|
Hjem
Hjertelig Velkommen til Grethes Skriblerier 2011
Stort og småt, gode råd, tanker og idéer, poesi og prosa, opskrifter, lidt af hvert henad vejen
Velkommen til August 2011
August årets 8. måned med 31 dage.
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser. Ældre dansk navn er Høstmåned.
Det er en ofte hørt misforståelse, at det er kejser Augustus, som var skyld i at august har 31 dage, ifølge denne legende fordi han ikke ville acceptere at måneden han omdøbte efter sig selv skulle blive kortere end juli, som var opkaldt efter hans for- gænger og adoptivfar Julius Cæsar. Ændringen skyldes imidlertid ikke Augustus, men blev gennemført af Cæsar i år 45 f.Kr., hvor han forlængede måneden, der oprindelig havde 29 dage med to ekstra dage. Månedens latinske navn varSextilis.
August i Danmark
Normaltal august
-
Middeltemperatur: 15,7 C
-
Nedbør: 67 mm.
Soltimer: 186.
Vejrrekorder for august måned
-
1891 - Den vådeste med hele 167 mm nedbør.
-
1902 - Den koldeste august med en middeltemperatur på 12,8 C. Max- og minimumstemperaturen var hhv. 23,5 og 1,0 C.
Uge 31
Mandag den 1. august dag 213
Dagens navn: PETERS FÆNGSEL
Sol op 5.16 sol ned 21.14
Dagen aftaget 1 time 29 minutter
Månen tiltagende nymåne 13/8
Tallene gælder for København
UGENS FUGL
Fiskeørn
De kommende uger vil mange fiskerige inderfjorde, søer og større åudløb i Danmark få besøg af firkeørne på træk fra Skandinavien, primært Sverige, hvor flere tusinde par fiskeørne yngler. August er måneden, hvor man for alvor i det danske lægger mærke til fiskeørnen, der herhjemme er en meget sjælden ynglefugl med kun tre kendte par, mens den er almindelig som trækfugl i august-september og om foråret. De skandinaviske fiskeørne er fra deres ynglepladser på vej til vinter-kvartererne i Afrika syd for Sahara, hvor de opholder sig ved søer, floder og kyster, ofte i mangrovesumpe. Fiskeørnen tager sig generelt langt bedre tid til sit træk mod syd, end det er tilfældet med forårstrækket, hvor det handler om hurtigst muligt at komme frem til ynglepladserne nordpå og besætte de bedste territorier. Fiskeørnen er pefekt tilpasset et liv som gourmet udi fisk, som den selv fanger, for den vil kun have frisk fisk. Dens kløer er lange og sylespidse, og der er små torne i gribe-foden, så den har et ekstra solidt grebom de glatte fisk, som den fanger ved slutningen af et styrtdyk fra adskillege meters højde. Den tager alle slags fisk i ferske og salte vande, men det er selvsagt overfladens fiskearter, der må lægge kroppe til ørnens kløer og appetit. Fiskeørnen er kosmopolit. Kun i arktiske og anrarktiske områder mangler den, for den skal have åbne fiskevande for at kunne overleve. Frost er fiskeørnens fjende, for den lægger låg på spisekamrene.
Fuglefakta
Vingefang: 145-160 cm.
Længde: 55 cm.
Vægt: 1.200-2050 g.
Kuldstørrelse: 2-3 æg.
Antal kuld: 1
Forventet levetid: 26 år.
VÅD JULI MED I TOP 10..
Godt nok har det ikke regnet lige meget alle steder, men ingen, som har opholdt sig i Danmark i juli, kan være i tvivl om, at det var vådt.
Med 133 millimeter regn på landsplan ender juli med at få titlen som den 7. vådeste, siden DMI begyndte sine målinger i 1874.
Normalt falder der 66 millieter i juli.
Allerede den 2. juli fik københavnerne en våd smagsprøve på det sommervejr, der entede, 135,4 millimeter vand faldt der et enkelt sted. Og juli fortsatte med ustabilt vejr måneden ud.
KILDE: DR1 1. august 2011.
ET SÆRSYN I DANSKE FARVANDE
Spækhuggerflok set i dansk farvand
En spækhuggerflok på ti spækhuggere med mindst to kalve og flere unge dyr er blevet observeret af biologeer fra Aarhus Universitet 55 kilometer nordvest for Hanstholm.
Flokken er formentlig den største flok spækhuggere, der er set i nyere tid.
Biologer observerede dyrene, der er sjældne gæster i danske farvande i forbindelse med en optælling fra fly af havpatte- dyr og fugle i den nordlige delaf Vesterhavet og Skagerak i går. (3.aug.)
Kilde: TV2 TTV 4. august 2011.
Hvilken fantastisk oplevelse, det må have været for havbiologerne at se en stor flok spækhuggere svømme dernede i vandet, med unger og det hele, det må da siges at være et held, at flyet netop var oppe for at undersøge området for havpattedyr og fugle, netop på det tidspunkt. Det syn kunne jeg nu godt have tænkt mig at opleve. det må da siges at være en helt speciel oplevelse af de helt store.
Uge 32
Mandag den 8. august dag 220
Dagens navn: RUTH
Sol op 5.29 sol ned 21.00
Dagen aftaget 1 time 57 minutter.
Månen tiltagende - nymåne 13/8
Tallene gælder for København
UGENS FUGL : RIDE
Mennesker, der påstår, at måger er grimme, har næppe nogensinde set en voksen ride på tæt hold med en blå sensommerhimmel som baggrund. En sådan himmelsk skabning er et studium i æstetik og aerodynamik.
Riden, den tretåede måge, som den også kaldes, da den kun har tre tæer at gøre godt med, er en mesterlig flyver, der sammen med sildemågen er den met oceangående af alle Danmarks måger.
I vinterhalvåret færdes riden ofte langt til havs, hvor den søger sin føde i havoverfladen Men netop i disse uger kan man opleve riderne på Danmarks eneste fuglefjeld, Bulbjerg på kysten af Nordvestjylland. Her bor vort pandekageflade lands største koloni af tretåede måger.
På fuglefjeldet er et par hundrede rider med rideunger. Med sine 47 meter er fjeldet beskedent i nordatlantisk målestok, men den stejle kalkklint er såmænd imponerende nok, bare man er tilstrækkelig tæt på.
Der hersker et hektisk liv i ridekluben i disse dage, for ungerne er næsten klar til at prøve de vinger, der skal gøre dem til betvingere af de store have mod nord.
Riden er den mågeart, der tæller flest individer i verden, men her i landet er den sjælden som ynglefugl. Udover Bulbjerg huser havnene i Hirtshals og Hanstholm stort set hvert år rider, der får unger på vingerne.
Fuglefakta
Vingefang: 95-108 cm.
Længde: 41 cm.
Vægt: 300-500 g.
Kuldstørrelse: 2-3 æg.
Antal kuld: 1
Max levealder: 28 år.
RAMADAN
Ramadan er betegnelsen for deen 9. måned i det islamiske måneår. Fordi året følger en månecyklus , rykkes tidspunktet for ramadan 10-12 dage bagud hvert år. I denne måned skal rettroende muslimer faste fra solopgang til solnedgang (Sawn) - dvs, at man skal afstå fra mad, drikke, rygningmedicin, seksuelt samkvem, brug af makeup, parfume m.m. Formålet er åndelig fordy-belse til minde om den måned Muhammed modtog Koranens budskaber: at give en fornemmelse for ringerestilledes vilkår; at udvise mådehold og viljestyrke samr respekt for Allahs skaberværk, kroppen, ved at give fordøjelsessystemet hvile. Fasten forventes overholdt fra puberteten, men kan brydes, hvis den er skadelig for helbredet.
Fasten er en af Islams 5 søjler (5 pligter obligatorisk for muslimer). De 4 øvrige søjler er trosbekendelse (Shahada); de 5 daglige bønner (Salat) hvor indhold og bevægelser ikke er beskrevet i Koranen, men er en del af sunnaen (profetens eksempel); betaling af "skat# der bruges til ringerestillede (Zakat) og endelig pilgrimsrejsen til Mekka (Hadi)
Fast emåneden slutter om morgenen efter at nymånen er set på himlen - så indledes afslutningsfesten Id.al.fitr (spisefesten), der svarende til den kristne jul er årets største glædes-og spisefest med oppyntning, festmad, socialt samvær , nyt tøj og pengegaver.Denne fest holdes tit også af ikke- praktiserende muslimer, som derfor ikke faster - nøjagtigt ligesom mange danskere holder jul, selv om de ikke er troende.
Faste har også tidligere været kendt som religiøst fænomen i Danmark.
Koranan er islams hellige bog. Ærkeenglen Gabriel vaf formidleren mellem Allah og profeten Muhammed.
Kilde: hvorfor det?Talemåder & traditioner, skikke & symboler. Mette Eilertsen Mogens Eilertsen 2005
Uge 33
Mandag den 15. august dag 227
Dagens navn: MARIÆ HIMMELFART
Sol op 5.43 sol ned 20,44
Dagen aftaget 2 t. 26 n´min, Månen aftagende nymåne 29/8¨
Tallene gælder for København
UGENS FUGL: GRÅGÅS
Generelt er det godt at være gas, og frem til 1. september, hvor jagten på vandfugle går ind, er det også trygt. I denne tid kan man i næsten alle danske vådområder opleve større eller mindre flokke af grågæs.
Grågæssenes gulgrønne gæslinger er vokset til, og de ganle gæs har i ly af rørsumpe eller ude på rovdyrsikre øer skiftet deres slidte svingfjer og har genvundet evnen til at flyve og flygte. Grågåsen har været dansk siden stenalderen, og stenaldermanden og hans skindklædte kone har ganske givet spist gåsesteg. I løbet af 1800-tallet blev den vilde gås stort set fordrevet fra Danmark på grund af jagt. Omkring 1920 var kun omkring en snes ynglepar tilbage. De seneste årtier har været én lang fremgang for grågåsen, hvis danske bestand i disse når op på 10,000 ynglepar.
Flere fakorer skal i spil for at forklare gåsefremgangen. Der er blevet oprettet et netværk af reservater, som sikrer gæssene fred på deres træk, og som et resultat af miljøkravene til industri-landbruget er der kommet flere vintergrønne marker, som giver de store vegetarer adgang til mere føde. Og så har klmaet i retning af mildere vintre været en gevinst for grågåsen. Et stigende antal grågæs har de senere år droppet det farefulde og 1.ooo kilometer lange træk til vinterkvarterer i Spanien og nøjes i stedet med at flyve til Holland. Det er med til at øge overlevelsen.
Fuglefakta
Vingefang: 147-18o cm,
Længde: 80 cm.
Vægt: 3.400-3.700 g.
Kuldstørrelse: 4-6 æg.
Antal kuld: 1.
Maks.levealder 23 år.
Den der begynder dagen med et smil har allerede overvundet mange besværligheder
Når høstkællingen danser
Når det sidste neg er bundet, er høsten i hus, og så skal der være gilde. I gamle dage skulle pigen, som bandt det sidste neg - høstkællingen - bringe neget dansende hen til høstvognen og træde høstgildets første dans med det i favnen. Du kan måske nøjes med at fejre høsten kornaks blandet med grøftekantens smukke blomster bundet sammen med et smukt bånd. Også en sød værtindegave.
Vældig våd sommer
Sommeren 2011 kan ende i Top 10 over de vådeste nogensinde. Foreløbig er der faldet 258 mm vamd siden den 1. juni. Det er 70 mm mere, end der plejer at falde på en hel sommer.
Og der er mere regn på vej. Et lavtryk udvikles over Frankrig midt på ugen, og det vil give regnvejr igen natten til fredag.
En af forklaringerne på de mange regnskyl er, at den generelle middeltemperatur i Danmark er steget 1,5 grad siden 1870.
Højere temperatur betyder mere vanddamp i luften og dermed bedre betingelser for dannelsen af skybrud og regnvejr.
Kilde: DR1 TTV 17. aug 2011
Uge 34
Mandag den 22 august dag 234
Dagens navn: SYMPHORIAN
Sol op 5.36 sol ned 20.28
Dagen aftaget 2 timer 56 minutter
Månen aftagende nymåne 29/8
Tallene gælder for København
Ugens fugl: Sildemåge
Som de sidste blandt mågerne har sildemågerne forladt deres ynglesteder på små øer og holme i det danske kystlandskab. Nu er de trukket ud til kysterne for at indlede deres træk mod vinteren i Afrika.
Sildemågen er en yderst mobil måge. En evigt rejsende på jagt efter lyset og fiskene. På mange måder deler sildemågen livsstil med ternerne, for den betjener sig i høj grad af aktivt fiskeri.Så det handler om at være, hvor lyset er. For dér findes fisken i overfladen., og mågen har en chance for bid. Om vinteren søger danske fisk mod dybere vande, men da er sildemågen nede i dagslyset i Afrika.
Heller ikke i mågernes verden er alt, som det var engang. De senere år har sildemågen tilsyneladende ændret kostvaner. Den er ikke længere kun til alt godt fra havet. I dag søger et stigende antal sildemåger også f'øde i indlandet, hvor de finder insekter og levninger på industrilandbrugetd intensivt dyrkede marker.
De sildemåger, som yngler i den vestlige del af Danmark og på Anholt, vil de næste uger begynde at trække mod Middelhavets og Vestafrikas kyster, mens vores østlige sildemåger via Nilen vil vil begive sig til Østafrika eller de centrale dele af kontinentet.
Engang blev en dansk sildemåge med en radiosender på ryggen sporet via satellit. På tre et halvt døgn nåede mågen fra Nilens udløb i Middelhavet til Viktoriasøen, en strækning på 3.600 kilometer.
Fuglefakta
Vingefang: .
Længde: 55 cm.
Vægt: 650-1.000 g
Kuldstørrelse: 3 æg.
Maks.levealder: 34 år.
Forventet levetid: 29 år.
Læs mere på www.dof.dk
Flyvefrø og godt naboskab
Hold haven fri for ukrudt, hvis frø kan flyve ind til naboen. Vær ikke umedgørlig, hvis store skyggende træer i din have ødelægger naboens mulighed for at dyrke blomster og frugt. Fæld dem eller skær toppen af.Den ene hånd må vaske den anden. "Er De så uheldig at have Naboer af den udbredte slægt Krakilersen, så vis, at De er finere: Giv efter og undgå Kiv. Flyt hellere uden vrøvl et omstridt Stakit og trøst dem med, at tarveligheden i hvert fald er blevet på den anden side af Stakittet".
Emma Gad om godt naboskab
Alle havemennesker bor omgivet af skønhed, fordi de selv skaber den
Rypen springer på flaksende vinger
over den blomstrende hede;
kom, lad os vandre glad med hverandre
og se, hvor naturen står rede
med raslende korn, med frugt og med torn
og hver lykkelig skabning hernede.
Burns
Mystiske Cirkler ved Møns Klint bliver nu kendt verden over
I uge 25 Juni 2011 skrev jeg om de mystiske cirkler ved Møns Klint.
Møns Cirkler bliver nu verdenskendt
Danmarks førende havbundsforskere er nemlig i disse dage ved at undersøge cirklerne, der har vist sig at bestå af ålegræs.
Lektor Jens Borum, der har studeret ålegræs i omkring 30 år, har aldrig selv set ålegræs formere sig så tydeligt i cirkler, som det er sket ved Møns Klint.
Artiskokker i blomst
Når artiskokken først er sprunget ud, kan blomsterne ikke længere spises. Til gengæld kan du nyde de store smukke lysende blå blomster og fornøje dig med synet af bier og humlebier, som nærmest berusede tumler rundt og suger nektar og bliver smurt ind i pollen.
Mod hysteri
Kamille har altid været kendt for sine lægende egenskaber, men den har også tidligere været forbundet med overtro. Fx er blomsten hul, når man skærer den igennem, og hulrummet har facon som en kvindes underliv. Underliv hedder på græsk hyste-rica, og derfor troede man at hysteri kunne kureres ved at skylle deres underliv med kamillevand.
Tro og tidsler
Før barometeret og termometeret blev udbredt til de danske hjem, måtte man ty til andre metoder, når man ville forudsige vejret. Man kunne fx lave sit eget tidselbarometer ved at klippe fuldt udsprunne tidsler og hænge dem til tørre indendørs. Når de efter et par dage var tørret ind, hængte man dem udenfor (beskyttet mod regn). Blomsterne ville så åbne sig, hvis vejret blev godt, men lukke sig ved udsigt til ustadigt vejr eller regn.
(Fra den gamle danske vejrbog)
Dild og dovenskab
Haven er fuld af medicinske planter, som især har været brugt tidligere. Et eksempel er dilden, som bl.a. blev og stadig bliver anbefalet til at stimulere mælkeproduktionen hos ammende kvinder. Henrik Smid, der praktiserede som læge i 1500-tallet, advarer dog mod brugen af dild, da han mente, at den gjorde en doven og uduelig til sex!
Hold afstand til stormhatten
Stormhatten, Aconitum napellus, blomstrer med sine dybblå blomster og ser fantastisk ud i staudebedet. Lad den blive der, og bliv ikke fristet til at bruge den i buketter, da den er temmelig giftig, ikke blot plantesaften, men også blomsterstøvet er giftigt. Selv honning, der er indsamlet fra bier, der har trukket på stormhatten, har i Grækenland medført dødsfald!
Vidste du at . . .
. . .danskernes forbrug af kager, slik og is er faldet 18% i perioden fra 1994 til 2006, mens forbruget af frugt og grønsager samtidig steg 26%? Vi drikker og ryger også mindre i dag, men er dog langtfra så sunde, som vi burde være. Vi dyrker stadig for lidt motion og spiser stadig alt for meget sukker og mættet fedt i forhold til de anbefalede mængder. Kilde: Danmarks Statistik.
Uge 35
Mandag 29, august dag 241
Dagens navn: JOHANNES' HALSHUGGELSE
Solen op 6.10 ned 20.10
Dagen aftaget: 3 timer 27 minutter.
Månen: nymåne KL. 05:04 fuldmåne: 12/9
Tallene gælder for København
Ugens fugl: Stenpikker
Ligesom gærdesmutter lever op til sit navn ved ganske ofte at smutte af sted på gærder, er det heller ikke helt skævt, at stenpikkeren, hvad den gør. For den pikker ofte føde frem i terræner, hvor der ligger godt med sten.
Stenpikkeren er det åbne landskabs lille drossel, Bestanden er det seneste århundrede raslet ned i Danmark, så der i dag næp-pe yngler flere end 1.ooo-2.ooo par.
Og tilbagegangen ser ud til at fortsætte. Industrilandbrugets stordrift med kæmpemæssige markflader uden stendiger og med et minimum af markskel duer ikke for stenpikkeren, der til gengæld er yderst almindelige i skandinaviske og russiske fjeldområder.
Netop nu trækker mange af disse stenpikkere nordfra gennem Danmark for at nå deres vinterkvarterer i Afrika. Overalt i landet kan man være heldig at møde en stenpikker på gennemrejse. Måske hviler den på en hegnspæl eller et af terrænes små højdepunkter - helst et stenet sådant.
Men stenpikkeren er et rastløst gemyt, og lige som man tror at have øjenkontakt, så er den væk og videre. Stenpikkeren er en af de arter, der gennemfører det længste træk forår og efterår på deres rejse mod yngleområder og vinterkvarteret. Grøn- landske og canadiske stenpikkere flyver for eksempel over Nordatlanten for at nå Afrika.
Fuglefakta
Vingefang: 26-32 cm
Længde 15 cm
Vægt 17-30 g,
Kuldstørrelse: 5-6 æg
Antal kuld: 1-2
Maks levealder: 11 år.
Læs mere på www.dof.dk
Vidste du . . .
. . . man i Danmark kan dyrke nogle af verdens mest velsmagende æbler? Her i landet har vi nemlig et klima, som er ideelt til at få både sødmen, den syrlige smag og aromaen frem i æblerne. Pas derfor godt på dine æbler, og nyd deres forskellige smag frem for at købe de udenlandske !
Smukke buketter
Husk at lave buketter, også i sensommeren. Brug fx grene fra æbletræet med underudviklede æbler, artiskokker i blomst, græsser, hyldegrene og andre af havens fine vækster. En smuk buket kan bindes af krysemantemum i forskellige farver, cotoneasterbær, æbler og efterårsblade.
Spiselige dagliljer
Dagliljer, Hemerocallis, findes i de mest fantastiske farvestrålende sorter. De er en fornøjelse at se på ude i haven, men de kan også bringes ind i køkkenet og bruges i madlavningen. Kineserne har i århundreder brugt knopper og blomster i deres mad, hvor de har indgået på lige fod med grøntsager og bladgrønt.
Sensommermarmelade
½ kg blommer * ½ kg ferskner * ½ kg kirsebær * 1 kg Dansukker Syltesukker * 1-2 tsk. stødt kanel * 50 g hakkede mandler.
Skyl, flå og udkern blommerne og fersknerne. Skær dem i små tern. Skyl og udsten kirsebærrene. Bland alle ingredienserne i en kasserolle og kog under omrøring i ca. 10 minutter, afhængigt af hvor modne frugt og kirsebær er. Skum omhuggeligt. Hæld på varme skoldede glas, Luk glassene og opbevar dem køligt.
Brombærmarmelade
Giver 2 små glas
500 g brombær * 400 g sukker * 1 spsk. citronsaft * Evt. atamon.
Brombærrene hældes i en gryde og varmes langsomt på til frugtmassen koger. Lad bærrene koge i 5 minutter. Hæld sukker i, og lad det koge i nogle minutter.Tag gryden af varmen og rør citronsaft i. Hæld marmeladen på skoldede syltetøjsglas, evt skyllet med atamon. Luk med låg med det samme.
Find gamle sylte mærkater
Søg på google med ordene "vintage vegetables images", og find søde gammeldags billeder, du kan printe ud til mærkater til dine sylteglas.
Derfor stivner marmeladen
* Det er frugtens indhold af pektin, der afgør, hvor stiv marmelade, syltetøj eller gelé bliver. Pektin er et kulhydrat, der findes i alle frugter. Når man koger frugten, blandes pektinen med saften, og det vil få frugtmassen til at stivne - men først, når marmeladen er blevet kold. Det kan være svært at afgøre præcist, hvor meget pektin man skal tilsætte marmeladen for at få den rigtige konsistens.
* Der er stor forskel på, hvor meget pektin de enkelte frugter indeholder. Paradisæblerr, ribs, solbær og stikkelsbær inde- holder fx meget pektin. Pektinindeholdet er højest, når frugten er lidt umoden. Grnne æbler indeholder fx rigtig meget pektin
* Frysning ødelægger en del af pektinen. Laver man armelade af frosne bær, skal man derfor bruge lidt mere geleringsmiddel end ellers. De geleringsmidler, man kan købe, er lavet på basis af pektin, agar eller cattageenan. De to sidstnævnte er udvun-det af rødalger.
* En del af de geleteringsmidler, der er på markedet, er også tilsat konserveringsmiddel. Der ´skal så ikke kommes atamon eller andet tilsætningsmiddel i det syltede. Tjek derfor indholdet, før du tilsætter konservering.*
Lad os være taknemmelige for de mennesker,
der gør os lykkelige.: De er charmerende gartnere,
som får vores sjæle til at blomstre.
- Marcel Proust
Hjem
|