Tilbage

29. januar

Den kolde Natteluft i Huden stikker,

Og Sneen knirker skarpt for hvert et skridt,

Udover Marken Måneskinnet ligger

Sneblinkende og saa forfrossent hvidt.

 Frostnat, Viggo Stuckenberg

DRIV GÆK MED VINTEREN

"Vintergæk" betyder en blomst, som vinteren driver gæk med ved at lokke den for hurtigt frem - eller er det mom omvendt? Gækken er kendt siden 1400-tallet, og det var munke og nonner, der bragte den med fra Pyrenæerne til de danske kloster- haver. Vintergækken blev brugt i urtemedicin og til at fejre lysets fest, kyndelmisse, den 2. februar: Det fortælles, at den sprang frem af jorden på denne dag. 40 døgn efter Jesu fødsel.

KYNDELMISSE

Kyndelmisse (eller Mariæ renselsesdag) er en gammel dansk helligdag, der falder hvert år den 2. februar. Dagen blev af danskerne kaldt for Kjørmes Knud. Kyndelmisse er også en fordanskning af de latinske ord for lysmesse: kyndel = candelarum, altsa lys og missa altså messe. Det er dagen, hvor det markeres at halvdelen af vinteren er gået, og i den katolske kirke fejres dagen stadig med en stor lysmesse, hvor de lys som skal bruges i det kommende år velsignes. At det lige sker på denne dag skyldes, at der ved kyndelmisse er gået 40 dage, siden Jesus blev født.

Det var derfor tid til, at hans mor, Jomfru Maria, kunne fremstilles i templet (Luk. 2,22-40) så hun kunne gennemgå den traditionelle renselse. Lysfesten er i dag ikke længere en traditionel helligdag i Danmark.

Med helligdagsreformen af 1770 blev kyndelmisse sammen med 10 andre helligdage, blandt endet 3. juledag, 3. påskedag. Skt. Hansdag, Vor Frue Dag, afskaffet. Selv om kyndelmisse i over 200 år derfor ikke har haft en officiel status som helligdag er der i disse år en tendens til at flere og flere kirker markerer dagen med særlige lysgudstjenester, evt. forbundet med dåb af kommende konfirmander.  Ved kyndelmisse afholdtes Kjørmes-gilde, traditionelt et sammenskudsgilde, hvor der spistes en kraftig suppe, pandekager med øl og brændevin eller stuvet hvidkål med flæst og pølse.

Mange traditioner og varsler er knyttet til kyndelmisse. Frugttræer piskes med ris for at sikre en god høst, rituelle pløjninger skulle også sikre en god høst. Flæsk skulle spises for at forhindre hunger, og vejret på denne dag kunne spå om forårets komme. F.eks. hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19, ved jorden så vil foråret snart være å vej og Kjørmæs tø er så godt som 100 læs hø, man sagde også, at Skt. Peter smed den varme sten i vandet denne dag, så isen kunne smelte og foråret komme, idet dagen regnes for årets koldeste. En tommelfingerregel for bønder var, at de skulle have halvdelen af foderet til dyrene tilbage, da dyrene først kunne komme på græs i maj måned.

Fra WWikipedia, den frie encyklopædi

Til kyndelmisse den 2. februar  bør du ifølge gamle fortællinger servere: Flæsk, som kan lindre ryg- smerter. Brød fra juledagene, som kan lette hovedpinen.

Husk at gemme masser af æggebakker til at forspire i.

KLAR PARAT MARIEHØNS

Lige nu sidder insekterne i revner og sprækker og venter på varme og lyse tider, så de kan starte en ny cyklus. Mariehønsene sidder tæt sammen og 'varmer' hinanden. Lad og håbe, at mange overlever, for både de og deres larver er fantastiske mod bladlus.

28. januar

MÆLK OG BØFFER GØR FOLK KLOGERE

Hvis man spiser mange proteiner, bliver man betydeligt hurtigere i opfattelsen og reaktionsevnen.

Det viser en ny undersøgelse fra det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

Forsøgspersonerne i projektet spiste gennem tre uger en særlig proteirig kost. Det styrker visse signalstoffer i hjernen markant. 

Udover mere skarphed i opfattelsen lavede testpersonerne også færre fejl i en række såkaldte kognitive prøver end de forsøgspersoner, som spiste en gennemsnitlig kost.

Kilde: DR1 den 28. januar 2011

DEN OMVENDTE JANTELOV

1. Du skal tro på, dig selv

2. Du skal tro på, at du er lige så meget som andre.

3. Du skal tro på, at du er lige så klog som de andre

4. Du skal tro på, at ingen er bedre end andre.

5. Du skal tro på, at det du har lært. er lige så godt, som det de andre ved.

6. Du skal tro på, at du er ligeværdig med andre.

7. Du skal tro på, at du duer til noget.

8. Du skal le sammen med de andre, også ad dig selv.

9. Du skal tro på, nogen bryder sig om dig.

10. Du skal tro på. at alle kan lære noget af hinanden. 

27 januar

Vinteren har tidligere budt på hård frost. Alligevel føles det meget koldt med -12,4 grader ved Karup. Måske fordi vi netop har haft en periode med mildere vejr.

Også Sjælland er dybfrossen med -12,2 grader ved Roskilde Lufthavn.

Solen kan til gengæld ses i dag, der er masser af sol på programmet.

Vinden er svag fra nordøst og nordvest, det bliver ikke svært at finde et stille hjørnet, hvor man kan mærke solens stråler varme lidt om kinderne.

Det kan der nok være brug for midt i den lange vinter.

Kilde:. DR1 den 27. januar 2011

 MAN  LÆRER  FOR  LIVET

   Gruk om skolelærdom

Man lærte jo geografi engang.

Men det blev man ikke fed a',

jeg husker endnu som en efterklang,

at Sydpolen vender neda'.

Piet Hein  Gruk Fra Alle Årene V

Uge 1

Mandag den 3. januar dag 3

Dagens navn ENOCH

Sol op  8.41  sol ned  15.48

Dagen tiltaget O1 time  11 minutter

Månen aftagende  nymåne  4/1

Tallene gælder for København

Dagens digt

MÅNEN SEJLER OVER HIMLEN 

Månen sejler over himlen 

som en båd med silkesejl

vugger gennem stjernevrimlen,

spejler sig i søens spejl.

Ligger den i nat og vugger

med de blanke strålegarn,

mens en lille sømand plukker

blomster til et stjernebarn?

                       Halfdan Rasmussen

                       Halfdans Digte. 2006

Uge 2

Mandag den 10. januar 2011 dag 10

Ugens navn:  PAUL EREMIT

Sol op  8.37  sol ned  15.58

Dagen tiltaget 0t. 25 min.

Månen tiltagende  nymåne  18/l

Tallene gælder for København

 

Ugens digt:

Vi havde travlt

Asger Schnack

 

Vi havde travlt

vi skulle nå forskellige ting

ikke noget bestemt

men forskellige ting.

 

vi kørte hurtigt ind foran en dør

vi havde noget for

ikke noget bestemt

men noget

 

vi opfandt trafikken

for at komme rundt

sådan så vi det

 

herfra hvor vi nu sidder

på en bæmk

eller yderst på en gren

 

Asger Schnack. født 1949, er en flittig mand, der har bidraget med mange led i litteraturens fødekæde. Han er forlægger, udgiver, redaktør.

antogolist, lærer på Forfatterskolen. Senest har han udgivet sin ven og kollega F.P. Jacs efterladte digte. Men inde bag de mange litterære gøremål befinder sig en lyrikker, som i det forløbne år har udgivet både en billedbog med digte fra noget så lokalt som Viborg og en samling med digte om noget så universelt som nu dette digt om travlhed og meditation, der sammenfatter et helt livs jag.

 

Redigeret af

THOMAS BREDSDORFF

Poetisk Politiken .