Hjem

Tilbage

Hjertelig Velkommen til Grethes Skriblerier 2011

 Stort og småt, gode råd, tanker og idéer, poesi og prosa, opskrifter, lidt af hvert henad vejen

Velkommen til Oktober 2011

Den  kreative side

Med oktober måned har vi så småt taget hul på efteråret med hvad dertil hører efteråret til rent vejrmæssigt. Men jeg synes nu nok, at vejrguderne leger kispus med os. se bare her: Sommeren kom i oktober i år, ovenikøbet med rekordtemperatur. Men hvad vi så end kan forvente os af vejrguderne rent vejrmæssigt er det mørkt allerede ved godt 18-tiden. Tiden er inde til de kreatrive sysler, skabe flotte arrangementer, pynte op med blomster,  grønt og naturens vidunderlige overflod af gran, smukke grene, kogler mos, nødder, agern , smukke sten, muslingeskaller og snegle-huse alle disse herligheder, der ligger lige foran os, en tur til skov og strand og du har det hele helt gratis, bare saml alle herlighederne op, og gå igang med at frembringe små vidundere til at pynte op med og skabe en helt vidunderlig skøn stemning i både hus og have til fryd og megen glæde.

Nu er det jo ikke blot naturens skønne materialer vi er kreative med, heldigvis er genbrug lige så populært som årene forud. Pap- og spånæsker, bøtter, gamle flasker, rester af ståltråd, tapet og dåser kan laves til de fineste, spændende små kunstværker, sjove ophæng og flotte dekorationer, er lysten der, er der næsten ingen grænser for, hvad vi selv kan lave og skabe  af skønne finurlige ting og sager. Vi har det sjovt, når vi sidder dér med klisterpotte, saks, papir og  dimser. Vi leger med alle disse dejlige materialer, forarbejder kasserede ting og sager til brugbare, flotte nye herligheder med et helt nyt og spændende udtryk, som vi er lidt stolte af selv at have lavet. Ofte mangler man blot inspiration og nye idéer for at komme videre. Nedenfor vil du finde idéer og ikke mindst, hvad du  skal bruge og hvordan du gør det.

Idéer

Sprøde evighedsblomster

Lav de smukkeste evighedsblomster af papirrester som f.eks. silkepapir, gammelt gavepapir, avispapir eller grundpapir, 0g sæt buketten i en flaske.

Du skal bruge: * Papirrester i forskellige nuancer og med forskellig struktur * lim * ståltråd.

Sådan gør du:

Silkepapirsblomst: * Fold et stykke silkepapir dobbelt så det måler 25 x 10 cm. Klip strimler langs den side i den åbne kant. Rul og fold stykket sammen, så det danner en blomst, vikl et stykke ståltråd fast foroven og lad det fortsætte ned som stilk. Ståltråden skal måle ca. 30 cm.

Papirblomst af grundpapir (en type papir, som man bruger til at tapetsere med, inden man sætter rigtigt tapet op) Andet kraftigt papir kan også bruges). * Klip 1 stk. papir på 15 x 15 cm.  og klip hjørnerne let rundede. Tag fat i midten af papiret og form blomsten i hånden. Vikl et stykke ståltråd fast forneden på blomsten og lad det fortsætte som stik. Ståltråden skal måle ca. 30 cm.

Blomst af tapetrester: * Tegn en blomst i fri hånd, som skabelon og tegn den over på  silkepapir og klip den ud. Fold tapetresten dobbelt dobbelt og, tegn blomsten over på den og klip ud. Lim de to stykker sammen. Tegn 2 cirkler med en diameter på 3,5 cm, og klip dem ud. Klip frynser rundt langs hele kanten, Lim en cirkel fast på midten af blomsten på hver side. Klip 1 stk. ståltråd på 30 cm. og stik den ene ende igennnem blomsten, lad det resterende fortsætte som stilk. Saml blomstrne til en buket og bind dem sammen med ståltråd. Nu har du en flot buket af papirblomster, lige til at sætte i en høj glasflaske. Det er flot, hvis den er klar, så kan se ståltrådsstilkene, som formes lidt tilfældigt, det ser rigtig godt ud, når det ikke er en stiv pind, der stikker ned i flasken og gerne i lidt forskellig længde.

Lanterner med fyld

Dem laver vi da selv. * Glas med patentlåg er ideelle og dekorative og meget nemme at lave og bruge som lanterner uden-dørs. Det har den fordel, at man bare kan lukke låget, når det regner og sner. Læg lidt kogler og stedsegrønt ned ved siden af lyset som et ekstra lille pift. Kom lidt sand eller grus i bunden af glasset og fyld bare op med det dekorative materiale.

I årenes løb får man samlet ikke så få marmeladeglas både små som store., der bare er gemt væk og står og fylder op, Nu er der god grund til at hive dem frem fra gemmerne og lave dekorative lanterner og små lygter. De små kan hænges op i træer og buske, de større kan arrangeres som smukke, dekorative indslag rundt omkring i haven, på terassen eller foran indgangen, Sammen med bundter af stedsegrønt, bundet med bånd, der tåler livet udendørs, kan det kun blive et smukt, opløftende lysende arrangement, der hygger og bringer glæde.

 

Glasvase dekoreret med silkebånd, små papirroser og en buket papirblomster

Silkebåndene er limet på med panokitlim, der også binder på glas,

Vasen er lakeret flere gange med klar vandbaseret gulvlak

 

Pynt op med pompom'er

Dekorer med massevis af smukke pomponer i silkepapir

Det skal du bruge: * Saks, ståltråd, silkepapir (50 x 70) * silkepapirrester fra gemmerne.

Sådan gør du: * Læg 7 ark silkepapir oven på hinanden. Lav en fold på ca. 3 cm. på den korte side (50 cm), og vend stakken om og fold igen - ligesom til en vifte. Fortsæt indtil hele stakken er foldet. Buk det færdigfoldede silkepapir på midten og vikl ståltråd omkring, Afeund herefter begge ender af den foldede stak silkepapir med en saks. Spred den ene side ud og træk forsigtigt forsigtigt det øverste lag silkepapir op mod midten. Fortsæt med de næste 3 lag silkepapir. Fold herefter den anden side ud og gentag samme procedure. Vend viften og træk forsigtigt de sidste lag silkepapir op, så pompomen får en rund form.  Bind eventuelt silkebånd fast til ståltråden og hæng den færdige pompom op.

TIP: Små pompomer laves på samme måde, du skal blot halvere silkepapirerarkene. Det kræver lidt øvelse at lave pomponerne af andet papir, da det er mere stift, så det er en god ide at starte med silkepapir. Pomponmr i cremepapir er smukke og lige så nemt at lave.. De får dog ikke skarpe folder,  men kan til gengæld formes rigtig smukt,,crepapir er elastisk, men træk forsig-tigt ud i det, så der stadig er struktur i crepapiret.

Kræmmerhus med blomsterfyld

I stedet for en grøn krans kan du lave dette smukke kræmmerhus som ophæng i vinduet, på væggen eller døren. Det er meget nemt og hurtigt lavet.

Det skal du bruge:  * Et stykke sødt kraftigt papir (tapetrest er ideelt) på ca. 24 x 24 cm. * Hvid hobbylim (panokit fortyndet med lidt vand) * Eventuelt 1 klemme * Sløjfebånd * Ca. 25 cm tynd snor * Papirblomster du selv laver eller købte kunstige * Rosmarin-kviste.

Sådan gør du:  

Fold et spidst kræmmerhus af papiret, og lim det sammen. Sæt evt. en klemme på kanten, til limen er tør. Kom lim i kanten af kræmmerhuset og pres sløjfebåndet ind i limen. Fold snoren dobbelt og lim den fast foroven på kræmmerhuset som ophæng. Fyld kræmmerhuset med blomster og rosmarinkviste.

 TIP: Kræmmerhuset kan laves lige i den størrelse du ønsker. Du skal blot formindske eller øge målene, når du klipper papiret ud.  Vil du hænge kræmmerhuset op i vinduet, skal det have lidt tyngde for at hænge flot. Hæld lidt sand eller småsten ned i det. så hænger det smukt.

Guirlande med gran og fyr

Der skal ikke så meget til for at skabe hygge og stemning.

Bind en guirlande og lad den sno sig omkring dørkarmen eller gelænderet

Sådan gør du: Guirlanden bindes ved at klippe gran og fyr i mindre stykker og vikle dem sammen med vindseltråd. Det er nemmest at arbejde på et gulv, hvor guirlanden kan ligge udstrakt. Slå søm i hjørnerne over dørkarmen og lad guirlanden hvile på dem.  Når vi nærmer og tiden, hvor lysten til julepyntning melder sig, er guirlanden perfekt til formålet. Lav små S-kroge af tynd ståltråd og brug dem til ophængning af stadsen, så går det som en leg og ses ikke. Det er en god ide at give guirlanden en ordentlig dosis med hårlak, den holder sig pæn meget længe og taber heller ikke nålene. Små røde pigoner kan man da hænge på med det samme, det ser kønt ud og liver fint op i det grønne, indtil den strålende pynt melder sin ankomst. *

Design din egen halskæde

     Orange og gyldne nuancer er smukke og stadig moderne, brug dem til at lave en sød  halskæde             af kastanjer og træperler

Det skal du bruge: * Boremaskine med et lille bor * Kastanjer * Træperler i forskellige størrelser og farver (fås i hobby-butikker) * Farvet lædersnor * Silkepapir i pink og orange til blomst.

Sådan gør du: Bor hul gennem kastanjerne og træk perler og kastanjer på snor. Afslut med en knude i hver side.

Blomst: Klip 6 strimler silkepapir. 3 af dem skal måle ca. 5 x 15 cm. de andre 3 ca. 10 x 15 cm. Fold strimlerne dobbelt på langs og rul dem først ind over hinanden - de små inderst og de store yderst. Bred den ene ende af hver rulle ud og bøj enderne bagover. Saml og sno den anden ende så tæt som muligt. Fastgør blomsten med en knude på halskæden, og bind tynde strimler af silkepapir fast bagpå. *

Pynt haven til halloween

Alvedens spøgelser og ånder er ifølge overtroen på spil den 30 oktober, hvor det er allehelgensaften eller halloween, som amerikanerne kalder det. Det er også dagen, hvor sommertiden officielt ender, det bliver mørkt en time tidligere - snøft. Det bekæmper vi ved at sætte hjemmelavede græskarlygter rundt omkring i haven, skaber lys og festlig stemning med de sjove, finurlige græskarhoveder og pynter smukt op med gran og kogler, fugleneg og -foderkugler, som vi hænger op i træer og buske med røde bånd og lange sløjfer, der blafrer i vinden, de smukke røde pigeonæbler lægger vi i krukker pyntet med gran og fyldt op med fuglefoder, så vi også kan fryde os over et herligt fugleliv med kvidren og travlhed ved foderkrukkerne, som vi stiller rundt omkring i haven. Tænder masser af levende lys også i lanterner og lygter til fryd og glæde for store som små. Smukt og hyggeligt, mens vi forentningsfulde venter på lysere tider.

Smuk pynt af crepepapir

Det er en hyggelig beskæftigelse at sidde med papir, saks og lim i de lange mørke vinteraftener, og lave kønne søde ting og sager af det skønne crepepapir.

Yndige rosetter

Rosetter kan bruges som pynt på kræmmerhuse, æsker og gaver, hængende enkeltvis med et glansbillede eller et andet motiv klippet ud af magasiner, dekorationspapir, gavepapir eller reklamer med julemotiver fugle eller deslige.

Det skal du bruge: Crepepapir i forskellige farver * Nål og tråd.

Sådan gør du: Klip en lang strimmel crepepapir. Rosettens diameter er strimmelbredden gange 2, så til en roset på 10 cm. i diameter, skal strimmelbredden være 5 cm og selve strimlen 50 cm. lang. Jo længere strimlen er, jo mere tæt og rynket bliver rosetten. * Ri den lange led af strimlen yderst i kanten med nål og tråd (alm.sytråd) og træk så forsigtigt de to trådender sammen, så rosetten danner en ring. Bind enderne stramt sammen med dobbeltknuder,  så rosetten ikke går op.. Lav en masse rosetter i forskellige størrelser og farver og lim eventuelt 2 rosetter i forskellige størrelser sammen for at få en flot effekt. Lim et glansbillede eller andet sødt billede på midten af rosetten,  lim evt også en løkke på rosetkanten som ophæng.

TIP:  Crepepapir fås i hobbyforretninger, hos boghandleren og i supermarkedernes papirafdeling. Crepapiret ligger i et lag, der er 70 x 50 cm. Inden jeg breder laget ud, markerer jeg den bredde jeg vil bruge til rosetten af i den ene ende af laget, markerer med en blyant, tegner linien op efter en linial, nu er det lige til at klippe gennem hele laget efter stregen. Processen gentages, hvis der skal laves endnu flere rosetter.

Jeg køber altid crepepapiret i mørklilla, mørkeblå og mørkerød.  De lyse farver laver jeg selv, da crepepapiret ikke er farve-ægte , lægger jeg nogle stykker papir i en skål med vand og vupti har jeg farvet vand, lige til at dyppe et hvidt stykke papir i og får da en lysere farve. Crepapir skal behandles med forsigtighed, da det ellers glattes for meget ud,  men til silkepapir er det meget spænden selv at farve papiret. Til papirblomster pompom'er og rosetter, som alle er meget kønne i silkepapir er det alle tiders.  Har man flere ark hvidt papir, også kopipapir eller andet, lægger man blot papirerne ovenpå hinanden og et stykke farvet crepepapir øverst og stænker vand på. Resultatet bliver rigtig spændende, også som marmoreret papir. Men prøv dig frem, det er rigtig sjovt at lege med. Læg for eksempel flere forskellige små crepepapirerstykker i diverse farver ind imellem lagene,  se et flot spændende resultat og bliv overrasket. Det er i hvert fald noget andet end det,  man kan købe, og sjovere at lave det selv. Af og til er man uheldig at få papirer med en helt forkert farve, til det man vil bruge det til.  Det kan man farve på samme måde og få en spændende farvenuance ud af det. Grøn dyppet i rødt vand giver brun, blå i rød en lilla tone. .Alt eftr hvor stærk farven er, kan man få mange spændende nuancer ud af dét.  Prøv eventuelt med små stykker til du får en nuance på papiret, som du synes om og kan bruge til formålet.

 

forrige

Hjem

Tilbage

newbie.dk