Hjem

Tilbage

Hjertelig Velkommen til Grethes Skriblerier 2011

 

 Stort og småt, gode råd, tanker og idéer, poesi og prosa, opskrifter, lidt af hvert henad vejen

Velkommen til Oktober 2011

Skriblerier

September, oktober, november og december. Oprindeligt begyndte det romerske år med marts måned. Vores sidste 4 måneder var altså oprindeligt måned nummer 7-10 i den gamle romerske kalenderregning. De fik i modsætniong til resten af månederne blot navn efter deres nummer i rækken: September betyder 7 på latin, octo 8, novem 9 og decem 10.

Månedens digt

Nu brænder efterårets ild sig langsomt gennem skoven,

og dag for dag de visne blade falder ned og dør,

og nat for nat nu tuder vinden som et varsel

henover tomme marker og øde højdedrag

og over dystre bølger. N mærker man dens magt,

melankoli, der favner sjælen mere ømt

end nogen glæde, den frivole sommer gav.

                                                               William Almingham

Mandag 3. oktober 2011 dag 276 uge 40

Dagens navn:  METTE

Sol op 7:17  ned  18:39 

Dagen aftaget 6 timret  05 minutter

Månen tiltahende  nymåne  12/10

Tallene gælder for København

Sommertid slutter  søndag den 30 oktober 2011

Ugens fugl: Hjejle

På denne årstid kan man mage steder støde på tætte flokke af hjejler, der står og hviler eller ligefrem blunder på marker eller enge og ligner buttede bolde, der ikke er i spil. Det er disse runde vadefugle til gengæld om natten, hvor de særligt på månelyse nætter søger føde på vadeflader og i vådområder. Særligt ved fuldmåne er fuglene aktive, når de med deres store, mørkw ønw lokliserer orme og snegle i den bløde bund. Danmark har i de senere årtier fået stigende betydning som hjejlens vigtigste land i Europa på vadefuglens træk om efteråret. I hele Nordvesteuropa skønnes der i perioder at raste flere end 900.000 hjejler, der har ynglet i Noge, Sverige, Finland og det nordlige Rusland.                                                            Omkring en tredjedel af fuglene holder undertiden til i danske enge,, ådale eller på lave dyrkede markflader.                       De største flokke med rastende hjejler ses langs limfjorden, Vestkysten og i Vadehavet.Efterårstrækket af hjejler i Danmark  begynder allerede i august, når gamle fugle ankommer for at fælde., Antallet af hjejler bygger op i løbet af september, når ungfuglene ankommer for at kulminere i løbet af oktober, når nattefrosten sender hovedparten væk fra områderne nordøst for Danmark. I takt med at vi selv får frosten at føle siver de fleste hjejler ud af landet og trækker mod mildere egne i sydvest.

Fuglefakta

Vingefang: 67-76 cm

Længde: 27 cm

Vægy: 140-210 gram

Kuldstørrelse: 4 æg

Antal kuld: 1

Maks.levealder: 12 år.

Læs mere på www.dof.dk/hjejle

En sommerdag med rekordtemperatur

Sommeren kom i oktober i år, ovenikøbet med rekordtemperatur. Foreløbig lyder rekorden på 26,7 grader målt ved Store Jyndevadi Sønderjylland kl. 12.40.

Den hidtidige temperaturrekord for oktober er fra den 112. oktober 1978 hvor temperatuen nåede op på 24,1 grader midt på dagen.

Definitionen på en sommerdag er temperturer over 25 grader, og sommer har vi aldrig haft i oktober.

Kilde; DR1 TTV 1. oktober

Sommertid

Sommertid ophører søndag den 30. oktober 2011

Sommertid er en ændring af den normale tid, som effektueres ved at stille urene en time frem i sommerhalvåret. Ikke alle lande anvender sommertid, og det er ligeledes forskelligt, hvornår på året sommertiden begynder og ophører. Perioden for sommertid strækker sig i Danmark fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober.

Formålet med sommertid er at spare energi ved at udnytte dagslyset bedre. Ved at flytte dagen en time frem flyttes en times dagslys fra morgenen, hvor det om sommeren er lyst, før de fleste mennesker er aktive, til om aftenen. Herved spares strøm til lys ifølge nogle. Der er dog i studier sået tvivl om den reelle samfundsøkonomiske gevinst ved tidsskiftet.  Benjamin Franklin foreslog i essayet An Econoomical Project, udggivet i 1784 under Franklins ophold i Paris, at pariserne skulle stå en time tidligere op, for at spare på stearinlys.

Sommertid blev indført første gang i Østrig og Tyskland den 30. april 1906 for at spare på Olie, der var knap på grund af krigen. En række europæiske lande, herunder Danmark, fulgte trop 21, maj samme år.

Sommertid i Danmark

Sommertiden fastsættes ved kongelig anordning og bekendtgøres i Lovtidende. Den seneste anordning er nr. 858 af 26. september.

Oktober er i slet humør, fordi den gamle sommer dør

Denne linie står i H.C. Andersens digt årets børn:

H.C. Andersen digt 1840

Aarets Børn

Tolv Sønner Aaret har, pas paa,

Saa skal i deres skudsmål faae.

Den første Søn er Januar,

Stor trang til Vintertøj han har.

Hans Broder, Februar ved Navn,

'Slaaer Katten af' hver Fastelavn.

Men Marts det er et lille Smøl.

Han vælter sig i Regn og Søl.

En evig Feber har April,

Han skjærer Ansigt, det er Smil.

Men Mai, hans Rygte det er godt,

I Smug han lastes dog saa smaat.

Højt raaber Juni: "Godtfolk kom,

Kjør med i Skoven, see Jer om!"

Og Juli - tidt han gjør lidt vaadt,

Men af den Regn har Jorden godt.

August fortæller; "her er smukt!

I Gangen strutter det med Frugt".

September har en Farvepot,

Han maler baade Stort og Smaat.

Oktober er i slet Humeur

Fordi den gamle Sommer døer.

November blæser Storm-Trompet,

Jeg troer den Karl har aldrig leet!.

December fra sit Vinter-Skjul

Tilraaber os: "Kom med, leg Juul!"

Kilde; H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind, 1879

Allehelgensaften

Allehelgensaften er aftenen før Allehelgensdag (som er 1. søndag i november). Ifølge folketroen er det den aften, hvor genfærd og mørkets magter er løs for at vanære og hyåne de helgener, der festligholdes på Allehelgensdag. Hallowenfejringen foregår i Danmark den  31. oktober.

Allehelgensaften er i lighed med Allehelgensdag stort set gået i glemmmebogen i den danske kultur, idet den blev afskaffet under helligdagsreformen af 1770. Den er ved at vinde indpas i dansk kultur igen, under det amerikanske navn. I dag fejrer man det efter den amerikanske mode.

Allehelgensaften blev egentlig til under et andet navn (Samhain) som en hedensk højtid blandt kelterne i Irland og Storbri-tanien. I det 19. århundrede blev traditionen taget med til Nordamerika af hovedsageligt irske, skoske og andre immigranter, som transportede de forskellige versioner af traditionen med sig. I det 19- århundrede startede dagen, ifølge kirken og den florentinske kalender, ved solopgang.

Halloween i USA

I USA og de øvrige engelsksprogede lande kaldes allehelgensaften for Halloween og er under det navn en stor festdag, der med et glimt i øjet lægger vægt på gys og gru med hekse, spøgelser, spindelvæv, edderkopper, herrorfilm osv.

Halloween kan sammenligned med traditionen omkring fastelavn i Danmark. I begge traditioner klæder børn sig ud og går rundt og banker på nabokvarterets døre for at få slik (i USA siger børnene trick or treat "slik eller ballade"). I Danmark foregår dette dog overvejende om dagen, mens det i USA foregår om aftenen. Mens fastelavn primært er en børnefest fejres Halloween også af voksne.

En af de kendeste Halloween-skikke er at udskære orange græskar (pumpkins) med skræmmende ansigter og bruge dem som lygter, såkaldte Jack o' Lanterns. De traditionelle Halloween-farver er sort og orange.

Ordet Halloween er en forkortelse af All-Hallow-Even, da det var aftenen før "All Hallows' Day" (Allehelgensdag). Helligdagen var en dag med religiøse festligheder i en række nordeuropæiske  og hedenske traditioner, indtil paverne Gregor III og Gregor IV flyttede den gamle kristne Allehelgensfest fra den 13. maj til den 1. november.

Halloween i Danmark

Den amerikanske "Halloween" begyndte at vinde popularitet i Danmark da Ekstra Bladet i 1998 tog initiativet til det første af en række Halloween-arrangementer i Scala med gyserfilm-maratoner, gevinster il bedste udklædning mv.  I år 2000 begyndte Fætter BR at sælge Halloween-ting og i 2006 begyndte Tivoli at holde Halloween-åbent i efterårsferien, hvor haven til lejlig-heden dekoreres med græskar, hekselandsby osv.

I 2008 deltog 264.000 mennesker i Tivolis Halloween-arrangementer, der åbnede første gang i 2006, og som har gjort efterårsferien til Havens mest besøgte periode om året - inklusive både sommer og jul. I 2010 holdt Halloween i Tivoli åbent fra kl. 10-00 om formiddagen hver dag i åbningsperioden d. 15. til og med d. 24. oktober. Sædvanligvis har Haven tradition for at åbne, når Rådhusuret slår kl. 11.00, men man åbnede i efterårsferien 2010 en time tidligere for de mange børnefamilier, der besøger Tivoli i denne periode.

Datoforvirring

En forskel mellem den skandinaviske og amerikanske allehelgensaften er, at danskere ikke ser sa nøje på datoen;  dansk festlig-holdelse ligger gerne før eller efter 31. oktober, mens man i USA betragter Allehelgensaften som en national helligdag på stør-relse med juleaften. Placeringen på den 31. oktober skyldes at det er aftenen før 1. november, som traditionelt er Allehelgens-dag, I den danske folkekirke er Allehelgensdag af praktiske grunde flyttet til den første søndag i november.

Kilde: Allehelgensaften - Wikipedia, den frie encyklopædi oktober 2011

Efterårsferie

Efterårsferie, tidligere kaldet kartoffelferie, er en dansk skoleferie af en uges varighed, typisk uge 42. Feriens oprin-delige formål var at børnene skulle kunne hjælpe med kartoffelhøsten.

I dag er efterårsferien den eneste ferie i efterårssemestret (mens foråret har adskillige helligdage), og adskilige kulturarran-gementer lægges derfor op til eller i denne uge.

På fredagen før efterårsferien ligger Skolernes Motionsdag og Kulturnatten.

I Sverige har man tilsvarende höstlov, som dog ligger lidt senere i året.

Efterårsferien gav i 1986 navn til det største finanspolitiske indgreb i nyere tid, Kartoffelkuren; da den blev vedtaget den 13. oktober 1986,

Hentet fra Wikipedia oktober 2011

                                                                                                      

9. oktober 2011

Den første nattefrost i nat

Sæsonens første nattefrost ramte i nat. I Skrydstrup var det minus 0.5 grader, og i Isenvad kom temperaturen ned på minus 0,3 grader.

- Vi havde de rette betingelser for at få den første omgang med nattefrost i forbindelse med en højtryksryg, som har svage vinde. Luften har derfor været stillestående og på den måde kunne afkøle effektivt, siger DR's vejrvært Anja Fonseca.

Bekynrede haveejere behøver dog ikke storme ud for at redde de vækster, der ikke kan tåle frosten. Der er nogle dage til, at temperaturen igen kommer under nul grader.

Kilde: DR1 TTV 9. oktober 2011

Fårene og bukkene

At lave en primitiv filosofi

med båse, som menskene inddeles i,

er en fejl, hvoraf alle folk lider.

Men vi er nogen stykker, som kun kan forstå

én måde at inddele menskene på;

Man s k a l  d e l e  d e m  i  i n d i v i d e r.

Piet Hein Gruk fra alle årene I

Mandag den 10 oktober dag 283 uge 41

Dagens navn: GEREON

Sol op 7:31  ned  18:21

Dagen tiltaget 6 timer 37 minutter

Månen tiltagende  fuldmåne 12/10

Tallene gælder for København

Ugens fugl: Rødhals

Da oktober satte varmerekord, fejrede rødhalsen det med en sang. Jeg hørte den synge sine vemodige vibrerende strofer fra krattets nederste skjulte gemakker. Det var ikke helt overbevisende og ud over scenekantens som om foråret, hvor rødhalsen sidder frit fremme på sin post og proklamerer, at stedet er optaget. Der var tale om en dæmpet koncert.

Rødhalsen er en af få danske fugle, der kan synge året rundt. Bare der er en mildning og gerne lidt dis i luften, så sætter den i med en strofe.

Det er dog ikke for at glæde hverken haveejer eller skovgæst, at den buttede smådrossel stemmer i. Der er en praktisk grund til, at sangen kan lyde på alle årstider, når vejret animerer til det.Rødhalsen forsvarer sit territorium året rundt, og med sin sang fortæller den artsfæller, at alt er optaget, fordider kun er mad til èn i dens område.

Jo, der er skam et klart budskab i rødhalsens sang helt i modsætning til en god del af tidens popsange, skulle man mene.       Både hanner og hunner synger hos rødhalsen, og det er slet ikke almindeligt med ligeberettigelse  på den front hos europæiske spurvefugle.De velnærede rødhalse synger oftest, fordi de har ovverskuddet til at kommunikere med deres omverden. De svagere fugle brugerderes næb til at søge føde. Sulten overhaler altid sangen.

Fuglefakta

Vingefang:  20-22 cm. 

Længde:  14 cm. 

Vægt:  16-22 g

Kuldstørrelse: 4-6 æg

Maks.levealder: 17 år

Forventet levealder: 4 år.

Læs mere på www.dof.dk/roedhals

At olivenolie er sund og god at bruge i husholdningen, det vidste vi da godt- men som skyllemiddel, det er da noget helt nyt, men se nu bare denne søde lille historie:

Killing i motorrum reddet af olie

En killing var i går formiddag blevet fanget i et motorrum på en bil, der var parkeret på Torvet i Ringsted.  Killingen kunne ikke komme ud af motorrummet ved egen hjælp og derfor blev Politiet kontaktet.

Politiet oplyser, at det efter råd fra Dyrenes Beskyttelse hældte olivenolie i motorrummet, for at katten skulle blive glat og komme lettere ud.  Tricket virkede. Omkring kl. 11.30 kom en lille forpjusket killing ud fra motorrummet.

Kilde: TV2 TTV 10. oktober 11,32

Ja, der kan man bare se, Politiet som spulemestre,  det er da alle tiders, i stedet for at blive kaldt ud til triste hændelser,. Man ser det for sig,  store granvoksne betjente stå der og pøse olivenolie i motorrummet, det må det da siges at være noget af en oplevelse, at blive kaldt ud - ikke som fødselshjælpere - men skyllemestre. Heldigt for den lille killing, at det var en vaks bilejer og flinke, friske betjente, der kunne klare den lille affære med lykkelig udgang.

Den som aldrig lever nu, lever aldrig - hvad gør du?

                                                                     Piet Hein

HUSK Halloween den 31. oktober.

GLEM ikke mortensaften den 10. november, som var den aften, hvor den fromme Morten kom under vejr med, at man ville udnævne ham til biskop af Tours. Det ønskede han ikke, så han gemte sig i en gåsesti, men blev afsløret af fuglenes skræppen. I dagspiser vi gåsen som symbolsk hævn over de larmende gæs. Husk, at det kan tage op til to dage at tø en frossen gås op i køleskabet.  Tjek fx okologi.dk hvis du vil bestille friskslagtet fjerkræ til din mortensaften.

Skab hygge og stemning på trappen med pyntede lanterner

Klip et par grangrene ud i ca. 15 cm's længde og pynt dine lanterner med dem samt bånd, hjerter og julekugler. som du binder i toppen med ståltråd. Lanterne samlet i grupper. gerne i forskellige udgaver og størrelser og lysene tændt, når mørket falder på bliver både smukt, hyggeligt og stemninsfuldt,

Husk fuglene

I den kolde tid er det vigtigt at sørge for mad og drikke til vore små fjerede venner. Der er ikke mange bær og frugter på buske og træer, de er fortæret med stor lyst, så nu må vi træde til og sørge for det udendørs spisekammer. Lægger du brød ud, er det meget vigtigt, at de får fedtstof. Vi pynter buske og træer med smukke pinjekogler, fugleneg og diverse æbler og andet fugleguf.

Bind nogle bundter fugleneg. Sur et rødt bånd omkring og bind en fedtkugle i båndet og hæng det op i et træ. Bind nye kugler på efterhåden som de bliver fortæret.  Enkelt og dekorativt.

Smukke pinjekogler til sultne fugle: 

Du skal bruge: * 200 g palmin * ca. 5 dl vildtfuglefrø * 4 stk. pinjekogler.* snor.

Ssmelt fedtstoffet i en gryde og tilsæt vildtfuglefrø. Dyp koglerne i blandingen, mens den er flydende.  Du skal bruge en ske for at få foderet godt ind i koglens åbninger. Lad koglerne tørre på køl. Sæt en snor i, og hæng op som pynt og foder i havens træer.  Solsortoe har deres spisekammer på jorden, de sidder ikke i træer og spiser deres frokost, det foregår dorekte på jorden , hvor de også gerne smæsker sig i levninger fra husholdningen.

Er man først begyndt at fodre fuglene er det vigtigt at sørge for, at fuglerestauranten altid er ´fyldt op, de holder sig parate til at mæske sig, hvor de først har fundet en godt madsted.  Det kan godt blive noget af et arbejde at være ejer af en fugle-restaurant,  men til gengæld bliver man rigt belønnet. Det er en dejlig oplevelse, at betragte det rige fugleliv med pippende ivrige gæster, der er altid optaget i den  retaurant. Et skønt og opløftende syn, man bliver rigtig glad  for. Og aldrig hører man brok og utilfredshed,

Det er også meget vigtigt, at der altid er rent vand til fuglene, det skal skiftes daglig. I frostvejr er det nødvendigt at tø vandet op hver eneste morgen og i løbet af dagen, hvis det fryser til.

Uge 42

Mandag 17. oktobeer dag 290

Dagens navn: FLORENTINUS

Sol op:  7:45  ned: 18:04

Dagen aftaget  7 timer  09 minutter

Månen aftagende  nymåne  26/10

Tallene gælder for København

Ugens fugl;  Tyrkerdue

Næppe nogen fugl har i nyere tid taget så meget land i besiddelse på så kort tid som tyrkerduen.   Officielt kom denne lille slankeøstlige due til Danmark i 1938, da et eksemplar blev skudt ved Hanstholm.  I 1950 ynglede invandreren første gang her i landet, og siden har den spredt sig til alle landsdele. Nu om dage er bestanden på et sted mellem 20.000 og 50.000 par.

Før tyrkerduen blev dansk, havde den i 1600- og 1700-tallet bevæget sig fra Iran, Pakistan. Indien og Kina bestpå til Tyrkiet og Sydeuropa. Her holdt den en pause i sin iver efter nye levesteder, men få årtier inde i 1900-talletrykkede den påny mod vest og nord. Den tog også springet over Nordatlanten og blev både færing og islænding.

Præcis hvorfor duen indtog et helt nyt kontinent bliver næppe nogensinde opklaret, men uanset hvor den kom frem, bosatte den sig nær mennesket.

De er ikke fjernt fra alfarvej, man i vores del af verden finder tyrkerduen.Næh, det er i landsbyer, i villakvarterer, på gårde og ved forderstoffirmaer. Hvor der spildes korn, der handler tyrkerduen. Og snart kommer den knappe årstid i det fri, da man kan se tyrkerduer flokkes ved større siloer og havneområder med kornlagre i en grad, så man synes, st den med rette kunne døbes om til DLG-duen.

Fuglefakta:

Vingefang: 47-55 cm.

Længde: 32 cm.

Vægt: 150-225 g.

Kuldstørrelse: 2 æg

Antal kuld: 2-3

Maks.levealder: 17 år.

Læs mere på  www.dof.dk/tyrkerdue

 

Græskarlygten og Jack of the Lantern

  Historien bag græskarlygten

Det lidt uhyggelige og grinende græskarhovede med levende lys er nærmest en ikon for Halloween. Skikken kommer fra USA men hænger sammen med et irsk sagn.

Drukkenbolten narrede fanden

Sagnet handler om "Stingy Jack", en mand som levede et alt andet end gudfrygtigt liv.  Han både drak, bandede og sværgede. En gang var han i drikkelag med selveste Fanden og da han ikke ville betale for, hvad de havde drukket, fik han Fanden til at forvandle sig til en sølvmønt, de kunne betale med. Men i stedet for at betale, lagde han mønten ned i sin pung, hvor der også lå et kors. Derfor kunne Fanden ikke antage sin sædvanlige skikkelse. De indgik så en aftale om, at Fanden ikke måtte genere Jack i et år, og at han ikke måtte kræve hans sjæl, og så blev korset fjernet.

Året efter narrede Jack Fanden til at klatre op i et træ. Da nu han var kommet op i træet, skar Jack et kors i stammen, så han ikke kunne komme ned igen. Det magtfulde kristne sumbol var mere end han kunne forcere. Fanden ville selvfølgelig gerne ned, og måtte så atter indgå en aftale. Aftalen gik ud på, at Fanden ikke måtte genere Jack i 10 år og stadig ikke kræve hans sjæl.

En roe med Helvedes ild

Da Jack var død og stod foran Himmeriges port blev han afvist på grund af sin ukristelige opførelse. Og da han henvendte sig i Helvede, blev han også vist væk på grund af sin gamle aftale med Fanden. Men Fanden gav hem et lille satykke gloende kul, som kunne lyse for ham tilbage til Jorden. Det glødende kulstykke lagde Jack i en turnip - en roe - og med lyset fra denne må han nu vandre hvileløst om mellem himmel og jord - lidt ligesom Jerusalems Skomager. Øgenavnet "Jack of the Lantern" er blevet trukket sammen til Jack O-Latern, der er det amerikanske navn på græskarlygterne, som i øvrigt har et irsk/britisk forbille-de i lygter, lavet af fx roer eller kartofler.

Danske roelygter

Sagnet om Jack er det tøtteste man kan komme på "Den Store Græskarmand" som vi kender fra Radiserne. "Græskarmanden" eksiaterer ikke som et egentligt folketrosvæsen.

I øvrigt har vi - uden forbindese til Allehelgen og uden reference til til det irske sagn - i Danmark brugt roelygter på en måde. der kan minde om græskarlygterne til "uhyggelig" oplysning i efterårsmørket. Roelygterne Roelygterne kunne bruges til at skræmme naboer og venner '- eller uvenner.

Kilde: Dansk hustorisk Fællesråd - SKALK oktober 2011

 

Uge 43

Manden 24 24. oktober dag 297

Dagena navn: FN DAG

Sol op: 8:00  sol ned: 17:47

Dagen aftaget; 7 timer  40 minutter

Månen aftagende  nymåne 28/10

Tallene gælder for København

Sommertid slutter  30. oktober

Ugens fugl; VINDROSSEL

Netop nu er det højsæaon for en stemme i natten . som de fleste danskere har hørt - for den er i luftrummet over det ganske efterårsland, enten det er skyet eller stjerneklart.

Der er tale om vindroslen. Man fristes næsten til at kalde den "hvindroslen" på grund af dens høje og vidtlydende stemme, der lydmæssigt trækker tynde usynlige streger over nattens himmelske nodepapir, når fuglene kommunikerer med hinanden på deres rejse mod syd.

Millioner af vindrosler fra Skandinavien er i disse uger på træk mod egne mildere end de skove, hvor de er klækket, og som snart vil være i vinterens vold.

Mange af droslerne på vej mod Sydvesteuropa og lande ved Middelhavet og i Nordafrika vil slå sig ned en tid hos os og delika-tere sig med alt godt fra læbælter, småskove, parker og haver. Helst vil vindroslerne have orme, snegle og insekter, men ofte lander fuglene i træer med rønnebær eller vælger andre solide vegetariske retter på deres vej.

Hvis man er heldig at komme tæt på en vindrossel, kan man se, hvorfor den har fåetsit navn. Den har nemlig vinrøde flanker. og hvis den letter, opdager man, at også den vingeundersider er røde.

Om ikke af vin så måske de rønnebær, den æder så flittigt.

Fuglefakta

Vingefang: 33-34.5 cm.

Længde: 21 cm.

Vægt: 55-75 g.

Kuldstørrelse:  5-6 æg

Maks.levealder: 17 år

Forventet levetid: 4 år

Læs mere på  www.dof.dk/vindrossel

Søndag den 30. oktober

Sommertid slutter, vi har stillet vore ure 1 time tilbage

Sommertid - spild af tid

To gange om året skal vi huske at stille på vores ure. Men nu viser det sig, at det faktisk er uden grund.

Sommertid sparer nemlig ikke længere på energien.

Energiselskabet Dong har regnet på det, og fortæller, at når man ændrer tiden, har det kun minimal betydning.

- Ved vintertid bliver der tændt tidligere op m morgenen, og om sommeren så sparer man det igen. Så det udligner hinanden, siger Morten Kidal, pressemedarbejder i Dong Energy.

I sin nuværende form har sommertid eksisteret i Danmark siden 1980.

Kilde: DR1  30. oktober 2011

Uge 44

Mandag 31 omtober dag 304

Dagens navn: LOUISE

Sol op  7.14  sol ned  16.31

Dqgen aftaget med 8 timer 10 ninutter

Månen tiltagende  fuldmåne  10/11

Sommertid sluttede 30. oktober

 

UGENS GRUK

Den danske Vinter

Huskevers - for ikke at bkive skuffet

Vinteren i Danmark

står i vankelmodets tegn:

To et halvt snefnug

og sytten dråber regn.

Piet Hein Gruk  fra alle årene V

 

Med dette  Piet Hein gruk vil jeg afslutte skriblerierne for oktober.2011

En ny skribleriside for november er oprettet.

Jeg ønsker alle en skøn og glædelig november måned.

Tak for besøget.

Kærlig vinterhilsen

Grethe

 

 

                                                                    menu 

næste

 

Hjem

Tilbage

newbie.dk