TILBAGE

newbie.dk

 Nedenstående er overført fra min gamle hjemmeside www.gretheshobby.dk

       

Jeg vil indlede denne side med at ønske alle et godt år med mange herlige, skønne stunder og

forhåbentlig også et kreativt år. I dag den 6 januar er det Hellig 3 konger.
Efter gammel skik er det den dag, hvor juletræet skal ud, og stadsen og alt det der skal pakkes ned
igen. Der bliver godt nok tomt, men på en måde er det også rart at komme af med alle de røde band og sløjfer og al flitterstadsen. Nu hvor julen er overstået og det er begyndt at blive lidt lysere dag for dag, længes man også efter de mere lyse og glade farver. Selv har jeg det dog sådan, at det er svært at rydde det hele af vejen, der er meget, man synes er trist at pakke væk endnu, så for at det hele ikke skal blive alt for tomt, lader jeg noget blive stående, der er gerne noget man ikke synes man kan undvære, så det kommer væk lidt efter lidt, når tiden er inde og nyt kommer til.

Lige et par ord med på vejen.
Endnu er det trist og koldt, og der sker ikke meget i haven og dog - udenfor mit køkkenvindue er jeg så heldig at have den ægte jasmin klatrende op ad en væg. Det 
er den plante, hvis blomster ligner Forsytiaens og også ofte bliver forvekslet med den.
Det er et skønt syn her på denne årstid med de lysende gule blomster, men man får også en stærk
længsel efter foråret og de første løgplanters små spirer pibler op og udfolder sig i dejlige farver, som fryder ens sjæl. Så synes tiden så lang, så lang. Apropos tiden: det er noget underligt noget med  den.
                 
                    Tiden indtil sommeren synes uendelig lang,
                                     hvis man ser fremad.
                     Baglæns bliver den bare et lille hop,
                                     der knap mærkedes!

Som man vil forstå, betyder haven uendelig meget for mig, det er fra den, jeg får inspiration til mine malerier, og da jeg maler abstrakt, er det indtryk og følelser, der er lagt i dem.
Der vil blive skrevet en del om have og planter, og hvad det sætter igang af tanker og idéer.

Et kinesisk ordsprog siger:
                         Hvis du vil være lykkelig et helt liv,
                         så anskaf dig en have.

Nu er det jo ikke alle, der af den ene eller anden grund har have, men man kan alligevel få en herlig naturoplevelse.
Rundt omkring os er der da heldigvis stadig mange træer og buske, det er en fornøjelse at følge.
Og der er da endnu mange haver, man kan stoppe op ved, kigge ind i og nyde at se på. (Endnu er der da heldigvis mange have og husejere, der ikke har opført
disse skrækkelige mure og høje hegn).
Hvis man løfter blikket opefter, er der også mange virkelig flotte og dejlige altaner, man frit kan
nyde synet af.

Prøv at se detteher for jer!

Havedyrkeren afsluttes sædvanligvis oventil af bagdelen.
Arme og ben spredt ud til siderne.
Hovedet et sted nede mellem knæene,
i lighed med en græssende hest.
                                                  Karel Câpek
Eller dette!
Efter sin død bliver havedyrkeren ikke til en sommerfugl,
beruset af blomsternes duft, men til en regnorm,
der smager sig igennem alle jordens mørke, kvælstofholdige
og krydrede lyksaligheder.
                                                 Karel Câpek
Herligt, ikke?

09-01-2008
Imedens jeg har gået her og pillet ned, pakket sammen og lagt væk, har jeg gået og tænkt på de symboler, der er i alle disse ting, vi på den ene eller anden måde, har pyntet op med.

Der er f.eks Kuglen:
Sfæren er en helhed og danner for vores bevidsthed den symbolske baggrund for de billeder, der har en dominerende betydning ud fra et centrumsbegreb. Vi taler således billedligt om himmelkuglen og jordkuglen, når vi ser billeder på verdenen og evigheden for os.
Kuglen kan være fremstillet vinget. Så skal den symbolisere den åndelige udviklings retning.
I alkymien er kuglen et symbol på urstoffer, når den er sort. Manglen på hjørner og kanter har gjort kuglen til et symbol på fravær af vanskeligheder, hindringer og modgang. Kugleformen er symbolet på fuldkommenhed og glæde. Som sådan hænger vi den på juletræet.

Hjertet:
Hjertet symboliserer den centrale visdom i vores følelser i modsætning til hjernens fornuft. I hjertet findes der medfølelse, forståelse, glæde og sorg. Et hjerte, som vi kender det i form, er en gengivelse af det menneskelige hjerte. Et hjerte står for
alle nuancer af jordisk og himmelsk kærlighed: forelskelse (gerne med en Amor-pil igennem), elskov, næstekærlighed, kærlighed til Gud og Guds kærlighed til menneskene. I bibelske sammenhænge sættes hjertet især sammen med jomfru Maria og Jesus.
Hjertet er gået hen og blevet et julesymbol. Givet under stærk  indflydelse af det flettede papirshjerte, vi hænger på juletræet.
Ellers associeres hjertet med St. Valentinsdag den 14 februar i angelsaksiske lande, hvor man giver hinanden hjerteformede gaver eller sender sin "Valentine" kærestebreve  fyldt med hjerter.

Stjernen:
Stjernen er et lys, der skinner i mørket og et symbol for åndens kamp mod mørkets kræfter. I billedsymbolikken ser man ofte den enkelte stjerne. Her afhænger dens betydning af dens form, antallet af dens takker, måden den er anbragt på og eventuelt dens farve.
Fra bibelen kender vi "Davidsstjernen", som jøderne tog med sig som et minde om det jødiske kongerige og et tegn på Guds varetægt, da de blev fordrevet fra Palæstina. Men, det er ikke den stjerne, der har så vigtig en betydning i Bibelens julebudskab og i vores jul. Til jul er den vigtigste af alle julens stjerner, stjernen vi sætter i juletræets top. Den symboliserer Betlehemsstjernen, ledestjernen, der lyste vej for hyrderne på marken og De vise Mænd julenat, så de kunne finde vej til stalden i Betlehem, hvor Jesusbarnet var blevet født.

Kræmmerhuset:
En fyldt kurv symboliserer overflod og har i sig det kvindelige omsluttende. En kurv der tømmes, angiver, at den frugtbare tid er endt. Vi kender kurven fra juletræets form.Kræmmerhuset med hank. Med fyld eller uden. Kræmmerhuse har fået deres navn som en hentydning til kræmmeres huse, til selve kræmmerens butik. De blev til ved at kræmmerne pakkede deres varer ind i et stykke papir ved at rulle det sammen, så det dannede en tut og fik form som en omvendt kegle.
"Hvis .... man kimser ad min Muse", skrev digteren Drachmann (l902) "saa er Papiret godt til Kræmmerhuse." Kræmmerhuse blev oprindeligt ofte til af kasserede bøger.
Kræmmerhuset med sin hank flyttede hurtigt ind mellem juletræets grene, hvor det ikke kun var til pynt, men også blev fyldt med gode sager.

Neget:
Akset er et frugtbarheds- og solsymbol. Tegninger af kornaks på jomfru Marias klædning ses ofte i
billeder fra middelalderen og renæssancen. Disse billeder minder om oldtidens kornmødre, f.eks. Demeter(lat. Ceres) og har meget gamle rødder i folketroen. De gyldne aks er efterkommere af ægteskabet mellem den lysende sol og den jomfruelige jord.
Akset blev symbol på resultatet af menneskets flid og stræben ved at dyrke jorden.Neget støtter denne symbolik med det ekstra billede, at alle aksens kræfter samles og målrettes. I kristendommen symboliserer hvedeakset nadverbrødet, Kristi legeme og gavmildhed.
Korn sammen med vin symboliserer den hellige nadver. Til jul vises juleglæden blandt andet ved de neg, der sættes ud til vinterens fugle. I julen deler vi glæden ud.

Så mangler der kun lige kransen. Den kommer her.

Kransen:
Kransen er gennem tiderne blevet brugt ved højtidelige lejligheder eller handlinger, der har været indvielsen til og begyndelsen på noget nyt. Kransen er således blevet brugt ved ofringer, ved bryllupper eller som præmie til sejrherrer i sport, kunstarter eller krig. Også døde har man fra fjerne tider bekranset. Materialet kransen var lavet af blev den dødes forbindelse med livet og
livets kræfter.
Jesus fik i spot sin krans, tornekransen, inden han blev korsfæstet. Kirken gjorde hvad den kunne for at udrydde den "hedenske" krans, men da det ikke lod sig gøre, blev kransen et kristent symbol - Kransen blev Guds belønning til dem, der havde sejret over døden, først og fremmest martyrerne. Kransen blev et opstandelses- og udødelighedssymbol, det evige livs krans.

I julen forklares kransen, som den krans der holder på året. Herrens år. Nu er julen godt nok overstået, men vi bruger stadigvæk disse Symboler, i alt hvad vi laver af pynt og dekorationer hele året rundt, blot i materialer, der passer netop til årstiden og ens lyst til at kreere noget, der er til glæde både for en selv og andre. Så rigtig god fornøjelse, nu er der nok at tage fat på. Jo nærmere vi kommer påsken, jo flere herlige,  dejlige farver og materialer, der netop kan skabe glæde og optimisme kommer der.

        
Vi er næsten midt i januar og dagen er tiltaget med godt en halv time.Det går rigtignok stærkt nu, og lige om hjørnet er der masser af højtider og andre lyspunkter, især for børnene er der fastelavnen, den 3. februar og så går det slag i slag, og der
bliver både Valentinesdag og Påsken, hvor der som til Julen skrives mange breve og kort.

Det får mig til at tænke på papir.

Papir er som poesi:
Mange troede, at papiret helt ville forsvinde, når PC'erne overtog pennen og papirets rolle. Men papirindustrien producerer stadig, og håndlavet papir oplever en sand renæssance. Måske bliver brevskrivning med pen og papir snart højeste mode, som kontrast til E-mails og SMS-beskedernes hurtige og impulsive kommunikation. Hvem vil ikke gerne modtage et brev med duften af
sommer i Provence? Eller et brev, der gemmer på et stykke blomstrende sommereng?
Nu er det jo ikke os alle, der fremstiller disse dejlige håndlavede papirer, men fortvivl ikke, det er muligt, at købe disse skønne papirer eller andre papirer med en struktur som bare er så fantastisk at det er den rene glæde, at få et sådant. De er godt nok dyre disse papirer, men man behøver ikke at skrive så meget, når papiret taler for sig selv. (Også en lille trøst for alle os med gigtplagede hænder, hvor det kan være svært at skrive altfor lange epistler).
Alt dette skriveri om papir fører videre til, at jeg vil skrive lidt om gækkebrevet, det er jo også inden længe et sådant skal sendes.

Gækkebreve - en gammel dansk tradition.
Tiden mellem fastelavn og påske er tiden, hvor man sender gækkebreve. Lysten til at skrive, klippe og tegne gækkebreve kommer med årets første vintergæk, når den stikker sit hoved frem i sneen og varsler forårets komme.

I dag er det mest børn, der sender gækkebreve - til deres familie eller venner, men sådan har det ikke altid været.
Gækkebrevene, som vi kender dem i dag.har deres oprindelse i bindebreve, som var en slags gækkebreve, som voksne skrev til hinanden. Man sendte bindebrev til en, man kunne lide, på vedkommendes navnedag. I gamle dage fik man navn efter en helgen, og denne helgens dag var ens navnedag.

Bindebrevene var flot klippet, men i begyndelsen var verset og vintergækken vigtigere end dekorationen. Foruden vers kunne de indeholde en silketråd med mange knuder, som det var umuligt at løse op. Den, som fik brevet, skulle holde gilde for at løse sin ære. Brevene kunne være dekorativt klippetneller udskåret, smykket med tegninger af dyr, blomster og kærlighedssymboler eller have udprikkede mønstre, der havde til hensigt at efterligne broderi. Der er eksempler på, at tegningerne er erstattet af glansbilleder.
Skikken med bindebrevene forsvandt, da det blev mere almindeligt at holde fødselsdag end navnedag.Efter bindebrevenes forsvinden fik gækkebrevene en storhedstid. De blev typisk brugt som led i de unges kurmageri. Først fra omkring århundredeskiftet er det børnene, der overtager traditionen med gækkebreve for at skaffe sig påskeæg.
De fleste mennesker fremstillede selv deres gækkebreve, de der ikke havde håndelag, kunne betale en billedskærer for udskæringsarbejdet. Man kunne også købe ark med påtrykte blomster, man selv kunne male.

Versene, man skrev i brevene, kunne man selv digte, men hen mod slutningen af 1800 tallet udgav forlag små hæfter med vers. Disse vers kunne handle om aktuelle og populære emner og personer.


                      
Nu fik vi lige lidt om gækkebeve, så må vi hellere få vintergækken med.

Vintergækken har i tidens løb haft mange navne:
H.C. Andersen skrev i 1863 på opfordring  eventyret  "Sommergjækken". Eventyret fortæller historien
om en lille vintergjæk, der kom for tidligt op af jorden, mens det endnu var snevejr og koldt."Velkommen! Velkommen! Sang og klang hver Stråle, og Blomsten løftede sig over Sneen ud i Lysverdenen. Solstrålerne klappede og kyssede den, saa at den aabnede sig helt, hvid som Sneen og pyntet med grønne Striber. Den bøjede sit Hoved i Glæde og Ydmyghed!"
Sommergjækken blev plukket af "en yndig lille Pige", som ville sende den til "en kjær lille ven"
"Han skal være min "Sommergjæk" sagde hun; tog saa den fine Blomst, lagde den i et duftende Stykke
Papir, som der var skrevet Vers på, Vers om blomster, der begyndte med sommergjæk, og endte med sommergjæk. "Lille Ven, vær Vinternar!" hun havde gækket ham med Sommeren".
Eventyret ender med, at den unge ven bliver svigtet af pigen, og han finder år senere gækkebrevet i
en skuffe. I vrede smider han brevet på gulvet, hvor det bliver fundet af pigen i huset. Pigen samler vintergækken op og lægger den ind i en bog af digteren Ambrosius Stub. En digter der ifølge H.C. Andersen også kom for tidligt for sin tid"
Så fik vi også lidt litteraturhistorie med på vejen.

Af vintergækkens andre navne kan nævnes sneklokken, blideslilje (blidemåned = februar) og gæknellike.

I Sverige kaldes den snedråbe.

At skrive gækkebreve er en gammeldags tradition, som kun kendes i Danmark; der findes dog beslægtede skikke i andre lande. I Sverige har man påske- og tranebreve. I England har man Valetine Letters.
Gækkebreve skriver man fra fastelavn og til påske. Man skal huske at lægge en vintergæk i brevet. Har
man ikke gættet afsenderen før påske, er man "nar" og skal af med et påskeæg til den, der har skrevet gækkebrevet. Gætter man afsenderen, skal man have et påskeæg. Som svar kan man sende et flot dekoreret brev med et vers eller blot sige "Gæk, gæk, gæk" til afsenderen inden palmesøndag.

                       Jeg sender dig en gæk - gæk - gæk
                       Mit navn er blevet væk - væk - væk

                       I stedet står der

                       prik - prik - prik
                       Hvem er jeg? Prøv og kik - kik - kik
                       Læg panden dybt i læg - læg - læg
                          Det gælder påskeæg - æg - æg!
Blot et enkelt lille gækkevers mere ......................

En lille kæk og forvoven tøs
Med lysegrønne trusser
I sneen stod og hundefrøs
Om sine bare fusser
Trods kulden lo hun fræk og kæk,
Dig sender jeg den lille gæk!
I disse streger små,
Der mit navn skal stå,
men hvem jeg er, må du gætte på.

Og så kommer alle disse små rim med mit navn det står med
f.eks. prikker .... klatter ...... streger ......mus .... lopper ... spor  .... osv.osv. Hvis man får
lyst til at vide mere om gækkebreve er der en masse litteratur om dette emne.
Det er ihvertfald en syssel, som børnene er lykkelige for at være til, og en stor fornøjelse for en
selv. 
                      


Af litteratur kan f.eks. nævnes:
H.C.Andersens Samlede Eventyr og Historier
Gyldendals Tranebøger 1962

Karin Hald og Susan Kortegård, "Klip flere gækkebreve"
Fakta Bogfabrikken 1991.

Erven Bork, "Vintergækken Vågner - Gækkebreve"
ATTIKA 1989

Bente Skouvig "Mit navn det står med prikker ........"
Borgen 1983

Sabber "Tegning med saks"
Chr. Erichsens, 1973

Kan de ikke købes, kan de lånes på Biblioteket
(hvis det ikke er nedlagt endnu)

 

Når man skal lave papirklip, er saksen det vigtigste. En af de bedste sakse man kan få til papirklip, er en operationssaks. -
Den er meget spids og skarp - men også relativ dyr og kan kun købes i specialbutikker. - Mindre kan også gøre det, f.eks- en sygeplejesaks eller en silhuetsaks. Den sidste er både spids og skarp, og ikke specielt kostbar.Papiret er naturligvis også vigtigt for at få et godt resultat. Sort tegnepapir er fortræffeligt at øve sig på. Origami- papir er også godt og let at klippe i, f.eks hvis man ønsker at folde papiret to eller flere gange. - Men alt papir kan i princippet bruges; smukt brevpapir, glanspapir, guld, sølv, chokoladepapir - kun fantasien (og øvelsen) sætter grænsen.
Ønsker man at lime klippet op på f.eks. et postkort, kan det anbefales at bruge limspray (3M Spray Mount) (lad endelig ikke børn bruge limsprayen, den er alt for svær for dem at styre og heller ikke særlig sund) lad dem få en god limstift og sørg for en fugtig klud til at tørre fingre i ellers hænger papiret i, og så mister de lysten til dette ellers sjove arbejde. Husk også at saksen skal
være børnevenlig). Stryg eventuelt klippet mellem to ark først.

Nogle enkelte ord om teknik.
Hold altid saksen den rigtige vej. Dvs. med skruens hoved mod venstre. På denne måde sliber saksen nærmest sig selv.
Når saksen skal bryde igennem påpiret for at lave udklippene, hold da imod med fingeren på den anden side. Pas på kun at lave et lille hul. Husk at klippe igennem i midten af den form du vil klippe, derved opnås den reneste kant.

            
Nu har jeg i løbet af den sidste ugestid været et par runder i haven på udkig efter vintergækker.
Nej, de er ikke dukket op endnu, men der er god gang i de små planter, og det varer ikke længe før de første åbner sig. Det giver altid et lille gib i en, når man ser den første, så ved man, at det ikke varer længe før alle de dejlige forårsløg blomstrer. Oh sikken fryd, men til stor fryd lige netop i disse dage, er det hav af erantis, der til gengæld dækker jorden som et fantastisk gult tæppe.
På min vej klippede jeg en del buksbomgrene af, de er skønne at lave dekorationer af lige nu, hvor
alle juledekorationerne må væk og nyt og friskt skal til.
Jeg ved godt, at mange ikke tåler buksbom, det siges, at de lugter af kattetis, og det er der nok
også noget om. Men her "snyder" jeg lidt. De får et lille pift med hårlakken, men endelig ikke for meget, så bliver det alt for blankt, og det er jo ikke meningen, at det skal ligne kunstigt, men den skarpe duft er pist væk.

.......Planter vækker menneskers sanser

       Mine øjne hviler i haven
       Tankerne sidder i hovedet og modellerer
        hver for sig
        uafhængige af hinanden
        Uden at jeg mærker det,
        bytter de plads
        Øjnene sidder i hovedet og modellerer
        Tanken hviler i sin have.                   


                                   BUKSBOM
"De ældste tolkninger om buksbom ud fra et folkelivsaspekt er, at den skulle stå for et evigt liv i næste verden".

"Drømme om buksbom  anses for at bebude et langt liv  med velstand og et lykkeligt ægteskab". For mere end 300 år siden vandrede adelen omkring mellem de buksbomhække, som i dag er stiklingemateriale til de nye hække i slotsparker og andre historiske steder. Og til vores egne haver.

PS.
Det er iøvrigt uhyre nemt at lave sine egne buksbomplanter:
Man tager .... et bundt afklippede grene ca. 15-20 cm.
Stikker dem dybt i jorden, der skal kun være ca. 5-10 cm. ovenover (ligesom med lavendler) det kan
godt vare nogen tid før de begynder at gro, men de kommer, og inden man får set sig om, har man en lille busk. Årstiden er ikke afgørende, så alt det man får tilovers, når man vil lave dekorationer med buksbom i, anvender man så til dette nye buksbommateriale. 


Alle kender vi vist hentydningerne til visse personers håndtasker.  Det får mig til at tænke på Håndtaskens  historie.
Mænd var faktisk først med på håndtaskemoden. Allerede i middelalderen brugte de håndtasker til syltet pomeransskal, flint og penge. Taskerne blev kaldt lommer og hang ned fra bæltet i en rem.  1400-tallet begyndte både mænd og kvinder at gå med broderede punge, i 1500-tallet blev tasker med snørelukning et statussymbol, men i 1600-tallet begyndte kvinderne at gemme deres posetasker i skørterne. I 1700-tallet skiftede mændene taskerne ud med punge, for takket være rokokoen og barokken blev tøjmoden så svulstig, at der blev plads til lommer i mændenes bukser. Med den stramme empiremode først i l800-tallet kom kjolerne igen så tæt på kroppen, at det var umuligt for en modebevidst kvinde at gemme posetasken i skørterne, og de første egentlige håndtasker, som vi kender dem i dag, dukkede op. Victoriatidens kæmpe krinolineskørter gav posetasken en renæssance for 100 år siden, men siden kjolerne igen blev mere kropsnære i 1920'erne har håndtasken, som vi kender den i dag, holdt skansen!


 
  
    Det ville være uheldigt, hvis haven fortalte alt om ens
    personlighed. Tænk på, hvor let man da ville blive afsløret.

    Citat:   Kunne jeg bare ligge på ryggen og favne gren
    efter gren med blomster fra ludende kirsebærtræer.

                                                                       HAFU
  


Jeg har foran  skrevet noget om julens symboler, og da der som bekendt er mange symboler i det vi
beskæftiger os med, vil jeg her skrive om nogle af disse, som vi ofte bruger til vore billeder og kort.
    Her til jul lod jeg mig fortælle, at der var solgt rigtig mange drømmefangere, men men - en drømmefanger er en helt personlig ting........ her vil jeg  så berette om
den. Først Legenden.
                     Legenden om drømmefangeren

        Den urgamle fortælling - om den gamle
         "bedstemor edderkop" skaberen af universet -
        beretter om, hvor bedrøvet hun var, over alle  de
        mareridt som hendes menneskebørn måtte lide.

        Hun gik til piletræet og bad om dens grene, derefter til
        ørnen og bad om dens fjer. Hun bøjede og formede
        grenene til en cirkel, som indesluttede alle mennesker på
        hele jorden, og spandt sit spind af visdom omkring
        pilegrenene, så de kunne opfange alle mareridt.
        Fader Sol's morgenstråler brændte derefter nattens
        mareridt bort.
        Hvis der blev nogle mareridt tilbage, blev de forvandlet
        til morgendug, som sagte dryppede ned over fjerene
        og tilbage til jorden.

 

                                     Indiansk kunst

Lige nu er der en livsstilstrend, der handler om sanser og åndelighed - om at skabe ro og harmoni.

Derfor er mange gamle skikke, bl.a. indianernes, kommet frem i lyset. En af dem er indianernes drømmefangere. Her fortælles lidt af historien bag legenden, og om hvad du skal huske, når du laver din egen drømmefanger. Om du tror på dem eller ej, er op til dig selv - måske ligger en stor del af magien i netop det ............

Der er forskellige historier om drømmefangeren - afhængig af, hvilken indianerstamme, der fortæller. En del indianere mener, at hullet i drømmefangerens midte er forbundet til den sovende - så kun de gode drømme kommer igennem. Andre tror, at de onde drømme forsvinder ud igennem hullet. Meget tyder dog på, at det er den første version, som er den nyeste.
Der findes altså ingen præcis teori, og ingen "forkerte" drømmefangere! Det er den enkeltes tro, der
bestemmer, hvad der er sandheden.
I dag findes der drømmefangere i hjemmene over hele verden. Fra den oprindelige plads over
sengen, er den nu også at finde i rum, hvor vi slapper af - på steder, hvor vi samler kraft og kreativitet.
Fungerer drømmefangeren så?  Ja, det diskuteres blandt fagfolk. Det afhænger nok nøje af ens
egen tiltro til den, og af den tanke og kraft, der er tilført drømmeangeren under fremstillingen. Selve ringen symboliserer formen af krop og sjæl, både i den synlige verden omkring os, og i den usynlige verden inden i os. Ringens spind identificeres ofte med spindelvæv, eftersom edderkoppen anses for at være hjælpsom over for mennesket.
Udsmykningen på drømmefangeren er helt op til dig selv - og hvilket formål, du ønsker den skal
have. Alle tingene i din drømmefanger er nemlig symboler, der indeholder forskellige slags energier. Specielle mindeværdige ting, kan måske være "hjælpsomme" i din ring. En drømmefanger er dybt personlig, så hvis du har tænkt dig, at forære en drømmefanger væk, er det vigtigt, at du kender modtageren godt.


                  
             Eksempler på symboler og deres betydning

 

FJER  er vigtige.  I gamle dage brugte man ørnefjer til drenges solfangere, som symbol for mod og maskulinitet, uglefjer brugte man til pigerne, som symbol for femininitet og visdom og høgens fjer fremmede kommunikation med åndeverdenen.
I dag tilhører disse fjer fredede fugle, så du ma finde en anden fugleart, der tiltaler dit indre.

SNEGLESKALLER står for følelser, samvittighed og beskyttelse.

     PERLER står for drømme, omtanke og kreativitet.
     ÆDELSTENE har forsk. kraft - det er derfor vigtigt, at du træffer det "rette" stenvalg.
     STEN er symboler for jordforbindelse.
     SKIND hjælper dig i din søgen efter visioner.,f.eks. harens hurtighed eller rævens snuhed.
     STRANDFUND giver indre ro og sætter tingene i perspektiv.
     BØRNENES DRØMMEFANGER skal bestå af materialer, præcis som deres barndom -den forsvinder med
tiden.

 

Placering og rensning

Hæng din drømmefanger i vinduet eller over sengen. De onde ånder vil hænge fast i spindelvævet og de gode vil komme gennem hullet i midten for derefter at glide ned langs fjerene til din hovedpude, hvorfra du henter dem ind i din
bevisthed. Når morgensolen kommer, brænder den de onde drømme bort, der har samlet sig i løbet af natten. Hvis din drømmefanger ikke hænger, hvor solen kan nå den, kan du, ind imellem, rense den med røgen fra hellige urter f.eks. salvie eller cedertræ eller ved at hænge den ud i den friske luft en dag.


 
Det var så lidt om drømmefangeren ----- måske skulle en og anden få lyst til at lave en, for hvem vil ikke gerne have lidt magi og gode energier i daligdagen.

                 

Jeg er kommet til at tænke på et lille menneske, som var  rædselsslagen og nærmest paralyseret, når hun så en edderkop, især de rigtig store, men efter at hun fik fortalt legenden, fik hun en helt anden indstilling til edderkopper. Hun kan som voksen stadig ikke lide dem, men er ikke bange for dem mere. Selv har jeg nu aldrig været bange for dem, men edderkoppespindene bryder jeg mig ikke om inde i stuerne, så jeg sætter altid edderkoppen ud i en busk, der kan den lave sit spind, som er så smukt, når det i den tidlige morgenstund rammes af de første solstråler og med dugperlerne stråler som det skønneste smykke.

Det siges, at har man edderkopper inde, har man et sundt indeklima.


 

                              FASTELAVN
31. 01
        Så er det den sidste dag i denne måned og på søndag
er det fastelavn - festen for foråret, der venter lige om hjørnet. Vi har arvet traditionen med at

klæde os ud fra det italienske karneval. Katten i tønden stammer fra Holland og kom hertil med de hollændere, Christian 4. inviterede til Amager for at dyrke grøntsager for 500 år siden.

  

                              FORSTAND
       Intet i verden er fordelt så retfærdigt som forstanden.
       Alle tror, at de har fået nok.
                                                         Jacques Tati
        
                 HVORNÅR ER VI KLOGEST?                 
Traditionelt mener man, at vores intelligens topper allerede omkring de  20 år fordi antallet af
hjerneceller fra da af falder.
Men nu hævder nogle forskere, at vores intelligens er på toppen sidst i 40`erne. Og andre, at de endnu ældre er de klogeste, fordi man gennem livet får en særlig erfaring i at genkende mønstre, man kun kan høste via mange års levet liv. Har du ambitioner om at ende som en kløgtig og ungdommelig ældre kvinde(mand), er det imidlertid vigtigt, at du livet igennem husker at være nysgerrig og beskæftige dig med mange forskellige ting. Og være åben for at sætte dig ind i nye tankegange, da det holder dit sind åbent for nyt og udvikler din hjerne bedst: Er dit arbejdsliv fyldt med tal, skal du derfor dyrke ord, male billeder elller bruge hænderne til
noget andet i din fritid.
Sidder du stille på job, kan du udvikle hjernens fysiske koordineringscenter ved for eksempel at lære
at jonglere.
 Jeg ser et skægt syn for mig Se disse 40-65 årige indføre et kavaters tid til en pause, og så stå der og jonglere, det kunne de da få lidt sjov ud af.

                     

FRA HUL I JORDEN TIL KØlESKAB
Før i tiden brugte man frostsne og is til at køle fødevarer ned med, så de kunne holde sig
længere - først i huller i jorden, så i kældre og til sidst i køleskabe.
Det første køleskab blev opfundet af en skotte i 1749 som en sjov ide. I 1805 opfandt en amerikaner
for alvor en kølemaskine, i 1880 kom det første industrikøleskab,og
 lige før første verdenskrig dukkede to modeller til brug i private hjem op. I dag kan vi vel nærmest
ikke forestille os et liv uden.



          
               ORANGE STYRKER LIVSGLÆDEN
         Det er min erfaring. at mange mennesker viger tilbage for at bruge orange, både i haven,
buketter og i boligindretning. Der er nu ellers meget godt at sige om orange. Det er morgenrødens farve, og netop blandingen af gul og rød skaber dens glødende effekt, som er årsagen til, at den i farvelæren kaldes for både glædens og hidsighedens farve. Pangfarven modvirker også depression og fremmer din livsappetit, og den symboliserer varme, liskraft, skabertrang, styrke og energi. I østen symboliserer den desuden åndelighed.
Man kan med fordel bruge orange, både i buketter og i små doser indenfor, for eksempel i form af en
pude, et smukt tæppe eller en flot vase.

 

                   

FUGLEFODRING


Det fuglene har allermest brug for lige nu, er fedt, for det holder på fuglenes varme. så gem alt fedt fra madlavningen. Fedt kan være både smør, svinefedt og madolie, der stivner i kulden. Fuglene vil elske det. Og husk så, at man aldrig skal skære brød i terninger. Det er bedre, hvis fuglene kan stå på en brødskive og hakke brødet løst med næbbet. Hvis du har visne solsikkeblomster med frø fra sidste sommer, ville de også være gode for fuglene. Hvert eneste lille frø - og der er mange - indeholder værdifuldt fedt. Husk at så solsikker i din have, når foråret kommer. De flotte skovskader kommer gerne langvejs fra, hvis du fodrer med nøddekerner.


 

 

VIDSTE DU DET OM HAREN?


Harer spiser deres mad to gange. Det kan lyde lidt ulækkert for os mennesker, men sådan har naturen nu bestemt, det skal være. Først hopper haren rundt i haven eller på marken, hvor dden finder de lækreste græsser og urter, som den spiser. Så sætter den sig for at hvile lidt. Og
så laver den dèr, hvor den sidder. Når der så er gået et øjeblik, spiser den de fødeboller, den har lavet èn gang til.

Ja, naturen er forunderlig - kunne vi dog snart passe lidt
bedre på den.
                            

MON DU OGSÅ VIDSTE DETTE
Den samlede masse af grantræer i Danmark er på 23.800.000 kubikmeter træ.


 MORILD

Hvis du har prøvet at hive et anker op, har du måske oplevet at ankertovet lyste hele vejen fra båden og ned til
ankeret i vandet, det er det man kalder morild.

Morild er en sværm af bittesmå dyr, som hedder Noctiluca miliaris på latin. Dyrene er kun omkring èn millimeter små. Der findes milliarder af dem. De flyder med strømmen i vandet, til de når ankertovet. Så hæfter de sig med en svingtråd fast til tovet, hvor de sidder uden at lyse. Når man rykker i tovet, bliver de små dyr forskrækkede og giver sig til at lyse. Det er det samlede lys fra milliarder af dyr, man kalder morild.
                   


 ÆSKEN VAR TOM ... ELLER VAR DEN?

  Historien begynder for længe siden, da en mand straffer
  sin 5 årige datter, fordi hun har tabt en vædifuld genstand.

                   Dengang havde de ikke mange penge.

  Det var jul, og den næste dag gav datteren faderen en gave  
  med disse ord "Det er til dig"

  Faderen var først forlegen, men ærgrede sig derefter, da
  han så, at der ikke var noget i æsken. Han talte i hård tone:
  Ved du ikke, at hvis man giver en gave, skal der også være
  noget i den?

  Pigen kiggede på ham med tårer i øjnene og sagde: Der er
  noget i, den er fuld af kys til dig.

  Faderen var flov, går i knæ og knuser sin datter og beder  
  om undskyldning.

  Fra den dag bevarede faderen altid æsken ved siden af
  sin seng, og når det ikke altid gik ham så godt eller han
  trængte til mod, trøst, så åbnede han æsken og tog et kys
  derfra.

       Alle har en æske fuld af kærlighed: Fra sine børn,
       venner og familie, ...............
       Der er ikke noget vigtigere man kan eje!!!

             Dette må da siges at være ægte kærlighed

                             .................................
                  Venner er som engle,
                  der løfter sig fra jorden, når vi har
                  problemer:
                  De lærer os at flyve igen.

   Dette var lidt om kærlighed, nu kommer lidt om ærlighed

                       HISTORIEN OM SYERSKEN
    En dag sad en syerske og syede nær elven, da hendes
    fingerbøl pludselig faldt i vandet.  Da hun skreg op, kom
    Gud til hende og spurgte,
                     "mit kære barn, hvorfor græder du"?
    Syersken fortalte, at hendes fingerbøl var faldet i vandet,
    og at hun behøvede det for at hjælpe manden sin til at
    tjene til livets ophold.

         Gud sænkede hånden ned i vandet og tog et fingerbøl
         op i guld indsat med perler.
                    "Er dette fingerbøllet dit"? spurgte Gud.
                             "Nej", sagde syersken
         Gud sænkede  igen hånden ned i elven og fandt
         et sølvfingerbøl med safirer.
                    "Er dette fingerbøl dit" spurgte Gud.
                            Igen sagde syersken nej.

        Gud undersøgte bunden af elven igen og fandt et fin-
        gerbøl i ler.
                    "Er dette fingerbøl dit"? spurgte Gud.
                             "Ja", sagde syersken.

        Gud blev så glad for kvindens ærlighed, at han lod
        hende beholde alle tre fingerbøl og kvinden drog glad
        hjem.

  Nogle år senere gik syersken tur langs elvebredden med sin
  mand, da han pludselig trådte forkert og faldt i vandet og
  forsvandt.
        Da hun skreg om hjælp, dukkede Gud op igen.
             "Åh Gud, min mand er faldet i elven!!

    Gud rakte ned i elven og kom op igen med George Clooney
             "Er dette din mand? spurgte Gud.
                      "Ja," græd syersken.
     Gud blev skuffet, "Du lyver! Det er en synd!"

   Syersken forklarede, "Åhh tilgiv mig min Gud, det er en
   misforståelse".  Jeg tænkte, hvis jeg havde sagt nej til  
  George Clooney, havde du måske trukket Brad Pitt op næste
  gang. Hvis jeg sagde nej til ham, ville du have hentet min
  mand op. Havde jeg da sagt ja, ville du give mig alle tre.
     Gud, jeg har ikke det bedste helbred og kunne ikke tage
  vare på alle tre mænd, så det er DERFOR jeg sagde ja til
  George Clooney.

                    Og Gud lod hende beholde ham.

     Moralen i denne historie:  Når en kvinde lyver, er det
     for en god og ærlig grund, og til bedste interesse for andre.

              Det var den historie,  og vi tror på den

 

 

                   HJÆLP  MUSENE OG FRØERNE

Har du lyskasser til kældervinduerne, kan der hvert år være mange frøer og også mus, der falder derned og ikke  kan komme op. Opdager man dem, er de svære at fange -  især musene - og at lade dem dø af sult er heller ikke rart.  Derfor kan du sætte et smalt bræt fra bunden diagonalt til  toppen af kassen. Det løser problemet. De kan simpelthen  selv komme op af hullet nu.

 

                  SKÆR IKKE I SLÆGTSTRÆET
Hele storfamilien skal takt og tonemæssigt huskes til højtiderne og tænkes ind i livets store fester, men det er der rigtig mange, der har valgt fra de seneste år. De holder festerne for den allernærmeste familie og tætteste vennekreds, og måske bliver der så råd til de dyreste vine og de største hummere. Det kan lyde fristende, men et ellerandet sted er det synd. For vi har fået hele familien foræret ved fødslen med alle de værdier og knaster, der nu engang følger med i de fleste familier. Jeg synes, det hele
bliver lidt fattigt, hvis vi skærer alle de grene af, der stritter lidt på slægtstræet. (...) Så tag alle med, hvis du overhovedet har overskud til det. (...) Man bliver selv et større menneske ved at rumme dem, der også er lidt skæve.
            
   Sagt af Gitte Hornhøj i "Respekt", People`s Press.


  

 

                   PAPEGØJESKELET FUNDET
   Et fossil fundet i et stenbrud på Mors tegner til at være det håndgribelige bevis på. at der levede papegøjer i Skandinavien for 55 millioner år siden.
Fundet af, hvad forskere kalder det ældste kendte fossil af en papegøje, offentliggøres i det seneste nummer af det britiske tidsskrift Palaeontology. Bag opdagelsen står den irske palæontolog David Waterhouse. Under en rejse i Danmark for tre år siden besøgte  Waterhouse et musæum på Mors, hvor man udstillede det 5-6 cm lange forstenede vingeben. Fossilet var blevet fundet i et stenbrud på Mors i 2003.
                       
   Kilde: 16.5.08  TTV DR


 PRYDTING I HAVEN
Husk også brugsgenstandene! Prydting og også rene kunstværker i haven er blevet mere og mere populære i de seneere år; i dag kan alle, afhængig af deres pengepung, udsmykke deres haver. Og ikke kun med havenisser og solure.
Men uanset om man satser på rigtige kunstværker i haven eller køber de billigere, masseproducerede varianter bør man undgå at overdrive . Det kan totalt ødelægge ind-
trykket af et ellers fint miljø.
Glem heller ikke, at vandkander, løvkurve og redskaber kan anvendes som prydgenstande i haven. Især når de placeres på en måde, der ikke ser opstillet ud, men snarere, som om de tilfældigvis er havnet dér midt under arbejdet.
Et alternativ er kunstværker fra naturen selv - sten, rødder eller træstammer........

     
 

POETISK    
 
 

             OG SKULLE EN MAND

    Og skulle en mand træde ud af en
    skov og kløve et træ i to
    og skulle han bede en pige at vælge
    den halvdel som, hvis man fremelsker
    tændstikker ildfulde nok, kan antænde
    netop den sorte plet øjnene aldrig
    må styrte for længe i; da skulle
    daggryet nok gå i stykker og blive til
    dag: Vand der koger, døre der
    smækker, fodtrin og håndtryk, en
    solsort der synger det hele ind.
                                                Naja Marie Aidt                               


LIDT AF HVERT 
   

                 P0ESI I HAVEN

               "Morgen,
            endnu med
         perler af dug"
                   Seamus
                   Heaney

         "Rislende vand
          er aldrig en skuffelse"
                             Seamus
                             Heaney
  
     * Slægtsnavnet Primula kommer fra
       det latinske ord primus, som betyder
       den første.*

     * Videnskaben tror nu, hvad mange inden for
        urtemedicinen har anet, at ekstrakt fra Ginkgo biloba
        kan stabilisere eller endda forbedre hukommelsen hos
        folk, der lider af Alzheimers sygdom.*

     * Hvad ville du sige til at få en skål lupinfrø til morgen-
        maden?  De indeholder både en hel del protein og fibre.
        Lige siden 1900 har de været testet med henblik på
        bivirkninger, hvis man spiser store mængder frø.*

     * Forskere ved Minnesota-universitet har foretaget en
        række målinger og sammenligninger mellem forskellige
        aktiviteter og fundet frem til, at når man graver, skuffer
        jorden eller klipper græsplænen, bruger man samme
       energi, som hvis man svømmede. Når man river græs-
       plænen om efteråret, bruger man samme energi, som
       hvis man cyklede. Det står sort på hvidt, at havearbejde
       i virkeligheden er god motion. Tak, Minnesota! Nu kan
       man uden dårlig samvittighed fortsætte havesyslerne.


OM SMÅT OG STORT 
   

                             LØGKNEB
       *Har du svært ved at tåle løg i salaten?
         Hvis du lægger det i en marinade af
         vinaigre, vand og lidt sukker i en time,
         inden du blander det i salaten, bliver
         det helt anderledes.
         Sylteløget 'Vit Drottning' er god i
         salater.*

     *   I VINDEN FINDES MANGE SANGE
         Aspen dirrer og risler
         Bladskafterne hos aspens løv er flade
         derfor dirrer og  risler de ved det mindste vindpust,
         når vinden frisker op, rasler de højt. Den stille susen
         er et hyggeligt indslag blandt havens lyde. Aspetræet
         har mange anvendelsesområder og bruges bl.a. til
         tændstikker og husholdningsredskaber og hegn. Det
         er modstandsdtgtigt for råd. Som træ i dampbadet
         siges asp at være bedst.*

    *   Mægtigt sus af ask med god plads
         Hvis du har en stor ask på din grund eller i nærheden,
         kan du næsten opleve en susen som i en hel skov, når
         det blæser. Asken kan blive meget stor, op til 30 meter,
         og har usædvanligt store blade, mellem 20-30 cm lange.
         Det er derfor en stor bladmasse, der sættes i bevægelse
         af vindens kraft. Når asken vokser som solitær, kan
         kronen blive meget bred.*

    *   Kvækkende tudse i "varselsgrus"      
         Ejeren af en havedam kan prise sig lykkelig den dag en
         tudse flytter ind. Den smasker snegle i sig og hjælper
         altså til i den evige kamp. En og anden lyd kan du også
         høre - om ikke andet, så lyden af plasket, når den tager
         sig en dukkert. Tidligere var det meget almindeligt at
         have grus på gårdspladser. Det blev revet i fine mønstre
         til helligdagene, men gruset fungerede også som varsel
         om, at der kom besøg. Man kan ikke gå lydløst over en
         grusbelagt gårdsplads.*

    *   Solsorten er en dejlig budbringer om foråret.
         I beyndelsen synger han lidt vemodigt langt inde i
         buskene. Men jo nærmere foråret rykker, desto højere
         flytter solsorten op. Også tonelejet bliver højere, stær-
         kere, næsten jodlende. Til sidst sidder han og råber sit
         herlige budskab ud fra tv-antennen eller vejrhanen med
         kraftig  røst. Det siges at han ofte efterligner menne-
         skers eller maskiners lyde.Men når han lægger hovedet
         tilbage for at byde på skønsang, lyder det som fløjte-
         og orgeltoner.*      
         Kilde: Alt om Haven

                             DET NYTTIGE VAND
  * Har du nogensinde tænkt på, hvor vigtigt vand er?
     Det er ikke kun planterne, som skal have vand. Også
     mennesker skal have vand for at have det godt. Kroppen
     indeholder ca. 70 procent vand, og når væskeniveauet i
     kroppen begynder at synke, bliver man ofte træt, får 
     hovedpine og problemer med koncentrationen. Ved et
     væsketab på 4-5 procent af kropsvægten forringes præ-
     stationsevnen med hele 30 procent!
        Det er vigtigt at drikke, inden man bliver tørstig. Når
     tørsten melder sig, er der opstået vandmangel, og så har
     man meget at indhente. Vil man senere tage kampen op
     mod rynker og aldringsprocessen, skal vandindtagelsen
     øges fra 8 til 15 glas vand dagligt, efter at man er fyldt
     35 år. Desuden giver vand glans og styrke til hår og neg-
     le. Mad indeholder også vand.  Eksempelvis består frugt
     og grønsager af 60-90 prodent vand, mens fisk og kød
     indeholder ca. 50 procent.
    


AT VINDE SIG EN SJÆL 
 

                  Det koster mere end du tror
                  at vinde sig en sjæl.
                  Først skal du ned i vejens grus
                  og under hvermands hæl.

                  Og værgeløs og lille må
                  du være alles nar.
                  Du skal igennem skam og angst
                  og brændes ren og klar.

                  Først når din lille stolthed
                  smelter bort i smertens bål,
                  når du måske med bange sind
                  et stort og ydmigt mål.

                  For først når du har mistet alt,
                  når du har blødt og lidt,
                  får du dit eget ansigt,
                  som for evigt kun er dit.

                  Da vil det ske, at alle
                  som du strejfer på din sti,
                  må hviske: Se, et MENNESKE
                  går netop nu forbi.       

    

                                    LYKKEN

                Der er noget særligt ved lykken
                   man kan blive helt glad
               når man møder den
               men også beklemt
               står stille lidt
               lister sig så varsomt frem
               som i et minefelt
               og hver gang man sætter foden ned
               uden at ryge i luften
               glemmer man enten at nyde lykken
               eller blir sur over ikke at vide
               hvor længe den varer
               så når modgangen endelig melder sig
               er det en lettelse
               som om man er kommet i sikkerhed
               det er nu skammeligt
               for der er noget særligt ved lykken
               som man ellers ikke møder
               måske ligger fejlen dèr
               man kender for lidt til den
               burde sætte sig mere ind i den
               jeg tror det er en træningssag.

       Benny Andersen
       Fra digtsamlingen Den indre bowlerhat, 1964              
                     
  
 
 

                         SKØNT FOR HAVEFØDDER
* Det lønner sig at have en kompostkværn, hvis du har
   mange træer og buske at beskære og måske til og med
   en syrenhæk. Du vil også snart opdage, at du ikke kan få
   for meget flis. Det er et særdeles taknemmeligt dækmate-
   riale til nøgen jord og ikke mindst til havgangene. Et
   passende lag holder ukrudtet borte og fødderne rene i
   regnvejr. Desuden er det behageligt at gå på. Flisen
   komposterer efterhånden sig selv, og så er tiden inde
   til at lægge et nyt lag. Haven både tager og giver, en
   finurlig indretning.*

                         GYNGEN ER ALTID POPULÆR
*  Jo større børn, desto højere vil de gynge. Rigtigt lange
    tove, der er fastgjort højt oppe i et gammelt træ, giver
    en svimlende fart - noget, som også mange voksne kan
    blive ¨fristet af.
       Sørg for, at der er god plads omkring gyngen og blødt
    græs under den.*

                            SJOV LEG MED VAND
*   Bukkede plastrør eller gamle  nedløbsrør, der er fast-
     gjort til en "træpyramide, indbyder til sjov leg med vand.
        Børnene elsker det.*

                       PEBERFRUGTER TIL TØRRE
 *  Der er nok mange, der dyrker peberfrugter, og bliver
     høsten god, hvilket ofte sker, når sommeren er varm,
     får man hurtigt et overskud. Chilipeberfrugter kan både
    anvendes friske og tørre. En meget enkel og måske den
     smukkeste måde at tørre peberfrugterne på er denne:
    1.  Træk frugterne på nogle gillspydpinde af træ. Før
     pinden ind gennem skaftet, så du ikke skader frugten
     og risikerer, at den rådner. Anvend så mange pinde,
     der beøves, for at frugterne ikke sidder for tæt.
   2.   Kæderne, der anvendes til ophængningen, kan købes
     i metermål i hobbyforretninger. Men du kan også anven-
     de kraftig snor, som du giver en løkke i hver ende. Skyd
     pindene gennem løkkerne og hold dem på plads ved at
     binde en stump snor omkring. (Selv laver jeg nogle flet-
     ninger af jutegarn, så sidder pindene også bedre fast.)
  3.   Fastgør peberfrugtsamlingen til 3-4 pinde, der hæn-
     ges op et sted, som solen ikke når, men hvor ventila-
     tionen er god. Det vil se flot ud.*

                 GODT NYT FOR OS KAFFEDRIKKERE
  *  Skal man tro to nye undersøgelser, er så meget kaffe
     som muligt sundt for helbredet. Således viser en finsk
     undersøgelse, at kaffe i pæne mængder mindsker risikoen
     for diabetes 2 - ligesom en amerikansk undersøgelse
     viser, at flere kopper kaffe om dagen også mindsker risi-
     koen for at dø af en hjertesygdom.

     Den finske undersøgelse, der er foretaget af forskeren
     Siamak Bidel ved det finske Folkhælsoinstitut, modvirker
     kaffe også diabetes 2 hos overvægtige og personer, der
     har et stort alkoholforbrug. *
     Kilde: TV2  TTV 17.6.2008

                           KLANGFULDE POTTER
 *  Et godt råd, når du køber rødlerspotter: Det er vigtigt, 
     at lyden af den tomme potte er rigtig, når man banker
     på den. Lyden skal være klangfuld - ikke flad. Er den
     flad, kan det skyldes, at deer er revner i potten, eller
     at den ikke er brændt hårdt nok.*

                      BESKÆR KRYDDERURTERNE
 *  Bortset fra de træagtige krydderurter som rosmarin,
     timian og salvie anbefales, at man skærer sine urter
     halvt ned omkring sankthans. Så har man friske urter,
     helt til frosten tager dem. *
    Råd fra gartnerne på Egeskov.
               
                HUSK AT LØSNE GAMLE BINDINGER
 * De giver sig ikke, snorene, gummibånd, ståltråd (nej
    vel), eller hvad man nu holder sine slyng-, klatre- og
    espalierplanter på plads med. Gør det til en fast rutine at
    kontrollere alle opbindinger og tilbindinger mindst èn
    gang om året, og det er en udmærket opgave her i som-
    mertiden, hvor man samtidig kan binde nye skud på
    plads. Husk også at kontrollere bindinger ved træer, der
    er bundet til stokke. Det kan ende med, at træet får et
    svagt sted ved bindingen og knækker i en storm.*

                            SMYKKER AF FRØ
                   For at kunne smykke sig har
                  mennesket altid lånt af naturens
                       skønhed. Og hvad er mere
                  taknemmeligt end frø, som i sig
                     selv er små kuntværker? Se
                  blot, hvilke fantastiske smykker
                          man kan lave af såvel
                  almindelige, hjemlige frø som af
                              de mere eksotiske!

       * Er frø et kunstværk, som du kan smyke dig med? *

*   Kig nøje på et græskarfrø. På den ene side af frøet ser
    det ud, som om det er syet sammen på en symaskine.
    Som flade tæt sammenpressede perler danner frøene et
    spændende halsbånd. For at opnå variation kan man
    farve de lyse frø i forskellige nuancer - fx. røde og
    brune. Træk dem på en snor tæt sammen- til halskæder
    armbånd,og hvad man nu ellers lige har fantasi og lyst
    til. *

*   Perlekæder af helt almindelige frø - Agern, blomme-      
    kerner, bog (bøg) helt almindelige frø kan blive utro-
    lig smukke, hvis man så også giver dem et lag lak, får
    de et meget flot skær. *

                           DE EKSOTISKE FRØ
*   En rund bælg fra silkerosetræet, albizzie, kan blive til
     et fint smykke. Med en lædersnor er det meget flot som
     halsbånd. *
                                     PALMENØD
*   En palmenød som omsluttes af et metalbånd er et
     originalt halssmykke. *

                                  TRAPA NATANS
*   Trapa natens, som vokser i mellemeuropa, fandtes også
     hos os før i tiden. Sandsynligvis blev en uddryddet af
     botanikere på jagt efter sjældne planter i begyndelsen
     af århundredet. De dekorative takker på  den sorte frugt
     er rester af blomstens bæger. Nødderne er spiselige *

                        KOKOSNØD SOM SKULPTUR
*     En Palme som kun vokser på to øer i Seychellerne har
       verdens største frø, som kan veje op mod 25 kg. Af og
       til føres nødden af havvindene over havet og helt til
       Maldiverne. Frøet som ligner en kvindes underkrop,
       har bidraget til mange myter. For flere hundrede år
       siden blev frøene solgt til konger og kejsere som afro-
       disiaka, dvs. medicin, der stimulerer kønsdriften, og
       prisen var skyhøj. I 1768 afsløredes palmens vokse-
       sted, hvorefter prisen faldt drastisk.
               Kunne slibes og poleres for at fuldende
           naturens egen skulpturelle hyldset til kvinden. *
      Kilde: ALT om HAVEN IDÉER OG TIPS
  
 
 

                                        KRYB
         
                      Velsignet de små i verden
                      der vedblev at være små
                      krybet der vedblev at krybe
                      dengang vi lærte at gå.

                      Sneglen med hjortegevir
                      og fyrigt knejsende nakke,
                      ormen der krydser havet,
                      de store kalder en bakke.

                      Tægen gynger på bladet
                      som fiskeren i sin båd,
                      larven der hænger i lyset
                      som dykkeren i sin tråd.

                      Den eneste udvej jeg kender
                      når alting er gået i stå;
                      at gå hele vejen ilbage
                      og begynde igen hos de små.

                      Velsignet de små i verden -
                      åh, lad mig tilbunds forstå;
                      det er nødvendigt at krybe
                      for den der vil lære at gå.

      Benny Andersen
      fra digtsamlingen  Den musikalske ål, 1960

 


      En lille idè   "forsvindings-plast"
  *  Du kan lave fantastiske dekorationer med "forsvin-  
      dings-plast" på tasker, puder og ikke mindst på tøj.
      Med "forsvindings-plast" kan man sy små stofstykker
      sammen md garn, uden at få besvær med symaskinen.
      Når du har syet færdig, lægger du blot arbejdet i vand
      5-10 minutter, og vips er plasten forsvundet! Du kan sy
      sømme i "ingenting", da du syr i plasten, som senere
      forsvinder helt. "Forsvindings-plasten" bruges blot som 
      en midlertidig bund. Du skal bruge et enkelt lag plast til
      små dekorationer (med fx tyl på den anden side) og dob-
      belt lag, hvis du fx skal lave ærmer.
          Det er utrolig spændende at lave små unikke detaljer
      på tøjet, på denne måde. Man kan slet ikke forestille sig.
      hvor flot resultatet bliver på forhånd - men sikkert er
      det, at der ikke er andre med det samme mønster.
          Dekoration med et enkelt plastlag:
      1.  Læg garn, evt. pels og stofrester ovenpå et stykke tyl.
          Du kan lægge det i form som en blomst.

      2. Læg et stykke "forsvindings-plast" over det hele.
          Hæft godt med nåle, så det ikke trækker sig sammen.
          Efterhånden som du syr, kan du fjerne nålene.
          Fremhæv blomsten ved at sy med tråde i forskellige
          farver og med forskellige sømme.
      3. Når du har syet mange gange, så garnet og stofrester-
          ne er syet sammen, lægger du der hele i lunkent vand.
          Efter 5-10 minutter er plasten forsvundet. Lad det tør-
          re. Stryg evt. på de stykker, der tåler det. Nu har du
          en unik dekoration til fx en taske.*
          Tips! Skal du tegne på plasten, fx en hjælpesteg,
                   bruges en blyant eller en tuschpen, der er
                   let vandopløselig. En almindelig permanent
                   tuschpen hæfter på stoffet og ses på det fær-
                   dige arbejde.

.

                  PRØVERUM          
              * Jeg kunne simpelthen ikke
                 finde en T-shirt, der passede.
                Hver gang jeg trak den over hovedet,
                var den større end den foregående,
                og snart stod jeg helt indhyldet
                i en T-shirt, hvor selv dens ærmer     
                var så lange, at ærmegabet hang slabt
                ud over mine hænder. "Den er nok lidt
                for stor", bemærkede den kvindelige
                ekspedient, som rakte mig en ny,
                men da den viste sig at være endnu større,
                anede jeg nok hvor det bar hen
                Allerede mens jeg kæmpede
                for at finde ud  af den næste T--shirt,
                åbnede hun sin skjorte,
                løftede mig op og lagde mig til sit bryst
                Uden  for tøjbutikken ventede barnevognen

        Carsten Renè Nielsen
                           

 

                          TIDEN FØR TANDPASTATUBEN
   *  Det var tandlægen, dr. Washington Wentworth Sheffield
       fra USA, der i 1892 opfandt tandpastatuben. Indtil da
       havde han og familien købt porcelænskrukker med tand-
       pastacreme, som de alle dyppede tandbørsten i, det syn-
       tes han var uhygiejnisk, og da han havde spottet uden-
       landske varer, der kom i bøjelige metaltuber, fik han
       idèen til at komme tandpastacremen i en bøjelig metal-
       tube.  Det fik han sat i produktion, og mellem 1892 og
       1900 boomede salget af hans tubecreme, og som man
       siger:  The rest is history. *
       Kilde:  ISABELLAS
                       

                            Hvis en juninat kunne tale,
                            ville den sikkert prale med, at
                            den havde opfundet romantikken.
                                                        Bern Williams

       Lad os være taknemmelige for de mennesker, der gør os
       lykkelige;  de er charmerende gartnere, som får vores
       sjæle til at blomstre.
                                                              Marcel Proust

                  DEJLIGE DILD I SKO OG LOMMER
  *   Går du i bryllupstanker og er overroisk, så husk at
       høste frø fra dilden. Bruden bør nemlig have dildfrø i
       skoene og den udkårne dildfrø i lommen, så kan I være
       sikre på, at brylluppet bliver lykkeligt! Til bryllups-
       middagen skal I derimod sørge for ikke at spise dild,
       for det vil gøre jer dovne og uduelige til sex!  Tror 
       du mere på nutidens fakta, så er dild rigtig god mod 
       luft i maven (også til babyen med kolik), og ammer du,
       virker den stimulerende  på mæleproduktionen *                     

 

                         GIV VÆRDIERNE VIDERE
  *   Tag Dem selv lidt af Deres Børns Leg. Giv agt på den,
       led den ind i det rette Spor og giv dem Idèer, maaske
       fra Legene i deres egen Barndom. Det er den bedste
       måde, hvorpaa man kan knytte Slægtleddene sammen
       til et uopløseligt Hele.
       Gør, hvad De kan, for at faa Sang og Musik ind i
       Legen. Lær dem de gamle Børnesange og Rim. Kær-
       lighed til Musik og Digt er den smukkeste Interesse, De
       kan give Deres Børn med ud i Livet fra deres Hjem.

       Sagt af Emma Gad i "Takt og Tone - hvordan vi
       omgaaes". Gyldendal.

   Lad os være taknemmelige for de mennesker, der gør os
   lykkelige, de er charmerende gartnere, som får vores
   sjæle til at blomstre.
                                                     - Marcel Proust LIDT AF HVERT HEN AD VEJEN
  
 
 

      
                       DET ER UTROLIGT
                       Et ord om menneskets muligheder

                      Jeg tror, at tro på egne grænser røver
                       os vore sande muligheders land.
                      Jeg tror på den amægtighed, vi øver
                       på langfærd over egen himmelstrand.

                      Jeg tror, at den erkendelse er sand
                      og rummer al den visdom, vi behøver:
                      Det er utroligt, hvad man ikke kan,
                      når man af ærlig vilje ikke prøver.

                      Piet Hein - Gruk


      FORSKERE:  VI SYNGER ALLE SOM FISK
 *   Der har været sang på kloden i 400 millioner år, og de første strofer kom formentlig fra havets bund. Videnskabsfolk har studeret de lyde, som primitive tudsefisk frembringer, når de vil tiltrække en mage. og konklusionen er ifølge Scince News, at fiskene  aktiverer de samme områder i hjernen, som styrer stemmebåndene hos Frøer, fugle og pattedyr.  Så selv om alle arter i verden grynter, skriger, synger og taler på vidt forskellig måde, så trækker  alle ytringerne på det samme system af nerver, som evolutionen frembragte for 400 millioner år siden. *
     Kilde: DR2 TTV 18.07.2008
                                               
      HVAD ER CINNOBER?
 *   Da jeg netop har siddet og beundret disse fantastisk smukke antikke billeder fra det gamle Pompeji, der netop er malet med cinnober, tænkte jeg, at der måske kunne være interesse for at vide, hvad cinnober egentlig er.
        Cinnober betegner det bestemte klare rødorange farvepigment, som er resultatet af den naturlige røde malm, bjergcinnober, som findes enkelte steder i Europa, i Kina  og Mellem- og Sydamerika. Farven har været  kendt siden oldtiden, blandt andet kan den ses i vægmalerier fra Pompeji. Cinnoberpulver anvendes i dag hovedsageligt af fagfolk til linoliemaling og gammeldags  malinger og limfarver. 

Vil man gerne have fat i cinnoberpulver, kan man kontakte den lokale malerforretning, som kan bestille det hjem.

             

LOMMEREGNERENS TIPTIPTIPOLDEFAR

 *   Et af verdenshistoriens første armbåndsure sad på
     armen af den franske filosof Pascal i 1600-tallet. Han
     bandt nemlig sit lommeur om armen med en snor.
     Pascal opfandt også som 18-årig lommeregnerens tiptip-
     tipoldefar, et regnehjul med otte skiver, man kune bereg-
     ne  med ved at dreje  på dem. * 
               ....................................

        *  IFØLGE EN RUSSISK MYTE BLEV ZARINA  
        KATHARINA II SÅ BETAGET AF EN KLYNGE     
       VINTERGÆKKER, AT HUN FREDEDE DEM
       MOD MENNESKER OG DYR VED AT UDSTA-
       TIONERE VAGTER, HVOR DE VOKSEDE  *

                          Intuition Er Sjælens Hvisken

                                    VIDSTE DU
     AT MYRER KAN SLÆBE 20-30 GANGE DERES EGEN VÆGT. 
     DET SVARER TIL, AT DU KUNNE SLÆBE 2.000 kg.

                       TRO KAN FLYTTE BJERGE
 *   Det siges om rosmarin, at den:
      - styrker hårvæksten og modvirker skaldethed,
      - styrker hukommelsen,
      - kan jage onde drømme væk, hvis man lægger en kvist
      under hovedpuden, og kan holde onde magter væk fra
      det  nyfødte barns vugge. *

                                       Vigtigt!
 *    Er du gravid eller ammende, skal du være varsom med 
     at bruge rosmarin - både i mad og som lægemiddel.
     Har du hudallergi, må du kun bruge rosmarin i maden.*

 

                 LUK ØRERNE FOR DET NEGATIVE
        
*   Der var engang en flok frøunger,som skulle arrangere  en løbekonkurrence. Målet var at nå toppen af et højt
     tårn. Mange mennesker havde samlet sig for at følge
     løbet og heppe på udøverne.
     Så gik starten!
     Ingen af tilskuerne troede virkelig på, at frøungerne
     kunne klare at nå toppen af tårnet" . Man hørte udtalel-
     ser som: Åh, alt for svært! De kommer aldrig til toppen.
     Eller : "Ikke en chance for, at det lykkes, tårnet er alt
     for højt!"
     Frøungerne begyndte at falde om, èn efter èn undtaget
     dem som rask klatrede højere og højere op!
     Folkemængden fortsatte med at råbe: "Det er alt for
     svært! Ingen vil klare det!"
     Flere frøunger blev trætte og gav op. Men dog var der
     èn der fortsatte højere, højere, højere.... Til slut havde   
     alle andre opgivet klatringen, undtagen den frøunge,
     som efter stor indsats nåede toppen som den eneste!
     Da ville de andre udøvere naturligt nok vide, hvordan
     frøungen havde klaret at udføre den kæmpe præstation
     at nå målet.
     Da viste det sig, at vinderen var døv!
           
     Tankevækkende lille historie. Vi kender vist alle følel-
     sen af svigtende selvtillid, når omgivelserne forsøger
     at hæmme os. Så hvorfor ikke øve os i at lukke
     ørerne for negative vibrationer. *

 

                                     NOK ER NOK
  * I Supermarkedet hørte kassedamen en lille dreng i køen
     prøve at overtale sin mor til at købe en pose slik til ham.
     " Du har allerede fået èn - det må være nok," svarede
     hun bestemt.
     Da hun var ved at få sine varer slået ind, sagde hun: 
     "Jeg skal lige hente en flaske vin mere."
     Så lød der en lille stemme: "Du har allerede fået èn -
     det må være nok!"
     Der blev smilet lidt i køen. *


                               
                                        ORDSPROG
 
MOD
       Det gælder om at have mod
       til at være den man er
       og ikke miste modet
       for at man er den man er.

SORG
       Meget har den lært
       som kender sorgen.

TRØST
       Trøst behøver vi alle.
       Mere trøst behøver
       de som trænger den
       og mest trøst de
       som ikke viser det.


       Tak er kun et lille ord,
       men betyder mere end du tror.
       Husk det min Ven.


       Bedre varm, træt og sår
       i kamp på tidens skanser,
       end træg og tryg
       i sikre kår,
       i ly af stumpe sanser

                            
                           DEN SUPERKORTE
*   I dag kan kvinder blive alt: Officerer, professorer,
     præster og jetpiloter, så hvorfor kan de ikke lære at
     parallelparkere *


*  "Vores søn bliver sikkert en god auktionatius, når han   
     bliver voksen", sagde konen til sin mand.  "Hvorfor
     tror du dog det? spurgte manden. "Jo for lige nu har
    han dit gamle ur under hammeren".
  KORT OG GODT - LIDT AF HVERT HEN AD VEJEN
  
 
 

                  OM JEG SÅ TALER MED
                  MENNESKERS OG ENGLES
                  TUNGER MEN IKKE HAR
                  KÆRLIGHED, ER JEG ET
                  RUNGENDE MALM OG
                  EN KLINGENDE BJÆLDE. OG
                  OM JEG SÅ HAR PROFETISK
                  GAVE OG KENDER ALLE
                  HEMMELIGHEDER OG EJER
                  AL KUNDSKAB OG HAR AL
                  TRO SÅ JEG KAN FLYTTE
                  BJERGE, MEN IKKE HAR KÆRLIGHED,
                  ER JEG INTET.

                            KÆRLIGHED

                 KÆRLIGHEDEN ER TÅLMODIG,
                 KÆRLIGHEDEN ER MILD,
                 DEN MISUNDER IKKE,
                 KÆRLIGHEDEN PRALER IKKE,
                 BILDER SIG IKKE NOGET IND.

                 DEN TÅLER ALT,
                 HÅBER ALT, UDHOLDER ALT.
                 SÅ BLIVER DA TRO, HÅB OG
                 KÆRLIGHED, DISSE TRE.
                 MEN STØRST AF DEM
                 ER KÆRLIGHEDEN,    AMEN

                      Paulus brev til Korintherne, Kapitel 13.

                Paulus første brev til Korintherne
                En smuk og tidløs tekst om kærlighed.

 

                                      GHETTO
*   Ordet bruges om et kvarter, der hovedsageligt er beboet af en bestemt befolkningsgruppe, som er mere eller mindre
isoleret fra resten af samfundet. I udtrykket kan også ligge en opfattelse af området som slum, og dets beboere som
undertrykte eller forstødte i en eller anden form. Med  den indvandring til Danmark, der begyndte i 1970erne,  er udtrykket blevet mere aktuelt i Danmark. Men det har været brugt tidligere i et multikulturelt land som USA - fx om New Yorks bydel Harlem, som fortrinsvis er beboet af afroamerikanere.

Under 2. Verdenskrig oprettede de tyske nazister ghettoer, hvor den jødiske del af befolkningen blev tvangsisoleret, men fænomenet  er kendt lang tid før.

 

I middelalderens Europa blev jøder generelt isoleret i særlige bydele, og det var først i 1800-tallet, at de tvungne ghettoer forsvandt. Den muligvis ældste ghetto (som dog ikke bar dette navn) menes at være fra 900-årene i Prag.

Ordet ghetto stammer fra Venedig, hvor jøderne i 1516 fik påbud om at bosætte sig i et særligt område, hvor der tidligere lå et kanonstøberi. "Get(t)o" betyder på italiensk støberi og kommer af det italienske ord for at kaste (gettare) - i veneziansk dialekt
"ghetàr". Både på fransk og engelsk ses også dette sproglige sammenstød mellem ordet for at kaste og støbe.

I Venedigs Canareggio-kvarter kan man stadig se den diminutive ø, som udgjorde den oprindelige ghetto. På grund af den begrænsede plads var man med tilvækst i den jødiske befolkning nødt til at bygge i vejret, hvilket gav meget trange boligforhold. Området blev spærret af ved mørkets frembrud, og om dagen var det kun tilladt jøder at færdes i resten af byen, hvis de var udstyret med særlig beklædning, ligesom der var restriktioner for, hvad man  som jøde måtte beskæftige sig med; medicin, pengeudlån og handel med tekstiler*.

 


                                          HALAL
*   Dette er et ord, som specielt i nogle kvarterer igennem de sidste 20-30 år været en fast del af bybilledet på fronten af muslimske slagterbutikker- Halal betyder på arabisk "tilladt" . Det indgår i islamisk opdragelse , at børnene bekendtgøres med , hvad der ifølge Koranen og udlægninger af denne er tilladt og strengt forbudt (haram). Strengt forbudt er det bl.a. at stjæle, lyve, slå ihjel, udføre incest, indtage alkohol samt visse fødevarer. I Koranen (5,3) står - oversat til dansk: "Forbudt for jer er kød af selvdøde dyr og blod og svinekød, og alt, hvorover et andet navn end Gud er påkaldt "  (ved dets slagtning). Halalslagtning  foretages af en voksen muslim, som fremsiger Allahs navn (bismillah = i Guds navn) og skærer halsen over på dyret, så det tømmes for blod.
I Danmark er denne fremgangsmåde, som har været brugt herhjemme i mange hundrede år, ikke længere tilladt uden, at dyret forinden  er bedøvet med en  boltpistol. Dyret bør  (medmindre det er en fugl) være mindst 1/2 år gammelt og slagtningen skal foregå med hovedet mod Mekka.  Kniven skal holdes skjult for dyret og halspulsårer og luftrør skal overskæres i èt hurtigt snit.
       Forestillingen om blod som indeholdende giftstoffer deles i øvrigt af jødisk troende, hvor den tilladte mad kaldes Kosher. *

 

                                      HÆNDER
*   Vores hænder er en meget udtryksfuld del af vores krop og også vores vigtigste arbejdsredskab. Symbolsk kan vores hænder være udtryk for mange ting: Den knyttede hånd en fortælling om styrke eller vrede, som bl.a. kendt fra den socialistiske arbejderbevægelses løftede, knyttede hånd som et fællessignal for "Rød front". De foldede hænder antyder andagt, og en fremadvendt håndflade er et stopsignal. Begge hænder løftet er et signal om overgivelse.

 En fremstrakt hånd, hvor kun pegefingeren og lillefingeren er strakt ud, har tidligere været et meget brugt afværge tegn mod onde magter. Det bruges i dag bl.a. af heavy metal fans og andre, som et tegn for den hornede gud - en flirt med satanismen. Samme tegn er i Italien tegnet for hanrej, der jo som bekendt får horn i panden af den utro kone.
     Når vi hilser på hinanden, sker det af og til ved et håndtryk, men det har man ikke altid gjort. Formentlig er håndtrykket i Norden først almindeligt i midten af 1800-tallet.
     Når man har brugt håndtrykket som en hilseceremoni,hænger det sammen med den ældgamle skik - at række hånden frem for at vise, at man ikke skjuler et våben i den.

Det er nok begyndt som en opstrakt hånd. Den form har vi så overtaget i en lidt sjusket opadgående hejbevægelse.
     I dag giver man stadig hånd til hilsen, men skikken har i de sidste 40-50 år efterhånden fået en afløser i form af kindkys og omfavnelser. Denne nye kontaktform er fremkommet dels som en udløber af 60´ernes hippiebevægelse, og dels gennem vores nærmere kendskab til hilseformer under varmere himmelstrøg. Ifølge undersøgelser skulle den sydlandske intimzone (som er den afstand vi tillader andre at nærme sig os i) være noget kortere end i det køligere Norden.
   Håndslaget var i gammel tid også en aftaleceremoni med juridisk tilsnidt. Når en handel var overstået eller en aftale indgået, slog man hinanden i hånden. Denne form er endnu kendt i forbindelse med markedshandler eller handel med heste, hvor det også kan indgå i skikken at begynde med en spytklat i hånden. Hvis to par mødes, må man ikke give hånd overkors. Så vil en af dem dø inden længe - det er overtroens arvegods fra vores forfædre. Også her er det korstegnet, som signalerer døden. Men at hilse overkors har også tidligere været knyttet til en modsatrettet overtro: Hvis unge mennesker kom til at hilse overkors, var det et tegn på, at en af dem ville blive forlovet eller måske allerede var hemmelig forlovet. *

Kilde:  Mette Ejlerten og Mogens Ejlertsen   
  
 

                          
                                   K L I P P E R E N
     Seamus Heaney
     ______________
     Harry Boyles hus, èt værelse, èn skorsten

     og en slagbænk, var vores første barbersalon.

     Vi gik ikke til frisøren, men til 'klipperen´;

     koldt glat snigende stål og snippende saks,

     den armstærke stol, det simple mysterium

     at se sig lagenhyllet i et slag, bundet i halsen,

     halvt ærmeløs kortskjorte, halvt hætteløs Ku Klux-kåbe.

     Harry Boyles etværelses hus ved den gamle mosevej,

     tæt nok ved hjemmet og dog så uvant;

     hvad var det, der skete derinde?

     Skulderhøjt ukrudt frem til den åbne dør,

     Harry ubarberet, åndedrag tæt ved ens øre,

     løst hår som nedfaldsfrugt blæst over gulvet

     under snuden på collien. Colliens stirrende blik.

 

    Nobelpristageren Seamus Heavey har håndelag til at gøre historie til poesi. Berømt er hans digt om Grauballemanden Her går han ikke helt så langt tilbage. Der er irske træk i denne barndomserindring,  men ikke mere specielle end at også Grauballemandens danske efterkommere
kan nikke genkendende.  Den første klipnings gysende
mystik er international. 
    Thomas Bredsdorf i politiken

    Klipperen står i Seamus Heaneys digtsamling District & Circle, der sidst i oktober udkommer på Gyldendal i Niels Brunses danske oversættelse.


 

     Oktober synger på sidste vers og om kun små 14 dage skal
     vi tage hul på november med alt hvad det indebærer af
     mørke, kulde og disse efterårsstorme, som næsten kan
     tage pippet fra èn. Efteråret har dog også sin charme, en
     tur i skoven på en af disse smukke dage, hvor solen skin-
     ner og sætter humøret mange takker i vejret, er da en
     oplevelse og ganske vidunderlig, måske til en svampetur
     med madkurv og varme drikke.  Eller bare nyde den dej-
     lige natur og de vidunderlige dufte en sådan skovtur er
     så rig på.
        November er også den måned, hvor man kan begynde
     så småt at pynte lidt ekstra op i hjemmene med skønne
     grene, grønne kranse og masser af lys i de mørke stuer,
     der får lidt af eventyret over sig og indbyder til hjemlig
     hygge.
         Hver måneds navn har som bekendt sin egen betyd-
     ning.   September, oktober, november og december:
     Oprindeligt begyndte det romerske år med marts måned.
     Vores sidste 4 måneder var altså oprindeligt måned num-
     mer 7-10 i den romerske kalenderregning. De fik i mod-
     sætning til resten af månederne blot navn efter deres
     nummer i rækken:  Septem betyder syv på latin, octo 8,
     novem 9 og decem 10.

 



                                 KIRSEBÆRTYVEN
       *   Tidligt en morgen, længe før hanegal,
           Blev jeg vækket af fløjtetoner og gik til vinduet-
           I mit kirsebærtræ - haven var endnu halvmørk -
           Sad en ung mand med lappede bukser
           Og plukkede lystigt mine kirsebær. Han så mig
           Og nikkede, mens han med begge hænder
           Hentede kirsebær fra grenene ned i sine lommer.
           Endnu en tid lang, da jeg atter lå i min seng,
           Hørte jeg ham fløjte sin lille lystige sang.

       Bertolt Brecht skrev 'Kirsebærtyven' omkring 1940.
       Erik Knudsen oversatte digtet til tidsskriftet Politisk
       revy 1964.        

    Tyv møder ejermand.  Der er forskellige muligheder,
    flugt, slagsmål, politi. I Brechts digt indtræffer ingen af
    delene. Er det en utopisk drøm om en fremtid, hvor den
    fattige må få fra den rige? Hvor en tyv i et træ er så
    smukt et syn som var det en solsort?   Ikke til at vide.
    men billedet glemmer man ikke.

 

                           EFTERÅRET ER FLOT
    Efteråret er flot - og en rigtig hygge tid. Nyd det og bring
   det ind i dine stuer.
   Efterårets blade har sin helt egen charme. Brug dem som
   fin pynt på pakker til efterårets fødselsdage. Du kan pakke
   gaven ind i silkepapir og lægge et tørret blad ind under en
   rustik snor.
   Tørrede efterårsblade kan også bruges som pynt på hjem-
   melavede kort. Især egebladene i de smukke efterårs-
   farver er virkelig noget helt utrolig smukt på kortene.

 


            Indsamling af dekorationsmaterialer i skoven .......
   Hvorfor betale i dyre domme for fine juledekorations-
   materialer, når man kan tage en hyggelig tur i skoven
   og selv samle dem ganske gratis? Ta' en kurv med til ma-
   terialerne  og få en dejlig dag ud af det med hele
   familien.

   Her er et bud på, hvad du kan samle af materialer:
          Kogler (både store og små evt. lærkekogler)
          Mos og laver (lad det tørre)
          Grene og gran
          Bark
          Agern og bog
          Kristtjørn
          Judaspenge
          Grene med røde bær
         
   Koglerne kan efterfølgende sprayes med f.eks.sølvglim-
   mer. Judaspengene kan bruges på julekort som f.eks.
   englevinger. Mos og laver kan bruges i en fin juledeko-
   ration osv. Det er bare at bruge fantasien.

   De hjemmegjorte julekort vækker altid glæde og begej-
   string hos modtageren. Tænk på - hvis du selv fik et !
   Materialer:  Kig i dine gemmer og find brugbare ting og
   sager. F.eks .  Papir måske noget rustikt eller fine farver,
   gamle tapetrester, bånd, snor, julekataloger/blade, glim-
   mer, evt.en guld og sølv tusch, klistermærker, limstift
   osv.  Meget kan bruges - tænk utraditionelt og brug din
   fantasi.

 


 
                                 TIPS TIL TE-NOVICER
   Er du te-novice med lyst til at dyrke teens smagfulde ver-
   den, så begynd med at købe en grøn te, en sort te og en
   oolongte. Det er teens tre grundtyper som alle er skabt
   af blade fra tebusken camellia sinensis. Prøv dernæst at
   tilsætte den dine yndlingskrydderier som kanel, anis, kan-
   dis, muskatnød og vanille... Det er nærmest kun fantasien,
   der sætter grænser for, hvordan du kan give din te lidt
   ekstra personlighed.

 


                        ÆBLEMOS TIL LIDT AF HVERT
   Æblemos smager skønt og koger du nok, er det genialt at
   have i fryseren i afmålte portioner til både æblekage med
   flødeskum og rasp, som frugtgrød med mælk og grofthak-
   kede mandler eller som tilbehør til stegt kød. Prøv f.eks.
   at blande frisk, revet peberrod i mosen, smag den til med
   en anelse æbleeddike og server den til stegt flæsk. Eller
   spis peberrodsmosen alene med sprødstegt bacon drysset
   over lige inden serveringen.

 


                      TAPETSER DIG TIL EN UNIK BAKKE
Tapetrester er meget flotte at bruge f.eks til en unik bakke.
En bakke behøver ikke kun at være funktionel. Er den både smuk og pyntelig, kan den også gøre sig godt, når den ikke er i brug. Brug f.eks. din bakke på spisebordet og lad den huse både blomster, stearinlys og smukt nips.
Hos farvehandlere kan man være heldig at "tigge" sig  til de flotteste tapetrester for ingen penge.
Laker din smukt decouperede bakke med transparent lak (selv bruger jeg en klar gulvlak, som er utrolig flot og uendelig holdbar).

 


                                       KASSETTER MED TAPETRESTER  
      Nu, du er igang med de smukke tapetrester, var det måske også en idè at dekorere kassetter,
ringbind o.lign. Her er fremgangsmåden:  Tegn og klip kassettens ryg, bund og  front ud i en lang bane. Skær kassettens to sider ud af tapet med en hobbykniv. Tegn eventuelt efter en skabelon før du klipper. Smør tapetklister på de tre tapetstykker. Tapetser kassettens frontstykke, bund og ryg først. Begynd med frontstykket. Sørg for at glatte godt ud. Tapetser  nu siderne. Begynd for oven, glat godt ud. Skær kanterne efter med hobbykniven  for at få en flot finish. Laker til sidst.


 *                                      VELKOMMEN TIL NOVEMBER
   Det kan måske lyde lidt mærkeligt at byde velkommen til denne noget mørke, lidt triste måned
ihvertfald vejrmæssigt, og efter vi gik fra sommertid, synes jeg nok, at det virker ekstra mørktallerede tidligt på eftermiddagen, men her er også alle tiders chance for rigtig at boltre sig med lys og farver, både inde og ude med masser af lys og blomster inden julestjernerne , (som jeg synes hører til december), f.eks. julekaktus, alpevioler i dejlige lysende farver, og ikke at forglemme azalaerne (som senere kan plantes ud i haven i surbundsbedet). 
      Udendørs kan du også vinterpynte terrassen eller indgangspartiet til dit hus ved at plante dine
sommerkrukker (men husk de skal være frostsikre) til med forskellige sorter af mos og alpine planter. Læg drænende sten i bunden og bland lidt grus eller små lecakugler og fugtbevarende spagnum i pottejorden, så rødderne både får luft og vand i de tørre frostperioder, hvor jorden let tørrer ud.
   Husk, hvis du samler mos i skoven, er der følgende regler: Du må samle til eget forbrug, dog kun
ved veje og stier, hvis du er i en privat skov.
   Når du nu har pyntet dine krukker smukt til, bliver det ekstra hyggeligt med levende lys f.eks.
bloklys i lanterne, store og små, i dit arrangement.  Det er noget, der kan sætte en i godt humør i den ellers så mørke tid, så stil dit arrangement, så det kan ses indefra


                                    ET PAR CITATER OM FREMTIDEN
          Rolig mand!
          Der er altid mere at miste.
                          Dan Turell

          Det sære ved fremtiden er, at den til sin tid formentlig vil blive kaldt for 
          De gode gamle dage. 
                         Ernest Hemingway            

          Jeg tænker aldrig på fremtiden. Den kommer  tidsnok.
                         Albert Einstein

          Det eneste, man ved om fremtiden er, at der bliver stadig mindre af den.
                        Otto Ludwig

            Fremtiden er her allerede, den er blot ikke distribueret til alle endnu. 
                         William Gibson


                         HVIS MAN SIGER NEJ TIL KÆRLIGHEDEN, DØR MAN
Og det gælder egentlig i alle livets forhold. Det er vigtigt at have kærligheden med i alt, hvad man
foretager sig.

            SØNDAG KALDTE MAN FØR I TIDEN SØNNENS DAG FORDI JESUS  
                                   BLEV FØDT PÅ EN SØNDAG

                                        BURDE MAN FEJRE JUL  I MARTS ?
*  I år 336 fejrede man for første gang Jesus´ fødselsdag den 25. december. Indtil da mente man, at
Jesus var født ved forårsjævndøgn den 25 marts, hvor dag og nat er lige lange. Om denne dato er mere rigtig, er der ingen beviser for, men i julen er det normalt så koldt ved Betlehem om natten, at hyrder ikke kan ligge ude på marken og holde vagt. I det gamle Rom fejrede man imidlertid vintersolhvervet den 25. december, og denne folkefest ville kirken gerne udkonkurrere.* 

                      HUSK I GÅR , DRØM I MORGEN MEN LEV I DAG

              * Taknemlighed er hjertets hukommelse*
                                                                Jean Baptiste Massieu

     * Hvis du elsker det du laver, blir du succesfuld *
                                                                 Albert Schweitzer


                                           JULEMANDENS SØDE BRÆNDESTYKKE
*  Både den franske og den engelske julemand skildres ofte med et stykke brænde i armene, og det
skyldes, at man i gamle dage mente, at julemanden kunne sikre, at man holdt varmen i juledagene. Af samme grund spiser franskmændene til jul den søde Bûche de Noêl, en kage udformet som en træstamme, lavet af marcipan og chokoladecreme.

                                             BESTEM DIT JULETRÆS ALDER
*  Tæl ned langs stammen, hvor mange kredse grene træet har og læg tre til. Så mange år er der
omtrent gået, siden det spirede frem.

                                       DANSK JULEGUF MED ARABISK FORTID
*  Mautapandejen af sukker og mandler kom fra Mellemøsten til Europa i mid-
delalderen, hvor bagerne døbte den om til marcipan og lavede figurer af den med træforme. I 1909

begyndte Odense Marcipanfabrik som den første herhjemme at industrifremstille marbcpan af æggehvide, stødte mandler og sukker, og i dag opfatter de fleste marcipanbrød som en klassisk dansk delikatesse.

                                            ÆBLESKIVENS BARNDOM
*  I rigtig gamle dage bagte man æbleskiver ved at dyppe æbler i dej. Senere lagde man et stykke æble
i hver klump dej, og det blev almindeligt at give tjenestefolk en stor skål æbleskiver i julegratiale, som de så kunne guffe af i juledgene.

                                     DE FØRSTE KUNSTIGE JULETRÆER
*  I 1890 'erne blev de første kunstige juletræer fremstillet af ståltråd og farvede fjer i Tyskland,
og i 1930 'erne fik en amarikansk wc-børste-fabrikant stor succes med at producere juletræer på sin wc-børste-maskine.
              Man kan næsten se det for sig, disse stål-wc-børster strittende ud fra huller i et
slags kosteskaft eller hvad de nu har brugt, et skægt syn må det have været, men minde meget om et juletræ, skal der vistnok megen fantasi til at se det som. Siden  e r der jo som bekendt kommet disse plastik-juletræer, som nok ligner noget mere efter et juletræ, men ..............alligevel

 

                                            D I G T 
          De fleste

         NAZIM HIKMET
       *****************
       De fleste er stuvet sammen på mellemdækket
                     kører med tog på tredje klasse
                     rejser på vejene til fods,
                     det er de fleste.
      De fleste tjener til føden fra de er otte
                     blir gift når de er tyve
                     dør når de er fyrre,
                     det er de fleste.
    Alle undtagen de fleste har brød nok at spise
                     ris nok,
                     sukker nok,
                     også klær
                     tilmed bøger
          er der nok af til alle, blot ikke til de fleste.
    For de fleste er der ingen skygge på jorden
                     ingen lygte i gaderne
                     og for vinduerne intet glas,
    de lever ene og alene af håbet, gør de fleste,
                                                        deres håb lever.

*  Den tyrkiske digter Nazim Hiknet døde landflygtig i Moskva i 1963.
Af de 61 år han levede, tilbragte han de 13 i tyrkiske fængsler som politisk fange. Bitter over sin
skæbne blev han tilsyneladende aldrig. Han holdt idealerne højt, øjnene åbne og sin poetiske åre pulserende. Det tyvende århundrede har efterladt en hel del kedelig politisk plakatpoesi med påklistret budskab. Nazim Hikmet er blandt de få store, der formåede at skrive digte, hvor politik og poesi smelter sammen. Se, hvilken fantastisk sproglig formel for sin holdning, han har fundet her; alle undtagen de fleste ........

'De fleste' står i 'Vente på breve, synge, holde sig vågen', digte af Nazim Hikmet , udvalgt og oversat af Murat Alpar og Erik Stinus, netop udgivet på forlaget Tiderne Skifter.

Redigeret af Thomas Bredsdorff  POETISK Politiken 04.11-2008

 


                                          EMMA GAD OM JULEGAVER
 Allerede i november begynder de kære små at lade vink falde om, hvad de kan tænke sig at ville
modtage, og inden juleaften er nået, er gavelavinen svulmet op til en tordnende finansiel katastrofe i mange huse. Spørgsmålet er: Hvem skal man give gaver?  Det afhænger naturligvis af temperament og familietraditioner og særligt af, hvor mange man selv får. I fornuftigere kredse har urimeligheden ved at voksne giver hinanden overraskelsesgaver indskrænket sig til bagateller og spøgefulde ting. De bør aldrig give den, hvis smag og vaner De ikke nøje kender, en uhyre stor vase, mens et silkesjal eller et par handsker, der kan læggs i en skuffe, aldrig kan genere. Får De noget, De finder forfærdeligt, brug da hele Deres åndsnærværelse på ikke at røbe det, selv med den mindste trækning.

Glem ikke, at giveren ofte selv synes om det.
Emma Gad : Julens takt og tone 1918

Emma Gad (Emmarenze Henriette Margrethe Gad) (21. januar 1852 - 8. januar 1921) var en københavnsk forfatter og dramatiker, som for eftertiden er mest kendt som forfatter til etikettebogen Takt og Tone (1918).

Videre skrev Emma Gad blandt andet også om julen: Giv ikke Deres Børn kostbare Julegaver.

Barnefantasien har den lykkelige Ævne at gøre det tarveligste Legetøj illuderende, og Luksus bidrager kun til, at Julen, modsat af, hvad den skulde, gør Børnene fordringsfulde og mindre elskværdige.

Glem ikke ved Juleudgifterne, at der efter Juleaften er endnu fuldt en Uge tilbage af den endeløse December. Hvis De i Deres Hjertes Godhed lader dem friste til at sttøvsuge Deres Pengeskuffe c. den 23de, bliver det vanskeligt for Dem ved de sidste Juletræer at synge: Glade Jul, dejlige Jul med den rette Overbevisning.


*   PER KIRKEBY  har skrevet dette digt:   PIVSKID

                PIVSKID
                GRÆDER OVER PUCCINI
                OG DØDE VENNER
                DET GRØNNE
                SOLEN
                VINDEN
                LUKKEMUSKELENS PSYKOLOGI
                OSLOBÅDEN GLIDER FORBI
                BADEANSTALTEN HVER DAG KL. FEM
                EN LUKSUSDAMPER I DISEN
                GRATIS ADGANG TIL BAREN
                OG BAL BAGEFTER
                SNART VILLE DEN SEJLE IND I
                ET MØRKE AF GULVPAP.

                EN FIGUR ER ET GLAS
                GLASSKÅR STORME IS
                SKIBET GÅR NED MED MÆND OG MUS.

* Det begynder stilfærdigt og overlegent. 'Pivskid' er noget man med en let fnysen kalder andre flæbehoveder, når man selv er ovenpå. Men det varer ikke længe, før det er den talende, der er på spanden. Sproget går i opløsning. Og verden. Så stort et skred på så få linjer.
   Og ja, digteren Per Kirkeby er den samme som maleren og ham med de murede murstumper.
Thomas Bredsdorff   Poetisk  Politiken  16.december 2008

Per Kirkebys digt står i samlingen 'Bemærkninger og noter' netop udsendt på Forlaget Borgen.


                                   ET TÆPPE TIL FESTLIGE LEJLIGHEDER

*   En særlig begivenhed kalder på en særlig udsmykning, og til ganske særlige lejligheder har Ny Caarlsberg Glyptoteket nu modtaget et tæppe, der vil gøre Festsalen - det er salen med søjlerne og de mange statuer - ekstra festlig. Det er Ny Carlsberg Glyptoteket, der står bag donationen, og tekstilkunstneren Puk Lippmann. der står bag det fem gange fem meter store tæppe, som med sine røde og sorte former i forskellige materialer spiller sammen med salens arkitek-
tur. De røde linjer i tæppet, som er vævet på rød hør med forskellige nuancer i sort papir, flugter
linjerne i gulvet.Desuden vil striberne i tæppet korrespondere med den røde vægfarve i salen. Puk Lippmann kalder sit tæppe et stkke forvandlingskunst, for når lyset i salen ændrer sig, ændrer farverne i tæppet sig også. Men tæppet har også en praktisk funktion, for ved særlige lejligheder lægger Glyptoteket  gerne en plade over de antikke mosaikker i gulvet, og tæppet skal dække pladen, der dækker kunstværket.  Festtæppet er udført på statens Værksteder for Kunst og Håndværk, der kan den slags ting. Nyerhvervelsen er udstillet i Glyptotekets åbningstid julen over. *

 

                                               J U L
          Klaus Rifbjerg
        
       Hej, bondemand, brems vores kane
       vi fejrer jul under dynen.
       Helhest gå om bag et træ
       og lad vær med at rødme.

       Hør, hvor det ringer i himmelens klokker
       julebimmel og bod.
       Fager er sengen, vi blir hvor vi er
       bygger behageligt telt for Vorherre.

       Jeg er en herlig gulspættet julebuk
       stritter af pinde og bånd
       nu vil jeg skræve over dig
       med en vældig klump sne på min ryg.

       Spise julegrød af din maves fad
       med det glimrende dybe smørhul
       navle der kigger på mig
       med fabelnissens listige øje.

       Din lune rede kalder på mit legemes fugl
       faunisk forvirring med bukke og fugle
       finder dog hjem til sin fjedrede mage.
       Vist er det glædelig jul!

   Her er juleklokker, julegrød, julebuk, hele udstyret til den
   verdslige fest, julen er for de fleste, hvis de skal være
   ærlige.
      Sådan debuterede den 25-årige Klaus Rifbjeg.
   Konsulenten, der antog manuskriptet, var Halfdan
   Rasmussen. I de grå 1950'ere havde den gamle mester
   med sikkert blik fået øje på en åndsbeslægtet.

   Thomas Bredsdorff  Poetisk Politiken 23. december 2008

   'Jul' er slutdigtet i Klaus Rifbjergs 'Under Vejr med mig selv'
   udgivet på Det schønbergske Forlag 1958. 

Mine hjerteligste hilsener
Grethe Lindsø
Email@gretheshobbies.dk

 

Hjem

Tilbage

Til Toppen

 

 

 

HJEM

 

TILTOP