Hjem

Tilbage

Hjertelig Velkommen til Grethes Skriblerier 2011

 Stort og småt, gode råd, tanker og idéer, poesi og prosa, opskrifter, lidt af hvert henad vejen

Velkommen til August 2011

Stort og småt, gode råd, idéer og lidt af hvert

 

Plads i skabet.  

Udnyt bunden af skabet optimalt: Monter udtrækshylder på skinner. På den måde bliver der plads til flere sko, æsker til diverse småting o.lign. og du har meget bedre overblik over sortimentet.

Gem til frugtgrød

Saften fra ananas, fersken o.lign, på dåse, kan gemmes i fryseren til frugtgrød, du behøver ikke at bruge sukker, og det smager virkelig godt.

Sæbe virker

Et stykke håndsæbe i sengen hjælper rigtig mange mod de generende nattekramper.

Rød pesto

En god rød pesto smager fremragende og er let at lave selv. Du skal bruge: * 1 rød peber * 150 g semidried tomater * 3 fed hvidløg * 1-2 røde chili efter smag * 1 dl olivenolie * 100 g pinjekerner 50 g parmesanost * Salt og peber.

Brænd peberfrugtens skind sort med en gasbrænder eller ovnens grill og kom den i en frysepose i fem minutter. Fjern skind og kerner fra peberfrugten og blend den sammen med tomater, hvidløg, chili, olie, pinjekerner og parmesanost. Smag til med salt og peber og kom pestoen på skoldede glas.

* TRØFFELOLIE er en delikatesse, som kan gøre underværker for smagen. Dryp lidt trøffelolie på din pastaret, på pizza og på fisk, eller hæld lidt trøffelolie i en underkop, så du kan dyppe et stykke brød i olien i stedet for at bruge smør.

Ramsløg  er en frisk krydderurt, der bedst betegnes som Nordens svar på hvidløg. Ramsløg kan erstatte hvidløg i de fleste retter, det giver ikke hvidløgsånde og har desuden et stort indhold af C-vitamin.

Havner vaniljekornene i bunden af de små forme - er problemet nok, at massen er for tyndtflydende og ude af stand til at bære vaniljekornene. Et godt råd er at varme massen op, så den får en cremet konsistens, inden den hældes i formene.  Gør sådan her: Hæld fløden i æggesnapsen lidt efter lidt. mens du pisker. Hæld cremen tilbage i gryden og varm op ved svag varme. Rør i cremen til den tykner - ca 10 minutter. Cremen skal være så tyktflydende, at den klæber til bagsiden  af en trægrydeske (lidt under 85 grader) men må endelig ikke kog. Hæld cremen i små portionsforme.

Tåler du ikke mejeriprodukter eller gluten? Få gode råd på foedevareallergi.dk

Hvepsestik

Nu er tiden inde til at passe ekstra godt på hvepsestik. Er du allergisk, skal du være specielt forsigtig med at gå barfodet udendørs.  Under cykelture kan man også være uheldig at "fange" de stikkende insekter i en åbenstående skjorte. Der er særlig risiko for hvepsestik, hvis man spiser udendørs eller samler nedfalden frugt op. Allergikere skal altid bære EpiPen.

Billig sprinklervæske

Du kan nemt og billigt blande din egen sprinklervæske til bilen :  * 3/4 liter vand * 1/4 líter sprit * 1 dråbe opaskemiddel *  1 spsk. salmiakspiritus.  Om sommeren er det nok med en blanding af 2 liter vand og 1 tsk, opvaskemiddel.

Fintsnittet løg

Skal et løg skæres i tynde ringe, kan du sætte en stegenål tværs igennem på midten, så kan der skæres fra begge ender på løget, uden det skiller ad.

Hamburgerryg i stegepose

Prøv at lave hamburgerryg i en stegepose i ovnen. Den bevarer smagen og smager skønt. Desuden bliver der lidt sky, som der kan laves en fantastisk sovs af.

Billigt fyld

Du kan købe fiberdyner og puder i genbrugsbutikker. Vaske dem og pille fyldet ud og bruge det til "nissefyld"

Minipizzaer til hele familien 

Brug flækkede pitabrød som bund, når du laver minipizzaer. Smør dem med tomatsovs, og top med dit yndlingsfyld og revet ost. Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter - og vupti, så er der pizza til hele familien

New Dawn rose, fødselsdagsgave fra mit barnebarns have i Hommersåk

Rødløg mod tandpine

Den kyndige og belæste Henrik Harpestreng skriver i det 12. århundrede om rødløgs gode egenskaber: Gnid rødløg på tænderne for at undgå orm og tandpine. Er du mørk under øjnene, så smør en blanding af honning, smør og saften fra rødløg under øjnene. Snus rødløgssaft op i næsen for at uddrive skadelig væske. Rådene er hermed givet videre og kan frit benyttes.  Det er ellers en noget barsk affære, men mon ikke man i det 12, århundrede kunne være desperat nok til at benytte sig af rådet. Vi må da prise os lykkelige for, at vi kan gå til tandlægen og pist er den tandpine da væk igen, selv om det også ind imellem kan være en noget barsk omgang. men med bedøvelse går det da så nogenlunde rimeligt og hurtigt at komme den tandpine til livs.

                              Mange tidsler med hoveder store, et smukt efterår vil man spore!

Pynt vaserne med bær

Brombærbusken er utrolig nem at dyrke i haven, og du kan bruge blomster og bær i buketter allerede fra det tidlige forår Brombærgrenene er smukke i en vase for sig selv eller i en buket. Giv dem et stort snit i bunden af grenen, og stil dem  masser af vand, så kan de godt stå i et par dage.

menu 

forrige    næste

 

Hjem

Tilbage

newbie.dk