Hjem

Tilbage

Hjertelig Velkommen til Grethes Skriblerier 2011

 Stort og småt, gode råd, tanker og idéer, poesi og prosa, opskrifter, lidt af hvert henad vejen

Velkommen til September 2011

Skriblerier

September er årets niende måned med 30 dage. Det ældre danske navn var fiskemåned.

Måneden har navn efter det latinske ord septum (der betyder "syv"), da september var den syvende måned i den romerske kalender. Lige som juli var opkaldt efterJulius Cæsar og august efter Kejser Caligula i år 37 september måned efter sin far Germanicus, en yngre bror af Kejser Tiberius. Denne opkaldelse har i modsætning til de to andre ikke overlevet til vor tid.

September i Danmark

Normaltal for september i Danmark

• Middeltemperatur:  12,8 grader C

• Nedbør:  73 mm

• Soltimer:  128

Vejrrekorder for september måned

• 1877 - Den koldeste september med en middeltemperatur på 10,0 grad C

• 1933 - Den tørreste med kun 18 mm nedbør

• 1994 - Dem vådeste med hele 162 mm nedbør

• 1998 - Den solfattigste med kun 74 soltimer

• 1999 - Den varmeste september med en middeltemperatur på 16, 2 grad C.  Max- og minimumtemperaturen var hhv. 28,4 og 1,2 grad C

• 2002 - Den solrigeste med hele 201 soltimer

• 2006 - Denne september tangerede med varmerekorden fra 1999 med en middeltemperatur på 15.2 grad C.  Max- og minimumtemperaturen var hhv. 26.5 og 4,3 grad C.

Hentet fra Wikipedia, den frie encyklopædi.

Jævndøgn: 22 september

Ugens digt¨

Mens det modnende korn blev tykt og dybt,

og mænd hist og her stod parat til høst,

faldt mit hjerte en morgen i søvn i mit bryst,

og ud i engene iled min fod,

En stillids-fugl på en tidsel stod¨

og spredte kerner, imens den åd, 

og gærdesmutterne sladred om tusind ting,

eller dansed lystigt rundt i en ring.

Iean Ingelow 

Sommeren 2011 blev historiens næstvådeste

Det har været en sjaskvåd sommer. faktisk så vådl at den indtager andenpladsen på listen over de vådeste somre i Danmark nogensinde, oplyser DMI.

Alt i alt blev det til 321 millimeter regn i gennemsnit hen over sommeren, og det er 2 millimeter mindre end rekorden på 323 millimeter fra 1980.

Man begyndte at måle vejrforhold i 1874, og man skal faktisk helt tilbage til 1879 for at finde nummer tre på listen for våde somre. Dengang målte man 317 millimeter regm

Syd- og Sønderjylland, Fyn, Vestsjælland. Sydsjælland, Lolland-Falster og Bornholm fik mest regn.

Kilde: DR1  TTV  1. september 2011

Netop som man havde indstillet sig rent mentalt på, at nu var det efterår med kulde, stride storme  rusk og dusk, der flår de sidste blade af buske og træer, bliver det denne anden dag i efterårsmåneden den mest vidunderlige sommerdag med en temperatur på 16 grader C , roligt og stille, så smukt at man bliver helt varm om hjertet og tænker, jamen så får vi måske denne vidunderlige indian summer.

Indian Summer

Dette amerikanske låneudtryk bruges både om de varme, sommerlige dage, der kan komme i begyndelsen af efteråret, og om en ældre persons anden ungdom. Det er opstået i 1700-tallets Amerika og er på forskellig vis blevet forbundet med landets op- rindelige befolkning: En forklaring går ud på en sammenligning mellem træernes efterårsfarver og indianernes fjerprydelser og ansigtsmaling. En anden udlægning er, at indianerne kunne finde på at genoptage angreb på nybyggerne ved godt efterårs vejr - hvor angrebene normalt ophørte, når efteråret satte ind. Formentlig hænger udtrykket sammen med, at netop denne type vejr er karakteristisk for de nordlige områder af landet, hvor den oprindelige befolkning overvejende holdt til efter at euoro- pæerne fortrængte dem fra de østlige dele.

Betegnelsen indianer  hænger sammen med, at Columbus, da han satte fod på det amerikanske kontinent i 1492, troede, at han havde fundet søvejen til Indien. På dansk er begreberne indere og indianere senere skilt, men på engelsk, er der stadig dette historisk betingede sammenfald.

Lovlig høst af Hyben

Højrøde hyben er sammen med sortrød hyld. blå brombær, friske nødder og spiselige svampe nogle af efterårets højde-punkter. Derfor er det fristende at rette blikket uden forhavens naturlige spisekammer og plukke løs udenfor i naturens gavmilde spisekammer og plukke løs af herlighederne. Men hvordan er reglerne for høst udenfor vores havelåge?                       Man må gerne forsyne sig fra naturens spisekammer af nødder, bær. svampe, frø m.m. Vel at mærke, når blot man kun samler i begrænset omfang til privat brug på arealer, der ejes af staten, kommunen og folkekirken..

Regler for indsamling og færdsel i naturen er beskrevet i "Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen" på www.retsinformation.dk

Der er rift om foderpladsen i din have

Det er en god idé at begnde med at fodre fuglene allerede nu her i efteråret, hvis de skal blive stamgæster i din have. Sætter du frø, fedt og frugt på menukortet, er der noget for ethvert næb. Vil du give fuglene en særlig luksuriøs menu, er solsikke- kerner et hit blandt en stribe af fugle, som spurve, mejser og finker. Fedtkugler er også en energirig lækkerbisken, mens modne æbler tiltrækker især drosler og silkehaler.

Uge 36

Mandag 5. september dag 248

Dagens navn: REGINA

Sol op  6:23  sol ned  19:53

Dagen aftaget  3 timer  58 minutter

Månen tiltagende  fuldmåne  12/9

Tallene gælder for København

Ugens fugl: Dværgfalk

De næste uger vil det blive mere risikabelt at være en småfugl i den danske kystnatur. Det gryende efterår er et signal til et rykind af dværgfalke fra ynglepladserne i skandinavi8e og østpå.

Den lille falk, der er Europas mindste rovfugl, er ingenlunde talrig, men den kan træffes over det meste af landet. Limfjorden, Vestjylland, Vadehavet og Sjællands kystlokaliteter huser flest af disse gæstende småfuglejægere.

Dværgfalken yngler i moseområder og åbne birkeskove i fjeldomådeerne mod nord. Den holder vinter i Vesteuropa, og enkelte tager helt ned i varmen i Spanien eller Nordafrika.

Danmark er transitland for de fleste af de susende hurtige små rovfugle, som man skal være heldig for at komme nær. Måske sidder en dværgfalk og spejder fea en hegnspæl eller et beskedent højdepunkt o lave enge eller kystområder, hvor den oftest holder til i Danmark.  Pludselig får den øje på en engpiber eller en stenpikker, der ligner et let bytte, hvorpå den ofte i en lynhurtig og lav flugt sætter efter sit måltid.

Ligesom spurvehøgen angriber dværgfalken så hurtigt og overraskende, at byttet i de fleste tilfælde næppe anede, at tiden var inde. Antallet af dværgfalkie og dermed chancen for at få denne vimse jæger at se i det fri stiger i takt med at septem-ber bliver til oktober.

Fuglefakta:Vingefang 60-65 cm

Længde: 30 cm.

Vægt: 140-230 g

Kuldstørrelse: 3-5 æg

Antal kuld_ 1

Forventet levetid: 12 år.

Læs mere på www.dof.dk./dværgfalk

Saml kastanjer og lav smuk pynt *

De kastanjetræer,der almindeligvis gror i danske haver, er hestekastanjer. De fleste frugter og nødder, der hedder noget med "heste", kan ikke spises, og det kan hestekastanjer heller ikke. Lad ikke din hund spise kastanjer fra hestekastanjetræet. De indeholdere gift, som hunden bliver syg af.

 Kastanjens frugt er kuglerund, grøn med pigge. Inden i frugten ligger kastanjen, der er kastanjetræets frø. Der kan være en, to eller tre kastanjer i en frugt. Kastanjen er brun og blank med en stor grå plet, som man kalder for navlen. Det er arret efter det sted, hvor kastanjen var hæftet til frugten.

Kastanjer er gode til at varme kolde tæer og hjælper mod uro i benene. Læg en stofpose med kastanjer på radiatoren og brug den som varmepude i fodenden.

* Se  dekorationer

Uge 37

Mandag 12. september dag 255

Dagens navn:  GUIDO

Solen op 6:37   ned 19:34

Dagen aftaget  4 timer  30 minutter

Månen: Fuldmåne  KL . 11.27

Tallene gælder for København

Ugens fugl: Stenvender

Et vagtskifte har fundet sted på badestrandendene, hvor strandløver og deres kvinder har overladt den efterårskølige arena til kystlivets sande eksperter.

I denne tid tager arktiske og højnordiske vadefugle for alvor de danske kyster i besiddelse. Efterårstrækket er i fyld gang, og unge stenvendere er blandt de vadefugle, der tillidsfuldt vader tæt på folk.

Det er nu ikke nødvendigvis de mondæne sandstrøg, der tiltrækker stenvenderen. Den brogede vadefulg opsøger ofte strande med ral og opskyl. Den lever på til sit navn, og den vender hver en sten og vandplante i sin iver efter at finde en reje, en vandloppe eller en lille krbbe.

De næste uger vil man på de fleste dqnske kyststrækninger have mulighed for at møde små flokke af unge stenvendere ansigt til ansigt. Måske er de født i det nordlige Skandinavien eller Rusland, og måske har de aldrig tidligere set et menneske, før de nu på deres første efterårstræk på en dansk strand møer et eksemplar. Da er det, at man kan opleve en forbløffende tillids-fuldhed og opleve stenvenderen på få meters afstand.

Uden for yngletiden er den en af de mest udbredte arter af vadefugle, der kan træffes på stort set alle kyststrækninger i verden.

Fuglefakta

Vingefang: 44-49 cm

Længde:  23 cm

Vægt: 80-110 g

Kuldstørrelse: 4 æg

Antal kuld: 1 år.

Maks,levealder: 21 år.

Læs mere på www.dof.dk/stenvender 

 Har du lyst og tålmodighed til selv at drive hyacinter ?

Vil du selv drive hyacinter i hyacintglas eller i potter med jord, så er det nu, du skal i gang, hvis du vil nyde de dejlige blomster og vidunderlige duft i november. Det tager cirka 8 uger at drive dem frem. Sætter du dem i glas, skal vandet i glasset kun lige nå bunden, læg et lille stykke trækul i. så vandet ikke rådner. Løgene dækkes med hætter, og hyacinterne stilles mørkt og køligt i ca. 3 uger.  Hætterne laver du selv, det er blot kræmmerhuse, du laver af kønt papir, f.eks. tidsskrifter eller maga-siner,

Mit eget bud på, hvordan jeg har lavet Hyacinthætter kan ses på 'Den kreative side' september 2011

Nu er det jo heller ikke menigen at hyacintglas/potter skal gemmes af vejen, nej med de flotte hætter vi har lavet, skal de da frem i lyset og stå f.eks i vindueskarmen som en sjov dekoration i sig selv og live op i den mørke tid.

Digt J.P. Jacobsen

Regnvejr i skoven

Hvilken velsignet forskrækkelig regn,

Luften den striber med kryds og med tegn,

Jorden med tusinde strømme.

Kølige regndråbes glimtende bold

Slynges herned med spøgende vold,

Splintres i småstænk tusinde fold.

Dråberne skilles, sammen de smelte,

Puslingebølgerne vældigt de vælte.

Dækkende alt med et dybdeløst hav.

Støvede gærder forsvarligt det vasker,

Træernes kroner i ho'det det plasker,

Stammerne løber ad ryggen det koldt.

Kalveknæede piles rad

Slikker om mund sig så inderlig glad

Med tusinde spidsede tunger.

Snerlerne drikke det dejlige vand

Vender sig n..............................

Redigeret af Thomas Bredsdorff                    

J.P. Jacobsen, forfatteren til romanerne 'Marie Grubbe' og 'Niels Lyhne'. ville skrive en samling naturdigte. Et skulle handle om regnvejr i skoven. Han gjorde notater. For eksempel: kalveknæet pil ved gærdet slikker sig om mund med de tusind spidse tunger. Så begyndte han på digtet, men standsede midt i et ord. Brugte i stedet for stoffet til en regnvejrsscene i novellen 'Mogens' og vendte ikke tilbage til digtet. Men i grunden var digtet der allerede, med fine sansninger af en ordentlig skylle. Man fandt udkastet, ufærdigt, som det ser ud her, blandt de papirer, han efterlod sig.

Politiken Poetisk 6. september 2011 

Jamen dog, er det ikke bare helt vidunderligt 'kalveknæede pile ....' ?

Her er beviset: Et godt digt kan med få linier sige lige så meget som en roman på flere hundrede sider. Man ser det for sig, alle disse kalveknæede pile, der med fryd slikker sig om munden med de tusinde spidse tunger og alle deres små kalveknæede pileunger der frydefuldt står dér og med deres tusinde små piletunger slikker vand og jubler, se nu regner det. Det er da et syn man aldrig glemmer, tænker; ja da, det er nu ikke så tosset endda med al den regn, man godt kan blive noget træt af, når det bare plasker ned i dagevis, men tænker på dette syn med de små kalveknæede små pileunger, der har så godt af al den regn, de kan få, for det må vi erkende, pil drikker meget vand, de er altid tørstige, så intet er så galt, at det ikke er godt for noget.

Forøvrigt anbefales det fra højere sted, at man planter pil og birk, hvis ens have sejler i vand.

Uge 38

Mandag 19. september 2011 dag 262

Dagens navn: CONSTANTIA

Sol op  6:50  sol ned  19:16

Dagen aftaget 5 timer 01 minutter

Månen aftagende  nymåne  27/9

Tallene gælder for København

Ugens fugl: Lysbuget knortegås

I disse dage ankommer de lysgugede knortegæs til vores hímmelstrøg fra de arktiske ynglepladser. Og ligesom Indien har et globalt ansvar for for at sikre levevilkårene for den udryddelstruede tiger,, har vi i kraft af vores kystnatur et stort ansvar over for den lysbugede knortegås, der er helt afhængig af vores natur.

Der er kun cirka. 7.000 individer af lysbuget knortegås i den bestand, som yngler i Nordøstgrønland og på Svalbard, og hvis vinterkvarterer primært findes i det danske kystlandskab.

Fra disse efterårsdage til slutningen af maj næste år vil Danmarks lavvandede fjordområder være af altafgørende betydning for denne bestands ve og vel.

Hvis vinteren bliver hård, som i de seneste to år, flyver de arktiske knortegæs over Nordsøen til Østengland eller til mildere egne i Holland. Men ellers vil gæssene guffe ålegræs og andre havplanter i Danmark. Og næste forår vil de græsse på saftige enge nær fjeldområder.

Jo bedre kondition, de arktiske gæs er i, når de om cirka ni måneder trækker nordpå, desto større frugtbarhed vil der være udsigt til for den lille og skrøbelige gåsebestand.

Fuglefakta

Vingefang: 110-120 cm

Længde: 55-61 cm

Vægt: 1.400-1,600 g.

Kuldstørrelse: 3-5 æg.

Antal kuld: 1

Maks.levealder: 28 år.

Læs mere på www,dof.dk/knortegaas

Den 22. september er det jævndøgn

Jævndøgn er de to dage om året, hvor nat og dag er lige lange overalt på Jorden, forårsjævndøgn (på den nordlige halvkugle) cirka 21. marts og efterårsjævndøgn (ligeledes) cirka 23. september. Solen passerer da humlens ækvator og har dermed deklinationen 0 grader.

Det er slmindeligt på den nordlige halvkugle at lade sommerhalvåret starte ved forårsjævndøgn og vinterhalvåret tilsvarende ved efterårsjævndøgn - og modsat på den sydlige halvkugle. De to "halvår" er efter denne definition ikke lige lange, idet sommerhalvåret - hvis man tæller dage - er næsten en uge længere. Det skyldes, at jordens bane om solen er elliptisk, og at vi er i en periode, hvor den nordlige del af jordens akse hælder mod solen (hvilket giver den nordlige halvkugle sommer), mens Jorden er i den fjerneste del af sin bane. Ifølge Keplers anden lov bevæger Jorden sig langsommere derude.

Hentet fra Wikipedia, den frie encyklopædi 21. september 2011

Æblet er en vidunderlig frugt

Tyske forskere har dundet ud af, at den populære runde frugt er et sandt vidunder, en vitaminbombe, der smadrer alle andre frugter i dysten om at være sundest. Det skriver 24timer.

Æbler indeholder nemlig vitaminerne C, E, K, B1, B2, B6, der hjælper iimmunforsvaret, og mineraler som Kalium, jod og zink, der er vigtige for stofskiftet, nervesystemet og musklerne og så indeholder det et såkaldt sekundært plantestof, der kan bekæmpe kræftceller.

Meget tyder desuden på, at det kan beskytte de celler i kroppen, som ellers kan udvikle Alzheimers og Parkinson, mener forskerne.

Kilde: DR1  TTV  22. september 2011

Æbler kræver forsigtighed

* Inden frosten sætter ind , er det på tide at plukke de æbler, som skal gemmes til vinteren. Husk at vinteræbler som

'Cox's Orange, Cox's Pomona, 'Maglemer' 'Ribston' med flere ikke er spisemodne, kun plukkemodne. En eller et par måneders lagring forhøjer aromaen.

Æblerne skal behandles varsomt, når du plukker dem, så de ikke skades. Ryk ikke stilken løs fra grenen, men vrid forsigtigt æblet løs.Hvis stilken løsner sig fra æblet,dannes sår, der let bliver indgangsport for svampesygdomme. Svøb hvert æble ind i avispapir, læg æblerne i træ- eller papkasser (ikke mere end tre kasser ovenpå hinanden). Opbevar frugterne køligt. En kæl- der er god. Opbevaring udendørs f.eks. på en terrasse, fungerer hvis æblerne beskyttes mod frost. I en tæt kasse isoleret med fregolit  kan æblerne holde sig friske udendørs til hen på vinteren.

Æblekompot

* 250 g røde æbler (uden kernehus, skåret i tern på 1 x 1 cm) * 80 g rørsukker * 1 tsk, stødt kanel * 25 g rosiner * lidt friskpresset citronsaft.

Fjern kernehuset fra æblerne og skær æblerne ud i tern på 1 x 1 cm. Bland æbler, rørsukker, kanel, rosiner og citronsaft i en lille gryde og kog forsigtigt op til sukkeret er smeltet. Tag æblekompotten fra varmen og lad den afkøle.                                                            

Flagermus

Flagermus er nattens utrolige insektfangere. Mens mejserne fanger masser af insekter om dagen, er det til gengæld flager-musene der dominerer som insektfangere om natten. I Danmark findes der 13 arter, men det er langt fra dem alle, som er almindelige gæster i gennemsnitshaven. Alle arter er fredet. Nogle af de mest almindelige er vandflagermus, brunflagermus og dværgflagermus.

Alle flagermus er meget effektive natjægere og lokaliserer deres bytte gennem et sindrigt ekkopejlingssystem, som vi mennesker normalt ikke kan høre. Man kan dog nogle gange høre skimmelflagermusen udstøde høje tikkende lyde - fra septem-ber til ind i december.  Det er hannerne, der udstøder lydene under deres parringsflugt.

På flagermsens menu står først og fremmest flyvende insekter (natsværmere er specie´lt udsatte), men visse arter kan også lokalisere og fange bytte, som sidder i vegationen - udelukkende med hjælp af ekkopejling.

Hvorfor flyver flagermusen kun om natten?

Engang  var der krig  mellem fuglene og pattedyrene. Flagermusen vidste først ikke rigtig, hvem den skulld holde med, men bestemte sig for pattedyrene, fordi de var de største. Det blev imidlertid fuglene, som vandt.. Derfor tør flagermusen nu kun komme frem om natten, når fuglene sover.   (Fabel af Æsop).

 Hårlok ændrer menneskets historie

En hårlok fra det vestlige Australien er den direkte årsag til, at menneskets tidlige historie må skrives om.

Danske DNA-eksperter kan nu sammen med et internationelt forskerhold påvise, at mennesket udvandrede fra Afrika mindst 24.000 år tidligere end antaget.

Forskerne har analyseret den 100 år gamle hårtot fra en aborginer, en af Australiens oprindelige beboere. Resultatet viser, at de mennesker som siden blev Australiens urbefolkning, udvandrede i den første befolkningsbølge. De forlod Afrika mange tusind år før de artsfæller, som blev nutidens europærere og asiater.

Kilde; dr/dk/nyheder  22. september 2011

HUSKAT

Husk at købe.

Husk at hente.

Husk at løbe.

Husk at vente.

Husk at tinge.

Husk at tuske.

Husk at bringe.

Husk at huske.

Husk at glemme

bagateller.

Husk at nemme,

hvad det gælder.

Husk at elske,

mens du tør det.

Husk at leve,

mens du gør det.

Piet Hein gruk Fra Alle Årene V

           Dahlia

Uge 39

Mandag 26. september 2011 dag 269

Dagens navn:  ADOLPH

Sol op:  7:04  sol ned: 18:58

Dagen aftaget 5 timer 33 minutter

Månen aftagende  nymåne 27/9

Tallene gælder for København

Ugens fugl; Kortnæbbet gås

" Jeg tog til vestkysten for at opsøge heldet og gå de arktiske gæs i møde.  Og så kom de. Sidst på eftermiddagen. Skydækket holdt på sommerens sidste varme, mens kilerne af kortnæbbde gæs pløjede den grå himmel og varslede endegyldigt efterår.

De snakkede, da de ánkom. Man er vel altid en kende kåg, npr man kommer til Syden. Flok efter flok fløj fra havet ind over land de sidste timer af denne septemberdag.

Omkring 1.ooo kortnæbbede gæs lagde et levende låg over mig, da jeg gik på stranden. Jeg nåede vist at tænke velkommen og godt vinterhalvår til de fleste.

Men det blev nu ikke som den dag i 1980'erne, da jeg ramte trækkets hovedåre og fik gåsekuller inklusive gåsehud. Det var den dag, da mindst 10.000 kortnæbbede gæs i kilometervis af kiler fra Bulbjerg og nordpå fik landkending lige netop i de timer, da jeg cyklede på en strækning, der krydsede gæssenes rute.

Lige siden har september og fugletrækkets magi fristet til et målrettet kig fra kysten af Nordvestjylland, hvor Svalbards kortnæbbede gæs  når Nordvesteuropa i løbet af månedens sidste halve snes dage..

De har ynglet på øgruppen i isbjørnens land bare 1.000 kilometer fra Nordpolen. Og nu skal hele bestanden på cirka 69.000 fugle holde vinter i Danmark, Tyskland og Holland.

Godt at vide at de vil være hos os til engang langt ud på foråret".

Fuglefakta

Vingefang: 135-170 cm.

Længde: 60-75 cm.

Vægt:  Han: 2.500-2.700g.  Hun:  2.200-2.500 g.

Kuldstørrelse: 3-5 æg.

Antal kuld: 1

Maks.levealder: 39 år.

26-09-2011  Læs mere på www.dof.dk/kortnaebbetgaas

Sund snack - tørrede æbleringe

Det er superlet at lave efterårets sundeste snack - en hel posefuld tørrede æbleringe. Giv de kære unger en posefuld med i skole,så kan de tage lidt sund slik i frikvartererne..Tag også selv en pose æbleringe med på job g snup en eller flere, når du trænger til at stresse af i løbet af dagen og få gang i de små grå.

1. Forvarm ovnen til 100 grader.

2. Stik kernehuset ud og skær æblerne i så tynde skiver som muligt (ca. ½ cm.).

3. Bred æblerne ud på en bageplade med bagepapir, og lad dem tørre i ovnen i ca. 1 time.

Har du gang i ovnen, så udnyt eftervarmen, du opdager hurtigt, at der skal laves mange poser æbleringe, de forsvinder som dug for solen, der vil være rift om dem. Børnene elsker dem.

Vidste du . . .

. . .at man i Danmark kan dyrke nogle af verdens mest velsmagende æbler?  Her i landet har vi nemlig et klima, som er ideelt til at få både sødme, den syrlige smag og aromaen frem i æblerne. Pas derfor godt på dine æbler og nyd deres forskellige smag, frem for at købe de udenlandske.

Tørrede æbler

* 2 mellemstore, faste æbler * 1 dl vand * 2 spsl sukker * 1 spsk. citronsaft.

*Kog vand og sukker op, lad det blive helt koldt og tilsæt citronsaft. Skær æblerne i meget tynde skiver, helst 1 mm på mandolin eller pålægsmaskine. Dyp dem i sukkerlagen og læg dem enkeltvis på bagepapir. Tør æblerne i ovnen ved 60 grader varmluft 2½-3 timer, indtil de er sprøde. Tag æblerne ud og lad dem blive helt kolde, inden de lægges i et patentglas.

Beruset får på afveje

Et får med benene i vejret på en mark fik sent søndag eftermiddag bilister på Silkeborgven ved Galten til at spærre øjnene op og ringe til politiet.

Da ordensmagten kom ud til marken, kunne de konstatere, at der var tale om et beruset får.

Ifølge vagthavende ved Sydøstjyllands politi havde dyret spist for mange gærede frugter.

Betjentene fik vendt fåret om, og så dinglede det videre ind på marken.

Kilde: DR1 nyheder 27. september 2011

Hvilket herligt syn, et dyr, der ligger dér på ryggen med alle fire stænger strittende i luften, og betjentene, der for en gangs skyld skal hjælpe en beruser på benene, som viser sig at være et beruset får, som de må træde til at få vendt om og på benene igen.  Mon ikke også de betjente har fået sig en sund latter. Det syn kunne jeg nu godt have tænkt mig at se, Det giver  mindelser om dengang for mange år siden, hvor betjente hjalp en andefamilie over gaden, ved Søerne i København (1959). Det billede, hvor betjenten står og holder trafikken tilbage, mens andemor går over gaden med en hel stribe ællinger på rad og række efter sig, gik for øvrigt verden rundt og vakte megen opmærksomhed og jubel. Der blev lavet plakater og København blev verdensberømt i en god sags tjeneste.

Supermuskler bag flagermusens gåde

Indtil i dag har det været et mysterieum, hvordan flagermusen bærer sig ad med at udsende deres lynhurtige ekkokald. Men nu har et dansk forskerhold løst gåden, skriver Eksperimentarium.dk.  Hemmeligheden ligger i dyrenes stemmelæber, som er udstyret med superhurtige muskler, fortæller Coen Elemans, som har stået i spidsen for undersøgelse af en bestemt art flagermus.

- Vi har opdaget, at denne flagermus har den samme type superhurtige muskler, som klapperslanger bruger til at rasle med, sangfugle bruger til at synge med og tudsefisk bruger til at brumme med, fortæller han.

DR2 TTV  30. september 2011.

Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer, så har du fundet ind til det.

der gør livet allermest værd. 

Sørg ikke over at roserne har torne, glæd dig over at tornene har roser.

At skabe fred i min have er stadig mit højeste mål, men når min nabo ter sig,

som stukket af en índre nål, må jeg vel se at få gjort kål, på al min skvalderkål!

                                                                                                             Benny Andersen

Du må sætte dig ned - nyde duften af en årstid, som rø'r ved fornuften.

Ikke meget som tynger, når fuglene synger, fordi der er forår i luften.

                                                                                                           Per Nordigarden

Indrømmet, der er godt nok længe til forår, men med de sidste ugers helt fantastiske sommervejr, hvor man har kunnet stikke næsen udenfor, uden at skulle pakke sig ind i tykke frakker, trøjer, uldne tørklæder og hvad ved jeg, har det da været helt vidunderligt at snuse den vidunderlige duft af muld og de sidste efterårsblomster skønne dufte, ja så er der da noget, der rø'r ved fornuften, og det føles ikke lige så trist, at skulle igennemen en mørk lang vinter, Det er næsten som om, den er blevet afkortet med flere længder.

30. september 2011

Skriblerierne for september måneder hermed afsluttet.

 Skriblerier for oktober 2011 er oprettet.

Hjertelig tak for besøget

Jeg ønsker alle en god, hyggelig og fredfyldt oktober måned.

Kærlig hilsen Grethe Lindsø

                                                                                       menu 

næste