Tilbage

Tulipa Triumph

Ingen længe kan vi atter nyde dette smukke syn i naturen og i vore haver,

Uge 3

Mandag 16. januar dag 16

Dagens navn:  MARCELLUS

Sol op  8.31  sol ned  16.08

Dagen aftaget 00t.  41 min.

Månen aftagende  nymåne 23/1

Tallene gælder for København

UGENS GRUK

DER ER EEN SANDHED -

Der er en lille blomst

som kaldes fred.

De dybe skillevande

gror den ved.

Og den har rødder

på den anden bred.

Og har du fældet dom

om godt og slet

og tvingende bevist,

at du har ret,

så har du taget sagen

lidt for let.

Thi  større er

det virkeliges spil

end selv din sandhed,

eller om du vil:

der er een sandhed -

og en sandhed til.

Piet Hein Gruk Fra Alle Årene lV

Ugedagenes navne

Navnene på vores ugedage kommer oprindelig fra det gamle romerige, hvorfra de blev bragt nordover med de romerske hære og tillempet tilsvarende nordiske forhold. Romerne opererede med en 7-dages uge, hvor hver dag havde tilknyttet et af de 7 bevægelige himmellegemer, man kendte dengang, og hvoraf 5 også betegnede navnet på en gud: Mars, Merkur, Jupiter, Venus, Saturn samt soken og månen.

Søndag betyder solens dag - det ses tydeligt i det engelske "Sunday". Fra bgyndelsen af kristendommens tid blev søndag som den allerhelligste af dagene beragtet som ugens første - det er først med industrialiseringen og kristendommens aftagende be-tydning, at man begynder at betragte den første arbejdsdag, mandag som den, der begynder ugen.

Mandag betyder månedag, og hvor tirsdagen i det gaml Rom var krigsguden Mars' dag, som det stadig kan spores i det franske "mardi", blv det i Norden tillempet efter navnet på dem nordiske krigsgud Tyr.

Onsdag var romernes dag for Merkur, som var handelens og de vejfarendes gud. I Norden fik den ad sindrige veje navn efter den øverste gud Odin.

Torsdag er tordegudens dag, som i romerriget var Jupiter, men i Norden som bekendt Thor.

Fredag var kærlighedsgudindens Venus' dag - i Norden hed kærlighedsgudinden Freja.

Lørdagen har et rent nordisk navn efter den oldnordiske "laugurdagr", som betød vaske eller badedag. Det var den store renselsdag før helligdagen.

Igennem middelalderen blev der uden held gjort forsøg på at ændre disse hedenske navne på ugedagene i mere kristen retning.

Kilde: hvorfor det?  Talemåder & traditioner, skikke & symboler.

Mette Eilertsen og Mogens Eilertsen, 2005

Talsymbolik

Den gamle græske filsof Pythagoras (ca. 580-500 f.v.t.) sagde, at alt var indrettet i overensstemmelse med tallene. Tallene har altid fascineret mennesket på grund af de matematiske egenskaber og den mystik, der kan være forbundet med dem. Mange religioner har tilknyttet tal og talmagi.

3-tallet

Aristoteles (384-322 f.v.t.) talte om, at triaden (en gruppe på 3) var symbol for helheden, fordi den bestod af en begyndelse, en midte og en afslutning). Tretallet har siden tidlig tid været et lykketal, nok fordi det er et af matematikkens mærkelige tal.

Tre  er det andet primtal i en uendelig række. Et primtal må kun kunne deles med tallet 1 og sig selv. Denne form for talmystik har altid fascineret mennesker. I de fleste religioner er guderne opdelt i grupper af 3. Også for den kristne kirke fik tallet tre en særlig kultisk betydning. Det blev symbol på den hellige treenighed, som blev fastlagt ved kirkemødet i Nikea i 382: Faderen (Gud), Sønnen (Jesus) og Helligånden. Et kirkeligt symbol på treenigheden er tre ringe, der skærer hinanden - et andet er den ligesidede trekant, hvori Guds øje er tegnet. I folkloren og specielt i eventyrene bruges 3-tallet konsekvent: tre kongesønner, tre prøvelser, tre ønsker osv. Vi råber trefoldigt hurra (evt. 3 lange  og 3 korte), og det bedste sølvtøj har 3 tårne præget på sig. Ved auktioner er det tredje slag med hammeren en indikation på, at salget er afsluttet - det ledsages af, at auktionarius siger "første, anden, tredje gang".

Den gamle, folkelige vending alle gode gange tre menes at hænge sammen med middelalderlig tysk retspraksis, der foreskrev, at personer, der udeblev fra retten skulle indstævnes endnu to gange, før der kunne afsiges dom i vedkommendes fravær.

4-tallet

Tallet 4 går igen i mange sammenhænge, som vi ikke spekulerer synderligt over i hverdagen: 4 verdenshjørner. 4 årstider, 4 elementer, 4 libsaldre, 4 farver i kortspillet osv. Formentlig er det fra de gamle ægyptere, at europæerne  oprindeligt får ideen om en vrden med 4 hjørner, som om det var en kasse. Det ægyptiske verdensbillede omkring år 1000 f.v.t. var baseret på den umiddelbare oplevelse: Jorden er flad. og himlen er en hvælving, som stjernerne sidder fast på. Dette verdensbillede har hos almindelige mennesker holdt ved frem til langt op imod oplysningstiden, på trods af at allerede de græske filosoffer (heriblandt Pythagoras) var klar over, at Jorden er rund og endda beregnede deres omkreds rimelig præcist.

Da pyramiderne blev bygget, boede man de fleste andre steder i organiske (tit runde) boliger - som fx eskimoernes, indianer- nernes og samernes - og man byggede gravmonumenter baseret på cirklen eller elipsen.  Men ægypterne byggede firkantet. Med så store byggeprojekter som pyramiderne var, har det været lettere at kondtruere med en firkantet grundplan. Den ægyptiske hirroglyf for ordet "hus" var simpelthen en firkant. Udviklingen fra bygninger i organiske former til konstruk- tioner baseret på en mere lineær idé kommer til at repræsentere et sapring i tankegang, som har holdt ved siden: De fleste  af vore dages bygninger er fx firkantede med firkantede rum.

For oldtidens grækere var 4 "Verdens tal" - et tal der stod for orden, og som de derfor brugte til at systematisere mangt og meget med. Grækerne opererede med 4 elementer, jord, ild, vand og luft, som man mente i forskellige kombinationer dannede hele verden.

Man brugte også 4-tallet til at beskrive menneskers personligheder eller "temperamenter" (= latin for "passende bldanding"). I årene fra ca. 200 til 1500 mente man i Europa, at de fire legemsvæsker blod, gul galde, slim/lymfe og sort galde i varierende grad påvirkede et menneske så man var enten sangvinsk, kolerisk, flegmatisk eller melankolsk anlagt Med undtagelse af først- nævnte, som beskriver en person med et lyst og optimistisk sindelag, er det alle udtryk, vi stadig bruger i dag. Teorien var blandt andet grundlaget for den i middelalderen hyppigt anvendte kur i form af åreladning, hvor man tappede blod af den syge for at få balance i væskerne . Denne form for lægevidenskab kaldes humoralpatologi, idet humor oprindeligt var det græske ord for væske. Den betydning, vi bruger ordet i i dag, kommer først ind i det danske sprog i det 19.århundrede  hentet fra England.

Den græske 4-deling af verden blev overtaget af kristendommen sidel'bende med det magiske 3-tal - det der ikke passede ind i systemet, blev bragt til at gøre det- Derfor havde de første universiteter 4 fakulteter: et teologisk, et medicinsk, et juridisk og et filosofisk, ligesom begrebet kvarter om en bydel er baseret på denne 4-deling.

7-tallet

Tallet 7 har fra oldtiden været et betydningsfuldt og mystisk tal. Det er et primtal (kan kun deles med sig selv og tallet 1), og er blandt andet af denne grund blevet opfattet som et særligt tal med mystiske egenskaber. Desuden varer månens faser næsten præcist 7 dage hver, hvilket sumererne havde opdaget allerede 4000 år f.v.t.

Grækerne anså tallet 7 for at være udtryk for den store helhed. De kendte himmelligemers antal var i antikken også 7: Månen, Merkur, Venus, Solen, Mars, Jupiter og Saturn.

I det Gamle Testamentes apokryfe skrifter og i Koranen opregnes himlenes antal til 7, hvoraf den allerøverste var den herligste. Den havde nr. 7 - heraf udtrykket at være i den 7. himmel. Grækerne fastlagde i antikken verdens 7 underværker, og i middelalderen opstillede kirken 7 dødssynder.

Når vi bruger vendingen til syvende og sidst, er det formentlig afledt af Biblens skabelsesberetning, som fortæller, at Gud på den 7. dag havde færdiggjort sit værk og hvilede sig.

Udtrykket syv lsnge og syv brede  knytter syvtallet til et afstandsmål i to retninger. - at bevæge sig syv mil i bredden og bagefter syv mil i længden. Det betyder som bekendt, at noget varer alt for længe.

Remsen 7.9.13 bruger vi tit som en forstærkning af at banke under bordet.- eller som et alternativ til det.

Syv var et heldigt og også helligt tal, ni er måske af verbale grunde kommet med i rækken, men 13 var et sørdeles uheldigt tal. <når det er m,ed i rækken, hænger det npk sammen med en folkelig overtro om, at man kan afværge det onde ved at nævne det. Remsen er af nyere dato og tilsyneladende kun kendt i Norden.

13-tallet

Endnu i dag sørger den gode vært ved et selskab måske for, at der ikke sidder 13 ved bordet. Der er nemlig tradition for, at det betyder ulykke. Men hvem er nr. 13 ved bordet?

Svarene er mange; Nr 13 kan være den, der sætter sig sidst, eller den, der rejser sig først. Nr. 13 kan også være den, der sidder ved døren eller ved et spejl. I hvert fald er det altid nr. 13, det går dårligst for. Oprindelsen til tretten til bords er Det Nye Testamentes historie om den sidste Nadver, hvor Jsus sad til bords med sine 12 diciple, før han blev henrettet. Nr. 13 ved det nadverbord var Judas, der forrådte Jesus.

Fra middelalderen kender vi historier om om heksesabbater, hvor der altid var 13 til stede. Nummer 13 var Fanden selv. Det blev i folkemunde kaldt et djævledusin. Man mente, at heksene i deres ceremonier vendte kirkens handlinger på hovedet som en hån mod kristendommen - derfor var det lart, at de ville gøre grin med Jesus ved at holde fester med 13 deltagere.

Et andet dæmonisk tal er 666, som er blevet forbundet med ideen om Atikrist, der iføæge evangelisten Johanes skulle væe en farlig modstander af Kristus, som vil vise sig før hans genkomst og udgive sig for ham for at føre de troende bort fra den sande tro. 666 kaldes også for dyrets tal med reference til det store dyr i åbenbaringen  (Johannes Åbenbaring 13,18) Dette dyr har oprindelig været symbolet på romerriget, som forfulgte de første kristne, men bliver senere brugt i bredere for-stand om Satan inkarnationer.

Kilde:  hvorfor det? traditioner & talemåder, skikke og symboler  -

Mette Eilertsen og Mogens Eilertsen, 2005 Frydenlund

Uge 4

Mandag 23. januar dag 23

Dagens navn: EMERENTIUS

Sol op;  08:22  sol ned:  16:22

Nymåne  KL. 08:39  fuldmåne 7/2

Tallene gælder for København

Ugens digt

Gammelt løv

Det løv som falder under høstens vejr

brunrødt til jord, så moderstammen står

med nøgne grene, skal i vintren hård

og streng, i læ i bunker ligge hér

og dér; og selv når vintergækkers skær

oplyser skov og krat, det ej forgår

skønt salig sønden gennem skoven når,

og knop og kvidren melder vår er nær."

"Gammelt løv",  Mackenzie Bell.

Digtet står i NATURDAGBOG

AF EN ENGELSK DAME ÅR 1906

Edith Holden

Hvilken farve skal din hortensia have i år?

Drømmer du om en svagt rosa hortensia til sommer, så giv dem du har i haven kalktilskud fra nu af og til maj. Foretrækker du dem blå, så plant dem i ren spagnum, og strø en anelse alumininiumssulfat (ca. 1 gr aluminiumssulfat per kvadratmeter i bedet) omkring dem i forår og efterår . Husk at dække med gran eller andet vinterdække, når der er hård frost på vej, ellers kan hortensiaen fryse så meget, at blomsterknopperne bliver ødelagt.

Der er ingenting i verden så stille som sne,

Når den sagte gennem luften daler,

Dæmper dine skridt,

Tysser, tysser blidt

På de stemmer, der for højlydt taler.

Helge Rode, 1896

Tirsdag den 31 januar dag 31 uge 5

Dagens navn:  VIGILIUS

Sol op  8;08  sol ned  16:38

Månen tiltagende,  fuldmåne 7/2

Dagen tiltaget 01 time 34 minutter

Tallene gælder for København.

Ugens gruk:   DEN FØRSTE FORÅRSDAG

Psykoligisk vejrgruk

Det var den første forårsdag,-

Der kommer mange fler.

Men dette var den første,

og den kommer ikke mer.

Der kommer andre forårsda'e

med mere varigt vejrlig,

som folk vil fatte mere af

og kalde første foråradag

og mene dette ærlig.

Men vi - vi véd: det var i dag

den første første forårsdag -

og det er noget særlig.

Piet Hein Gruk Fra Alle Årene I

Med dette forårsgruk vil jeg afslutte denne januar måned.

 Hjertelig tak for besøget.

En ny måned februar 2012 er oprettet. Forhåbentlig har du fået en god oplevelse og lyst til og interesse for at følge skriblerierne for februar,  Kig i menuen for Februar måned og klik ind på skriblerisiden, du evt. har interesse for at kigge på.

Det vil glæde mig virkelig meget med en hilsen i gæstebogen eller email@gretheshobbies.dk  meget gerne med kommentarer ris og ros er så absolut lige velkommen.

God lykkebringende februar

Kærlig hilsen

Grethe Lindsø

menu

næste side