|
Hjem
Hjertelig Velkommen til Grethes Skriblerier 2011
Stort og småt, gode råd, tanker og idéer, poesi og prosa, opskrifter, lidt af hvert henad vejen
Velkommen til September 2011
Stort og småt, gode råd, idéer, lidt af hvert hen ad vejen
Ud at plukke hyld
Hylden er moden nu. Pluk hyldebær, så du kan nyde godt af de sunde bær i løbet af vinteren. De smukke sort-lilla bær hænger i tunge klaser fra træet og er smækfyldte med store mængder af A-, B- og C-vitaminer. Og så har de helsebringende egenskaber ved fx macwpibw og hovedpine. Pluk dem og frys dem, eller brug dem med det samme til nærende hyldebærsuppe serveret med tvebakker og skiver af æble eller til hyldebærsaft, som smager vidunderlig, når den bliver serveret varm.
Haven har sin egen dag
Havens dag er altid den anden søndag í september. Landets havecentre inviterer på aktiviteter som demonstration af blomsterbinderi udstillinger og masser af gode tilbud. Benyt dagen til en tur i dit lokale havecenter. Se mere på havensdag.dk
Nyt om helse
Sorbact er grøn sårbehandling. Det er en serie, som har været brugt af specialister i nogen tid, og nu er der kommet et sortiment til almindelige forbrugere. Det unikke ved systemet er, at det er bakterieabsorberende, Sorbact-metoden går ud på, at bakterier og svampe binder sig til forbindingen og dermed fjernes, når forbindingen skiftes. Dermed forbedres sårhelingsprocessen. Det virker også over for stafylokokker, som ellers kan skabe betændelsestilstande, når et genstridigt sår skal hele. Der er fem forskellige produkter i serien. Fem bandager koster 119.50.
Vidste du .... at man i Danmark kan dyrke nogle af verdens mest velsmagende æbler? Her i landet har vi nemlig et klima, som er ideelt til at få både sødmen, den syrlige smag og aromaen frem i æblerne. Pas derfor godt på dine æbler, og nyd deres forskellige smag frem for at købe de udenlandske!
Paradisæblemarmelade
* 500 g store modne paradisæbler * 1 dl vand * sukker.
Skræl paradisæblrne og fjern kernehusene. Skær æblerne i mindre tern. Kog dem møre ved svag varme under låg i 20 minut-ter. Vej mosen af, og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt sukkeret. (Til 500 g mos tilsættes 3-400 g sukker) Kog i nogle minutter til sukkeret er helt opløst. Rør kraftigt, så æblestykkerne findeles. Smag marmeladen til med mere sukker. Hæld marmeladen i skoldede krukker eller glas og luk til.
Paradisæblesirup
* 1 kg paradisæbler * Ca 1,2 l vand (vandet skal dække 2/3 af paradisæblerne) * sukker * 1/4 vaniljestang.
Skyl og halver paradisæblerne og kom dem i en gryde sammen med vand og vaniljestang. Kog under låg ved svag varme i 20 minutter. Lad saften dryppe af i et dørslag. Mål saften af og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt sukker, 400-500 g pr. liter saft og kog ind til en tynd sirup. Siruppen bliver tykkere, når den bliver kold. Pas på, det ikke brænder på. Hæld på glas eller flasker, og opbevar i køleskab.
Simpelt og smukt
En enkel buket af rosa hortensia, en efterårsblomstrende rose og en paradisgren med små kulørte frugter, som fuglene elsker.
Chips ved et tilfælde
Kartoffelchipsen blev opfundet ved et tilfælde, da en kunde på en restaurant i New York i 1857 brokkede sig over, at hans pommes frites var for tykke. Kokken blev irriteret og friterede en omgang papirtynde fritter. De blev helt sprøde - og meget populære blandt restaurantens kunder. Masse produktionen af chips startede dog først i 1920'erne, hvor en kvinde begyndte at sælge dem i voksbelagte papirposer. OBS: Prøv at tilberede chipsene på denne måde: Lun dem i ovnen og server dem sammen med hjemmelavet agurkesalat, aspargeskartofler og god sovs til søndagskyllingen.
VIDSTE DU AT . . .
fiskekød består af mange hvide muskler og få røde - de hvide bruger fiskene til at bevæge sig hurtigt med, og de røde til at bevæge sig langsomt med.
Salvie til hukommelsen
Indianerne bruger salvie til at styrke bevidstheden, og her i Europa har vi brugt den til at styrke hukommelsen i århundreder. Bryg en kop opkvikkende salviete ved at lade et par stilke koge i en liter vand i 10 minutter.
Sky med mange navne
Cumulus, altostratus, stratocumulus, cumulomnibus, cirrostratos - skyerne har mange navne, og ophavsmanden til dem alle er englænderen Luke Howard (1772-1864), der i 1802 udgav et skrift, hvor han døbte alle de mange forskellige skytyper med de navne, vi stadig bruger i dag.
Opvaskemaskinens tipoldemor
I 1850 så den første opvaskemaskine dagens lys - en trækasse med et hånddrevet Hjul, der plaskede vand på opstillede tallerkener. Særlig effektiv var den ikke, og i 1886 skal amerikanske Josephine Cochran have prklameret "Hvis ingen anden opfinder en opvaskemaskine, så gør jeg det selv". Som sagt så gjort, selvom det frem til 1950 kun var de store hoteller og restaurationer, der købte hendes opfindelse.
Isens historie
Ifølge nogle kilder var det den italienske opdagelsesrejsende Marco Polo, der i det 13. århundrede bragte frosne desserter med til Europa fra Kina, Andre kilder hævder, at romerne kendte til brugen af is i desserter. Og romerne havde lært at skære is fra frosne søer om vinteren og gemme den i klipper til brug om sommeren. I det 16. århundrede var frosne desserter populære i Firenze, og da florentineren Katarina de Medici blev dronning af Frankrig i 1533, tog hun sine opskrifter og kokke med sig til Paris, og herfra nåede is til England. For omkring 200 år siden I Napoli begyndte en mand ved navn Florin at fremstille og sælge is i en café der eksisterer den dag i dag. Af denne grund bliver Napoli ofte krediteret for at være isens fødeby. Amerikanerne tog ivrigt isen til sig, og den første fabrik til kommerciel produktion af is blev grundlagt i Baltimore i staten Maryland, USA, i 1851. Og portionsisen i form af vaflen blev introduceret i 1904 i England.
Mennesket har syet tøj sammen siden 18.000 år før vor tidsregning.
Man brugte fiskeben eller hornnåle og sener fra dyr som tråd. I 1400 blev den første jernnål smedet, og i 1500 blev nåleøjet opfun-det. Symaskinens forløber så dagens lys i 1804, hvor to englændere tog patent på en maskine, der efterlignede en syende hånd. Men den kom aldrig rigtigt til at fungere og først i 1830 kom symaskinens oldemor til verden, undfanget af en fransk skrædder. Den op- findelse var tæt på at koste ham livet, da andre fraske skræddere i protest brændte hans klædefabrik ned, fordi de frygtede, at nu blev de arbejdsløse. Men han lod sig ikke slå af pinden, og hans maskine blev sat i produktion, I 1850'erne udviklede amerikanerne den model, vi kender i dag., med fodpedal og nål, der bevæger sig op og ned.
Min egen første symaskine fra ca- 1940 var en singer med håndsving. Det var besværligt at sy på en sådan, da man jo skulle bruge højre hånd til at dreje hjulet rundt med. Da jeg syede meget fik jeg dog efter et stykke tid, sat en motor på kræet,og hvilken lyksalighedl, det var at være motoriseret.
Idéer
Kastanjedyr:
Når der laves kastanjedyr, ser man børn i farlige situationer med søm og strikkepinde, når de prøver at lave hul til tændstikkerne. En bedre metode er at banke søm igennem et bræt nappe spidsen af, så det kun er 1 cm., der stikker ud. Nu kan brættet stå på bordet og kastanjen presses nemt ned over sømmet og vupti er der et hul til stikkerne.
Hjem
|