerpotter, der hjælper vandet med at fordampe.
* Giv flydende næring regelmæssigt i overensstemmelse med anvisningerne på emballagen. Overdoser ikke, for meget kvælstof giver nemlig flere blade frem for blomster.
* Trives ikke i vindueskarmen i fuld sol. Den vil gerne stå lyst og i sol  noget af dagen, mod øst eller vest.
* Ved vintertid vil pelargonien helst stå på en lys og kølig, men frostfri plads. Jo varmere der er, desto mere lys har den brug for. Sæt gerne lysstofrør over planterne om vinteren, hvis de opbevares ved stuetempe-ratur. Har du ikke en kølig plads, er det lettere at overvintre stiklinger end store planter. *

  SPOT  PÅ  PELARGONIER

*  Pelagonier findes i hele verden. De fleste arter vokser vildt i Sydafrika   men også i Tyrkiet og i Australien.
*  Den første pelagonie, der kom til Europa, var Pelagorgonium triste -   måske fordi søfolkene  kunne spise knolden på den lange rejse fra  Sydafrika til England?   
* Pelargonium sidoides har næsten sorte blomster og bruges til urtemedicin.
*  Visse pelargonier, f.eks. den vilde art  P.gibbosum, dufter kun om  natten. *



SÅDAN BESKÆRER DU PELARGONIER

Når du køber en pelargonie, er den ofte lille og kompakt. I forædlingen bestræber den man sig på at lave kompakte planter, da de optager mindre plads og er nemmere at transportere. Som regel Som regel har pelargonier dog forskellig vækstformer, lige fra høje og ranglede til de mere brede. Der findes sorter, der "forgrener sig selv", og som er mere buskagtige.  Det drejer sig først og fremmest om zonalpelargonierne, som du selv beskærer, for at de skal få en mere rund og kompakt form. Det gøres som regel om foråret. Når du beskærer, klipper du lige over et bladfæste med en beskærersaks. Trim den ikke for meget. Pelargonier er smukkest, hvis de får lov at beholde deres oprindelige og naturlige karakter. Derimod er det altid en god idè at skære døde dele af planten væk eller beskære den, hvis den vokser skævt.   
   Engelske pelargonier, angelpelargonier, uniqueparlegonier og duftende pelargonier beskæres kun, for at de skal beholde formen. Engelske pelargonier og angelpelargonier bør beskæres om efteråret, da du ellers klipper blomsteranlægget væk. og blomstringen udebliver-

FORMER DINE FAVORITTER
Pelargonier er nemme at formere med stiklinger - skud fra moderplanten. Pas på, når du beskærer din pelargonie. Der bliver nemt så mange nye planter,at du kan dele med venner, bekendte, naboer og familie. En perfekt gave.
Såsan tager du stiklinger:

* Det er bedst med skud, der ikke blomstrer. De er yngre, og slår hurtigere rod.
* Tag stiklingen af lige under et bladfæste og lad kun de 2-3 øverste blade blive tilbage. Mange og store blade øger fordampningen. Knæk dem af eller brug beskærersaks. Jeg knækker dem altid af, det er nemmest med et rask lille knæk nedad helt inde ved fæstet.
*  Sæ stiklingen i en lille potte med såjord eller i en briket. Stik en pind med pelargoiens navn i potten (husk at vande). Har du mange stiklinger, kan de også sætttes i et glas vand (helst et mørkt glas eller en rengjort dåse fra katte- eller hundemad) her slår de meget hurtigt rødder og herefter plantes de ud i små potter, når tid og lejlighed giver sig.
*  Vand. En god måde at vande er at sætte potterne på en bakke med vand og lade vandet blive suget op nedefra, til jorden er mættet. Vand sidenhen stiklingerne, så jorden holder en jævn fugtighed. Brug gerne en blomster-forstøver.
*  Stil stiklingerne lyst, men ikke i solen. Den bedste temperatur, for at de skal slå rod, er 20-23 grader. Det tager 2-6 uger, inden stiklingerne danner rødder.
*  Top stiklingen, når den begynder at vokse. Så bliver den mere forgrenet. 


 



 
HVIS DU ENDNU IKKE HAR FÅET ØJNENE OP FOR PELAGONIER,  SÅ ER DET PÅ TIDE - NU !


Nem, generøs og vidunderlig smuk. Pelargonien er drømmeplanten der byder på stor variation i både form og farve. Hvad mere kan  man forlange af en plante?   Den kan også blive din favorit.

 

PELARGONIER I BEDET


Pelargonier er fine i bede med stauder og sommerblomster eller alene i et miks af forskellige farver. Især dem med dekorativt løv er gode i forskel-lige kombinationer. Når risikoen for nattefrost er overstået, plantes de ud i haven i skygge-halvskygge i veldrænet og ikke for tung jord. Vælg en plads, hvor løv og blomsterfarve kommer til sin ret, og hvor stauderne ikke er alt for store og dominerende. Husk: du får frodigere løv på bekostning af blomsterne ved at gøde med kvælstof. Grav planterne opfør den første frost, hvis de skal overvintre.




 ER DET VIRKELIG  EN PELARGONIE?


En pelargonie kan se ud på næsten en hvilken som helst måde. Her er nogle , der til forveksling ligner andre blomster.

1. TULIPANBLOMSTRENDE PELARGONIE
Blomsterstanden ligner en buket tulipaner.Der findes flere forskellige sorter fra orangerød til forskellige nuancer af rosa. f.eks. 'Emma'

2. ROSENKNOPPELARGONIE
Minder om roser i miniatureudgave - f.eks.'Happy Appleblossom' med smukt rosenformede blomster.

3. NELLIKEBLOMSTRENDE PELARGONIE
'Madame Thibaud' og ande nellikeblomstrende
pelargonier har tandede kronblade, der gør, at blomsten til forveksling ligner en skærm  af nellike

4. ANGELPELARGONIE
Blomsten ligner en lille havestedmoder, kun løvet sladrer om, at det er en pelargonie.  Planten bliver ofte busket og ængende f.eks. 'Wychwood'

5. ENGELSK PELARGONIE
En rigtblomstrende plante - engelsk pelargonie - der kan minde om en azalea i fuldt flor.
Er en af de tidligst blomstrende pelargonier.
F.eks. 'Blekingeflickan'

6. VILDE ARTER


Kan se meget forskellige ud. Pelargonium schizopetalum og Pelargonium caffrum har skønne pjuskede blomster. Pelargonium bowkeri har finfliget løv.

Der er stor variation i bladene hos zonalpelargonirn.

Klassikeren 'Mårbacka' - robust, nem og yndig. Findes i hvid, rosa og rød.

Hybriden 'Ardens' glimter som en lile juvel.

En hængepelarginie med velouragtige mørkerøde blomster 'PAC Tomcat'

Hybridhænge-pelargonie 'Millfield Rose' med bedårende rosenformede blomster.

Søde, halvdobbelte blomster og dekorativt løv med mosaikønster hos miniaturen 'Laced Sugar Baby'



Prøv at se det for dig  - et herligt miks af pelargonier med forskellig vækstform, farve og størrelse alle plantet i krukker i diverse størrelser og udseende, farvede som lerpotter, alt kan bruges.  Med krukker er det let at lave nye opstillinger - alt efter humør, smag og vejrlig.

Dette er kun et lille udpluk af de fantastisk smukke  nemme pelargonier, også nemt at få fat i, og billige er de til og med også i anskaffelse. Køber du en pæn kraftig plante, kan du allerede fra dag 1 tage de første stiklinger og vupti - har du allerede en fin samling. Jeg har selv en Dronning Ingrid pelargonie, den er nu ca. 6-7 år den har jeg i årenes løb brugt som moderplante, taget et hav af stikinger hvert forår, sommeren  igennem har jeg de flotteste Dronning Ingrid'er helt gratis. Det er en af de pelargonier, der ligger i den lidt dyre ende, så ekstra sjovt er det da.

Er det ikke lige før det kribler i fingrene for at få fat i disse skønne perler tage løbeskone på og spæne af sted for at skaffe disse pragtperler til huse, få plantet og plantet og med frydefuld forventning se frem til et eventyrligt blomsterflor lige til frosten igen tager hele molevitten, men tag en eller to ind og brug dem som moderplanter, det er såre nemt.


Jeg ønsker alle en vidunderlig sommer med dejlige timer og frugtbare stunder, skønne oplevelser, glæde og lykke og ikke mindst et godt helbred.


Kærlig hilsen
Grethe

Email@gretheshobbies.dk

 

Tilbage

Hjem
 

newbie.dk