|
Hjem
Hjertelig Velkommen til Grethes Skriblerier 2011
Stort og småt, gode råd, tanker og idéer, poesi og prosa, opskrifter, lidt af hvert henad vejen
Velkommen til Juli 2011
Stort og småt med lidt af hvert hen ad vejen
Juli med 31 dage
Den syvende måned i vores kalender, var oprindelig årets femte måned. Denne måned er navngivet efter den romerske senator Julius Cæsar. Indtil 1582 brugtes den julianske kalender, som var formet efter Cæsars lov. Han fastslog, at året skulle op- måles med 365 dage plus en ekstra dag hvert fjerde år.
Jeg vil hellere have roser på mit bord end diamanter om halsen
Emma Goldman
Uge 27
Mandag den 4. juli dag 185
Dagens navn: ULRICUS
Sol op 4.35 sol ned 21.52
Dagen aftaget Ot. 10 minutter
Månen tiltagende nymåne 15/7
Tallene gælder for København
Ugens fugl
Hættemåge
Danmarks hættebeklædte måger hænger med næbbet, for de taber terræn i disse år. Under 100.000 par hættemåger er tilbage af en bestand, der for få årtier siden talte omkring 400.000 par.
Mange kolonier i fjorde, moser og søer , der var klassiske yngleområder i 1950'erne og 60'erne, er blevet forladt. Generelt menes mangel på føde i nabolaget af de store kolonier at have ført til en drastisk reduktion i bestanden.
Ændringer i landbrugsdriften har gjort det sværere at være hættemage. Der er blevet færre græsarealer, hvor hætte-mågerne kan finde regnorme, biller og snegle til sine unger, og om foråret bliver der ikke pløjet så store arealer som tidligere. Det betyder, at hættemågerne ikke får det kosttilskud, som forårspløjningen over det meste af landet tidligere gav den lige før den skulle etalere kolonier og lægge æg. Brugen af sprøjtegifte menes også at have haft en negativ indflydelse på hætte-mågebestanden, der lever af rigtig mange insekter.
Tidligere lukreerede hættemåger på minkfarme, hvor fuglene hentede foderrester, men i dag er farmene afskærmet, så må- gerne har mistet en let tilgængelig fødekilde. Det har også været negativt for hættemågen, at flere øer og holme i disse år er hjemsted for ræve og mink.
Danmark har et stort ansvar for hættemågen, fordi vi huser en høj procentdel af Europas samlede bestand, ligesom det er tilfældet med arter som skarven og klyden.
Fuglefakta
Vingefang: 91-105 cm,
Længde. 36 cm.
Vægt. 225-350 G.
Kuldstørrelse: 3 æg.
Antal kuld : 1
Maks levealder: 30 år.
Ukrudt er en planteart, der har evnen til at overleve hvad som helst, den mangler bare evnen til at gro i lige rækker.
Sommerens store trend står i naturens og dyrenes tegn. Overalt myldrer det frem med fluer, bier, fugle, guldsmede og som- merfugle. Og de får selskab af svajende bregneblade, dekorative grene og blomster i alle afskygninger. Frisk din bolig op med en enkelt god ting, eller gå amok, og skab din egen indendørs naturoplevelse.
Koriander er ikke til at spøge med
Den kyndige læge Henrik Harpenstreng beskriver for omkring 800 år siden koriander som et middel mod både spoleorm, bylder, buldne testikler, diarré og feber. Tag dig dog i agt, hvis du holder af koriander, for han skriver også, at den, som spiser for meget af denne urt, fanger død og ilde sygdomme!
Planter over grænsen
Hvis du finder spændende planter, frø eller afskårne blomster på din rejse i EU-lande, kan du frit tage dem med hjem til Danmark. Rejser du til europæiske lande, som ikke er medlem af EU, eller bevæger du dig uden for Europa, strammes reglerne kraftigt på grund af faren for indførsel af skadelige sygdomme og skadedyr. Se mere under importregler for privarpersoner på Plantedirektoratets hjemmeside.
Uge 28
Mandag 11. juli dag 192
Dagens navn: JOSVA
Sol op 4.43 sol ned 21.47
Dagen aftaget 0t. 24 min.
Månen tiltagende nymåne 15/7
Tallene gælder for København
UGENS FUGL
Storspove
Den danske højsommer er i kystnaturen ensbetydende med bløde fløjt fra storspover, der ankommer fra lande mod nord og øst for at søge føde på enge, græsmarker og vadeflader. Storspovens næb hører til fugleverdenens længste og mest specialiserede. Hunnerne kan have næb, der er knap 20 centimeter lange, mens hannerne og de unge storspover i gennemsnit har 5 centimeter kortere næb.
Vis mig dit næb, og jeg skal sige, hvor du får din mad, kunne man passende sige om sporverne. De langnæbede hunner går i reglen efter større bytte på vadefladerne langs tidevandskyster, end det er tiilfældet med hannerne og ungfuglene.
På vadefladerne stikker hunnerne deres kraftige krumme nål af et næb ned efter sandorm, børsteorm og krebsdyr. Imens er hannerne og de unge nere tilbøjelige til at afsøge våde enge og græsmarker. De har ligefrem en forkærlighed for at finde marker marker med kokasser, som kan servere skarnbasser og insektlarver.
Storspover kan blive gamle. En svensk ringmærket storspove rundede 31 år, og aldre på 15 år er ikke ualmindelige blandt spover. Danmark bliver i træktiderne passeret af op imod 135.ooo storspover, der primært yngler i Skandinavien, Baltikum og Rusland.
Fuglefakta
Vingefang: 80-100 cm
Længde; 55 cm
Vægt<. 575-950 g
Kuldstørrelse: 4 æg
Antal kuld: 1
Maks levealder: 31 år.
VIDSTE DU AT
-
Dagsommerfugle inddeles i fem familier: bredpander, svalehaler, hvidsværmere, blåfugle og takvinger. Takvinger er kenetegnede ved, at de typisk har en fint hakket vingekant.
-
Dagsommerfuglene har som andre insekter seks ben. Undtagelsen er takvinger, der kun har fire ben. De øvrige to er blevet til små vedhæng, som de ikke længere bruger til at gå med.
-
I maj og juni kan du opleve larverne fra nældens takvinge kravle rundt i et spind på nælden. Her lyser de med deres sorte hoveder op i en koloni på op til 150 små larver. Pladsen bliver dog hurtigt trang, og føden knap, så de deler sig ud i mindre grupper.
NÆLDENS TAKVINGE er blot én af Danmarks 2.500 arter af sommerfugl. De 98 arter er dagsommerfugle, godt 850 er nat- sommerfugle, og cirka 1.550 arter er småsommerfugle, kaldet møl. Dagsommerfuglene kendes ved, at de har kølleformede an-tenner, flyver om dagen i godt vejr og ofte har flotte farver. De andre sommerfugle har tråd- eller fjerformede antenner, flyver om natten og er dæmpede i farven.
Danmarks nationalsommerfugl
Som i sangen "Lille sommerfugl" er det også med en af vores hyppigste sommerfugle i haven. Navnet er nældens takvinge - på latin Aglais urticae. Den flyver også fra blomst til blomst og fra skjul til skjul. I 1991 blev den kåret til nationalsommer- fugl takket være sit fine udseende og nære tilknytning til danske haver og boliger.
Første gang, vi ser den, er ofte på en solvarm vinterdag. Pludselig flakser den i loftsvinduet og gør os i vildrede. Skal vi virkelig lukke den ud i vinterkulden? I marts dukker den op i haven, når solen og temperaturen viser sig fra deres bedste side. Senere stiger antallet, men pludselig er det igen, som om den forsvider. Heldigvis vender den stærkt tilbage i sommerferien, når havens blomster står i fuldt flor.
Derfor kommer og går de
I marts og april bliver voksne nældens takvinge lokket frem fra deres vinterhi på kølige lofter, i kældre, udhuse eller hule træer og sætter sig på varme sten for at lade solen varme deres vinterkolde kroppe. Indimellem flyver de omkring og stikker snablen i forårets blomster for at suge nsktar og samle kræfter til at fuldføre deres sidste og vigtigste mission her i livet. Nemlig at videreføre slægten, inden de dør. Når det sker, bliver der stille i haven, indtil en ny generation dukker op i juni-juli.
Afhængig af nælder
Parringen foregår ofte på varme dage i april, hvor haven kan vrimle med nældens takvinge. Her kan du opleve, hvordan de stærkt territoriale hanner kæmper om hunnernes gunst i forårets sukkeste flyveopvisinger.
Hunnen søger derefter spæde nældeskud, hvor hun lægger en koloni af, grønne æg. Efter ti dage klækkes æggene, og i starten af maj myldrer små, stribede larver frem i store kolonier. Her gnasker de lystigt løs af nældebladene, mens de vokser sig større og skifter hud undervejs.
Mens den færdige sommerfugl ynder nektar fra mange forskellige blomster, lever larven kun af én plante, nemlig stor nælde. Derfor er larven helt afhængig af store nældes tilstedeværelse. Sprøjtes nælderne, hvor larverne lever, dør de med nælderne.
Efter tre-fire uger når larverne deres endelige størrelse på 30-40 mm og forpupper sig. Gerne på undersiden af et blad. Godt 12 dage senere kommer den færdige sommerfygl ud af puppen og er flyveklar, når vingerne er tørre og pumpet med blod.
Kend den på Sømkanten
Hos nældens takvinge er han og hun ens i farve og aftegninger på vingerne. Eneste forskel er, at hunnen ofte er størst og kan blive helt op til 62 mm. Normalt er vingefanget 45-50 mm.
Foruden den mørke krop og stærkt orange grundfarve på vingerne kan du kende nældens takvinge på dens mønstre på vinger- ne. Øverst har den sorte, gule og hvide felter. På den nedre, takkede vingekant har den en sort og blå sømkant.
Et tegn på en varieret natur
Dagsomerfugle er ikke kun batagende insekter. De er også indikatorer for en variert natur. Talrige og forskellige sommerfugle er tegn på en natur ed et rigt planteliv.
I dag er nogle sommerfugle uddøde, og andre truede. Især visse sommerfugle er sårbare, fordi deres larver kun kan leve af en bestemt plante, der trives på en bestemt lokalitet. Uddør planterne, gør sommerfuglene det også. Derfor er det vigtigt, at vi kander sommerfuglenes levevilkår og passer på deres levesteder og foderplanter. Heldigvis er enkelte sommerfugle også i fremgang.
Som haveejer kan du bevare en solrig krog med stor nælde, undgå at sprøjte og sørge for, at haven rummer forskellige nekarholdige planter, som blomstrer løbende fra marts til frost. Foruden den velkendte sommerfuglebusk er krydderurter, kvan, honningurt, hjortetrøst og sankthansurt nogle af de mange gode nektarplanter.*
Kilde: Havearkitekt Jeanette Roust Thysen HAVEN Nr. 7/8 Juli/August 2011
Uge 29
Mandag den 18. juli dag 199
Dagens navn: ARNOLPHUS
Sol op 4.53 sol ned 21.38
Dagen aftaget 0t. 42 min.
Månen aftagende nymåne 30/7
Tallene gælder for København
UGENS FUGL
BOMLÆRKE
Man kan sjældent tale om trådløse transmissioner, når bomlærken med vidt åbent næb synger sine strofer i sommerlandet. Dens sangpost er næsten altid en hegnstråd eller hegnspæl i landbrugslandet. Vi har at gøre med en tung, buttet spurvefugl med en sang, der lyder som et bundt nøgler, der rasler. Hele sommeren kan man høre bomlærkens nøgleraslen i det dyrkede landskab. Bomlærken er nu ingen lærke, men den største i familien af værlinger. På en måde fortæller dens andet navn, kornværlingen, dens historie. Der er stort set altid en kornmark i nabolaget af en bomlærke. Fra 1950'erne og flere årtier frem blev bestanden af bomlærker i Danmark mere end halveret, og den nåede et lavpunkt omkring 1990'erne. Arten har svært ved at trives i giftsprøjtede terræner, hvor dens føde af frø fra ukrudt og insekter forsvinder. Bestanden af bom-lærker idet danske landslab er tættere i økologiske landskabsområder end i områder med intensiv kornavl. De senere år er bomlærkens nedtur blevet vendt til fremgang, men bestanden er ikke nået op på tidligere tiders niveau. Man skal i Danmark drage mod vest og nord for at høre bomlærken. Arten er en udpræget landbrugsfugl med hang til det nordjyske og vestjyske kulturlandskab. Bomlærken er sjælden på Sjælland og næsten forsvundet fra Fyn.
Fuglefakta
Vingefang: 26-32 cm
Længde: 18 cm.
Vægt: 38-55 g.
Kuldstørrelse: 3-5 æg.
Antal kuld: 2
Maks.levealder: 9 år.
Hvis det sidste du har tilbage i hele verden er to tikroner, så køb et brød for den ene, og en lilje for den anden. Kinesisk ordsprog
Uge 30
Mandag den 25, juli dag 206
Dagens navn: JACOBUS
Sol op 5.04 sol ned 21.27
Dagen aftaget 1 time 04 minutter
Månen aftagende nymåne 30/7
Tallene gælder for København
UGENS FUGL : Lille lappedykker
Den danske sommer er ofte en dyngvåd affære, men den lille lappedykker er plaskende ligeglad, for den tilbringer al sin tid i det våde element, og en front med 20 millimeter regn gør hverken fra eller til.
Når lappedykkerne har unger, der skal brødfødes af alt godt fra havet, mosen eller det lille vandhul, hvor lappedykkeren har stiftet familie, tilbringer de gamle en stor del af deres tid under vandet, når de dykker efter hundestejler, vandinsekter, igler, snegle og små muslinger.
Lille lappedykker lever i det skjulte, for der er altid tæt vegetation på bredderne af dens vandområder. Men man hører ofte dens langtrukne trlle.
Lappedykkeren er sky og dykker ved den mindste uro. Den har en stor fjende med en torpedos skikkelse. Det er gedden. Rov- fisken kan æde både gamle og unge lappedykkere. Derfor har lille lappedtkker en forkærligheden for at yngle ved ustabile vandområder, hvor vandstanden veksler, så større fisk har svært ved at leve der. Eller i helt nye søer uden gedder. Hvor der genoprettes våd natur, er lille lappedykker pioneren, der straks flytter ind.
De små fugle er produktive, og de kan fostre hele tre kuld i løbet af en sommer. Helt frem til september kan man opleve lap- pedykkerne med unger.
Fuglefakta
Vingefang: 40-45 cm.
Længde: 27 cm.
Vægt: 100-200 g.
Kuldstørrelse: 4-6 æg.
Antal kuld: 2.
Maks.levealder: 13 år.
|