Hjem

Tilbage

Velkommen til Grethes skriblerier 2011                                  

 

Stort og småt -  og gode råd

Velkommen til januar 2011

 

Inderst inde gemmer vi en ømhed, som en blomst. der vokser under sne.

Temperaturen på jorden nåede i 2010 så højt op, at året tangerer de hidtidige varmerekorder fra 1998 og 2005. Det oplyser WMO, FN's meteorologiske organisation.

Ifølge erklæringen har varmen medført, at isen i det arktiske område er smeltet så drastisk, at der aldrig tidligere er registreret så lidt is i december måned, som det skete ved udgangen af 2010. Sidste år er sammen med 2005 og 1998 det varmeste år, som nogensinde er målt. Data fra 2010 bekræfter. at der er langvarig varmetendens. De 10 varmeste år, som er registreret, er alle mælt siden 1009, oplyser WMO.

Kilde: DR1 20 januar 2011.

Sæt kulør på vinteren

'Swifty' er navnet på en serie af sm¨blomstrende minichrtsantemum med masser af blomster i stærke, klare farver. Swifty findes i rød. pink. orange. gul og hvid.

Dit køleskabs stamtræ

Frost, sne og is var i gamle dage muligheden for at køle fødevarer ned. Det første køleskab var et hul i jorden, så fik kælderen status af kølerum og til sidst opfandt man køleskabet. Køleskabet blev for sjov opfundet af en skotte i 1748. I 1805 opfandt en amerikaner for slvor en kølemaskine. I 1880 så det første industrikøleskab dagens lys, og lige før første verdenskrig dukkede to modeller til brug i private hjem op.

Kaffe og dansende geder

Danskerne har noget nær en verdensrekord i at drikke kaffe. Faktisk drikker vi i gennemsnit 240 liter kaffe hvert år. Men kaffe er dog langtfra en dansk oprindelse. Ifølge myter blev kaffen opdaget af en fårehyrde fra Etiopien, hvis geder dansede hyperaktivt rundt, når de spiste bær fra en særlig busk, Han prøvede derfor selv at spise af bærrene og følte straks en op- stemthed . En munk prøvede derefter at koge dem, og alle i klostret fik så meget energi af drikken, at de kunne bede til langt ud på natten uden at falde i søvn.

Laurbær beskytter mod lyn

Et laurbærtræ var, hvad nymfen Daphne blev forvandlet til, da hun ville undslippe Apollom og hans forelskede tilnærmelser. Derfor plantede grækerne også et laurbærtræ ved oldtidens Apollontempler, da man mente, at et laurbærtræ aldrig ville blive ramt af lynet. Måske er det også troen på laurbærs beskyttende virkning der er årsag til skikken med at krone kejsere og helte med laurbærkranse. 

Taler du blomstersprog

Tanken om, at hver blomst har sin egen symbolik og "hemmelige" betydning, har været kendt i Europa siden middelalderen, men især i 1700-tallet var 'blomstersproget' meget udviklet og forfinet. Her kommer et par eksempler på det kærlige blomstersprog.

Liljekonval:  "Jeg lover dig et liv i evig lykke"

Lilje:  "Din rene skønhed betager mig"

Mørkerød rose:  " Jeg elsker dig for evigt"

Og så de budskaber, man måske ikke lige ønsker at modtage fra sin udkårne:

Primula: "Bered dig på et liv i nøjsomhed"

Stokrose: "Du er mig for løsagtig"

Førstehjælp i vindueskarmen

Hvis du stiller en aloe vera-plante i din sydvendte vindueskarm, har du altid et effektivt middel ved hånden, hvis du skulle komme til at brænde dig. Bræk et lille stykke blad af og smør den geléagtige saft ud på det forbrændte område. Saften virker både lindrende, rensende og helende.

Fyld vaserne med lærkegrene

Her i landet dyrker vi tre lærkearter: Europæisk lærk 'Larix decidua', Japansk lærk 'Larix kaempferi, og en krydsning mellem disse to, nemlig hybridlærk 'Larix eurolepis'. De tre arter ligner hinanden og har alle de karakteristiske små kogler på 2-3 cm, der sidder opret på grenene. Om efteråret skifter de bløde lysegrønne nåle farve til gul, inden de falder af. Tilbage står de dekorative grene med små knopper, der rummer næste års nåle og klaser af små kogler. De nøgne grene holder fantastisk godt, og de ikke brug for vand, mens de tørrer ind, uden at de bliver triste at se på.

Sjov i mørket

Når man driver hyacinter, skal de igennem en kølig og mørk periode. Lav selv de dækkende kræmmerhuse og gør en dyd ud af det, så de bliver dekorative og sjove.

Sådan gør du: Fold et kræmmerhus af tyndt karton. Smør det ind i parakitlim, der er fortyndet lidt med vand. Fold tyndt bomuldsstof, tapet- eller kønt papir forsigtigt omkring kræmmerhuset. Klip overskydende stof/papir af og lad hyacinthætterne tørre på et lunt sted. Dekorer evt. kræmmerhusene efter smag og behag.

Gode råd

Kom sikkert ud af bilen: 

Når ældre mennesker skal med på køretur her i vintertiden med sne og is, eller regn med smattet føre, er det en god idé at have en gulvklud eller et gammelt frottehåndklæde med i bilen. Når den ældre så skal ud, kan det lægges uden for døren, og der er godt fodfæste.

Kardemomme mod halsbrand

Døjer man meget med halsbrand, især hvis man får fed eller stærkt krydret mad, er et godt gammelt husåd kardemomme. Er man ude at spise eller i udlandet, er det en god idé altid at have en pilleæske med kardemommefrø med. Spiser man sådan et, forsvinder halsbranden.

Lækre æbleskiver

Æbleskiver er ægte hugge i en kold tid. Prøv at komme sveskemos i - eller små marcipankugler, hvis der er en rest tilovers fra jul. Dette tilsættes, når hullerne i æbleskivepanden er fyldt op med dej, og før de vendes første gang. De bliver meget lækre!!

Flotte urtepotter

Det er højete mode at plante blomter i rødlerspotter med 'antik-look'. Potterne er meget dyre i indkøb, men man kan selv skabe 'looket'. Smør almindelige rødlerspotter i flere forskellige størrelser ind i yoghurt natiúrel. Lad det virke i et par timer og skyl af med lunkent vand. Brug en opvaskebørste til at få det hele af med. Resultatet er fantastisk, mælkesyren giver potternenetop det helt rigtige 'antik-look'.

Peberrod mod døvhed

I den første halvdel af 1200-tallet anbefaler den kyndige og belæste Henrik Harpenstreng at bruge peberrod mod døvhed: "Skæres i små stykker som et æble og strøs med salt i en time, indtil det afgiver væske, og hvis dette vand sies gennem en klud og hældes i øret, tager det døvhed, men dette bør gøres i tre dage"

Vidste du, at . . .

. . . man løber længere på literen, når man løber på rødbedesaft? To nye engelske undersøgelser viser, at rødbedesaft fremmer præstationsevnen for ganske almindelige motionister. I Undersøgelserne deltog helt almindelige cyklister. Nogle fik en solbær placebodrik og andre en halv liter rødbedesaft nogle timer før start. Resultatet viste, at de, der fik rødbedesaft, kunne cykle på til 20% længere end de andre,

 

.Frimærkesprog

Ligesom blomster- og viftesprog var frimærkesprog en romantsik og direkte måde at formidle følelser på for ca. 100 år siden.

I begyndelsen af 1900-årene blev der ligefrem udgivet kort, som indeholdt vejledning til læsning af frimærkesprog. Både frimærkets placering, men også dets farve havde en betydning - det var ikke lige meget om man anvendte et rødt eller et gtønt frimærke.

Ved at anvende frimærkesproget forblev en del af kommunikationen på det åbne brevkort en hemmelighed mellem de elskende og måske postbudet?

Kortet findes findes på Post og Tele Museum - på hvis hjemeside du kan læse mere om frimærker ogfrimærkesprog.                 www.ptt-museum.dk

Hemmelige, romantiske sprog gjorde de forelskede i stand til at udtrykke alt det, der lå dem på hjerte, men som man ifølge tidens moralbegreber umuligt kunne åbenbare frit og højlydt. 

Handskesprog

Mange af de hemmelige sprog var knyttet til selskabelige sammenhænge, hvor de både fungerede som en slags lege og som en accepteret form for flirt. Et af dem er handskesproget, som var oplagt på en tid, da handsker var en naturlig del af en kvindes dragt. Ved at holde sine handsker på særlige måder, kunne man signalere sin interesse for en anden - eller bede ham holde sig væk. Den unge mand måtte være opmærksom. Glattede pigen sine handsker ud, ville hun gerne tale med ham- Vendte hun derimod vrangen ud på dem, gjorde han nok klogt i at holde sig væk, for da sagde hun 'Jeg hader dig'

Viftesprog

Viften, som også var en del af kvindens dragt, var et andet velegnet redskab i flirten og det ordløse spil - og  erotisk kokette-ri, når den akulle sløre, eller afsløre kvindens udskæring. Viftesproget var et meget nunceret sprog, som blev udbredt i store dele af Europa. Hvordan man f.eks. sendte et kys med sin vifte blev første gang nedskrevet i Spanien i 1700-tallet. Siden udkom sproget i Frankrig og England i bøger, som man flere steder fik foræret, når man købte en dyr vifte. Selvom den mest raffinerede brug kun var kendt i de højeste kredse, havde de fleste kvinder mindst én vifte omkring 1910. Herefter får viften mindre og mindre plads i modebilledet - måske i takt med en gradvis opblødning af selskabslivets regler. 

Blomstersprog

"Mod! Mod! Alt vil ende godt". Det er jernurtens trøstende budskab - og "Min længsel røber mig" er den enkle hyacints op- muntrende ord. Forskellige blomster har faste symbolske budskaber. Det var en yndefuld måde at udtrykke følelser på uden anstød. Blomstersproget blev for alvor populært i Norden omkring 1800. Som kærlighedssprog har blomstersproget fået en renæssance inden for de seneste årtier; 'Sig det med blomster' opfordres vi på ny til.

Af Birgitte Agersnap - Museumsposten - Post & Telemuseum.

 

 

forrige   næste

 

 

Hjem

Tilbage

newbie.dk