|
Hjem
Tilbage
HJERTELIG VELKOMMEN TIL GRETHES
Skriblerier 2010
Stort og småt, gode råd, tanker og idéer, poesi og prosa,
lidt af hvert - henad vejen

VELKOMMEN TIL APRIL 2010
April - Fåre måneden eller Græs måneden
Årets fjerde måned - 30 dag
Den mest gængse teori siger, at månedsnavnet april kommer af det latinske ord aperire, som betyder at åvne. Det vil sige, jorden er klar til at blive tilsået. I april åbner året sig for alvor mod foråret og sommeren.
Ifølge andre kilder kommer april af det latinske ord aårilis, hvos betydning er lidt uklar - Men det kan være udspringet af etruskiske ord Apru, som er navnet på en kærlighedsgudinde, den samme som romerne kaldte Venus. Venus som var en forårsgudinde og havernes beskytterinde, med tiden blev hun mere og mere opfattet som identisk med græske gundinde Afrodite, og bliver derefter efterhånden snarere opfattet som gudinde for kærlighede.
Månedens gamle nordiske navn ar græsmåned eller fåremåned. I denne måned kom fårene og kreaturerne på græs igen efter den lange vinter.
MÅNEDENS DIGT
Kom frem, blomster ! over dal og bakke
en sødmefuld ånde boltrer sig med havet;
og i det spæde forars smil og tårer
blandt regnfulde grene, jeg hørte droslen slå.
I bægre og stjerner, som smykker den lysgrønne eng,
I gyldne vinger, som tornbladens kviste sætter,
I tænksomme klokker, som ringler ved festlige optog,
I mælkehvide knopper, som danner majtjørnens kappe,
I violette juveler og safirblå øjne,
lette, flagrende anemoner og sky alfekor
fra hver en furet mur - kom frem ! - og lad
jeres grønne byger falde over mig, mens jeg synger.
En hyldestsang
M. Holden
UGE 13
Torsdag den 1. april Skærtorsdag
Dagens navn HUGO
Sol op 6.43 sol ned 19.45
Dagen tiltaget 6 timer 06 minutter
Månen aftagende
Nymåne 14/4
Tallene gælder for København
UGENS DIGT
Å, hvor denne kærlighedsvår dog ligner
En aprildags skiftende lys !
Snart tindrer den i solens fulde stråler,
Snart drukner den i bygernes gys.
Tvillingerne . Shakespeare

DERFOR GRINER HYÆNERNE
De særegne grinelyde fra savannaens hyæner har i mange år undret dyreforskere. Men nu har et amerikansk studie fundet frem til,, at stemmelejet afslører hyænernes alder, og at antallet af "grin" viser, hvor høj en social status, den firbenede grinebider har.
Hyænernes grin er især vigtige for de mandlige dyr, der vil tilslutte sig en ny flok, hvor de starter med at være i bunden af hierakiet. Ved at aflæse de forskellige flokmedlemmers status kan de nye medlemmer f.eks. høre, hvem de skal hamle op imod for at forbedre deres status.
GÆT EN FUGL
Gult næb om vinteren sort om sommeren
Det er såmænd vores lille gråssenollike, bedre kendt som gråspurv og af professionelle kaldet Passer domesticus. Hannen har grå isse, brunt øjenbrynsbånd og sor hageplet, der om sommeren breder sig ned ad brystet. Om vinteren er næbbet næbbet gult, mens det om sommeren bliver sort. Hunnen er mere ensartet gråbrun hele året (ja, det er typisk!).
DYRK KARTOFLER PÅ ALTANEN
Snyder du dig selv for hjemmedyrkede kaftofler, fordi du ikke har have? Du kan i stedet dyrke kartoflerne i kartoffelsække på terrassen eller altanen. Sækkene kræver ikke så meget plads, men kan godt give et fint udbytte. Fyld ikke sækken helt op fra staten, men gem jord til at efterfylde med, når planterne skal hyppes.
GØD POTTEPLANTERNE. MEN HOLD LIDT IGEN.
Potteplanterne er ved at komme til live igen efter vinterdvalen, og der er ved at være masser af lys udenfor, så nu skal du begynde at gøde igen. Start med at give halv gødningsdosis den første månedstid - mere har de som regel ikke brug for.

Piet Hein Gruk
MARKENS LILJER
Vi skal være som markens liljer,
om hvilke psalmisterne quade:
De sår ikke. De høster ikke.
Og de sanker ikke i lade.
Det bud har vi delt med hinanden,
så alle blir fromme og glade;
den ene del sår og høster,
men sanker ikke i lade.
Og så er der andre som indtar
det modsatte mellemstade:
De sår ikke. De høster ikke,
men de sanker i lade.
VOR TIDS ELEMENTER
De fire enkle verdensstoffer,
hvorpå alt hviler og beror
ifølge ældre filosoffer,
er luft og vand, benzin og olie.
ILD AF VAND
Vi, som har stolet lidt for blindt
på kullets evangelium,
skal nu forvandle havets brint
til energi - og helium.
Fra første gang vor slægt tog land
til vore dages ende
var vores skæbne denne:
at eftergøre solens brand,
at lade opstå ild af vand
og verdenshave brænde.
Gruk Fra Alle Årene II
Som et lille sødt punktum på denne uge, vil jeg servere nogle dejlige pandekager,
om ikke andet opskriften til dem: Nu er det mændenes tur - nu skal der grilles og disse pandekager kan naturligvis også tilberedes på grillen.
PANDEKAGER MED CITRONCREME OG VANILJESYLTEDE PÆRER
(4 pers. eller 12 stk pandekager)
Pandekagedej:
2 æg * 25 g sukker * ca. 2,5 dl sødmælk * ca. 75 g. hvedemsl * 25 g. smør.
Citroncreme:
2 dl fløde 13% * 2 pasteuriserede æggeblommer * ca. 20 g. sukker * 3 tsk. maizenamel * vaniiljekorn fra 1/4 stang vanilje * 1,5 dl. piskefløde * revet skal fra 1 økologisk citron * evt. 1-2 spsk. flormelis.
Syltede pærer:
2 store pærer skåret i grove tern * 1/2 stang vanilje * 1/4 dl pærebrændevin * 4 spsk. sukker.
-
Start med citroncremen. Pisk alle ingredienser sammen i en gryde undtagen piskefløde, citron og flormelis. Sæt gryden på komfuret, og kog forsigtigt cremen op, mens du fortsat pisker konstant. Når konsistensen er fast og tyk, trækkes gryden fra varmen under stadig omrøring. Afkøl herefter cremen i køleskabet. Pisk fløden stiv og vend den med æggecremen og revet skal fra en citron. Gør evt. cremen mere sød med lidt flormelis.
-
Kog pærestykkerne med sukker og vanilje i ca. 2-3 minutter til de er 'al dente', og stænk med pærebrænde- vinen til sidst.
-
Lav pandekagerne lige inden servering. Pisk æg og sukker sammen og tilsæt herefter sødmælk og mel. Smelt smørret, som efterfølgende piskes i dejen. Tilsæt evt. lidt mere mælk for at tilpasse konsistensen - det skal føles som krænemælk Bag de 12 pandekager på en lille pande - gerne på grillen. Fordel herefter cremen på hver enkelt pandekage og fold sammen til små pakker. Server med de syltede pærestykker over.

UGE 14
Mandag den 5. april 2. Påskedag
Mit oldebarn Sebastians 1 års fødselsdag.
Tirsdag den 6. april 2010
Dagens navn SIXTUS
Sol op 6.30 sol ned 19.55
Dagen tiltaget 6 timer 20 minutter
Månen aftagende
Nymåne 14/4
Tallene gælder for København
Dagens digt:
KIRSEBÆRTYVEN
Tidligt en morgen, længe før hanegal,
Blev jeg vækket af fløjtetoner og gik til vinduet -
I mit kirsebærtræ - haven var endnu halvmørk -
Sad en ung mand med lappede bukser
Og plukkede lystigt mine kirsebær. Han så mig
Og nikkede, mens han med begge hænder
Hentede kirsebær fra grenene ned i sine lommer.
Endnu en tid lang, da jeg atter lå i min seng,
Hørte jeg ham fløjte en lille lystig sang.
Bertolt Brecht skrev 'Kirsebærtyven' omkring 1940.
Erik Knudsen oversatte digtet til tidskriftet Politisk revy 1964.
Tyv møder ejermand. Der er forskellige muligheder, flugt, slagsmål, politi.
I Brechts digt indtræffer ingen af delene. Er det en utopisk drøm om en fremtid,
hvor den fattige må få fra den rige? Hvor en tyv i et træ er så smukt et syn ,
som var det en solsort? Ikke til at vide, men billedet glemmer man ikke.
Thomas Bredsdorff
Som den optimistiske sjæl jeg også er, tror jeg på, at det går i opfyldelse.
Der er nu noget med digte, de kan på få linier sige lige så meget og sætte følelser og tanker i gang, som en hel bog på hundrede sider.
Et andet digt: 'Prøverum'af Carsten René Nielsen morer jeg mig altid over, når jeg tænker på det - og ser situationen for mig- det er da herligt ikke?
PRØVERUM
Jeg kunne simpelthen ikke
finde en T-shirt, der passede.
Hver gang jeg trak den over hovedet,
var den større end den foregående.
og snart stod jeg helt indhyllet
i en T-shirt, hvor selv dens ærmer
var så lange, at ærmegabet hang slapt
ud over mine hænder. "Den er nok lidt
for stor", bemærkede den kvindelige
ekspedient, som rakte mig en ny,
men da den viste sig at være endnu større,
aneden jeg nok hvor det bar hen.
Allerede mens jeg kæmpede
for at finde ud af den næste T-chirt,
åbnede hun sin skjorte,
løftede mig op og lagde mig til sit bryst.
Uden for tøjbutikken ventede barnevognen.

Servietdecopage f.eks. et billede til børneværelset
DECOUPAGE
At decoupere - lave decoupage (dekorere) er en vidundelig spændende hobby, der giver mulighed for talløse timer med kreativ udfoldelse og det endda for ganske små midler. Her kan alle være med, da materialerne ikke koster mange kroner. Det rene genbrug og forunderligt at se, hvad der kan komme ud af denne fascinerende hobby med dens variationer af teknikker og matrialer. som man selv finder frem til. Med det store udvalg af smukke, flotte servietter, der er blevet populære til servietdecoupage, er der ingen grænser for kreativ udfoldelse og flotte resultater.
Er du nybegynder og har lyst til at prøve denne dejlige hobby, kan du i indledningen til min side Deucopage læse om, hvordan du let, nemt og meget billigt kan komme igang.
DECOUPAGENS HISTORIE
Hvornår og hvordan ops tod så denne skønne kunstårt
Helt tilbage i det 12, Århundrede lavede kinesiske landarbejdere farvestrålende papirudklip for at dekorere vinduer, lamper, gaveæsker og mange andre ting. Tyske og Polske kunsthåndværkere har også brugt udklip som dekoration i adskillige århundreder. Polske kvinder og børn udviklede i særdeleshed en fantastisk evne til at folde koloreret papir og derefter klippe det ud i geometriske figuer, stiliserede fugle, blomster og dyr.
Imidlertid er det lakarbejder fra slutningen af det 17.århundrede udført i det fjerne Østen - mest i form af møbler - som vi sammenligner den nutidige decouopage med. Orientalske lakarbejder blev meget fashionable i Europa, og i løbet af ganske kort tid, blev efterspørgslen større end udbuddet. Resultatet blev, at ventianske møbel- snedkere og lakerere - kaldet depentore - begyndte at lave uoriginale lakarbejdeer for at imødekomme behovet. Denne form for lakarbejder blev kaldt Lacca conrafatta - lakimitation.
Samtidig blev anerkendte malere anvendt af den mere velhavende del af befolkningen til at dekorere møbler, vægge og lofter. På grund af den store efterspørgsel og det faktum, at mange mennesker ikke havde råd til at betale høje priser, dukkede en alternativ form for dekorering op. Tegninger af populære kunstnere blev klippet ud, limet op og dækket af mange lag lak, så det næsten lignede originale malerier. Herfra stammer udtrykket - l'arte del parero - fattigmandskunst- Både i det 18. og 19. århundrede blomstrede denne form for kunst op i hele europa. Den fik endda indpas ved Louis d. XV' hof.
Damer af det bed re borgerskab med en kunstnerisk åre, klippede billeder ud og limede dem på hatteæsker, parykstativer, skærme osv. Og dette holdt dem beskæftiede i mange timer. Mange arbejder af Bouchet, Watteau, Fragomard, Redout og andre kendte kunstnere er endt på denne måde. Glimrende og smukke eksempler på disse fine udklip, koloreringer og designs kan stadigvæk findes på skriveborde, chiffonnierer og lignende møbler.
Nævnes må også en vis engelsk dame, Mrs. Mary Delaney, som levede fra 1700-1788. I en alder af 71 år begyndte Mary Delaney at producere de mest udsøgte - og mest botanisk korrekte - reproduktioner af planter og blomster. Først blev fint silkepapir koloreret og derefter blev det klippet ud. Hun vedblev at lave sine "papir-mosaikker" - som hun kaldte dem - til hun i en alder af 88 år måtte opgive på grund af svigtende syn. Disse fremragende papirudklip kan den dag i dag ses på british Museum.
Ligesom Mrs. Delaney blev mange engelske kvinder af det bedre borgerskal i det 18. århundrede meget dygtige med sakse og blev dybt involverede i denne form for dekorationskunst med motiver under lak. Denne form for kunst blev i England kendt under betegnelsen "Japanning"
I dag oplever decoupagen en ny og spændende opblussen over hele verden. I USA, Sydafrika, Australien, England og Japan findes der aktive laug. Udbredelsen af kendskab til Decoupage skyldes primært en farverig kvinde fra Boston, Hiram Manning, samt en lille gruppe aktive og talentfulde decoupører som viste vejen i USA. The National Guild of Decoupeurs blev stiftet i 19 72, og takket være dem er denne fascinerende og smukke kunstart blevet kendt. Med dens originalitet og variation af teknikker er mulighederne for denne spændende kunstart uudtømmelig, idet den giver mulighed for utallige timers kreativ udfoldelse.

Tapetrester er flotte at bruge til decoupage.
Hos farvehandlere kan man være heldig at "tigge" sig til de skønneste tapetrester for ingen penge.
TAPETSER DIG TIL EN UNIK BAKKE
En bakke behøver ikke kun at være funktionel. Er den både smuk og pyntelig, kan den også gøre sig godt, når den ikke er i brug. Brug f.eks. din bakke på spisebordet og lad den huse både blomster, stearinlys og smukt nips.
Laker din smukt decouperede bakke med transparent lak (selv bruger jeg en klar gulvlak, som er utrolig flot og uendelig holdbar). Giv mange lag lak, mindst 3 -6 lag.
TIP Når du nu er igang med at lave tapetklister til at tapetsere med, så lav en stor portion med det samme, kom den på rengjorte store glas med skruelag, og du vil altid have tapetklister ved hånden, når trangen til at lave disse decoupager melder sig. Opbevar dem i køleskabet, kom atamon i, på samme måde som når der syltes, og du vil have tapetklister i flere måneder. Lad den gerne være ret tyk, den fylder mindre, tag blot en mindre portion ad gangen, den skal da blot tyndes op med koldt vand til den rette konsistens, du vil bruge til din tapetsering.
KASETTER MED TAPETRESTER
Nu du er i gang med de smukke tapetrester, var det måske også en idé at dekorere kasetter, ringbind o.lign.
Her er fremgangsmåden: Tegn og klip kasettens ryg, bund og front ud i en lang bane. Skær kasettens to sider ud af tapet med en hobbykniv. Tegn eventuelt efter en skabelon før du klipper. Smør tapetklister på de tre tapet- stykker. Tapetser kasettens frontstykke, bund og ryg først. Begynd med frontstykket. Sørg for at glatte godt ud. Tapetser nu siderne. Begynd for oven, glat godt ud. Skær kanterne efter med hobbykniven for at få en flot finish. Laker til sidst gerne mange lag, jo smukkere bliver det.

NY MENNESKELIGNENDE ART ER FUNDET
Forskere har fundet fossiler af to menneskelignende væsner, der vandrede rundt i det nuværende Sydafrika for næsten to millioner år siden.
Forskerne beskriver i det ansete blad Science, hvordan de har fundet en voksen hun og en yngre han - måske mor og søn - under udgravninger.
Ifølge forskerne er der tale om en helt ny art, som de kalder Australopithecus sediba.
Den nye art havde væsentligt længere arme samt en mindre hjerne end os mennesker. Til gengæld minder dens små tænder, næsen og dens lange ben om menneskefamiliens. siger forskerne.
Kilde: DR 1 TTV 9.april 2010
VIDSTE DU DET OM HAREN?
Harer spiser deres mad to gange.
Det kan lyde lidt ulækkert for os mennesker,
men sådan har naturen nu bestemt, det skal være.
Først hopper haren rundt i haven eller på marken,
hvor den finder de lækreste græsser og urter, som den spiser.
Så sætter den sig for at hvile lidt. Og .. så laver den dér, hvor den sidder.
Når der så er gået et øjeblik, spiser den de fødeboller
den har lavet, én gang til.
Ja, naturen er forunderlig.
Kunne vi dog blot passe bedre på den.

UGE 15
Mandag den 12 april dag 102
Dagens navn JULIUS
Sol op 6.15 sol ned 20.08
Dagen tiltaget 6 timer 56 minutter
Månen aftagende
Nymåne 14/4
Dagens digt
Paulus brev til Korintherne, kapitel 13
Om jeg så taler med
menneskers og engles
tunger men ikke har
kærlighed, er jeg et
rungende malm og
en klingende bjælde, og
om jeg så har profetisk
gave og kender alle
hemmeligheder og ejer
al kundskab og har al
tro så jeg kan flytte
bjerge, men ikke har kærlighed,
er jeg intet.
KÆRLIGHED
Kærligheden er tålmodig,
Kærligheden er mild,
Den misunder ikke,
Kærligheden praler ikke,
Bilder sig ikke noget ind.
Den tåler alt,
Håber alt, udholder alt.
Så bliver da Tro, Håb og
Kærlighed, disse tre.
Men størst af dem
Er Kærligheden, Amen
Paulus første brev til Korintherne
En smuk og tidløs tekst om kærlighed

HUSLY TIL DE HÅRDTARBEJDENDE
Sæt fuglekasser op til alle de små fugle, fx mejser og musvitter. Fuglene er en kæmpe hjælp om sommeren, når skadedyrene tager overhånd, da fuglene indsamler tusinder af lus og larver til deres unger.
Når lærken synger på sit første vers, synger vinteren på sit sidste.
Kaj Munk
FYLD SALATSKÅLEN MED SKVALDERKÅL
Skvalderkålen vælter op, og havefolket hader den for et godt ord. Når den nu alligevel er i haven, så brug den som et fantastisk og velsmagende vitamintilskud i maden. Brug bladene som du bruger spinat, friske eller tilberedte.
OM BIERNE OG BLOMSTERNE
Skal du så sommerblomster, så prøv at så forskellige katost. Humlebierne elsker de, og det er en fornøjelse at se de store bier tumle rundt i blomsterne. Alle katostblomster er i øvrigt spiselige og ser fantastiske ud i salatskålen.
DET SUNDE GRØNNE DRYS
Krydderurter smager herligt. Men de har også hver især nogle helt specielle egenskaber: Dild skulle fx være godt mod mave- og fordøjelsesproblemer, virke beroligende og modvirke søvnløshed. Persille er fyldt med vitaminer, den er vandrivende, modvirker dårlig ånde og nedsætter blodtrykket. Og purløg er rigt på A- og C-vitamin, virker positivt på blodomløbet, nesætter blodtrykket og sikrer en god fordøjelse. Så spis løs. Det kan kun gå godt.
Kilde: 'Krydderier og krydderurter'
FIND KÆRLIGHEDEN MED CITRONMELISSE
Ikke nok med at citronmelisse smager sødt og dejligt, den har også de dejligste egenskaber: Den lindrer ved kærlighedssorger, og bærer du planten på dig, vil du finde kærlighed. Førhen sagde man også, at planten var så kraftfuld, at den kunne genoplive de døde. Så nyd den i haven, og bliv ikke vred over, at den selvsår sig flittigt!
BAG GUF TIL GEMMERNE
Forsød weekenden med lækre karamelkager.
OPSKRIFT: Lækre karamelkager
Ca, 50 stk.
100 g smør eller margarine * 1 1/2 dl sukker, Rørsukker Flormelis * 2 tsk Vaniljesukker * 1 1/2 spsk Cane Syrup/ Rør- sukker Sirup * 2 1/2 dl hvedemel * 1 tsk bagepulver.
Bland alle ingredienserne i en skål og ælt dem sammen til en dej. Del dejen i 4 stykker, og rul stykkerne ud til lange stænger. Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem midt i ovnen ved 200 grader i ca. 5 minutter. Skær straks de lange stykker ud i mindre stykker. Kagerne skal opbevares tørt.

DUFTE PÅVIRKER SINDET
Både videnskabsmænd og psykiatere erkender, at dufte har indflydelse på personers sindstemninger. Duft går til hjernen uden nogen form for påvirkning, og derfor kalder dufte 'minderne frem'. En af de vigtigste egenskaber som blomsternes duft i dag kan give os er, at de synes at være virksomme mod stress, en af vor tids største sunhedsskadende faktorer. Stress betragtes af mange læger som den grundlæggende årsag til mange sygdomme. En dufhave kan derfor gøre nytte som refugium og afstressningssted efter en lang dags slid og møje. Et sted, hvor vi slapper af, glæder os over alt det smukke, vi omgiver os med, et sted, hvor drømmene om en smuk virkelighed kan skabes.
Har du ikke have, terrasse eller altan behøver du ikke fortvivle, der er masser af vidunderligt dejlige duftende
stueplanter, du kan fylde dine vindueskarme med. Og ikke mindst duftende krydderurter, fordi duftene er så varierede og dejlige og du kan tage nydelsen på forskud, inden aftensmaden står på bordet.
De gamle oldemødres stueplanter - duftgeranier - er helt vidunderlige pelargonier, der virkelig kan bringe minderne frem.
De dejligste tulipaner er vidunderlige i stuens vaser.

AT STYRTE OG AT SLAPPE
Husråd
Den som altid s t y r t e r af
får aldrig læsset byrder af.
Men den som gider s l a p p e af,
får overskud at tappe af.
B L O M S T R I N G E N S T I D
i to temperamenter
Såfremt du vil nære din melankoli,
så går du i dag og fordyber dig i,
at kirsebærblomstringens tid er forbi.
Men tar du hver uge for hvad den er værd,
så går du idag mellem knoppende træer
og ser: at syrerenernes
- rønnens og hyldens, kastanjens og guldregnens -
blomstring er nær.
Piet Hein GRUK

Uge 16
Mandag den 19. april dag 109
Ugens Navn DANIEL
Sol op 5.58 sol ned 20.21
Dagen tiltaget med 7 timer 28 minutter
Tiltagende
Månen tiltagende
Fuldmåne 28/4
UGENS DIGT:
AT VINDE SIG EN SJÆL
Det koster mere end du tror
at vinde sig en sjæl.
Først skal du ned i vejens grus
og under hvermands hæl
.
Og værgeløs og lille må
du være alles nar.
Du skal igennem skam og angst
og brændes ren og klar.
Først når din lille stolthed
smelter bort i smertens bål,
når du måske med bange sind
et stort og ydmygt mål.
For først når du har mistet alt,
når du har blødt og lidt,
får du dit eget ansigt,
som for evigt kun er dit.
Da vil det ske, at alle
som du strejfer på din sti,
må hviske; Se, et MENNESKE
går netop nu forbi.

Lad os være taknemmelige for de mennesker, der gør og lykkelige; de er charmerende gartnere, som får vores sjæle til at blomstre.
Marcel Proust
GIV VÆRDIERNE VIDERE
Tag dem selv lidt af deres børns leg. Giv agt på den, led den ind i det rette spor og giv dem idéer. måske fra legene i deres egen barndom. Det er den bedste måde, hvorpå man kan knytte slægtsleddene sammen til et uopløseligt hele.
Gør, hvad de kan for at få sang og musik ind i legen. Lær dem de gamle børnesange og rim. Kærlighed til musik og digt er den smukkeste interesse, de kan give deres børn med ud i livet fra deres hjem.
Sagt af Emma Gad i "Takt og Tone - hvordan vi omgaaes.

Nostalgiske glansbilleder
Glansbilledet har en oprindelse i to ting. Industrialiseringen og trangen til at samle smukke billeder på et sted. De skulle være et lille kunstværk og havde ingen praktisk betydning. I 1860 blev farvelittografiet opfundet, også kaldet faconen og trykt i ark. Men i takt med udviklingen af damppressen og forskellige trykketeknikker, var de allerede i 1870erne også udstanset og præget i relief - glansbilledet var for alvor en realitet. 1880erne blev man så dygtig, at man kunne indføje silkestof og guldtryk i glansbillederne. Mange vinteraftener gik med at sætte glansbilleder og andet billedmateriale ind i albummet. En fornøjelse som mest optog unge kvinder og børn. Hver side i albummet blev til en collage af glansbilleder og brevhoveder, lykønskningskort og maga- sinklip fra modeblade. Med muligheden for masseproduktion i 1900-tallet og valget af billigere papirmaterialer bliver det muligt for enhver at købe og samle på de fine glansbilleder i en kvalitet, som er til at betale. Glansbillederne er ideelle at bruge til julepynt, som åynt på æsker, til decou- page og meget andet. Populært sagt kun fantasien sætter grænser.
Nøglen til himlens port
Nøglen til himlens port. En tidlig kristen vikingeamelut, der mentes at gøre det muligt for den faldne viking selv at åbne himens port. Den lille magiske nøgle kaldes også Sct. Petri Relikvie og er udstillet på Natinalmuseet i Købnhavn. En amulet er en genstand, som tillægges magisk kraft. Den afværger ondt og bringer lykke.

VI ER SÅ MENNESKELIGE
Hvert land har sit særpræg
Vi véd det, men kan ikke lære det.
Vi tror på, at alle folk er som vi sæl -
eller rettere burde være det.
Men der er noget ligefrem menneskeligt ved
endog de mest udenlandske -
forunderligt nok, såsom menneskelighed
er typisk for netop os danske.
Og lige på dette punkt tror jeg, at i
alle folks inderte hjerte
ikke blot burde de være som vi -
de ædleste af dem er det.
Piet Hein Gruk Fra Alle Årene II
Med dette Piet Hein Gruk afsluttes Uge 16
Uge 17
Mandag den 28. april dag 116
Dagens navn: CLEUS
Sol op 5.41 sol ned 20.35
Dagen tiltaget 7 timer 50 minutter
Månen tiltagende Fuldmåne 28/4
Tallene gælder for København
Ugens digt:
en lykkelig dag
Gustav Munch-Petersen
I dag er det en lykkelig dag -
jeg har fået et nyt slips af gud,
det er rødt og jeg binder det i en stor knude,
en fugl har skidt på min nye frakke,
på den højre skulder
på min grønne frakke.
ja, det er en lykkelig dag,
den var sort, før den blev ny og grøn, -
det betyder lykke, sådan noget,
som det med fuglen og slipset,-
jeg blir berømt i dag, sikkert;
det regner, men jeg sidder her
med sort og stærk kaffe -
iskoldt vand og pive
foran mig,-
en lykkelig dag,
med kaffe, berømmelse og iskoldt vand,
ja, det er underligt.
Redigeret af
Thomas Bredsdorff
Det må være et af de første digte af den unge Gustav Munch-Petersen (1912-38). Han er blevet student året inden, er begyndt at læse psykologi, som han snart holder op med for at tage til Grønland som kryolitarbejder og senere til Bornholm som fisker. Han improviserer sig frem i livet og på papiret . Her prøver han at fange en lykkestemning så enkelt, at det bliver raffineret.
Gustav Munch-Petersens 'en lykkelig dag' blev trykt i tidsskriftet Vild Hvede november 1931.

DE LYSE NÆTTER
Tanken om de lyse nætter slår altid en særlig stemning an, for selvom de lange og mørke vinternætter også har deres charme og hygge, så fortæller ens indre ur, at nu er det tid til forår, lyse aftener og aftenernes milde tusmørke, der giver en helt fantastisk stemning i hus og have. De lyse nætter starter altid 29. april i Nordjylland og 5. maj i København og varer frem til august - i denne periode bliver natten ikke helt mørk på noget tidspunkt, fordi solen ikke synker lavere end 18 grader under horisonten.
NYD SKOVEN LIGE NU
Før i tiden sagde man, at bøgen sprang ud den 5. maj. Men ofte springer den ud før, i hvert fald på Sydsjælland. Uanset hvor man bor, skal man unde sig selv bare en enkelt tur i skoven, lige når bøgen springer ud og er så lysegrøn, at det næsten gør ondt i øjnene.
FARVEL TIL MYRERNE
De første havemyrer viser sig på varme dage. Generer de dig, men vil du ikke bruge gift (det burde forøvrigt være bandlyst fra alle haver), kan du fjerne så meget af nyreboet og vande resten ed kogende vand. Myrer lever af bladlus og tiltrækkes derfor af dem. Spul bladlusene af bladene med en kraftig stråle vand.
STORE BEDEDAG den 30 april
Store hvededag burde der stå i kalenderen i dag - for de tider er forlængst forbi, hvor præsten gik i spidsen med kors og røgelse for at velsigne afgrøderne på store bededag. Det var dagen, hvor spil og fornøjelse var forbudt. Allerede i 1700 blev dagen en årlig københavnerfest med aftentur på volden og traktement med varme hveder, store boller, man bagte dagen før, og aftenen efter skar over og varmede, så de også smagte friskbagt dagen efter. En tradition, bagerne opfandt for at holde årets eneste fridag på selve store bededag.
GADEUORDEN OVER MORS DAG
På denne dag er det blevet skik at fejre sin mor eller svigermor med en buket blomster. Amerikanske Ann Jarvis indførte dagen i sin hjemby i 1906 med det formål at sælge blomster til fordel for enlige mødre, og hun prote- sterede resten af sit liv så indædt over, at dagen udviklede sig til en kommerciel fidus for blomsterhandlerne, at hun blandt andet blev arresteret for gadeuorden.
GIV ROSERNE BANAN
Bananskræller indeholder særligt meget magnesium, svovl, kalcium, fosfor, kisel og natrium. Stoffer, roserne kan bruge til at vokse sig sunde og stærke af, og som almindelig havejord ofte er fattig på. Grav skrællerne ned lige under jordoverfladen, så blomstrer roserne smukkere. Plant også citrontimian tæt ved roserne. Det forstærker deres vidunderlige duft.

Rosa magnifica med humlebi
EDDERKOPPETEGN PÅ REGN
Edderkopper spinder kun, når luften er tør. Hvis edderkopperne derimod nettet forlader, snart haven i regn bader, hed det sig før i tiden. Men en omgang regn skal man kun glæde sig over. Den kan få planterne til at vokse op til flere centimeter om dagen!
FORÅRETS SNAPSEURTER
Når naturen vågner i det tidlige forår, er det tid til at samle planteskud til kryddersnapsen
Pluk de anbefalede skud og blomster, og kom dem i en lukket beholder, fx en karaffel eller et almindeligt syltetøjsglas med skruelåg. Er de indsamlede snapseurter fugtige, anbefales det at overhælde dem med dobbelt så meget alkohol, som der er urter. Drejer det sig om tørrede urter, dækkes de kun. Planter med alkohol over. trækker som opskrifterne anbefaler, og derefter filtreres snapseurterne fra. De kan hældes gennem en sigte, eller bedre gennem et kaffefilter eller tepose. Udtrækket hældes tilbage på flaske og kan fortyndes med alkohol efter behag. Den alkohol, der anbefales, er ren vodka eller en snaps, der ikke er krydret for meget. Prøv også at krydre på gin, hvilket kan give overraskende smagsresultater.
MARTSVIOL
Martsviolen er en flerårig plante med en kraftig rodstok. Den vokser gerne under hække og blomsterne dufter og er normalt violette. Blomsterne er længe blevet brugt som pynt på kager og desserter, og blomster blev kandiseret, så de kune gemmes til senere brug. Martsviolen giver en speciel sød og fin smag på snapsen.
Sådan gør du: Pluk så mange blomster, som det er muligt og overhæld dem med alkohol. Lad det trække i mindst to dage og filtrer derefter blomsterne fra. Juster smagen med lidt flydende honning eller ved at tilsætte lidt vaniljesukker.
PIL
Pil regnes for en løvfældende busk, som gerne vokser på fugtig jord. Den dyrkes på marker og i haver, og der findes et utal af arter og sorter. Hvidpil er den mest almindelige busk i n aturen og anbefales af de fleset kendere som den bedste at krydre alkoholen med. Pil indeholder salicylsyre, der hjælper mod hovedpine.
Sådan gør du: Indsaml vintergrene uden løv og klip de yderste grenskud af, så de er ca. 30 cm. Klip disse grenstumper i mindre stykker og kom dem på glas eller karaffel. Lad det trække i mindst 3 uger og filtrer derefter grenstykkerne fra. Snapseudtrækket smager let krydret med lidt bittert anstrøg. Krydr evt. med lidt kanel eller kvan.
5 andre gode
HÆGBLOMSTER: Snapsen smager kraftigt af mandel. Skal fortyndes.
-
REJNFAN: Btug unge skud. Kryddersnapsen får en bitter smag.
-
FEBERNELLIKEROD: Smagen er let krydret og vermouth-agtig.
-
MOSEPORS: En essens af unge blade giver en kraftig smag.
-
FYR: Unge kogler gør snapsen gyldengrøn.
Regnfanens bladskud om foråret er rige på sukkestoffer og giver dne bedste smag.
Febernellikerodens lange rødder er rigtig gode som krydderi i snapsen.
Kryddersnapse vinder i smagen ved at lagre.

Kærlig forårshilsen
Grethe Lindsø

Hjem
Tilbage

| | | | |