Hjem

Tilbage

Hjertelig Velkommen til Grethes Skriblerier 2011

 Stort og småt, gode råd, tanker og idéer, poesi og prosa, opskrifter, lidt af hvert henad vejen

Velkommen til november 2011

Skriblerier

November er årets 11. måneder med 30 dage. November er opkaldt efter novem, latin for 9 (idet marts i sin tid var årets første måned). Ældre dansk navn er slagtemåned.

Helgendage

• 1. november  Allehelgensdag

• 2. november  Allesjælesdag

• 10. november  Mortens aften

• 11. november  Mortensdag

• 27. november 1. søndag i advent

Månedens digt

Disse natlige novembertimer

som purpurfarver vildvinrankens løv

som sprøjt af blod, brat og intenst

over et skjold! ellers kun guld i morgengryet -

og lægger det til skue på en måtte af mos,

som feer har formet og elverpiger syet.

                                   R. Browning

Normaltal for november

• Middeltemperatur:  4,7 grader C

• Nedbør:  79 mm

• SolM timer:  54

Vejrrekorder for november

• 1902 . Den tørrete med kun 13 mm nedbør

• 1919 . Den koldeste november med en middeltemperatur på 0,7 grader C. Max- og minimumstemperaturen far hhv.10,1 og   -16,1 grader C

• 169 - Den vådeste med hele 155 mm. nedbør

• 1989 - Den solrigeste med hele 88 soltimer

• 1993 - Den solfattigste med kun 19 solskinstimer

• 2006 - Den varmeste november med en middeltemperatur på 8,1 grad C. Max- og minimumstemperaturen var hhv. 16,6 og -6,7 grader C.

Hentet fra Wikipedia, November 2011

Uge 46

Mandag 14. november dag 318

Dagens navn: FREDERIK

Sol op 7:44  sol ned: 16:04

Dagen aftaget 9 timer 08 minutter

Månen aftagende  nymåne 25/11

Tallene gælder for København

Ugens fugl: Dobbeltbekkasin

Den er dobbelt på flere måder, den gode bekkasin, som i løbet af efteråret trækker talstærkt gennem Danmark. Den er dobbelt så sky som de fleste andre fugle, og dens næb er mindst dobbelt så langt som et næb af standardstørrelse. Dobbelt-bekkasinen er dén af alle vores fugle, som har det længste næb i forhold til sin størrelse. Næbbet er 6-7 centimeter, hvilket er meget, når dets indehaver blot er stærestor. Ingen ved præcist, hvor mange bekkasiner, der fra august til ind i november fra yngleområder i nord flyver gennem Danmark. Gæsternes antal skønnes at løbe op i nabolaget af en million.  Bekkasiner er sky og godt camouflerede, og så lever de skjult mellem tuer og vegation i sumpede områder. Det gør nøjagtige bekkasintæl-linger næsten umulige. Noget lettere er det at få styr på de døde. Hvert år skyder danske jægere cirka 15.000 dobbeltbek-kasiner. Mens bekkasinen er talrig på træk i det danske landskab, så er ynglebestanden gået kraftigt tilbage det seneste århundrede. Engang kunne man om foråret over det ganske land hære bekkasinens vrinskende lyd fra himmelrummet. Tisusin-der af par ynglede hos os.  I dag er dén lyd forstummet fra de fleste egne. Nu må vi tage til takke med gæstebekkasiner, der kun har en hæs på repertoiret, når de bliver skræmte og flyver op.

Fugledata

Vingefang: 37-43 cm.

Længde: 27 cm.

Vægt: 80-120 g.

Kuldstørrelse: 4 æg

Antal kuld: 1 år

Maks.levealder: 16 år.

Læs mere på www.dof.dk/dobbeltbekkasin

Mere vildt vejr i fremtiden

Forskerne i FN's klimapanel kommer med dyster prognose i ny rapport. Mere ekstremt vejr i fremtiden. Det betyder:

- Flere meget varme dage

- Flere meget kolde dage

- Mere intense hedebølger

- Mere voldsom regn

- Stærkere tropiske orkaner

For Danmarks vedkommende vil lavtryks-banerne blive skubbet nordpå, hvilket nedsætter risikoen for, at Danmark rammes af en storm eller orkan.

Til gengæld må Danmark påregne, at have en større risiko for regn i stil med de skybrud, vi oplevede denne sommer.

Kilde: dr,dk/nyheder  19. november 2011

Ost påvirker ikke kolesteroltal

Det er tilsyneladende ikke alt animalsk fedt, der sender kolesteroltallet på faretruende himmelflugt.

Ny forskning viser nemlig, at fedt fra pst, i modssætning til smør, ikke påvirker kolesteroltallet i blodet.

Det er Life, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, der har gennemført forskningsprojektet og nu kan konstatere, at ost og smør påvirker kolesteroltallet forskelligt, selv om fedtmængden er den samme.

Vi kam dokumentere, at ost sænker indholdet af LDL - kolesterol i blodet sammenlignet med den samme mængde fedt fra smør, lyder konlusionen.

Kilde: dr.dk/nyheder 19 november 2011

Uge 45

 Mandag 7. nobember dag 311

Dagaens navn:  ENGELBRECHT

Sol op  7:29  sol ned  16:17

Dagen aftaget  8 timer  40 minutter

Tallene gælder for København

Søndag 27. november  1,. søndag i advent

Ugens fugl: Fjeldvåge

Den er langvinget og langhalet med et strejf af elegance i stil med kongeørnen. Hvor musvågen synger en kende kompakt, er fjeldvågen atletisk i sin fremtoning.

Og nu er denne gagraciøse gæst fra fjeldene i nord på besøg i det danske efterårslandskab. Ja, mange af dem bliver hos os hele vinteren og flyver først til april nordpå igen. Der er særligt mange fjeldvåger i år, for der har været godt med lemminger i de fjeldområder, hvor den yngler og får store kuld, når føden af gnavere er rigelig.

I det flade Danmark må vintergæsten fra fjeldegnene finde en niche i naturen i konkurrence med vores indfødte og almindelige musvåge..

Så fjeldvågen jager ofte på svirrende vinger, hvor musvågen som regel bare sidder.

Som en tilpasning til de åbne vidder, hvor fjeldvågen hærer hjemme, har den udviklet en teknik til at opdage og fange gnavere, der hverken kræver en pæl eller et træ at spejde fra. Den muser fra adskillige meters højde som en tårnfalk, og den styrtdykker efter sit bytte - opte en markmus i græsset.

Imens kan den lokale strandjæger og pælesidder, musvågen, jage i nabolaget på sin mere tilbgelænede måde. Lavlandets og fjeldets våge har delt jagtmarkerne mellem sig.

Fuglefakta

Vingefang: 120-150 cm.

Længde: 55 cm.

Vægt: Han 600-950 , Hun 950-1300 g.

Kuldstørrelse: 3-4 æg

Atal kuld: 1

Maks.levealder: 18 år

Læs mere på www.dof.dk/fjeldvaage

Uge 44

Onsdag den 2. november 2011 dag 306

Dagens navn: ALLE SJÆLE

Sol op 7:19  sol ned  16:27

Dagen aftaget  8 timer 19 minutter

Månen tiltagende  nymåne  10/11

Tallene gælder for København

Fredag 11. november Morten Bisp

Søndag 27 november  1. søndag i advent

Ugens fugl: Stork

Hvid almindelig stork (Ciconia ciconia) er der meget få ynglende par tilbage af i Danmark. Myten om storken som den, der bringer nyfødte babyer ud, har højst sandsynligt sit udspring i angelsaksisk/germansk folklore. Dog kan man allerede i det antikke rom finde referencer til storken som et symbol på fertilitet. Fuglen var hellig og blev forbundet med kærligheds-gudinden Venus. Det skulle efter romersk tradition bringe held, hvis en stork byggede rede på ens hustag. En af forklaringerne i det nordlige Europa er, at storkens tilbagevenden efter eksil for vinteren, indvarsler et nyt forår og (gen) fødsel. Det var populær overtro, at ufødte børns sjæle - ligesom storke - opholdt sig i vandområder som moser. Derfra skulle storkene bringe den nyfødte spædbarns sjæl til de vordende forældre. Storken ses også i illustrationer af Kristi fødsel. Det er ikke usand-synligt, at flere storke skulle have været omkring Bethlehem den 25. december år 0, da dens trækrute sydpå går gennem det gamle Judæa for at fortsætte videre til Afrika.

Det er dog ikke i alle lande, at storken forbindes med lykke og fødsler. Ifølge marokkansk overtro betyder det, at huset vil blive forladt af dets beboere, hvis en stork bygger rede på taget.

I 2007 var der kun rapporter om et ynglende par i Gundsølille ved Roskilde. Men i midten af 1800-tallet var der ca. 10.000 par i Danmark. Bestanden i Europa i dag anslås til at udgøre cirka 100.000 par.

Fuglefakta

Vingefang: 165-215 cm.

Længde: 105-115 cm.

Vægt<. 3-3,5 kg.

Kuldstørrelse: 3-5 æg

Maks.levealder: 39 år.

af Simon Fancony og Jens-Arne Sørensen

Allehelgen

Den  gamle katolske kalender havde helgennavne knyttet til hver af årets dage. Men da antallet af helge-ner var større end kalenderen gav plads til, arrangerede påvekirken  en særlig dag for de helgener, der ikke havde deres egen dag. Det blev gjort i år 731 af pave Gregor III- Han valgte 1. november som Allehelgensdag.

Mortensaften

11. november hedder i den gamle helgenkalender Mortens dag eller Martins dag. Navnet knytter sig til biskop Martin af Tours (320-400). Han var Frankrigs skytshelgen. Den fromme biskop Martin var berømt for sin gavmildhed, og om ham er digtet mange legender. En af dem fortæller, at han engang mødte en laset tigger på sin vej. Da tiggeren frøs, tog Martin sin kappe og delte den med sværdet i to dele. Den ene fik tiggeren. I en drøm så Martin senere Jesus siddende på sin trone med en halv kappe over sig. Jesus sagde, at han havde fået kappen af Martin.

Ordet kapel er udsprunget af denne myte, idet man i Frankrig opbevarede en kappe, der angiveligt skulle have tilhørt Martin af Tours som relikvie. Ordet er afledt af "cappa", som betyder kappe på latin.

Vi har tradition for at fejre Sankt Martins dag aftenen før (den 10.) Efter gammel skik skal man jo helst have gåsesteg på mortensaften. Den skik er også baseret på en gammel legende, der fortæller, at den fromme Martin var så afholdt af munkene i byen Tours, at de ville have ham til biskop. Men en af Martins dyder var også beskedenhed. Han ville ikke være kirkeoverhoved, og derfor gemte han sig i en gåsesti. Men gæssene skræppede op og afslørede dermed hans gemmested. Gåsestegen er dog næppe en tradi-tion for at straffe sladrehankene ved at spise dem på mortensaften. Forklaringen er nok snarere, at man i det gamle bondesamfund tog gæssene ind fra marken og i hus ved Sankt Mortens dag. Det har så sam-tidig været en god anledning til at smage på en af dem for at bestemme deres slagtetilstand

Kilde: hvorfor det? traditioner & talemåder, skikke og symboler Mette Eilertsen og Mogens Eilertsen 2005.

 Gigantisk isbjerg på vej løs

Iskappen i det vestlige Antarktis knækker og sprækker, og inden længe river et isbjerg på størrelse med New York sig løs.

Sådan lyder meldingen fra amerikanske videnskabsfolk fra Nasa. De holder nøje øje med en kæmpemæssig gletschersprække, som i øjeblikket vokser med to meter om dagen.

Sprækken måler ikke mindre end 50 meter i dybden og strækker sig over 30 kilometer hen over gletscheren Pine Island på klodens iskolde sydkontinent. Når det river sig løs, hvilket forventes at ske i de kommende måneder, får det et samlet  over-fladeareal på mere end 880 kvadratkilometer.

Kilde: dr.dk/nyheder  04 november 2011

menu

næste