Hjem      

Tilbage                      

       SYRENER - DUFTENDE NOSTALGI

Herlige nostalgiske og duftende barndomsminder 

Syren er en del af vores folkesjæl og har været en kær ven siden 1800-tallet. Få blomstrende buske vækker så mange minder. Kaffe med hjemmebag under mormors store syren. En velduftende nydelse med udsigt til sommerferie. Få flomstrende buske vækker så mange minder som netop syrener. Den almindelige syren er måske den mest kendte, men syrenslægten Syringa, som indgår i Oleaceae-familien, indeholder omkring 25 arter.   Størrelse, blomster og løv varierer, men de fleste blomstrer med smukke, duftende blomsterklaser i forsommeren.

I mange planteskoler findes der fem-seks sorter af almindelig syren, Syringa vulgaris. Der findes dog mere end seks hundrede navngivne sorter alene af denne art. Syren har vokset i danske bonde- haver siden begyndelsen af 1800-tallet, og allerede på det tidspunkt var den almindelig i enhver landsby. I begyndelsen af 1900-tallet fandtes de i mange farver i haverne.

Almindelig syren fra Tyrkiet                                                                                             Almindelig syren vokser vildt i Sydøsteuropa, for eksempel i Tyrkiet.  Derfra kom den til Mellem- europa,  og i 1600-tallet var syrener et populært indslag i barokhaverne. Mange kendte planteskoler har bidraget til forædlingen af de mange sorter. En af de mest driftige var Späths planteskole uden for Berlin, som havde over 2.000 ansatte. Desværre blev planteskolen næsten jævnet med jorden under anden verdenskrigs bombardementer. I 1883 sendte de den måske mest populære syren gennem tiderne på markedet: 'Andenken an Ludwig Späth', en mørk rødlilla sort, som stadig sælges.

I Danmark vokser der syrener i hele landet - mest kendt er måske de blomstrende hegn på Fyn. Det er ikke kun skønheden og duften, men også dens nøjsomhed, der taler for den. Syrenen klarer sig også på den tørre jord, og så er den god som fritvoksende eller klippet hæk. Og vil man gemme duften, kan man putte den på flaske.

Almindelig syren  Syringa vulgaris   er en stor, løvfældende busk eller lille træ. vækstformen er opret med grove grene og forholdsvis få sidegrene. Barken er først glat og grågrøn. Senere bliver den grå og furet. De nye skud er helt rette med modsatte, ægformede knopper. Ofte mangler endeknoppen, sådan at skuddet ender med to knopper.  Bladene er ovale til hjertefor- mede og helrandede, lidt læderagtige og helt glatte. Oversiden er friskt grøn, mens undersiden er lysegrøn. Blomstringen sker i juni, og blomsterne er samlet i store endestillede klaser. De er lyslilla eller (sjældnere) hvide, og de har stærk duft. Frugterne er brune, aflange kapsler. Frøene modner ikke ordentligt i Danmark.

Rodnettet består af flere, svære og dybtgående hovedrødder med et tæt grenet og højt- liggende filt af siderødder- Fra rødderne eller fra vandrette udløbere kommer der før eller senere adskillige rodskud. Den tåler vind og nogen skygge. Den er nøjsom og kan bruges selv på mager, ikke for tør sandjord. Foretræk - om muligt - sorter, der er podet på Ungarsk Syren, hvor vildskuddene har helt andre blade. Planten tåler kraftig beskæring.  5 x 4 m (30x20cm.år)Almindelig syren danner krat og skovbryn på porøs, let og kalkrig jord i Balkanlandene. Især ses den i lyse egeblandingsskove.

Syren er egnet som spredt indblanding både i skovbryn, læ- og vildtplantninger, men kan også bruges alene som læplante.

Fine syrener

Kinesisk syren, Syringa x chinensis.  En ganske stor busk som kan blive op til 3 meter høj,  med velduftende, graciøse blomsterklaser. Fin i blandede busketter, men også god som hæk. 'Sauageana' er en sort med rødlilla blomsterklaser.

Ungarnsk syren,  Syringa josikaea.  Blomstrer lidt senere end almindelig syren. Grenene er ret stive og oprette. Den er god som hæk, i blandede busketter og som fritvoksende busk. Den kan blive op til 4 meter høj. Findes i flere nuancer af violet. Dufter mildt og er hårdfør. Blomstrer i maj-juni og kan remontere i august-september. Det er en stor  løvfældende busk med en tæt, tragtformet vækst. Hovedgrenene er stift oprette med let opstigende sidegrene. Barken er først glat og olivengrøn med lyse korkporer. Senere bliver den grå med ophøjede porer. Knopperne er modsatte kegleformede og tilliggende. Farven  er lysegrøn.,  men senere noget mere brunlig. Bladene er bredt elliptiske med hel, let bølget rand og let kruset overflade. Oversiden er dybt mørkegrøn, mens undersiden er grågrøn. Løvet ændrer ikke farve om efteråret, men det bliver siddende meget længe.  Blomstringen sker i maj-juni, hvor blomsterne sidder samlet i endestillede, oprette aks. De enkelte blomster er lilla med lange kronrør og en tung, næsten ubehagelig duft. Frugterne er tørre kapsler, men frøene modner sjældent i Danmark.  

Rodnettet består af tætsiddende og fint forgrenede trævlerødder og nogle få, kraftige hovedrødder. Nær jordoverfladen danner planten rodfilt. Denne plante bruges ofte som grundstamme for de podede sorter af Syringa vulgaris.

Sorten 'Holger' har kridhvide blomster og 'Odensale' har blomster, som i udspring er violette, senere bliver de rosa.

Småbladet syren   Syringa microphylla  - eller som den kaldes:  Dværgsyren er en elegant og graciøs busk med små blade og duftende rosa blomster. Sød både i sammenplantninger og solitært. Blomstrer i maj-juni og lidt igennem hele sommeren.  'Superba' har rosa blomster. Lille, løvfældende busk med en halvkugleformet, tæt grenet vækstform. Barken er først lyse- grøn og glat, senere bliver den lyst gråbrun med korkporer, og til sidst er den lysegrå og glat. Knopperne har ca. skuddets tykkelse, og de er modsatte, runde, glatte og rødbrune. Bladene er ovale til runde, helrandede og bølgede. Oversiden er matgrøn, mens undersiden er blank og lysegrøn med netagtig aftegning. De enkelte blomster er lyserøde med langt kronrør og små, firetallige kroner. De sidder samlet i endestillede, oprette toppe, som dufter stærkt. Modne frugter og frø ses meget sjældent i Danmark.

Rodnettet er kraftigt og vel forgrenet med mange finrødder. Ofte er planten dog podet på en grundstamme af Almindelig syren (Syren vulgaris) og har dens rodnet. 

Dværgsyren 1,5 x 1,5 m (5 x 5 cm/år) hører hjemme på tør bund i lyse ege/fyrrekove i det nordlige Kina. Her danner den skovryn og underskov med andre løvfældende buske.

Dværgsyren  Syringa meyeri.  En syren til den lille have. Den bliver en 1-1,5 meter høj, rund busk med små blade. Blomsterklaserne er små, lyst rosa-lilla og velduftende. Blomstringen fore- kommer i maj. Den kan være helt overdådig og ofte remononterer den med en mindre blom- string i august.

Dværgsyrenen ser man ofte som opstammet i planteskolerne - podet på en grundstamme af en anden art syren. Den kompakte, tætte vækst  danner en fin, lille trækrone. 'Palibin' er rosa-lilla.

Japansyren, Syringa reticulata  hører til de højeste syrener og kan blive op til 7 meter høj. Fin som lysthus eller solitært i den store have. Kan også stammes op til et lille træ. Blomstrer med små, flødehvide, sjældent lyseblå, krydret-duftende blomster i maj-juni.

Hængesyren, Syringa komarowii  subsp. reflexa.   Har du behov for hurtigt at få et syrenhegn op, så er hængesyren et godt valg. Den vokser hurtigt og er meget let at dyrke. Busken bliver op til 4 meter høj og har store blade og hængende, smukke, duftende blomsterklaser i forskellige nuancer fra rosenrødt over rosa til hvidt. Også god som hæk.

Prestonsyren, Syringa x prestoniae.  God, hvis haven ligger vindudsat. En kraftig busk, som kan blive 4 meter høj. Bladene er smukt mørkegrønne. Blomsterklaserne er lidt hængende og findes i forskellige nuancer af rosa afhængigt af sort. Den varmt rosa 'Coal' og den vinrøde'Redwine' kan danne et smukt læbælte sammen. 'Elinor' har lyst lavendelblå blomster.

SÅDAN  PLANTER DU

Syrener i potte kan man plante hele året, når jorden er tøet op. Grav et godt stort plantehul, mindst dobbelt så stort som potten, bland den opgravede jord med kompost eller frisk jord, og sæt busken ned i hullet., så pottens jordoverflade er i niveau med jorden omkring den. Fyld jord på, vand, fyld jord på vand, og fortsæt sådan til hullet er fyldt op. Ved at vande jævnligt og kraftigt trækker vandet jorden ned i alle hulrum. Husk at fortsætte med at vande hele sommeren.

Kilde: Alt om Haven   FEB/MARTS  2010

Spøgefuld Syren

I folketroen troede man , at mennesker født imellem klokken 23 og midnat kunne se spøgelser i blomstrende syrenbuske på samme tid om søndagen.

PURPUR SAFT

Dette skal du bruge:  50-60 violette blomsterklaser af syrener med duft; man kan godt blande arterne. * 3 citroner * 2,5 liter vand * 1,8 kilo sukker 60 g citronsyre.  - Hvis du vil kan du tilsætte  en dråbe blå frugt farve. Så bliver den rosa saft mere lilla.  Men pas på - det kan let blive for meget!

1. Skyl blomsterklaserne rene i koldt vand. Riv citronskallen og skær frugten i tynde skiver. Kog vandet.
2. Læg blomster, sukker og citronsyre i en ren kande.  Hæld kogende vand over. Tilsæt citronskallen og skær frugten i tynde skiver, og rør forsigtigt.
3. Dæk med plasticfilm, og lad kanden stå koldt i 5 døgn. Rør i kanden nu og da. Si saften, og bland eventuelt blå frugtfarve i.   Hæld saften på rengjorte flasker. Opbevar flaskerne koldt. Smagen kan variere og har indslag af rabarber, viol, roser, lakrids og jasmin, afhængig af hvilke arter, du har brugt til saften.

SMUK SYRENSORBET

Dette skal du bruge:  5 dl. vand * 2,5 dl sukker * 5 dl hvide, velduftende syrenblomster - kun blomsterne * saften af 1 citron * citronskal og lilla og hvide syrenblomster til dekoration.

1. Kog vand og sukker op i en gryde. Tag gryden af varmen, læg syrenblomsterne i, og lad dem trække i cirka 10 minutter.  Si blomsterne fra, og lad sukkervandet køle af. Bland citronsaften i sukkerlagen og stil den ind i køleskabet, til den er afkølet.
2. Tag sukkerlagen ud, og pisk den rigtig luftig med en elpisker. Stil den i fryseren i 15 minutter, og pisk derefter igen. Frys den i mindst 1 time inden servering. Dekorer med friske syrenblomster og strimler af citronskal.

Hjem

Tilbage

Til top