Hjem

Tilbage

       

                         ROSER - ROSER - ROSER

               Blomsterrigets absolutte Dronning

Roser har altid bløde dufte, de er aldrig påtrængende, kvalmende eller krævende. Det er nemt at falde for disse vidunderlige blomster - der taler til menneskets sjæl.

Duften er noget af det mest vidunderlige hos roser, 'Jenny Duval', som kan se uskyldigt rosa ud, vibrerer i kolde morgener i violet og rødbrunt og dufter farligt. Blomsterne hos 'Amelia' har en liflig duft, men den søde 'Leda' med sin sitrende rand som af sjusket lagt læbestift i den yderste kant af alt det hvide vover man knap at kigge på. Og midt i det hele en Kardinal. 'Cardinal de Richelieu'. Når de fløjlsagtige kugler changerer over i blåligt violet, ser han virkelig ikke helt så uskyldig ud, og han dufter faktisk heller ikke sådan. Vær dog opmærksom på, at han let får meldug

Roser har ry for at være fulde af nykker og svære at dyrke. Men det passer ikke. Der findes hårdføre roser. Der findes roser til tør og mager jord og til mørke og skyggefulde voksesteder. Udbuddet er enormt.

For at holde styr på det enorme rosensortiment deles roserne ind i hovedgrupper, der igen kan inddeles i undergrupper.

BEDROSER                                                                                               

Bedroser er relativt lavtvoksende og bliver op til l m. De passer til bede (alene eller sammen med andre planter) og som lave indfatningshække rundt om f.eks. et bed).                                                                                                             

 De er rigt blomstrende og ofte duftende. Der findes en række grupper, f.eks. Tehybrid-gruppen og Floribunda-gruppen.                                                     

Tehybrid-gruppen                                                                                     

 Moderne bedroser, der blomstrer kontinuerligt. Blomsterne findes i en bred vifte af farver. Sorterne er hårdføre, men bør vinterdækkes i strenge vintre.  'Flora Danica', storblomstret, orange. 'Ingrid Bergman' storblomstret, mørkerød. 'Troika' storblomstret, bronzegul til orange.  

Floribunda-gruppen                                                                                

  Moderne bedroser, enkelte buskroser. Røde, rosa, hvide, gule eller orange blomster, Svag-halvstærk duft.  Blomstrer opfte kontinuerligt. Hærdfære - vinterdækkes i strenge vintre. 'Fresia',  Buketrose, mørkegul. 'Leonardo da Vinci', storblomstret, mørk rosa til rosa. 'H.C. Andersen', buketrose, mørkerød.

Moderne buskroser                                                                                 Moderne buskroser er 1,5-2 m høje. De er remonterende og rigtblomstrende, og en del duftende. Nogle sorter bruges som hækplanter eller som solitære buske. 'Lichkøningin Lucia' gul. 'Immensee', enkeltblomstrende, sart rosa. 'Julia Renais-sance' fyldte, sarte rosa blomster. 'Dirigent', blodrøde, halvfyldte blomster . 'Sommerwind', rosa/lys laksefarvede blomster.          

Austinroser eller engelske roser er relativt nye, moderne buskroser. De forener de gammeldags rosers elegance og duft med de moderne buskrosers lange blomstringstid. De egner sig til udplantning i bede alene eller sammen med stauder.' 'Eglantyne', rosa. 'Leander', mørk abrikosgul til lys laksefarvet. 'Pat Austin', kobbergul. 'William Shakespeare', meget mørkerøde, fyldte blomster.

Slyngroser                                                                         

 De roser der tilhører denne gruppe, er en række forskellige roser. De har det tilfælles, at de alle er kraftigt voksende og har lange skud. Slyngroserne skal bindes op i espalier eller pergola. Der findes sorter, som kun blomstrer én gang i løbet af sæsonen, og andre som er remonterende (blomstrer kontinuerligt). 'Hybdria' hvidgul. 'Flammentanz'. rød. 'New Dawn', lysrosa, remonterende. 'Golden Showers, gul, remonterende.

Vilde roser                                                                                             

Blandt de vilde roser findes nogle af de mest hårdføre arter og sorter, som tåler lave temperaturer og mager jord. Mange vilde roser er store og høje og er veleg-nede til at danne tæt buskads. De er perfekte i naturanlæg. Hvis du søger roser med smukke hyben, finder du dem i denne gruppe.  På baggrund af vildarterne er der udviklet mange hårdføre og smukke hybrider: Mandarinrose, Rosa moyesii, Rynket rose, Rosa rugosa, Bjergrose, Rosa pendula, Kobberroe, Rosa glauca, Honningrose, Rosa helenae.

Gammeldags buskroser                                                                            

 I gruppen  finder du de gamle, klassiske roser, der nu er mere populære end nogensinde før. De har udsøgt smukke blomster, og mange eern vidunderlig duft. Velegnede som solitærbuske eller sammen med stauder/buske. Her er nogle af grupperne: Gallicagruppen, 'Tuscany' mørkerød.                                      

  Bourbon - gruppen,  'Zigeunerknabe'  karminrød.                                       

 Portland-gruppen,  'Mme Boll' rosa                                                     

Damascener-gruppen,  'Ispahan' rosa.                                               

 Pimpinellifolia-gruppen,  Aïcha' gul

Flere Roser at opdage

1. Roser fra Canada                                                                                    

Du kan købe canadiske roser. Det er meget sunde og hårdføre buskroser, som er forædlet af en statslig forskningsinstituation i Canada. De er et velkomment sup-plement til sortimentet af hårdføre roser, Rugosa-gruppen, 'Henry Hudson, hvid    'John Cabot' rød slyngrose.  'Louise Bugnet' karminrød i kop, hvid når blomsten springer ud.  'Modern Centennial', buskrose, ceriseros. 

2.Bunddækkeroser                                                                             

 De bunddækkende roser findes i forskellige grupper f.eks. slyngroserne og buket-roser. Fælles for dem er den krybende, tætte vækst. Perfekt på skråninger. Gode bunddækkeroser er: 'Golden Cover', gul. 'Swany' hvid. 'Pink Bells', rosa. 'The Fairy' rosa og 'Max Graf', karminrød, Rugosagruppen.

3. Roser til hæk                                                                             

Mange roser er velegnede som hækplanter. Vildroser som f.eks. kobberrose og æblerose passer godt til en tæt, høj og tornet beskyttelse. Roser fra Rugosa-gruppen danner kompakte, hårdføre hække. Til en lavere, langtidsblomstrende, tæt hæk kan du vælge moderne buskroser som 'Bonica' eller en rigtblomstende klase-blomstrende buketrose. En af de allerbedste hækroser er den mørkerosa Rosa nitida 'Dart`s Defender'

4.  Roser til specielle    forhold                                                                                                            

 Selvom de fleste roser elsker sol og varme, så findes  der mange sorter, der ikke blot tåler et skyggefuldt voksested, men som også vokser og blomstrer godt her. Der findes mange skyggetolerante sorter lba-gruppen , Pimpinellifolia-gruppen og Gallica-gruppen , Selv i Rugosa-gruppen og blandt slyngroserne findes der skyggetolerante sorter.  På tør og magerjord kan du plante klitrose, Rosa spinosissima, rynket rose, Rosa rugosa, samt hunderose, Rosa canina og bjergrosee, Rosa pendula. 

            Roser trives bedst i selskab.

 En småblomstrende violfrøstjerne en duftende  lavendel en svajende lansesølvlys er smukke venner. Leg med form og farver og fremtryl harmoniske rosenbede. 

Sådan trives din rose

Generelt er roser solelskende. De trives i næringsrig og veldrænet jord og skal stå dybt. Leret jord er udmærket, hvis det ikke er for hårdt og kompakt.  Når du anlægger et rosenbed, så bland jorden med 5-7 kg naturgødning (hest eller ko) pr. kvm. Tilfør også en håndfuld benmel i det øverste jordlag før plantning. Roserne sætter pris på godt med gødning. Vand godt efter plantning. Lav en fordybning rundt om hver plante, som fyldes med vand flere gange, inden jorden jævnes ud. Vand hellere sjældent og meget end ofte og lidt. Plant ikke roser på fugtige voksesteder, det kan befordre svampeangreb.

Okulerede roser . De fleste roser, der forhandles, er okulerede, det vil sige, at de er podet på en grundstamme af en hårdfør vildart, sædvanligvis hunderose ., Rosa canina. Mange rosensorter har vanskeligt ved at danne egne rødder på stiklinger. Roser, der podes på en hårdfør vildstamme, bliver stærkere og mere hårdføre. Podningsstedet ser ofte ud som en knold, hvor rødder og grene mødes. Det er altså fra podningsstedet, at grenene vokser ud. Der findes kun få roser, som er rodægte, dvs. har egne rødder.

Vinterdækning  Mange roser skal helst have ekstra beskyttelse omkring rødder og stammer om vinteren. Det nemmeste er at hyppe jord/dækbark op omkring hver rose.  Dækning med granris giver ingen beskyttelse mod frost, men beskytter roserne mod den tidlige forårssol, hvilket forhindrer dem i at starte væksten for tidligt. Sækkevæv, der hænges omkring roserne, når kulden er gået af jorden, har samme effekt.

Vildskud  kan vokse frem fra grundstammen på okulerede roser og skal fjernes for ikke at kvæle den "ædle" rose. Vildrosens blade og bark er ofte lysere og har flere torne end skuddene på den "ædle" rose.

Sommerbeskæring  Buket- og storblomstrende roser samt remonterende busk- og slyngroser bør sommerbeskæres for at sikre en rigere sensommerblomstring. Fjern de visne blomster plus de nærmeste 2-3 blade. Rosen stimleres så til at danne flere blomstrende skud.

Remonterende - Hvad er det?  Remonterende betyder kontinuerligt blomstrende, hvilket ofte betyder, at rosen blomstrer langt hen på efteråret. Kan blomstre på årsskuddene eller på forrige års skud.

Jeg har set humlebier, der ligger og sover i roserne ved højlys dag.

For nogle år siden læste jeg denne lille historie om rosens mystik, et lille eventyr - som jeg vil afslutte dette indlæg med:

Betyder det noget, om en rose er en gammel sort?  Tag fx helligrosen Rosa x sancta eller Rosa x richardii, en enkelt rose med fem kronblade og bøjelige grene. Den er måske 4000 år gammel.-Det er noget særligt at have en rose i sin have, som kvinderne - det var dem, der dyrkede prydplanter,  plantede, vandede, passede og glædede sig over for flere tusind år siden. Det giver en følelse af samhørighed og forankring tilbage i tiden - måske fremad også - og det er en rigtig god følelse for et menneske.  En rose der næsten ingen duft har overhovedet, men til gengæld har en forbløffende farve hedder 'Mutabilis'. At den kommer fra Kina ses på kronbladene. De har præcis den glans, som kun roser fra Kina har. Blomsterne skifter farve fra rosenrød til guld og tilbage iden. Meget smukt.   - Rosens tal er det ladede femtal, og 'Mitabilis' har fem kronblade og fem bægerblade. Trækker man en linje mellem bægerbladenes spidser får man en femkant. Fem er også menneskers tal. Med udstrakkte arme og ben bliver mennesket en femkant som på Leonardos berømte tegning. Man behøver ikke megen fantasi for at man skal kunne se sin enkle rose i dens gule krans af støvdragere og genkende en del ag sig selv.   Det er en herlig følelse.*

Man forstår til fulde, at mennesket fra tidernes morgen, har elsket, beundret og været betaget af denne smukke blomsternes dronnng.

Kærlig hilsen

Grethe

 Nyt  i  2010

JOMFRU MARIAS BLOMST

Den gamle franske rose 'Mme Legras de St. Germain' er et godt bud på en albarose, der kunne fylde tidligere tiders haver med overdådig blomstring og stuerne med smukke buketter. Rosen er stadig værd at satse på. Den er hårdfør og trives i både fuld sol og halvskygge . Duften er stærk, og 'Mme Legras de St. Germain' ser fantastisk ud, uanset den dyrkes på espalier eller bruges som fritvoksende busk. På billeder bærer Jomfru Maria ofte en uskyldsren, hvid albarose, og derfor kaldes albaroserne ogå for jomfruroser.

ROSERNES VEJ TIL DANMARK

Den første rosendyrknig i Danmark stod munkene for. De bragte roserne med sig hjem fra fjerne egne og plantede dem i klosterhaverne. Her pusledee de om de tornede vækster og brugte blomsterne til medicinske formål. Senere blev roserne almindelige i herre- og præstegårdshaver. Især de hårdføre hvide albaroser var populære. De tåler skygge og tolererede, at høje mure og store træer stjal en del lys.

Omkring 1820 kom der for alvor gang i rosendyrkningen. I Frankrig blev roserne forædlet i ekspresfart, og nye sorter indførtes som potteroser, der kom på udstilling i Det Kgl. Dansk Haveselskab. Potteroserne blev betragtet som samleobjekter og liebhaveri, og de blev ikke plantet i haverne. Først omkring 1900-tallet blev de egent- lige haveroser interessante. Det var de moderne slyngroser, som banede vejen for vore dages rosenkultur. Med ét var der basis for at skabe romantiske havebilleder med smukke rosenbuske og frodige slyngroser.

HISTORISKE ROSER

- Med overvældende blomstring og liflig duft  

Historiske roser, er roser, der stammer fra før 1867, eller som slægtsmæssigt knytter sig til den gamle rosengruppe. De historiske roser udmærker sig ved at være kraftigt voksende buskroser med en overvældende blomstring. Eneste ulempe ved de historiske roser er, at mange af dem kun blomstrer én gang i løbet af sommeren. Højdepunktet er midt i juli.

At de fleste historiske roser ikke genblomstrer, bør ses som et lille minus. De gamle roser er nemlig som regel meget sunde, og de giver haven et unikt strøg af nostalgi. Brug roserne i bedene sammen med stauder, eller plant dem for sig selv. Lad de høje roser vælte ud over hegn og stativer og buer. Vil du fylde din have med sanselighed, er de historiske roser svaret på alle bønner om liflig rosenduft.

MODERNE ROSER

- MED FORRYGENDE FARVER OG FORMFULDENDTE BLOMSTER

Ved et lykketræf dukkede en ny rosentype op hos en fransk rosenforædler i 1867, Den nye rose var resultat af et udsået hyben, og den trækkker en skillelinje imellem historiske og moderne roser. Rosen blev kaldt 'La France' og var den første storblom- strende rose - en såkaldt tehybrid med karismatiske, spidse knopper og smukt formede  blomster. De storblomstrende roser er der senere udviklet mange af. De har flotte mættede kulærer, der spænder over flere nuancer end de historiske roser. Dertil skal lægges blomstringstid, kraftige stilke og opret vækst, som gør dem velegnede som bedroser. Til gengæld dufter de moderne roser ikke så kraftigt eller slet ikke. Til buketter er de storblomstrende roser ideelle. For at gøre sig godt i haven skal de plantes i grupper  helst i større bede.

ENGELSKE ROSER

- DET BEDSTE AF BEGGE VERDENER

De moderne storblomstrede roser har fyldt mange bede og er med rette stadig populære. Men de ejer ikke de historiske buskrosers frodighed og fortættede duft. Trangen til at forene gamle dyder med nye egenskaber - især længere blomstringstid - har ført til David Austins succes med engelske roser. De engelske roser er resultat af et forædlingsarbejde, som forener historiske rosers vedvarende blomstring. De store, duftende blomster i smukke farver er et kapitel for sig, og der kommer hele tiden nye betagende sorter - alle med det helt rigtige gammeldags look.

TIP Plant en rækkke storblomstrende bedroser i køkkenhaven beregnet til at plukke af.

Værd at vide   De fleste roser skal have mindst seks timers sol dagligt for at sætte mange blomster.

Rosensaft mod tandpine   I middelalderen nævnes rosen for første gang i dansk litteratur. Den kogelige læge og kannik ved Roskilde Domkirke Henrik Harpenstræng fortæller i sin urtebog liber herbarum fra omkring 1300, at det lindrer tandpine, hvis tænderne skylles med rosensaft. Det var apotekerrosen Rosa gallica officinalis, der blev jongleret med i datidens lægekunst. Rosen findes stadig. Plant den mellem krydderurter og lægeplanter, her vil den karminrøde gallicarose få en nturlig plads, eksempelvis blandt salvie og lavendler.

 

 

 

Blomsterbilleder:

 

Hjem

Tilbage

Til Top

 

 

newbie.dk