Hjem

Tilbage

HJERTELIG VELKOMMEN TIL GRETHES

Skriblerier 2010

VELKOMMEN TIL FEBRUAR 2010

 

Stort og småt, gode råd, tanker og idéer, poesi og prosa,
lidt af hvert - henad vejen

Februar

Denne måned får sit navn fra ordet februare, at rense; eller Februa, den romerske forsoningsfest, som blev fejret i sidste halvdel af denne måned.

På almindelige år er der 28 dage i februar, men på skudår er der 29.

Helligdage etc.  2.   feb. Kyndelmisse
                       14.  feb. St. Valentin
                       24. feb.  St. Mathias

Månedens digt

En måned svandt, en ny gik ind
fra muntre klokker kaldte gamle-året hjem,
og spæde grønne knopper titted' frem
i spejden efter solens varme skin.
Og skønt de fjerne bjerge dystre står,
jomfruelig med grønlig spids en vintergæk
som ild af frossen jord og bryder nok så kæk,
og hvo som i den mørke skov nu går,
en kodriver kan finde.

1. februar, 1842  Coleridge

UGE 5

Mandag 1, februar

Ugens digt: Det er hvidt herude
 Tekst:    St.St. Blicher, 1838
  Melodi: Thomas Laub, 1914

Det er hvidt herude.

kyndelmisse slår sin knude

overmåde hvas og hård,

hvidt forneden, hvidt foroven,

pudret tykt står træ i skoven

som udi min abildgård.

Det er tyst herude,

kun med sagte pik på rude

melder sig den små musvit.

Der er ingen fugl, der synger,

finken kun på kvisten gynger,

ser sig om og hvipper lidt.

Det er koldt herude,

ravne skrige, ugler tude,

søge føde, søge læ.

Kragen spanker om med skaden

højt på rygningen af laden,

skeler til det tamme kræ.

Hanen sig opsvinger

på en snemand, sine vinger

klaskende han sammenslår.

Krummer halsen stolt og galer -

hvad monstro han vil, den praler?

Hvis endda om tø han spår!

Inderlig jeg længes

efter vår, men vintren strænges,

atter vinden om til nord!

Kom, sydvest, som frosten tvinger

kom med dine tågevinger,

kom og løs den bundne jord!

KYNDELMISSE

Kyndelmisse - afholdes altid den 2. februar.

Kyndelmisse - egentlig 'Kandelabermesse', som er afskaffet i Danmark af Struensee 1770 samtidig med afskaffelsen af Hellig 3Konger. Kyndelmisse var dagen, da lysene blev velsignet i kirken. I dag er Kyndelmisse på vej tilbage. Mange kirker holder nu atter gudstjeneste denne dag, eller aftenen før som en hyldest til Kristus, som sagede "Jeg er verdens lys, den som følger mig skal ikke vandre i mørke". Især er man ved at genindføre den i større bysogne, ofte som en meditations- eller musikgudstjeneste.

Kyndelsmisse (Mariæ renselse) kan med sikkerhed spores tilbage til 500-tallet. Men da Struensee i 1770 'rationaliserede' danskernes mange små helligdage (fridage) ved at samle dem til én stor Bededag. betød det i realiteten, at Kyndekmisse blev afskaffet som helligdag herhjemme. I katolske lande fejres Kyndelmisse imidlertid stadig som helligdag.

Kyndelmisse-knude eller Kjørmes-Knud refererer til, at 2. februar tidligere regnedes for den dag, hvor halvdelen af vinteren var gået. Begge dele betegner streng frost.

Hvem er Kjørmes Knud? Knud står for knude og Kjørmes henviser til candella som betyder lys eller stearinlys.

Før reformationen blev dagen brugt til lysprocessioner, med indvielse af de lys, der skulle bruges i kirken det kommende år.

Denne dag kan du lægge dine lys på alteret, så vil de få ekstra kraft. Kyndelmisselys er gode at tænde i torden- vejr. De kan også holde onde ånder væk.

KYNDELMISSE

"Det er hvidt herude, kyndelmisse slår sin knude. . . ,"  Det er ofte meget koldt omkring kyndelmisse; kort før foråret kan det ske, at "vinteren strenges". Men vi holder modet oppe, for dagene bliver lysere, og med lyset er et løfte om forår og sommer, om liv af døde. Lyset skinner i mørket, og mørket får ikke bugt med lyset, mørket forstår ikke lysets væsen, kan ikke gribe lyset uden at gennemlyses og oplyses - Naturen afspejler, hvad der også kan ske i et menneskes liv og i de menneskelige fællesskabers liv.

"Kyndelmisse" består af ordene kærte eller lys (candle) gudstjeneste (messe). Den fejres til minde om, st Jesu 40 dage gammel blev båret op i templet. Han var Marias førstefødte, og det var en jødisk skik at bringe et offer i templet 40 dage efter fødslen som udtryk for, at dette barn var en Guds gave og egentlig tilhørte Gud. Jesus fødtes ind i en mørk tid - under romernes besættelse; folket længtes efter frihed. Der var mange syg- domme, slaveri, økonomisk udnyttelse. Folket var splittet. Men nogen bar på et håb om en ny tid.

Kilde: Rolf Slot-Henriksen, foreningen dansk Kultur 

Mad og drikke

I ældre  folketradition støder man ofte på betegnelsen 'Kjørmes-gilde', der som mange andre af bondesam- fundets sammenkomster var sammenskudsgilder. Som ved andre mærkedage fandtes der også idéer om, hvad der med fordel kunne spises til Kyndelmisse. For eksempel mente man visse steder, at det var godt med flæsk, da dette ville modvirke rygsmerter. Spiste man ikke flæsk til Kyndelmisse skulle man i skoven 'for at bide snegle'. som man sagde - et andet udtryk for hunger. Andre steder mente man, at det var godt at spise af julebrødet, fordi det ville hindre for eksempel hovedpine og hugormebid.

Kyndelmisse-dag får man pandekager (alternativt æbleskiver for at sikre en god byghøst), og man drikker enten øl, brændevin eller kaffe til.  Middagsmaden kan eksempeLvis bestå af hvidkål med flæsk, sylte og pølse. Andre spiser suppe kyndelmissedag.

Pandekager med ahornsirup

(4 personer)

Ca. 24 stk alt efter størrelsen på panden

* 200 gr hvedemel * 2 tsk bagepulver * 30 gr sukker * 1 knsp. salt * 2 æg * 2 1/2 dl mælk * 60 gr smør (saltet) * 2 dl ahornsirup.Sigt mel, bagepulver, sukker og salt i en skål.

Tilsæt æg, mælk og smeltet smør. Piskes med piskeris/elpisker til al væsken er optaget og ikke klumper

Lad dejen hvile, dækket med film i 20 minutter

Pandekagerne steges på en pande (10 cm - Blinispande)

Steges for svag varme til de er gyldne

Vend pandekagen og steg den anden side

Lægges på et fad og holdes varme med et viskestykke

Serveres med ahornsirup og evt. smeltet smør

Forår i min have

JA man har da lov at drømme, det er jo trods alt de små drømme og illusioner, der gør livet værd at leve.
 
Jeg tager altid glæderne på forskud - ellers bliver de ikke til noget

Citat:  Aksel Sandemose

CITATER 

Fra nu af vil jeg kun sige ord, der gør min mund glad.
Dirch Passer

Humor er smilet i visdommens øjne.
Jarl Friis-Mikkelsen, TV vært 

Det samme hegn, der lukker andre ude, lukker dig inde.
Bill Copeland 

En svale gør ingen sommer. Men den gør hvad den kan.
Villy Sørensen

 Antikvitet = En ting, der har været nytteløs så længe, at den stadig er i god stand
Ukendt

 Naturligvis er det muligt at elske mennesker - forudsat at man ikke kender dem for godt.
Charles Bukowski
 
Det er så svært, for den der elsker, at gå ved siden af den, der kun holder af.
Herman Bang 

Hvis du er glad, er det din egen skyld. Der er nok at være trist over.
Storm P. 

Grib kærlighed og madlavning an med hensynsløs løstsluppenhed.
Dalai Lama

TREBUNKESYSTEMET

Psykologisk Gruk om at gøre orden

Jeg går og gør orden i dat og dit,

og alting bliver mere og mere beskidt

og kun min samvittighed renere.

Jeg går og sorterer alverden i nat

i én bunke af dit og én bunke af dat

og én jeg vil ordne senere.

Først tager jeg summarisk på tingene, men

tilsidst blir jeg kritisk og dvæler igen

ved alle de enkelte enere.

Og atter blir bunkerne sigtet og vendt,

og når alt er sorteret, er alle ting endt

i den jeg vil ordne senere.

                                           Piet Hein

Uge 6

Mandag 8. februar

Dagens Navn:  CORINTHA

Sol op  7.52   sol ned  16.57

Dagen tiltaget  2 timer  09 minutter

Månen aftagende

Fuldmåne  14/2

Tallene gælder for Købenbavn

UGENS DIGT  

PRIVILIGEREDE SAGSFORHOLD 

Hans Magnus Enzensberger 

Det er forbudt at sætte ild til personer.

Det er forbudt at sætte ild til personer, der er i

           besiddelse af en gyldig

           opholdstilladelse.

Det er forbudt at sætte ild til personer, der

          holder sig til lovbestemmelserne og er i

          besiddelse af en gyldig

          opholdstilladelse.

Det er forbudt at sætte ild til personer, som

          ikke kan forventes at være en trussel

          mod Kongeriget Danmarks sikkerhed.

Det er forbudt at sætte ild til personer, for så

          vidt de ikke ved deres adfærd giver  

          anledning hertil.

Det er i særdeleshed heller ikke tiladt unge

          mennesker - der i betragtning af

          manglende fritidstilbud, ringe

          kendskab til bekendtgørelserne

          desangående og som på grund af

          tilpasningsvanskeligheder er i en

          psykisk udsat position - uden persons

          anseelse at sætte ild til personer.

Det må med henblik på Kongeriget Danmarks

          anseelse i udlandet på det skarpeste

          frarådes.

Det sømmer sig ikke

Det er ikke god tone.

Det skulle nødig blive en regel.

Det bør ikke forekomme.

Ingen er forpligtet til det.

Det må ikke bebrejdes nogen, at de undlader

          at sætte ild til personer.

Enhver har en grundlovsfæset ret til at sige

         fra.

Ansøgninger desangående bedes rettet til den

         herfor ansvarlige myndighed.

Redigeret af
Thomas Bredsdorff

Tirsdag den 2. februar 2010 modtog den 80-årige tysker Hans Magnus Enzensberger Sonningprisen på Københavns Universitet for "et fortjenstfuldt arbejde for den europæiske kultur" Arbejdet er udført i essays, artikler, romaner og ikke mindst i poesi. I dagens digt viser han med underfundig ironi, hvordan man kan få det juridiske sprog til at sige det modsatte af ordlyden. I denne specielle version af service for udlændinge optræder pludselig vores fædreland. Originalen har nemlig følgende note: 'NB; Oversættere af denne tekst bedes i stedet for 'Bundesrepublik Deutschland' indsætte deres eget lands officielle betegnelse. Denne note skal blive stående i teksterne'.

 'Priviligerede sagsforhold' er ovesat af Leif Mathiasen

i samlingen 'Kiosk', udgivet på Gyldendal 1996.

ALTING ÆNDRER SIG

Prøv blot at se her!

FASTEAVN

14. februar
Fastelavn falder ikke på nogen bestemt dag, men omtrent syv uger før påske og mellem den 1. februar og 7. marts.
Fastelavn eller karneval er en fest, der på jordens nordlige halvkugle ligger på grænsen mellem vinteren og foråret. At fejre det sejrende forår har man gjort længe. Romerne gjorde det, og de gamle egyptere, når Nilen gik over sine bredder og livets og årets cyklus startede forfra. At klæde sig ud og slå til søren har alle dage været en del af livet, og til fastelavn blev muligheden ekstra stor, idet masker og udklædninger for en tid slettede de sociale skel i samfundet, som var ret statiske. Bonden kunne sidde ved samme bord som greven - eller ligge i samme seng.
Løssluppenhed var nemlig en stor del af fastelavnstiden, der virkede som en ventil i en  hverdag præget af strenge regler og hårdt arbejde. Karnavaller var derfor også kun for voksbe. Det er først i n yere tid, at fastelavn er blevet børnenes fest.

 Ordet fastelavn stammer fra det plattyske Fastelovend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten, og er det samme som ordet karneval, der dog har udgangspunkt i carne vale, som på latin betyder farvel til kødet.

 Fastelavn hænger sammen med den faste, der fulgte efter. En faste som man har praktiseret i alle de kristne og ofte andre religiøse sammenhænge. Når det er faste, må man ikke spise  kød, men gerne fisk. Fasten varer 40 dage (inden for kristendommen) fra askeonsdag til påske, idet søndage ikke tæller med.
Fastelavnssøndag falder derfor 49 dage før påskesøndag.

 Ved det kirkelige koncil i Nikæa i 325 blev det vedtaget, hvornår påsken skulle ligge. Ved koncilet år 600 vedtog man, at der skulle være 40 dages faste før påsken, og i år 1091 , at man ikke skulle faste på de seks søndage. Før fasten ville man feste.

 Kirken har til alle tider været modstander af fastelavn og karneval, særligt i Italien. Efter reformationen i Danmark, forsøgte kirken igen, og med Christian 4's hjælp med at afskaffe fastelavnsfesten. For kirken har det hele tiden været en hedensk fest, og den undergravede derfor både dens kirkelige og andres verslige autoritet. Tidligere var karnevallet en langt større turssel, end det ser ud til i dag og den har været frygtet, som start på oprør og især, hvor der havde været sult og misvækst,var der ekstra pres for at stoppe karneval eller fastelavn.

 FASTELAVN I DANMARK
Tidligere tiders fastelavnsfester kunne gå voldsomt til. På Amager rev man halsen af en ophængt gås og slog katten af tønden, vel at mærke en levende kat. Fastelavn efterfølges af hvide tirsdag, på hvilken man spiste hvedebrød og mad med mælk og askeonsdag, på hvilken man fik syndsforladelse ved at få malet et kors med aske i panden, inden man trådte ind i kirken. Fastelavnssøndag kaldes også quinquagesima fra det latinske ord for halvtreds, hvilket henfører til, at det er 50 dage før påskedag.

 Slå katten af tønden
Det har været en udbredt folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en sort kat blev slået ihjel. Derfor har man siden middelalderen symbolsk ombrag katte i hele Europa ved fastelavn. Man mener, at det netop var en kat det gik ud over i tønden, fordi den var månens listige, hellige dyr, der så skulle ofres inden lysere tider. Franskmændene smed de levende katte ind i sankthansbået, mens tyskerne smed dem i det bål, man brændte ved påsketid. Eller også hev man dem ud fra et kirketårn.  I Danmark stoppede man kattene i en tønde og slog på den, indtil den gik i stykker; hvorefter børnene kunne prygle katten ihjel med kæppe og kviste. Tøndeslagningen stammer oprindeligt fra gamle dødsritualer, hvor man slog potter i stykker, for at den afdøde ikke skulle gå igen. Det siges at være pastor Holm i Tved på Mols, der i 1830'erne fik standset denne skik med katten i tønden.

 Fastelavnsris
Fastelavnsriset, et bundt (ris) af friske birkegrene (eller andre grene), pyntet med udklippede figurer, bruges om morgenen fastelavnssøndag til at vække forældre ved at slå på sengen og giver frugtbarhed. I tidligere tider slog man også husdyrene på gården for at få frugtbarhed. Det er den samme tro om at berøre skorstensfejeren, for han er lykkebringer med sin kost/ris, en hedensk tradition, der stadig lever i Tyskland.

 Fastelavn er mit navn
Raslen, hvor udklædte børn går omkring og synger Fastelavn er mit navn eller lignende sange, er også en fastelavnstradition. De går op til de forskellige huse i nabolaget og synger ved døren for at få penge eller slik, med en trussel om at 'ellers laver jeg ballade'.
Kilde:  Wikipedia, den frie encyklopædi

 Lidt mere fredelig er da skikken med fastelavnsboller, den med katten, synes jeg nu nok, var lidt for grusom, godt der var en pastor Holm i Tved, der fik den skik afskaffet. Ham sender jeg en venlig tanke med tak for den indsats. 

Mini fastelavnsboller
Kage til 15 personer - ca. 30 stk.

Dej:  50 g smør * 2 1/2 dl mælk * 25 g gær *1 1/4 dl fromage frais 0,3% * 1/2 tsk groft salt * 1 tsk knust kardemomme * 3/4 dl sukker * 525 g hvedemel * 1 sammenpisket æg.

Fyld:  200 g marcipan * 1 dl mælk * 2 1/2 dl piskefløde.

Pynt:  Sigtet florsukker.

Bagetid: Ca. 5 min. ved 250 grader.

 Dej: Smelt smørret, kom mælken i og varm op til 37 grader. * Smuld gæren i en stor skål, hæld mælken over og rør til gæren er opløst. * Tilsæt salt, fromage frais, kardemomme, sukker og det meste af melet * Ælt dejen godt igennem - den skal være blank og smidig. * Dæk dejen til med et viskestykke og lad den hæve ved stuetemperatur i ca. 1/2 time. * Hæld dejen ud på et bord og form den til cirka 30 små runde boller. * Læg bollerne på en bageplade med bagepapir. * Lad bollerne hæve i cirka 20 min. * Pensl bollerne med æg og bag dem midt i ovnen. Lad bollerne køle af på en rist under et viskestykke.

 Fyld:  Skær et låg af hver bolle, tag lidt af 'indmaden' ud og bland det med marcipan og mælk. * Læg fyldet tilbage i bollerne. * Pisk fløden og læg lidt flødeskum på toppen af fyldet. * Læg lågene på og sigt med lidt flormelis.

Ønskeblomst

Sådan en ville da være genial at have.

Men den skal kun virke ved gode kærlige ønsker.

Ønsker man andre ondt, rammer det en selv.

Tjaeh,  drømme er gode at have . . . . . Torenia fournieri, eller ønskeblomst på dansk, er farvestrålende planter, typisk i potte. Men de kan også plantes ud på et beskyttet sted, helst i let skygge, selvom de fint tåler høje sommertemperaturer. Blomstring fra juni til september. Fjern visne blomster, det holder blomstringen i gang længe. Fås i hvid samt i en række tofarvede farvekombinationer. Bliver omkring 25 cm høj.

Årstider

Hmm, årstidernes skiften har sin charme,

meen. . . der er lidt for mange måneder med mørke, blæst, kulde, regn og til tider sne i forhold til lyse aftener, lune briser, varm sol og blå himmel.

 Forår, sommer, efterår og vinter. Fire årstider, hvoraf de fleste nok foretrækker forår og sommer. Den tid, hvor alt spirer og gror. Og man rigtig kan gå til den i haven. Men efterår og vinter har absolut deres berettigelse. Det er jo det tidspunkt, hvor naturen går i dvale og lader op til det store, vidunderlige forårsboom.

Åndehul
Har noget sat sig fast i halsen, og får du svært ved at trække vejret,
så gælder det om at lave et åndehul i en fart. Rent ud sagt åbne halsen.
Det lyder voldsomt, men det redder liv.

 Joeeh, på en måde kan man jo godt kalde det et åndehul. Men det er nu ikke det, der menes her. Her taler vi om et sted, hvor man kan give slip på hverdagens stress og jag og trække vejret helt ned i maven. Hvor tankerne bliver rolige, og kroppen slapper helt af. Måske er det dit lille hus på landet, måske din have, måske bare et godt hjørne i din stue. Det er lige meget, hvor dit sted er. Bare du har et. Hvis ikke, så led lige så stille efter det. For vi har alle brug for et helle.

Når du nu sidder der i dit eget lille 'åndehul'
er der ikke noget så afslappende, som at sidde med noget imellem hænderne.
Man slapper så dejligt af og tanker og drømme får frit løb.
Kan du lide at nørkle med et strikke- eller hækletøj, var det måske en idé med en skøn halsvarmer, vejret er i hvert fald til sådan en.

Opskriften får du her:

Du skal bruge:   200 g alpacauld (f.eks fra Isager) * Strikkepinde nr. 5 1/5 * 5 forskellige knapper (eller ens, hvis du synes bedst om det) * Synål * Tråd, som matcher knapperne.

 Sådan gør du: Slå 64 masker op med dobbelt garn. * Strik perlestriking, indtil arbejdet måler 75 cm. *Strik 6 pinde rib (2 ret, 2 vrang).  * På 7. pind lukkes af til knaphuller. * Strik 5 masker, luk 2 masker af, strik 11 masker, luk 2 masker af  * Gentag med at lukke af til 5 knaphuller med 11 masker imellem. * På 8. pind slås  2 nye masker op igen i hvert knaphul, så der igen er 64 masker på pinden. * Strik 5 pinde rib, og luk af.
* Sy knapper i halsvarmeren.

 Sådan strikker du perlestrik: På 1. pind strikker du en ret, en vrang og gentager pinden ud. På næste pind starter du pinden med en vrang, en ret og gentager pinden ud. Retmasker skal altid ligge over vrangmasker og omvendt.

Teknikkens problem

Teknik er det enkle

artistiske trick,

at klare en sag

med mindst mulig teknik -

og dog så besværligt

at hele publikken

kan se hvilket snilde

man er i teknikken.

Her har du en lille forsmag at fryde dig over og glæde dig til.
Staudetulipaner

Glæd dig selv og familien, der er masser af disse smukke tulipaner i alle afskygninger at købe i dag, De er så billige, at det er muligt at fylde alle husets vaser og skabe sig lidt forårsstemning og glæde for næsten ingen penge.

Glædelig ventetid

Grethe

Der er uendelig mange muligheder for at forkorte ventetiden, indenfor det kulinariske var det måske en idé at forny de KLASSISKE KØDRETTER MED KRYDDERI OG KULØR.

Et par forslag får du her.

1 .  Pitabrød med med spicy frikadeller og græsk salat:

Frikadeller: 600 g hakket kalv og flæsk * 2 tsk. salt * 100 g lufttørret chorizopølse, grofthakket * 2 løg, finthakkede * 2 fed hvidløg, fintrevet * 2 tsk. fennikel frø, ristet på en tør pande i ca. 2 minutter * Salt og peber * 2 spsk. hvedemel * 2 æg * 1 1/2 dl letmælk * 2 spsk. olie.

* Græsk salat: 150 g fetaost * 8 tomater, skåret i grove stykker * 1 bundt bredbladet persille, plukket       * 2 rødløg i skiver * 16 sorte kalamataoliven * 2 spsk. olivenolie * Salt og peber * Desuden: 8 pitabrød. * Ca. 1/4 l græsk yoghurt.

Frikadeller: Kom kødet i en stor skål. Rør det sejt med salt. Vend grofthakket chorizopølse, hakket løg, revet hvidløg og fennikelfrø i farsen. Rør mel i farsen, derefter et æg ad gangen og til sidst mælk. Krydr evt. med mere salt og feber. Form frikadellerne med en spiseske, og steg dem i varm olie i ca. 6-7 minutter.          

Græsk Salat: Bræk fetaosten i grove stykker. Bland dem med tomater, plukket persille, rødløg, oliven og olivenolie. Smag til med salt og peber. Varm pitabrødene i ovnen som anvist på pakken. Server frikadeller,  græsk salat og varme pitabrød adsklit på e tallerken, og server yoghurt til. Så kan familien selv bestemme, om de vil have fyldet ned i pitabrødene eller spise det ovenpå.

2 . Tortillapizza med kyllingebryst, røde bønner, spinat og majssalsa:

4 kyllingebryster * Salt og peber * 1 spsk olie * 4 tortillabrød. ca. 20 cm i diameter * 1-2 spsk olivenolie

* 1 dåse kogte røde bønner * 100 g babyspinat * 80 g revet ost, fx cheddar *  Majssalsa: 4 forårsløg* 200 g majskerner * 2 spsk syltede jalapenos, skåret i skiver * 2 røde peberfrugter, skåret i tern * 1/4 bundt koriander * Saft og revet skal af 1 lime * 1 spsk olivenolie * Salt *  Desuden: Lime * Kolde mexikanske øl. 

Dup kyllingekødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber. Opvarm olien på en pande ved god varme. Brun kyllingebrysterne 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme, og steg dem ca. 5 minutter på hver side, til de lige netop er gennemstegte. Læg 4 tortillabrød på 2 bageplader med bagepapir, og pensl brødene med olivenolie. Bland bønner og spinat, og fordel dem på de 4 brød. Skær kyllingebrysterne i skiver på langs og læg dem på tortillabrødet. Drys med revet ost. Bag pizzaen i ovnen i ca. 7-8 minutter på 210 grader, indtil den er gylden og sprød.  

Majssalsa: Snit forårsløgene fint og vend dem sammen med resten af ingredienserne samt 1 spsk af syltelagen fra jalapenoerne. Smag til med salt. Anret de varme tortillapizzaer med majssalsa og server ekstra lime og kolde mexikanske øl til.
Tip

Server evt. bagt græskar til retten: Halver 1 hokaidogræskar og fjern kernerne. Skær græskarret i både med skræl på, læg dem på en bageplade med bagepapir, hæld 2 spsk olivenolie hen over og krydr med salt og peber. Bag dem i ovnen i ca, 30 minutter ved 200 grader.
 

Husk også fuglene

Fuglefoderkugler

Bland en pose god vildfoderblanding i 500 g smeltet palmin. Lad massen køle af udenfor eller i køleskabet. Form massen til kugler mellem hænderne, læg kuglerne på fedtsugende papir eller avispapir og stil dem koldt. Når palminen er helt stivnet, kan kuglerne lægges på foderbrættet eller hænges op i er frugtnet.

HUSK også frisk vand, det er ligeså vigtigt. I frostvejr er man nødt til at tø isen op med kogende vand, man ligger næsten i fast rutefart for at holde vandet frostfrit, men til gengæld har man den store glæde ved at have et vidunderligt fugleliv. Det er virkelig skønt at se, hvor de kan tage for sig af retterne. Soltortene skal have mange æbler, så smid dem ud på jorden, og du vil kunne nyde synet af ivrige solsorter og andre vildfugle, som også elsker æbler, der skal være godt modne for ikke at sige rådne. Det er vigtigt at passe på vore fugle og hjælpe dem med at overleve vinteren, det ville da være uendelig trist uden  et rigt fugleliv .

FORÅRSTEGN

Tøbrudsbillede

To vintergække lige til at se,

forsigtigt tittende bag bakkekammen

af havens største drive snavset sne,

stak hviskende de hvide hoveder sammen.

Jeg hørte i den lune tøbrudsregn

en lille blomsterstemmes stille tale,

Næh, sae den, se dær!

                            Hvilket forårstegn -

nu vågner menneskene af vinterdvale.

Piet Hein  Gruk

Med dette Gruk afsluttes denne uge 6

Hjem

Tilbage