Dinoernes dødsårsag er fundet

Hvad fjernede Dinosauerne fra jordens overflade?

Det spørgsmål har i årevis været årsag til strid mellem forskere, men nu er der endelig kommet en officiel forklaring, der sætter punktum for spedulationerne. Et panel af internationale forskere konkluderer, at en gigantisk asteroide, som ramte jorden for 65 millioner år siden, blev dinossuernes endeligt. Det skriver CNN. De har undersøgt de sidste 20 års forskning og kan konkludere, at asteroiden må være dødsårsagen.

Kilde: TTV DR den 6. marts 2010

Fed mad er ikke usundt

Så er der godt nyt til alle, der elsker tandsmør, flæskesteg og fed ost. Mættet fedt er nemlig slet ikke så usundt, som vi har fået ørene tudet fulde af.

Det viser en ny stor amerikansk undersøgelse, som er publiceret i American Journal of Clinical Nutrition.

348.000 personer har været med i undersøgelsen, og forskerne har ikke kunnet finde en sammenhæng mellem mættet fedt i kosten og risiko for blodpropper eller andre hjerte-karsygdomme. Det skriver Ingeniøren.

Kilde: TTV DR den 6. marts 2010

Anemone

Anemone skær og hvid,

Stjerneblomst ved løvspringstid,

født af vårens unge mod,

ydmyg dog ved bøgens fod,

friske bud fra livets maj,

vær velkommen på livets vej.

 

Mindet stiger i min hu,

rent og hvidt og skært som du.

Vårens evangelium,

vinens første perleskum.

håb om glædens fulde favn

uden frygt for ve og savn.

 

Mindeslomst fra livets maj

altid vil jeg mindes dig,

pleje dig i hjertets grund

prise dig som droslens mund,

takke dig for hvad du gav.

Sneblomst fin på sneens grav.

Vilhelm Gregersen

Uge 10

Mandag den 8. marts 2010  Dag 67

Ugens navn: BEATA

Sol op 6.45  sol ned 17.57

Dagen tiltaget med 4 timer - 15 minutter

Månen aftagende

Nymåne 15. marts

Tallene gælder for København

UGENS DIGT

Martsviolerne

Sig himlen hvælver så ren og klar,

Isblomster fryser på rudens glar.

I solens flamme så smukt de stå,

en yngling kommer og ser derpå.

Men som han på de blomster ser.

to pigeøjne derude ler.

Så skønne blomster han aldrig så,

to martsvioler så smukke blå.

Isblomsten smelter ved kindens brand,

Vor Herre hjælpe den unge mand!

H.C. Andersen

MARTSVIOL - EN DUFT AF FORÅR

Jeg har netop set den første martsviol under en busk, og efter en god dansk gråhvid vinter er det utrolig oplivende at få øje på de første violer. Med deres smukke farve og forførende duft er den en dejlig forårsbebuder. Den kaldes også duftviol. Kært barn har mange navne, og martsviolen er ingen undtagelse, den er blevet kaldt duft-tormånedsviol (gammelt navn for marts) vårviol, haveviol, marieblomme/Maria med barnet, når man fjerner kronbladene dannes en figur, som med lidt fantasi kan ligne Maria med Jesus.

Martsviolen er en fin lille staude, som er vildtvoksende i det meste af Europa. Den har kønne grønne hjerteformede blade og fint duftende dybviolette, sjældent hvide blomster. Blomstringen finder sted i marts/april, hvis det er en varm sommer igen i eftersommeren. Planten bliver kun ca. 10 cm høj og breder sig med tiden ved udløbere.

HUSK AT FODRE FUGLENE HVER DAG OG GIV DEM RENT VAND, DE STAKLER SULTER LIGE NU.

VIL VI HAVE FUGLELIV I VORE HAVER OG NATUREN, OG DET KAN VI DA IKKE  UNDVÆRE, SÅ TOMT  OG TRIST UDEN VORE FJEREDE VENNER DET VILLE VÆRE, SÅ ER DET BARE UD TIL FODERSTEDERNE OP TIL FLERE GANGE DAGLIGT, OG VANDKANDEN MED KOGENDE VAND ER LIGE SÅ VIGTIGT FOR AT TØ DE FROSNE VANDFADE OP.

STORE BØFFER GIVER VÆGTTAB

Selv om det lyder lidt mærkeligt, så er det ikke desto mindre rigtigt, at du meget gerne må spise store bøffer og andre proteinrige fødevarer, når du vil ned i vægt.

Det skyldes flere ting. Protein mætter rigtig godt og længe. Det tager længere tid at forbrænde proteinet, og de mæthedssignaler, som din hjerne modtager, bevirker, at der også går længere tid inden du bliver sulten igen. Samtidig kræver det mere af kroppen at forbrænde protein end de andre næringsstoffer, og derfor øges din forbrænding mærkbart, når du spiser måltider med meget protein i.

Proteiner finder du især i magert kød, fjerkræ, fisk, ost, magre mejeriprodukter og æg,mens bønner, linser og kikærter er gode kilder til vegetariske proteiner. Det er dog de animalske proteiner, som bedst hjælper dit vægtab.

Her kommer et par Tip til, hvorsan du hver dag kan få den proteinmængde,du har brug for:

Kilde: SLANKEKLUBBEN

Når og hvis, vi har fulgt ovenstående regler og forspist os i store bøffer, har vi måske tabt os så meget, at vi er ved at ligne disse anoreksi-skeletter - så kan der nok blive plads til nogle af disse pandekager og pynte lidt på skelettet og tændstikbenene.

PANDEKAGER  

Pandekager er altid et hit, om de så bliver serveret i stakkevis på bedste Rasmus Klump-maner, i en lille, buttet kakaobrun udgave, eller lagt sammen til en lagkage med Nutella, bananer og flødeskum.

Grundopskrift på pandekager: (ca. 8 stk)

* 180 g hvedemel * 1 tsk. kardemomme * 2 spsk. sukker * 4 æg * 3 dl sødmælk * saft af 1 citron * reven skal af 1 økologisk citron * smør eller oliemargarine til bagning.

PANDEKAGER I STAKKEVIS

 Pandekager som hjemme hos Rasmus Klump. Server softice rørt af vaniljeis til.

 1 portion pandekager som grundopskrift * 1/2 liter vaniljeis.

Rør vaniljeisen blød med en håndmikser, og server den til de lune pandekager.

Chokoladepandekager med sirup

Dejen til grundopskriften varieres en smule, og du har dej til chokoladepandekager. Bag de tykke pandekager på en binispande, og server dem med sirup. De smager godt til morgenmad eller brunch.

(Ca, 12 stk.)

Varier grundopskriften på pandekager således. Anvend i stedet 150 g hvedemel og tilsæt melet 2 tsk. bagepulver og 20 g kakaopulver sammen med kardemomme og sukker. Rør dejen lind med æg, mælk, citronsaft og skal, som angivet i opskriften. Bag pandekagerne på en binispande, og server dem lune med ahornsirup eller akaciehonning.

Pandekagelagkage

.... er alle børns favorit, og når først man har bagt alle pandekagerne, er kagen nem at lægge sammen. Lagene gemmer på flødeskum, Nutarella og bananer.

(1 stor lagkage)

dobbelt portion pandekager ca. 16 pandekager - se grundopskrift.

* l glas Nutella * 4 bananer * 2 1/2 dl piskefløde.

Pynt:

100 g flormelis * lidt pasteuriseret æggehvide * kagepynt.

Lidt om alt, kort og godt

Drømmefangeren

 Min drømmefanger trængte til udskiftning og ny udsmykning. Jeg har netop lave en ny  og er blevet spurgt, om jeg ville lave en til en bekendt, det ville jeg da gerne - men, men .... en drømmefanger er en helt personlig ting, så derfor lidt om drømmefangeren.

Men først legenden:

Legenden om drømmefangeren

Den urgamle fortælling - om den gamle "bedstemor edderkop" skaberen af universet - beretter om, hvor bedrøvet hun var, over alle de mareridt. som hendes menneskebørn måtte lide.

Hun gik til piletræet og bad om dens grene, derefter gik hun til ørnen og bad om dens fjer.

Hun bøjede og formede grenene til en cirkel, som indesluttede alle mennesker på hele jorden,og spandt sit spind af visdom omkring pilegrenene, så de kunne opfange alle mareridt.

Fader Sol's morgenstråler brændte derefter nattens mareridt bort. Hvis der blev nogle mareridt tilbage, blev de forvandlet til morgendug, som sagte dryppede ned over fjerene og tilbage til jorden.

Indiansk kunst

For ca. halvandet-årstid siden var der en livsstilstrend, der handler om sanser og åndelighed- om at skabe ro og harmoni. Derfor er mange gamle skikke bl.a.indianernes kommet frem i lyset. En af dem er indianernes drømmefangere.

Her fortælles lidt af historien bag legenden og om, hvad du skal huske, når du laver din egen  Drømmefanger.

Om du tror på dem eller ej, er op til dig selv - måske ligger en stor del af magien i netop det ......

Der er forskellige historier om drømmefangeren - afhængig af, hvilken indianerstamme, der fortæller. En del indianere mener, at hullet i drømmefangerens midte er forbundet til den sovende - så kun gode drømme kommer igennem. Andre tror, at de onde drøme forsvinder ud igennem hullet. Meget tyder dog på, at det er den første version, som er den nyeste. Der findes altså ingen præcis teori, og ingen "forkerte"drømmefangere! Det er den enkeltes tro, der bestemmer, hvad der er sandheden.

I dag findes der drømmefangere i hjemmene over hele verden. Fra den oprindelige plads over sengen, er den nu også at finde i rum, hvor vi slapper af - på steder, hvor vi samler kraft og kreativitet.

Fungerer drømmefageren så? Ja, det diskuteres blandt fagfolk. Det afhænger nok nøje af ens egen tiltro til den, og af den tanke og kraft, der er tilføjet drømmefangeren under fremstillingen. Selve ringen symboliserer formen af krop og sjæl, både i den synlige verden omkring os, og i den usynlige verden inden i os. Ringens spind identiificeres ofte med spindelvæv, eftersom edderkoppen anses for at være hjælpsom over for menesket.

Udsmykningen på drømmefangeren er helt op til dig selv og hvilket formål, du ønsker den skal have. Alle tingene i din drømmefanger er nemlig symboler, der indeholder forskellige slags energier. Specielle mindeværdige ting, kan være "hjælpsomme" i din ring. En drømmefanger er dybt personlig, så hvis du har tænkt dig, at forære en drømmefanger væk, er det vigtigt, at du kender modtageren godt. ..............

Eksempler på symboler og deres betydning

Fjer er vigtige. I gamle dage brugte man ørnefjer til drenges solfangere, som symbol for mod og maskulinitet, uglefjer brugte man til pigerne, som symbol for feminitet og visdom og høgens fjer fremmede kommunikation med åndeverdenen.

I dag tilhører disse fjer fredede fugle, så du må finde en anden fugleart, der tiltaler dit indre.

           Snegleskaller står for følelser, samvittighed og beskyttelse.

Perler står for drømme, omtanke og kreativitet.

Ædelstene  har forskellig kraft - det er derfor vigtigt, at du træffer det "rette" stenvalg.

Sten  er symboler for jordforbindelse.

Skind  hjælper dig i din søgen efter visioner, f.eks. harens hurtighed eller rævens snuhed.

Strandfund  giver indre ro og sætter tingene i perspektiv.

Børnenes Drømmefanger skal bestå af materialer, præcis som deres barndom -

den forsvinder med tiden.

 

Placering og rensning

Hæng din drømmefanger i vinduet eller over sengen. De onde ånder vil hænge fast i spindelvævet og de gode vil komme gennem hullet i midten for derefter at glide ned langs fjerene til din hovedpude, hvorfra du henter dem ind i din bevidsthed.Når morgensolen kommer, brænder den de onde drømme, der har samlet sig i løbet af natten, bort. Hvis din drømmefanger ikke hænger, hvor solen kan nå den, kan du indimellem rense den med røgen fra hellige urter f.eks. salvie eller cedertræ eller ved at hænge den ud i den friske luft.

Det var så lidt om drømmefangeren ..... måske kunne én og anden få lyst til at lave en, for hvem vil ikke gerne have lidt magi og gode energier i daglidagen?

Forstand

Intet i verden er fordelt så retfærdigt som forstanden.

Alle tror, at de har fået nok.

                                                    Jacques Tati

Orange styrker livsglæden

Det er min erfaring, at mange mennesker viger tilbage for at bruge orange, både i haven, buketter og boligindretning. Der er nu ellers meget godt at sige om orange. Det er morgenrødens farve, og netop blandingen af gul og rød skaber dens glødende effekt, som er årsagen til, at den i farvelæren kaldes for både glædens og hidsighedens farve. Pangfarven modvirker også depression og fremmer din livsappetit, og den symboliserer varme, livskraft, skabertrang, styrke og energi. I Østen symboliserer den desuden åndelighed.

Man kan med fordel bruge orange, både i buketter og i små doser indenfor, for eksempel i form af en pude, et smukt tæppe eller en flot vase.

 OG SKULLE EN MAND

Og skulle en mand træde ud af en

skov og kløve et træ i to

og skullle han bede en pige at vælge

den halvdel som, hvis man fremelsker

tændstikker ildfulde nok, kan antænde

netop den sorte plet øjnene aldrig

må styrte for længe i; da skulle

daggryet nok gå i stykker og blive til

dag: Vand der koger, døre der

smækker, fodtrin og håndtryk, en

solsort der synger det hele ind.

                                  Naja Marie Aidt

 

 

Digte er fantastiske; på få linier kan de vække de samme følelser, tanker og stemninger, som almindelige bøger bruger flere hundrede sider på.

Uge 11

Mandag den 15. marts - dag 74

Dagens navn: ZACHARIAS

Sol op  6.27  sol ned  18.11

Dagen tiltaget 4 timer 48 minutter

Nymåne kl. 22.01

Fuldmåne 30/3

Tallene gælder for København

Sommertid begynder  28/3

UGENS DIGT

Og foråret kom, en forunderlig vår

som en elsker, der tyst gennem haverne går.

Og hver blomst, som ved jordens hjerte frøs,

stod op af sin drøm og sin vinterdøs.

En vintergæk spired ved havens hegn;

så vågned violerne varme af regn

med en duft, da den friske muld kom til,

som stemmer, der blandes med strengespil. 

                                                Shelley

Vintergækken har i tidens løb haft mange navne:

H.C, Andersen skrev i 1863 på opfordring eventyret "Sommergækken". Eventyret fortæller historien om en lille vintergæk, der kom for tidligt op af jorden, mens det endnu var snevejr og koldt. "Velkommen! Velkommen! sang og klang hver stråle, og blomsten løftede sig over sneen ud i lysverdenen. Solstrålerne klappede og kyssede den, så at den åbnede sig helt, hvid som sneen og pyntet med grønne striber. Den bøjede sit hoved i glæde og ydmyghed!".

Sommergækken blev plukket af en yndig lille pige, som ville sende den til "en kjær lille ven". Han skal være min "sommergæk" sagde hun; tog så den fine blomst, lagde den i et duftende stykke papir, der var skrevet vers på, vers om blomster, der begyndte med sommergæk, og endte med sommergæk. "Lille ven, vær vinternar"! hun havde gækket ham med sommeren. Eventyret ender med, at den unge ven blev svigtet af pigen, og han finder år senere gækkebrevet i en skuffe. I vrede smider han brevet på gulvet, hvor det blev fundet af pigen i huset. Pigen samler vintergækken op og lægger den ind i en bog af digteren Ambrosius Stub.

En digter, der ifølge H.C. Andersen også kom for tidligt for sin tid,

Af vintergækkens andre navne kan nævnes : Sneklokken, blidslilje (blidemåned = februar) og gæknellike.

I Sverige kaldes den snedråbe.

At skrive gækkebreve er en gammeldags tradition, som kun kendes i Danmark; der findes dog beslægtede skikke i andre lande. I Sverige har man påske- og tranebreve. I England har man Valetine Letters.

Et enkelt lille gækkevers:

En lille kæk og forvoven tøs

Med lysegrønne trusser

I sneen stod og hundefrøs

Om sine bare fusser

Trods kulden lo hun fræk og kæk,

I disse streger små,

Der mit navn skal stå,

men hvem jeg er, må du gætte på.

..I VINDEN FINDES MANGE SANGE

Aspen dirrer og risler. Bladskafterne hos aspens løv er flade, derfor dirrer og risler de ved det mindste vindpust.

Når vinden frisker op, rasler de højt. Den stille susen er et hyggeligt indslag blandt havens lyde. Aspetræet har mange anvendelsesområder og bruges bl.a. til tændstikker og husholdningsredskaber og hegn. Det er  mod-standsdygtigt for råd. Som træ i dampbadet siges asp at være bedst.

SOLSORTEN ER EN DEJLIG BUDBRINGER OM FORÅRET

I begyndelsen synger han lidt vemodigt langt inde i buskene. Men jo nærmere foråret rykker, desto højere flytter solsorten op. Også tonelejet bliver højere, stærkere, næsten jodlende. Til sidst sidder han og råber sit herlige budskab ud fra TV-antennen eller vejrhanen med kraftig røst. Det siges, at han ofte efterligner menneskers eller maskiners lyde. Men når han lægger hovedet tilbage for at byde på skønsang, lyder det som fløjte- og orgeltoner.

LYKKEN

Der er noget særligt ved lykken

man kan blive helt glad

når man møder den

men også beklemt

står stille lidt

lister sig så varsomt frem

som i et minefelt

og hver gang man sætter foden ned

uden at ryge i luften

glemer man enten at nyde lykken

eller blir sur over ikke at vide

hvor længe den varer

så når modgangen endelig melder sig

er det en lettelse

som om man er kommet i sikkerhed

det er nu skammeligt

for der er noget særligt ved lykken

som man ellers ikke møder

måske ligger fejlen dér

man kender for lidt til den

burde sætte sig mere ind i den

jeg tror det er en træningssag.

BennyAndersen

fra digtsamlingen Den indre bowlerhat, 1964

 

 

FORSKERE :  VI SYNGER ALLE SOM FISK

Der har været sang på kloden i 400 millioner år, og de første strofer kom formentlig fra havets bund. Viden- skabs folk har studeret de lyde, som primitive tudsefisk frembringer, når de vil tiltrække en mage, og konklu- sionen er ifølge Scince News, at fiskene aktiverer de samme områder i hjernen, som styrer stemmebåndene hos frøer, fugle og pattedyr. Så selv om alle arter i verden grynter, skriger, synger og taler på vidt forskellig måde, så trækker alle ytringerne på samme system nerver, som evoutionen frembragte for 400 millioner år siden. 

Vidste du at ...........

Myrer kan slæbe 20-30 gange deres egen vægt.  Det svarer til, at du kunne slæbe 2.000 kg.

TRO KAN FLYTTE BJERGE

Det siges om rosmarin, at den:

- styrker hårvæksten og modvirker skaldethed

- styrker hukommelsen

- kan jage onde drømme væk,hvis man lægger en kvist under hovedpuden 

- og holde onde magter væk fra fra det nyfødte barns vugge.

VIGTIGT !

Er du gravid eller ammende, skal du være varsom

med at bruge rosmarin - både i mad og som lægemiddel.

Har du hudallergi, må du kun bruge rosmarin i maden.

 

LUK ØRERNE FOR DET NEGATIVE

Der var engang en flok frøunger, som skulle arrangere en løbekonkurrence. Målet var at nå toppen

 af et højt tårn. Mange mennesker havde samlet sig for at følge løbet og heppe på udøverne.

Så gik starten!

Ingen af tilskuerne troede virkelig på, at frøungerne kunne klare at nå toppen af tårnet.

Man hørte udtalelser som: 'Åh, alt for svært! De kommer aldrig til toppen'. Eller: 'Ikke en chance for at det lykkes, tårnet er alt for højt'

Frøungerne begyndte at falde om, én efter én, undtaget dem som rask klatrede højere op! Folkemængden fortsatte med at råbe: 'Det er alt for svært! Ingen vil klare det'.

Flere frøunger blev trætte og gav op. Men dog var der én, der fortsatte højere, højere, højere .. . . . . . .

Til slut havde alle andre opgivet klatringen, undagen den frøunge, som efter stor indsats nåede toppen som den eneste!

Da ville de andre udøvere naturligt nok vide, hvordan frøungen havde klaret at udføre den kæmpe præstation, at nå målet.

Da viste det sig, at vinderen var døv!

Tankevækkende lille historie. Vi kender vist alle følelsen af svigtende selvtillid, når omgivelserne forsøger at hæmme os. Så hvorfor ikke øve og i at lukke ørerne for negative vibrationer.

Aforismer og citater til eftertanke

Aforisme er græsk og kan defineres som: Kort sætning der udtrykker en tanke, erfaring eller grundregel.

Som afslutning på denne uges skriblerier, kommer lige et par stykker.

'Hvis ikke enhver følte en så aldeles overdreven interesse for sig selv, ville livet være så uinteressant, at ingen kunne holde det ud'

Arthur Schopenhauer

'Det er lettere at tilgive sin fjende end sin ven'

Friedrich Nietsche

'Det vi kalder retfærdighed, er blot den uretfærdighed vi er flest om'

Svend Borberg

'Gud giver mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,

mod til at forandre de ting jeg kan forandre, og visdom til at kende forskellen'

Reinhold Niebuhr

'Mand der siger, det ikke kan gøres skal ikke forstyrre mand, der gør det'

Kinesiek ordsprog

'Hvad du er, vil altid mishage dig, hvis du vil være det, du ikke er'

Augustin

'Uanset hvor langt du er gået ad en dårlig vej - Så vend om'

Kinesisk ordsprog

Uge 12

Mandag den 22. marts - dag 81

Dagens navn  PAULUS

Sol op  6.09  sol ned  18.25

Dagen tiltaget  5 timer 20 minutter

Månen tiltagende

Fuldmåne 30/3

Tallene gælder for København

Sommertid begynder 28. marts - uret stilles frem.

UGENS DIGT

KRYB

Velsignet de små i verden

der vedblev at være små

krybet der vedblev at krybe

dengang vi lærte at gå.

Sneglen med hjortegevir

og fyrigt  knejsende nakke,

ormen der krydser havet,

de store kalder en bakke.

Tægen gynger på bladet

som fiskeren i sin båd,

larven der hænger i lyset

som dykkeren i sin tråd.

Den eneste udvej jeg kender

når alting er gået i stå;

at gå hele vejen tilbage

og begynde igen hos de små.

Velsignet de små i verden -

åh, lad mig ilbunds forstå:

det er nødvendigt at krybe

for den der vil lære at gå.

Benny Andersen

fra digtsamlingen  Den musikalske ål, 1960 

Tag foråret ind i stuen

Grene på spring

Kan du slet ikke vente til havens træer og buske står i fuldt flor,

så er det bare frem med grensaksen,

ud at klippe grene og have en masse vaser parat.

Yndige æblegrene

De små knopper på æblegrenene vil blive til blomster og til slut ende som dejlige saftige æbler.

Tager du grene ind på dette tidspunkt, kan du i løbet af en uge få de smukkeste udsprungne æblegrene.

De store hvide æbleblomster er så smukke og overdådige, at de ikke kræver andet end en gennemsigtig vase.

Nem krans med stor effekt

Af bare to blomstrende grene kan du hurtigt lave en yndig krans. Form et stykke tykt ståltråd som en cirkel, sno enderne sammen og fastgør en rulle vindseltråd på kransen. Klip grene i stykker af ca. 10-15 cm.. Læg dem på kransen, så blomsterne bliver lige fordelt, og sæt dem fast ved at vikle vindseltråden rundt om krans og grene hele vejen rundt. Afslut ved at vikle vindseltråden rundt om kransen t par gange, og klip den af.

TIP  Kransen vil tørre flot ind, hvis du hænger den op.

Hurtig og billig værtindegave:

Klip nogle æblegrene af i haven, driv dem evt. lidt frem i en uges tid og pk dem smukt ind i brunt papir.

Så har du en sød og gratis værtindegave, der garanteret bringer glæde.

Sig det med blomster

Glæd en du holder af med små grenbuketter pakket ind i farverigt silkepapir (kræmmerhuse gør sig godt). Du kan også bruge dem som borddekoration i en stor vase og herefter overraske dine gæster ved at fortælle dem, at de hver kan tage en buket med hjem forudsat, at der er buketter nok.

Overdådig festkrans

Bind en stor smuk krans af kirsebær-, æble-, japansk kirsebær- og forsytiagrene og brug den ved en festlig kejlighed. Form et stykke tyk ståltråd (hegnstråd er ideelt) til en cirkel i en passende størrelse. Klip små buketter af de ønskede grene - de skal være ca. 5-8 cm lange. Bind de små buketter på kransen med vindseltråd, så de sidder flot fordelt i farver og størrelser. Sørg for, at kransen bliver tæt og harmonisk.

Et mage par

Grene med hvide kirsebærblomster og lyserøde æbleblomster klæder hinanden godt. Har du en stor blå glasvase, er det et must, som giver en flot kontrast til blomsterne.

Forår i vindueskarmen

Stil store pastelgrønne glasvaser i vindueskarmen, og fyld dem med grene med hvide og lyserøde japanske kirsebærblomster. Så kan det næsten ikke blive mere forårsagtigt i stuen.

Pas på overgangen fra have til stue

Stort set alle typer grene kan fremskynde deres blomstring, hvis de kommer indenfor. Du skal blot huske, at overgangen fra en kold have til en varm stue er hård for grenene. De små knopper kan få varmechock og tørre ind og visne. Stil dem derfor først i en spand koldt vand i en kølig garage eller kælder og lad dem stå der en uges tid. Tag dem så ind i et rum, som ikke er for opvarmet, fx et bryggers, et gæsteværelse el.lign., og efter endnu en uge kan du tage dem ind i stuen. Så er chancen for succes størst. Husk iøvrigt at skifte vand på dem ofte,  stille dem køligt om natten og give dem en tur med vandforstøveren af og til, så knopperne ikke tørrer ud. Sådan holder de udsprungne grene længere.

Sådan klipper du grene

Klip altid grenen af med en grensaks, så får du et fint lige snit. Derved bliver såret på træet mindst muligt og nemmere at lukke. Klipper du på midten af grenen, så sørg for, at den bliver klippet af lige over et sideskud eller en udadvendt knop - det giver den flotteste afslutning og mindre risiko for svampeangreb på resten af grenen. Når grenen skal ned i vasen, så klip den altid skråt af, så sugefladen bliver størst mulig.

 

Søndag den 28 marts er det palmesøndag

P Å S K E

Lidt om påskens historie

Påsken er en af de bevægelige højtider i kalenderen. Påsken falder på første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Dette medfører, at påsken befinder sig mellem 22. marts og 25. april. Påsken er kirkens store markering af Jesus´ død og opstandelse. Kirken har døbt påskedagene: passionstiden efter det latinske ord "passio" (lidelse). På Jesus´egen tid fejrede jøderne en passak-fest til minde om jødernes udvandring fra det ægyptiske fangenskab.

I de 40 dage før påske har man før i tiden fastet, det gør man stadig visse steder i verden, enten alle dagene minus sødagene eller kun bestemte dage i ugen,  ofte tirsdag eler fredag.

Før fasten har man festet nogle dage. Denne fest før fasten kaldes fastelavn, det stammer fra tysk og betyder aftenen før fasten, eller karneval, der stammer fra det latinske karnevale og betyder farvel til kødet.

Den sidste dag før fasten var hvide eller fedte tirsdag, da spiste man især brød, der var kogt i olie og drysset med florsukker eller en form for boller i mælk.

Den første fastedag er askeonsdag, hvor man gik i kirke, blev velsignet og fik tegnet et kors af aske i panden.

Påskens mærkedage består af:

 Palmesøndag, - Skærtorsdag, - Langfredag, - Påskedag, - 2. påskedag.

Påsken starter søndag før påske med Palmesøndag, hvor man mindes Jesus' indtog i Jerusalem, ridende på et æsel, medens hans tilhængere stod og viftde med palmegrene.

Påskeugen kaldes også den  stille uge.

SKÆRTORSDAG

er kun helligdag i få lande i verden. Vi mindes den første nadvar og Jesus, der vasker diciplenes fødder. Han går dem ren eller skær, derfor kaldes dagen skærtorsdag. I Tyskland hedder det Gründonnerstag. Mange tror, at det har noget med grøn at gøre, men det stammer formodentlig fra det tyske ord greinen, der betyder weinen, altså grædende torsdag.

LANGFREDAG 

blev en lang sørgelig dag.  Det var den dag Jesus blev korsfæstet, døde og blev begravet.

I katolske lande skal man passe på, hvad man gør denne dag da den mange steder holdes meget hellig, og fester, dans og høj popmusik, er ikke velset.

Andre steder f.eks i Holland er det for mange arbejdere en almindelig arbejdsdag.

Langfredag er gså den dag, hvor selv kirkeklokkerne forstummer og først påskedag kan man igen høre dem, når de lyder ud over landet ved den største kirkefest. hvor vi fejrer Jesu opstandelse fra de døde.  Påsken er den største kristne fest og ikke julen, som mange tror. I den jødiske verden har man sabatten som festdag, men på grund af glæden over Jesus opstandelse, blev det søndagen, der blev festdag i den kristne verden.

PÅSKEDAG

Påskens store glædesdag er påskedag til minde om, at Jesus ifølge overleveringerne stod op fra graven.

2. PÅSKEDAG

Er i Norden en ekstra helligdag, hvor passionsugens tunge alvor blev afløst af glæde og folkelige løjer og lege. Som et kultisk levn fra førkristen tid har kirken også på anden påskedag velsignet Jordens afgrøde og maden.

For eksempel bar man de nylagte æg (frugtbarhedssymboler) til kirken, for at præsten kunne velsigne dem. Når disse æg skulle med i kirke, skulle de naturligvis se godt ud. Det er her vores pyntede påskeæg har rødder. Når menigheden havde deres æg med i kirke, skulle præsten som løn også have et par stykker. Det blev kaldt ægrente.

SYMBOLER OG TRADITIONER

Æg. kyllinger og lam er symboler på frugtbarhed og nok nogle af de mest almindelige og ældste påsketraditioner

 

Allerede i det gamle testamente hører vi i historien om den første påske, som vi også kalder jødernes påskefest.

Moses fik besked fra Gud om at sige til alle hebræerne, at de skulle slagte et lam, stryge dets blod på dørkarmene og stege og spise kødet, så ville døden gå forbi deres hus, medens ægypternes børn ville blive dræbt. Dette er sikkert en af årsagerne til, at vi spiser og pynter med påskelam.

 

Æg har alle dage været omgivet af en vis mystik, og man har bl.a. fundet rester af æg i gamle ægyptiske grave.

Det har også altid været et slags frugtbarhedsymbol. Noget andet er, at ,man i fastetiden ikke måtte spise æg, og derfor sikkert stod med en masse æg, når man nåede påsken. Disse æg kunne ikke holde ret længe, selvom man havde fundet forskellige måder til at gøre dem holdbare. Man kunne derfor tillade sig at spise mange æg i påsken.

Til påske hører nu kulørte æg og det af forære hinanden påskeæg, eller at det er en hare, der kommer med æggene, er tillagt mange betydninger.

Allerede før 1300 tallet, talte man om afladsæg. Når man betalte tiende til kirken eller herremanden, sluttede året altid skærtorsdag, hvor årets sidste tiende blev betalt med æg.

Det sidste æg, afladsægget, der var tetn på, at man var skyldfri, blev ofte overrakt på en særlig festlig måde, og blev først velsignet i kirken.

I den tidligere middelalder blev afladsægget farvet rødt. I den røde farve så man kristi blod, der skal befri folk fra synd og skyld. Da disse tiender mange steder faldt væk under reformationen, blev man ved med at forære æg væk, først røde senere mere kulørte. Det var især almindeligt, at gudfædre gav æg til deres gudbørn.

Fra det 17. århundrede blev det at give påskeæg som gaver, mere og mere almindeligt.  Man begyndte også at give papæg med fyld og andre slags kunstæg.  

 

I dag har vi som bekendt tradition for, at børn får et påskeæg i chokolade, hvis de sender et gækkebrev. Det har navn efter den lille hvide vintergæk, som traditionelt skal være påhæftet brevet. Som bekendt går det ud på at gætte sig til, hvem der er afsender. Gækkebrevet i dets mange kreative udformninger kendes fra det tidlige 1800-tal, men oprindelsen er bindebrevet, som i hvert fald er kendt fra 1600-årene. Et bindebrev blev sendt til en person på dennes navnedag. Bindebrevet var forsynet med knuer af bånd eller snore og udløste en gave til afsenderen hvis båndene blev løst.

                 

 

 

I Tyskland hører påskeharen til påske som juletræet til julen. Harens betydning for påsken er lidt uklar, men man ved, at haren flere steder i bibelen, bliver betegnet som den kloge.

På mange billeder fra gammel tid sidder haren ved foden af mænd, prangere og skyldnere. Det menes, at haren skal symbolisere skyldneren, som afleverer afladsæggene.

 

 Æ G G E T

 Påskestemning

Påskeligt stemt tar man hul på et æg!

Hvad er der gemt bag dets kalkede væg?

Er det gevinst eller nitte?

 

Meget mistænksomt og yderst naivt

vaklende exlende alternativt !

tænker man ægget er explosivt !

og: Der er en fredsdue i det !

Piet Hein Gruk Fra Alle Årene V

Med dette Piet Hein Gruk

fra Alle Årene V

afsluttes denne uge 12  og med den marts måned.

En ny måned april er oprettet

Hjertelig tak for besøget  her  på skriblerierne for marts måned.

Fohåbentlig har der været noget både til gavn, glæde og fornøjelse og håber jeg, givet lyst til af følge skriblerierne for april måned 2010. 

 

Kærlig  hilsen

Grethe Lindsø

email@gretheshobbies.dk